|
Post by kibra on Jul 1, 2012 11:29:29 GMT 1
Kibra kikket ud da han så et lyn ude for det ville begynde at renge om ikke så længe så han kunne lige så godt blive i grotten hvor der var en person at snakke med et stille varmt smil kom fra ham ” hvad laver en smuk kvinden som dig her så ” kom det Charmeren fra Kiba selv om hun hadet skel og hadet den der slange mund syntes han da hun så godt ud og sød hun var også til naturen lige som ham selv men hvad men Kibra viste også at hun var en slange så han skulle passe på med hvad han gjorde eller sagde ellers ville han nok blive bidt af hinden
|
|
|
Post by nyoka on Jul 1, 2012 11:48:40 GMT 1
Egentlig lignede hun jo en normal kvinde, men hun havde slangeskin og en slangetunge, plus hendes kæber kunne gå af led så hun kunne spise dyr større end hende selv hvis det kom dertil. Hun grinte lidt af hans ord, hun rystede på hovedet. [white]"Udforsker området omkring min landsby."[/white] Svarede hun så med et skævt smil inden hun trak lidt på skuldrende. For der var vel ikke mere i det. Så så hun sig lidt over skulderen, hun lod tungen komme frem igen som den vippede frem og tilbage, luften var blevet tung.
|
|
|
Post by kibra on Jul 4, 2012 14:21:03 GMT 1
kibra smilte til hinden og tog et stykke en kød igen " så kan du måske hjælpe mig jeg skal prøveat finde en grotte men jeg har glemt hvor den ligger da jeg slog mit hovdet for nogle dage siden " kom det rolige fra ham mens Kibra sukket lidt han hadet at være så hjælpe løs stille tog han hånden ned i tasken og gav hinden noget rot kød " her spis det er rot kød noget jeg fanget for nolge timer siden " et stille smil kom fra ham og han kikket lidt med et Chameren smil
|
|
|
Post by nyoka on Jul 4, 2012 17:31:56 GMT 1
Hvis han ledte efter en grotte han kom fra, ledte han da det helt forkerte sted, hun kendte stort set alle grotter her, så hvis han skulle komme et sted her fra, ville hun da have set ham før. Et lille smil listede sig hen over hendes læber, hun lod en hånd køre igennem hendes hår som hun ruskede let i for at give det mere fylde. [white]"Hvis du kom her fra området, så havde jeg set dig før og jeg har bestemt ikke set dig før. Så jeg tror du leder det helt forkerte sted."[/white] Kom det ganske ærligt fra hende. Så at hjælpe ham, blev nok rimelig svært, men hun kunne jo stadig godt bruge lidt tid på ham. Nyoka rystede på hovedet da hun så kødet, hun smilte blidt og gav ham et taknemligt blik. [white]"Ellers tak, jeg er stopmæt. Jeg åd en ko i forgårs, så jeg bliver ikke sulten før om et par dage."[/white] Grinte hun, for selvom det var alvor, lød det jo nok lidt sjovt at hun havde slugt en ko.
|
|
|
Post by kibra on Jul 4, 2012 20:21:07 GMT 1
Kibra så på stykke og tak på skulderen han tænke stade over hvem han var og vad for en hule det kunne være han hadet det hjemlige sted et stille suk kom fra ham mens han Samlet sine ben om kræng sig ” jeg finder vel ikke ud af hvem jeg er lige med det sammen og har ingen steder at tage hen pt ” et stille suk kom fra ham igen ” og snart er det vinter og så bliver hulen sikkert dækket til at sne så man ikke kan finden det igen ” stille kikket han på Nyoka med lidt sog modige øjne men de forsvandt hurtit igen men kibra sendet så blikket ind i ilden og satte nogle stykker over igen så det gav en god varme
|
|
|
Post by nyoka on Jul 5, 2012 7:13:14 GMT 1
Barmhjertighed lå ikke ligefrem til hende, men det var da trist hvis hans liv skulle gå til spilde, dog ville det være farligt for ham at være sammen med hende om et par dage når hun blev sulten igen. For når hun først blev sulten, tænkte hun ikke over hvem hun spiste, hun skulle bare have noget mad. Altså med mindre de nåede at blive venner først. Nyoka rejste sig roligt op, hun strakte sin krop og så så ned mod ham med et roligt blik. [white]"Hvis jeg tager dig med mig til min landsby, skal du have bind for øjnene. Ingen må vide hvor den er og du skal se dig selv som heldig at bo hos mig indtil vinteren er overstået, eller det værste af den i hvert fald."[/white] Kom det stille fra hende, for hendes landsby var hellig, ingen måtte vide noget til den og hvis den blev afsløret, havde hun intet håb for at genopbygge sin klan på nogen måde. Hendes lysegrønne slangeøjne studerede ham lidt, han var ingen trussel, men hvis folk fik fat i hans viden om hvor hun boede, blev han farlig for hendes fremtid. Derfor var det bedst med et bind for hans øjne.
|
|
|
Post by kibra on Jul 6, 2012 11:23:35 GMT 1
Kibra så stille op på hinden og tænke sig om et hjemlige sted et sted hvor han ville følse sig Fanget kibra tænkte sig længe om han Stolte ikke helt på hinden selv om hun virket ra nok men et sted med så mange som hindens art ville komme til at blive et Problem han rystet først på hovet og kikket igen op på Nyoka igen ” jeg ville godt med dig hjem men jeg bliver ikke så længe ” kibra rystet sit et stille og rolige smil kom fra ham
|
|
|
Post by nyoka on Jul 6, 2012 14:40:11 GMT 1
Nyoka rystede på på hovedet. [white]"Det var ikke som et hyggevesit, det var faktisk et gæstus, ingen kommer bare på besøg."[/white] Kom det så ldit hårdt fra hende, hun var meget øm når det kom til hendes klan og landsby. Men han kunne jo ikke vide hun var den eneste tilbage, fordi alle andre var blevet slået ihjel i kamp. Nu var hun lederen og skulle finde en mand at lave nye klanmedlemmer med. Hvis hun ingen halbier af slange afkom, så ville hun slå ham og børnene ihjel, da hun ikke ville kunne bruge dem til noget. For hende, var magen en stærk mand, en leder uden lige, men hun var stadig den der havde mest af sige. Nu var det hendes job at føre slægtens videre.
|
|
|
Post by kibra on Jul 8, 2012 11:31:36 GMT 1
Kibra Sank en Klump og kom op og stå på sine ben jamen vis det var en Gæstus som hun sagde kunne han jo lige så godt gøre noget godt ved det et stille smil kom fra Kibra ” jamen lad mig så få det der bind for øjne ” smilte han og vente rykken til hinden mens han holdet et stof som var stor nok til at komme om Kræng hans Hoved ikke fordi det var så stort det viste han da meget om men der var nu noget ved hindne som sagde at han skulle passe lidt på med tingen på rykken og sværdet i tasken så var han klar til at gå
|
|
|
Post by nyoka on Jul 9, 2012 13:38:35 GMT 1
Roligt tog hun og bandt ham for øjnene, hun skulle ikke risikere noget som helst, for hun hadet virkelig at skulle til at slå ihjel uden grunden var voldsom stor. Hellere dræbe i vrede, end fordi hun selv havde været uforsigtig. Hun var ligeglad med vejret, så da hun førte ham ud af grotten, stod regnen tæt og gjorde dem begge gennemblødte rimelig hurtigt. De gik ikke langt, men hun snoede dem afsted så man ikke kunen finde ud af hvilken retning nogen som helst var. Og da de nåede grotten, gik hun derind med ham, ind af den hemmelige gang og førte ham ned til landsbyen som var stor og rumlig i bjerget. Landsbyen kunne holde på 20 familier ca. der var smukt og tørt, dejlig varmt. Hun fjernede bindet og smilte stolt. [white]"Velkommen til mit hjem."[/white] Stedet var øde, der var ikke en sjæl og stilheden var næsten uhyggelig. Nyoka savnede helt klart alt ved landsbyens liv, men nu måtte hun jo selv skabe noget nyt.
|
|