|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Apr 24, 2010 0:01:56 GMT 1
Solen stod højt på himlen, og der var ikke en eneste sky i syne, vind var der ikke meget af, og den smule der var her kom fra en kølig nord-vestlig retning. De store træer var efterhånden ved at falme, og havde i den forbindelse fået mange flotte farver som et helt eventyrlandskab. Elvolganta kom roligt gående igennem skoven, hans store og lange slangehale skød fra tid til anden ud til siden, og dræbte fugle, egern og andre smådyr som den slugte rå. Han var ude for at få noget at spise, og var blevet nød til at tage forbi grænsen, da han havde fået skæld ud af Drazilla, som var hans konge og herskerinde. Han enorme legeme skød højt over den normale højde for ethvert andet væsen, og han havde aldrig set nogen anden af hans race i sit liv. Når han lejlighedsvist ved et uheld stødte ind i et træ, var det kun sjældent han egentlig gjorde notis af dette, før en tung knagende lyd brød stilheden, og blev efterfulgt af et endnu tungere brag, efter træets fald..
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 24, 2010 0:14:04 GMT 1
Neimi havde tilbragt det meste af dagen ude i skoven hvor hun havde fået og samlet de sidste bær på buskene, selvom der ikke var mange tilbage så kunne de hjælpe på hendes sult der altid var der. Hun rettede sig dog op som hun var i færd med at spise fra en busk da hun hørte lyden af tunge knag fra træer som om noget stort vandrede rundt, men det skulle ikke stoppe hende fra at spise det hun havde lyst til. Men da lyden kom tættere på stod hun alligevel op og kiggede sig rundt før hun så træer vælte, noget der undrende hende for det måtte være et meget stort væsen der rendte rundt, specielt fordi hun var ret lille af hendes alder. Da hun så det store væsen så hun først fødderne inden hun lod blikket glide op af kroppen indtil hun faldt bagover fordi den var så høj. Hun var tydeligt overrasket over dette for hun havde aldrig set noget så stort.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Apr 24, 2010 0:22:54 GMT 1
Elvolganta stoppede op og så ned på den unge kvinde der lige var væltet, og havde lært på slottet at når unge kvinder væltede skulle man hjælpe dem op igen, det havde været nødvendig viden siden Crystal var hjem kommet til slottet. Han bukkede sig hurtigt ned, da han var tæt nok på, og rakte hende sin højre hånd som et tilbud om hjælp, han sagde ikke noget, og det var umuligt at tyde hans humør, end videre hans alder eller køn, på udseendet alene, da det primære ansigt, mest af alt lignede en blanding imellem en drage og en ørn.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 24, 2010 0:32:43 GMT 1
Neimi så stadig overrasket på ham som han rakte hånden frem, men det var tydeligt hun ikke var bange men bare nysgerrig. "Wow du er smuk" udbrød hun nærmest før hun tog hans hånd og blev hjulpet op. Hun glemte helt at børste sig som hun betragtede han ansigt først før hun studerede kroppen for til sidst at se på hans ansigt igen, hvilket fik hende til at bøje hovedet meget bagover. Det var svært for hende ikke at være facisneret af denne skabning som var så enorm i hendes øjne men stadig en smuk skabning.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Apr 24, 2010 2:26:46 GMT 1
Elvolganta trak hende op fra jorden, som vejede hun ingenting, og havde heldigvis fået hende op at stå da hun sagde disse ord, for da slap han hende på sekundet og så som en refleks ned af sig selv, der var intet ved ham selv han kunne anse som smukt eller blev pænt.. Han var ganske velplejet, men han boede jo også på et slot, og havde kun én person over sig, hvem var selve dronning Drazilla, så han var nød til at holde sig i stand. Smuk var dog alligevel aldrig noget han nogensinde var blevet kaldt før i sit liv "Hvorfor lyver du for Elvo?" lød hans grove og mørke mandestemme, så undrende og spørgende, da han efter lidt tid havde vurderet hendes ord ganske nøje, og havde nået til den konklusion at hun bestemt måtte have løjet overfor ham, for han havde tidligere i livet fået af vide, at han kun var skabt til kamp, og ej til kærlighed for ingen ville have nogen som ham, ganske vidst havde han efterfølgende, dræbt manden der havde sagt det, men han vidste jo inderst inde at han måske havde haft ret...
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 24, 2010 10:51:02 GMT 1
"Ey" sagde hun en smule surmulende "Jeg lyver altså ikke, prøv at se dig selv din kløer, dine vinger, dit ansigt, din hale. Du er jo en fantastisk skabning. En blanding af så mange ting" sagde hun helt imporneret over at der fandtes sådan en skabning og det var ret så sjældent hun blev imponeret over sådan noget, men hun havde jo aldrig set sådan en før. Hun stod tydeligt og studerede den store skabning, for hun fandt ham simpelthen faktisk bygget med alle de forskellige dele fra forskellige væsner som man egentlig burde frygte men hun var tydeligt meget glad for at have mødt ham, og frygtede ham heller ikke men bare nysgerrig. Hun begyndte at gå rundt om ham og en del tættere på som hun ind imellem rørte ved ham bare for at mærke hvordan hans hud den var, mens hun betragtede ham med store øjne. Da hun endelig var nået om foran ham igen satte hun sig ned for bedre at kunne se op på hans hoved "Er det egentlig ikke træls at være så høj?" spurgte hun egentlig lidt undrende selvom hun fandt ham helt igennem fantastisk, men det måtte da være en ulempe at være så høj..
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Aug 14, 2010 21:53:29 GMT 1
Elvolganta så vantro på hende, som om han ikke helt kunne tro, at hun ikke synes han var en skændsel for naturen "Elvo bruger højde til hurtig løb.. Men svær at finde mage.." forklarede han venligt, med sin meget mørke og grove mandestemme, før han også satte sig ned, lige foran hende hvor han havde stået, med et højt bump, men det var intet der gjorde ondt på Elvo, han var bare stor og tung som han var, og havde derfor svært ved at skulle sætte sig lydløst
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Aug 14, 2010 22:17:47 GMT 1
Neimi gav et mindre uvilligt op fra sig da han satte sig ned med det tunge bumb, noget han selvfølgelig ikke kunne gøre for eftersom jorden rystede under ham og hende for den sags skyld, dog så hun roligt på ham efter hun havde sat sig ordentligt igen i skrædderstilling. "Det vil jeg godt tro på, har nemlig aldrig set en som dig før" sagde hun roligt med et sødt smil men hun kunne egentlig godt se at det var et problem for ham at finde en mage, eftersom han var den første af sin slags Neimi havde set og hun havde da nærmest været over det hele fordi hun rejste så meget rundt som hun gjorde. "Men jeg synes altså stadig du er smuk " gentog hun men han kunne jo ikke ændre i hendes meninger for hun fandt ham smuk på sin egen sære måde.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Sept 19, 2010 22:06:04 GMT 1
Elvolganta smilte let og roligt til hende, hans øjne var tomme men alligevel umådeligt dybe at se på. Hans store hænder som med rette også kunne kaldes for klør, ridsede stille og næsten lydløst et stykke ned i jordens overflade da det var hans måde at slappe af på, når han sad og snakkede i skoven, alt imens snoede hans hale sig over til hende, og lagde sig trygt i hendes skød
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Sept 20, 2010 9:47:40 GMT 1
Neimi smilede da hans hale lagde sig på hendes skød, hun begyndte stille at stryge den for hun var jo ikke særlig bange for den "Hvordan kan du egentlig bevæge dig sådan rundt uden rigtigt at blive opdaget?" spurgte hun en smule undrende for hun havde jo ikke hørt om sådan et væsen før så han måtte da være en der ikke blev set særlig meget før, måske boede han oppe i bjergene og det var vel grunden til han aldrig kom herned.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Sept 20, 2010 20:00:47 GMT 1
Han så på hende i et øjeblik før han indså hvad hun mente og svarede med rolig og dog med sin dybe mandestemme "Elvo passer på ikke at nogen kommer ind hvor kun Elvo og Dronning må gå" svarede han så, han vidste han ikke måtte fortælle hvad det var som han beskyttede for dronningen, ej heller havde han nogen ret til at udtale sig om hvilken dronning det var, eller hvor dette sted ingen måtte komme ind i eller til lå
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Sept 20, 2010 20:06:11 GMT 1
Neimi så lidt på ham som om hun tænkte sig om over det han sagde "Jeg tænkte nu på herude, jeg har ikke hørt om din slags før herude og har ikke hørt nogen gå i panik fordi de havde set en kæmpe som dig" sagde hun roligt men hun havde nok heller ikke lige sagt det ordentligt første gang så hun måtte jo uddybe det lidt mens hun sad og strøg hans hale som var ret sød og alligevel skræmmende på en måde. "Hvad spiser du egentlig?" spurgte hun undrende.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Sept 20, 2010 21:18:45 GMT 1
Han rystede på hovedet "Hvis nogen ligner at ville sige noget om Elvo.. Har ordre til at skal dræbe dem inden de kan.. Elvo er meget hemmelig sige Dronning.. Hemmelig våben sige vagtmester til Elvo.. Så ingen fortælle pæn pige om Elvo.." forklarede han hende roligt og havde fuldstændig glemt hendes sidste spørgsmål, da hans yderst primitive hjerne ikke kunne klare mere end én besked af gangen
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Sept 20, 2010 21:22:20 GMT 1
Neimi smilede lidt over hans svar for det var vel efterhånden ret nemt at gætte hvilken dronning han arbejdede for når det handlede om at dræbe bare for at skjule ham selvom hun undrende sig en del over hvordan man egentlig kunne gemme ham. "synes du jeg er pæn?" sagde hun roligt men dog med et lidt sødt smil for det måtte vel være hans form for kompliment, men igen hun forlangte jo heller ikke særlig meget.
|
|
|
Post by Elvolganta Chimorá Ambërâ on Sept 20, 2010 21:42:54 GMT 1
Elvolganta tænkte lidt, for han havde aldrig fået af vide om han måtte besvare noget sådant spørgsmål, før han besluttede sig for at hvis Zill aldrig havde sagt noget, var det sikkert ikke også en hemmelighed "Ikke kun noget Elvo kan tænke, for du en pæn pige, en pænest Elvo have set" hans stemme var ærlige og der var ingen form for dårskab at finde i Elvo's ord, da han ikke så hvad han sagde eller nogensinde havde gjort som forkerte, da han altid havde levet på den måde, og var blevet opdraget til at det var sådan han levede sit liv mest optimalt
|
|