|
Post by Dorian Gray on Apr 29, 2012 17:11:09 GMT 1
Denne charmende og høflige ydre var ja som så mange andres men han var nu en mand der sagtens kunne være med på så meget andet sjov, men i starten havde han det nu med at være høflig ligesom alle andre for han havde lært at gøre det fra hans tidligere lærermester for den mand havde jo været ret fornem, eller rettere det havde været en rigmand som jo lærte ham at omgås andre fine folk. Men igen alle havde vel deres hemmeligheder for han kunne jo sagtens lokkes til at prøve mange forskellige ting uden der skulle være videre bagtanker. ”De går bare først, og hvis de mangler hjælp så kan de jo bare sige til hvis de vil have en andens mening end skrædderens for han vil jo bare sælge kjoler til dem og så er han lidt ligeglad med hvordan de ser ud i dem” svarede han roligt med et charmende smil selvom der nu kunne høres lidt drilleri i hans tone, men han talte jo sandt for man var sjældent sikker på om en skrædder bare ville sælge kjolerne eller om ret faktisk mente at de kjoler egentlig passede til personen, men der kunne Dorian jo være behjælpelig hvis hun altså ville have hjælp. ”Hvis deres far ikke har tid så håber jeg at de selv kan få lov til at komme med, maskeballer er nogle af de sjoveste baller der findes, så ja så må vi jo se om vi kan finde hinanden hvis de dukker op. Det vil skam være meget sjovt at se om jeg kan finde dem” svarede han roligt for det kunne jo være lidt sjovt alligevel, så havde han da noget at se frem til, så blev ballet jo ikke helt som de andre baller han var til, men igen det ville ikke være første gang han skulle forsøge at finde en person men det gjorde jo intet for han mente stadig at det var meget underholdende at gøre det.
|
|
|
Post by Tamara Soul on Apr 29, 2012 18:28:34 GMT 1
Hun var en livlig ung kvinde når hun kunne komme til at være det. Normalt når hun tog i byen var hun opmærksom på hvad hun gjorde og hvordan hun opførte sig, i hvert fald når adelig var omkring eller højstående folk. Hun ønskede nemlig ikke at bringe familiens navn til skamme, eller dumme sig på nogen synlig måde. Skulle hun dumme sig, måtte det gerne være i al hemmelighed. Hvordan han selv var blevet så høflig havde hun ingen anelse om, og endelig var hun også ligeglad for det havde jo ingen betydning for hende alligevel. ved hans fortsættelse og besvarelse smilede hun morende ”Hvilke kvinde har ikke brug for en mands mening når det kommer til tøj” svarede hun. Hun havde oplevet veninderne snakke og overveje hvordan deres forlovede, kærester eller elsker ville reagere ved forskellige beklædning og det havde været morsomt som de sad der og gættede sig frem til det. Naturligvis ville det være lettere at spørge manden til råd i stedet for at gætte men det ville jo ikke være nær så sjovt, for så vidste manden jo hvad han ville se. Hun havde været overrasket over hvor forskellige mænd var, men i sidste ende alligevel ret ens eftersom de alle ønskede at se og røre noget hud. Hans drillende tone havde hun skam opfattet, og det var endelig noget sjovt at høre om end hun blot smilede en anelse genert og uskyldigt, det nyttede jo ikke at give indtrykket af andet. Hendes far ville flippe ud hvis han opdagede at hun flirtede med lige denne mand. Hun lyttede opmærksomt som han fortsatte og endnu et smil formede sig over hendes fyldige, bløde og varme læber ”Jeg skal da forsøge at komme” svarede hun med et svagt skuldertræk ”Så må vi se om vi kan fange hinanden” fortsatte hun med en fløjlsblød og kvindelig stemme som hun elegant rejste sig da kvinden foran hende i køen nu var færdig. Hun nejede høfligt inden hun rankede ryggen og kastede et sidste blik ned mod ham inden hun vendte ham ryggen og bevægede sig hen mod kvinden som ventede på hende. Hun forklarede kvinden hvad hun ønskede, nikkede mod kjolen hun havde kiggede på før og den blev bragt hen til hende. Hun forklarede at hun ønskede en magen til men med få ændringer ”Den skal være blodrød, uden stropper og lidt mere nedringet” forklarede hun. Kvinden mente at ville ødelægge designet hvorpå Tamara hævede det ene bryn ”Det tror jeg ikke, ikke hvis de ændre lidt i snittet her så ville det være en helt ny model af den oprindelig design” kvinden nægtede at give hende ret og Tamara hævede irriteret det ene bryn, kunne hun da ikke bare få det som hun ville have det?
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 29, 2012 18:51:09 GMT 1
Han smilte blot charmende til hende som hun svarede på hans mindre kommentar, ”Det er selvfølgelig kun hvis de vil høre sandheden om en kjole” sagde han roligt for han ville jo kun sige sandheden omkring sådan noget og det kunne vel være rart at have en mands kommentar og man kunne jo altid se på hans tøj at han vidste hvad der passede sammen og hvad der ikke gjorde det, men igen han var jo en lidt fornem herre så han havde jo nærmest krav på at have forstand på den slags, selvom han da nu også havde kvinders meninger med ind over det, specielt nu hvor han havde fået designet en hel garderode i et af hans huse i Nirelia af en ung kvindelig skrædder som han sjovt nok havde fundet oppe i bjergene, hvad end var grunden var til at hun befandt sig der. Desuden var han jo også en mand der både var til kvinder og mænd så lidt kvinde agtig var ikke nogen hemmelighed at han var. Da hun rejste sig, rejste han sig ligeledes eftersom det var en almindelig høflighed at manden rejste sig når kvinden gjorde det men lige så snart hun var gået lidt væk satte han sig igen ned. ”Fange ligefrem? Jeg troede ikke at vi skulle kaste os ud i fangeleg allerede.. Men jeg håber deres overtalelsesevne er yderst god” svarede han blot en smule drillende for det kunne da være lige meget om det skulle være en fangeleg eller gemmeleg for det skulle da nok blive sjovt alligevel for det blev jo altid lidt sjovere hvis de havde en overbeskyttende far, selvom den familie var magisk og det var han ikke ligefrem så det kunne godt ende meget galt. Han betragtede blot Tamara da hun gik op for at få lavet hendes kjole, men hende og ekspedienten virkede ikke ligefrem til at kunne blive enige så Dorian rejste sig selvom han ikke vidste hvad problemet kunne være. ”Hvis der er noget problem med den unge Souls ønske om kjole, kan vi blot gå hen til en anden skrædder. For så kan de beholde mit tøj også fordi jeg også vil handle andet steds for den kjole lyder meget unik og kun en smuk kvinde skal have unikke kjoler så hun ikke ligner alle andre” sagde han blot og så lidt fra kvinden bag disken til Tamara for han kunne da sagtens føre hende til en anden skrædder der ville gøre som hun ønskede det.
|
|
|
Post by Tamara Soul on Apr 29, 2012 19:56:39 GMT 1
”Jeg vil aldrig høre andet end sandheden” svarede hun med et skævt dog ærligt smil, for det var da sådan hun havde det med det. Folk skulle ikke lyve for hende for at glæde hende, især ikke om den slags. Hun hadede at man ikke var ærlig når det kom til tøj, når man spurgte om andres mening skulle man også være indstillet til at kunne tåle at høre svaret, ellers skulle man slet ikke spørge. Mr. Gray så ud til at styr på sit klædeskab medmindre han fik hjælp til valget af tøj, dette ville dog komme bag på hende hvis han fik den slags hjælp, men intet var umuligt. At han skulle være feminin havde hun da også hørt, og første gang hun havde hørt det havde hun forestillet sig en fyr med kjole på og høje sko hvilket havde fået hende at fnise. Men nu hvor hun så ham vidste hun at dette billede blot var noget hendes fantasi havde dannet og ikke noget der kunne være aktuelt. Som hun rejste sig fulgte han trop – endnu engang af høflighed – hun smilede ved hans ord og kunne ikke holde en mindre fløjlsblød latter tilbage. ”Det er de skam, skulle vi støde på hinanden kan jeg forsikre Dem om at De ikke ville kede Dem det mindste” svarede hun selvsikkert og med et smil over hendes læber da hun virkelig ikke kunne fjerne det smil i disse øjeblikke. Nok var hendes far overbeskyttende, og nok ville han tæve ham ihjel hvis han lagde en finger på hende, men hvad faderen ikke vidste, havde han ikke ondt af. Atter satte han sig mens hun gav sig til at snakke med ekspedienten. Hun kunne dog ikke snakke kvinden til fornuft og hun havde været tæt ved at miste besindelsen da Dorian var dukkede op ved siden af hende. Hun gispede svagt eftersom hun ikke havde hørt ham komme nærmere, derfor var hun blevet overraskede. Hendes hjerte hamrede voldsomt i noget tid om end hendes ansigtsudtryk var ganske roligt. Hun så taknemligt på ham hvor hun derefter vendte blikket mod kvinden som straks rystede på hovedet ”Det er der ingen grund til, de har ret hr.” sagde kvinden og vendte blikket mod Tamara som hun smilede stramt til ”Vi skulle fjerne stropperne og gøre den mere nedringet?” spurgte hun, Tamara nikkede, og snart tegnede kvinden en skitse af kjolen som Tamara rettede lidt på, tilføjede nogle ting på og lavede streger ud hvor hun skrev enkelte ord som skulle forklarer hvad der skulle på kjolen. ”Hvad synes De?” spurgte hun henvendt til Dorian. Uanset hvad vidste hun hvordan hendes egen far ville reagere, han ville ikke være spor glad.
Skitsen
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 29, 2012 20:19:28 GMT 1
Dorian smilte blot charmende til hende da hun sagde hun kun ville høre sandheden så var der jo heller ikke meget at diskutere der, for han ville jo kun sige sandheden selvom han til tider holdt mund når det ikke var helt passende for igen man skulle jo passe på hvem man fornærmede, men det var stadig vigtigt at give en kvinde komplimenter når hun faktisk gjorde noget ud af sig selv, selvom nogen få da var smukke uanset hvordan de så ud. Hvad hun havde forstillet sig omkring ham anede han dog ikke, men han ville da aldrig blive fanget i en kjole og sådan nogen lidt høje sko for det hørte altså kvinderne til, så ville han meget hellere rende nøgen rundt, men igen han havde ikke ligefrem noget at skjule når det kom til stykket for helt dårligt udrustet var man vel ikke på det punkt eller det mente hverken han selv eller nogen af hans elsker og elskerinder i hvert fald ikke, altså dem som ikke havde det dårligt efter de havde været sammen med ham for dem der havde det dårligt med det kunne jo godt finde på at sige han ikke var god og sådan noget. ”Det vil jeg glæde mig til frøken Soul” svarede han blot til det med at han ikke skulle komme til at kede sig en smule i hendes selskab for så havde han da noget at skulle se frem til og det kunne da gå hen og blive meget sjovt. Da hans mindre taktik med at få ekspedienten til at lytte virkede, så var det jo bare perfekt men igen de ville jo også miste en del penge hvis de nægtede at gøre som Tamara jo ville have det, for han kunne da sagtens hjælpe hende og han ville med lethed kunne finde en anden skrædder som han nok måtte betale ekstra for at tøjet ville kunne blive lavet færdig hurtigt. Mens Tamara og ekspedienten snakkede sammen blev han stående deroppe i tilfælde af at der blev andre problemer, men det virkede der ikke ligefrem til at blive så han holdt sin mund indtil Tamara henvendte sig til ham for at vise ham skitsen som han lidt stod og studerede med det charmende smil på hans læber. ”Jeg tror de vil blive meget smuk i den og mange mænd ville have svært ved at tage øjnene fra dem” sagde han roligt men det var jo også hans ærlige mening på det punkt.
|
|
|
Post by Tamara Soul on Apr 29, 2012 20:57:12 GMT 1
Overhoved ikke, hun havde sagt ja til hans mening så ville hun høre den uden at han sparede hende for den mindste sandhed. Som sagt burde man ikke bede om folks mening hvis man ikke turde høre svaret. Hellere få at vide at noget var forkert eller grimt end at høre folk snakke om det bag ens ryg, den slags hadede hun virkelig, og det kunne virkelig gøre hende vred. Tamara kunne da aldrig finde på at forlade sit hjem uden at se nogenlunde ud, det behøvede ikke at være i form at kjole for hun sneg sig da ud med andet end kjole på dog så alt hvad hun tog på fint og klædeligt ud. Hun mente selv at hun var naturlige skøn, det eneste hun gjorde rigtigt noget ud af var håret, sminken var altid ret simpel så den næsten ikke var at se. Til trods for dette kunne man af og til godt trænge til at slippe alle grænser og bare kaste sig i mudder eller få blade i håret når man kravlede i træer. Dette gjorde hun, ikke så tit godt nok, men alligevel skete det da engang imellem. Hans svar fik hende til at smile skævt hvor hun holdt en kommentar tilbage og i stedet lod det drillende udtryk hun havde i øjnene tale for sig. Et udtryk der sagde at hun nok skulle gøre den aften uforglemmelig, hvis hun da kom. Hans taktisk havde virkede, men hun havde da også overvejede hvad hun ellers kunne gøre hvis den ikke havde virkede. Han havde godt nok truede med at de tog et andet sted, men det ville blive svært at forklar vagten hvorfor hun skulle følges med en fremmed til en anden skrædder. Heldigvis havde der dog ikke været en grund til dette, eller behov overhoved. Dorian flyttede sig heller ikke fra hendes side som hun endelig kunne snakke fornuftigt til kvinden overfor hende og inden længe havde de fundet frem til noget, men hun ville alligevel lige høre hans mening. Hans ord fik hende til at smile hvor hun faktisk rødmede en anelse, i sidste ende var hun jo kun en kvinde, og en ret ung en af slagsen så det var kun dejligt at få bekræftet at man var noget særligt, eller ville være det. ”Tak..” nu håbede hun bare at han var ærlig ”Jamen så vil jeg gerne gave den ordnede, hvor lang tid vil det tage at få den syet?” spurgte hun ekspedienten som kiggede i en notesbog inden hun sagde at der ville gå mindste fjorten dage. Tamara nikkede og betalte forude halvdelen af pengene og fik dokument på at hun havde betalt.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Apr 30, 2012 18:29:50 GMT 1
Normalt lagde Dorian ikke skjul på hans meninger for han ville meget hellere sige meningerne, direkte til personens ansigt i stedet for at tale bag dennes ryg, ikke at han talte om folk bag ryggen men det var sjældent nogen videre alvorlige ting og ikke noget der ikke ville kunne tilgives efter for han havde det jo med at rose folk, ikke sige noget dårligt om dem fordi han kunne se skønheden i selv de grimmeste folk men det var ikke ligefrem alle der delte hans syn på det, men igen han kunne nu ikke helt finde på at gifte sig med en grim kvinde for de måtte da godt se lidt godt ud så han havde noget at kigge på. For ham var det en selvfølge at blive stående hvis der skulle blive problemer igen, for det der jo sagtens blive hvis han vendte ryggen til selvom denne kvinde åbenbart ikke være særlig villig til at sælge noget, for så ville hun jo have sagt ja med det samme og bare lave kjolen som Tamara gerne ville have det for kunden havde jo sådan set altid ret og der skulle man ikke diskutere med dem fordi der fandtes mange andre som solgte helt det samme eller egentlig bare var villig til at lave sådan en kjole, for Dorian kunne just ikke se nogen problemer i den eftersom den var meget smuk og den ville skam klæde hende godt, hun ville i hvert fald vække opmærksomhed hvis hun tog til fest i sådan en kjole. Dog sagde han ikke meget mere for der var jo ikke meget mere at sige nu hvor Tamara havde fået sin vilje, så han tog bare og smilede charmende til dem begge egentlig.
//beklager længden men han driller virkelig lige nu x3
|
|
|
Post by Tamara Soul on Apr 30, 2012 18:38:57 GMT 1
Hun vendte sig helt om mod ham da hun havde fåede det hele med ”Tak for hjælpen, og tak fordi jeg måtte få Deres plads i køen” sagde hun yderst venligt og høfligt. Hun havde ingen grund til at være andet eftersom han havde vist at være ret venlig til trods for at han havde et rygte der sagde at man som anstændig og smuk ung kvinde burde holde sig væk medmindre man havde et ønske om at miste uskyld og meget mere end det med. Hun havde selv ingen planer om dette, men hun følte sig sikker på at han ikke kunne få skovlen under hende, hun forsikrede sig selv om at han ikke var hendes type overhoved. ”Jeg ser frem til vores næste møde” fortsatte hun med smil over de fyldige læber inden hun høfligt og elegant nejede for ham. Hun satte kursen hen mod døren, standsede ved dørkarmen og kastede et blik tilbage mod ham inden hun forlod skrædderen. ///out
|
|