Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 11, 2013 19:43:58 GMT 1
Kathy rullede øjne af ham, hun gik lidt derfra, men vendte hurtigt rundt da hun hørte knogler knuse. Hun rystede det af sig, hun farede hen mod Lukas og så ham koldt og dybt i øjnene. "Åh Lukas, Lukas, Lukas...." Hviskede hun køligt, men så ordene lød sensuelle og snoede sig i luften. Kathy lagde hovedet på skrå og smilte, hun var faktisk ligeglad med hvad der skete med Vlad. Desværre gjorde gamle Kathy det svært at være ligeglad med hvad der skete med Lukas, og et kort sekund kom hun frem i ansigtstrækket hvor hun så bedende på ham om hjælp, inden hun rystede hovedet og den nye Kathy igen kom tilbage. Hun var blevet godt splittet i to, i en dyb psykose som virkelig ikke var sund! "Hvordan kan du få dig selv til at reagere sådan her? Når du alligevel har gjort det samme med en anden kvinde, hvordan kan du så elske mig? Hvis du troede det var ok? Jeg kan jo umuligt have været så speciel." Kom det køligt fra hende, vreden var godt i gang med at vokse og det krævede da lidt at få roen bevaret. Roligt gik hun hen for at sætte sig, hun kastede et blik mod Vlad og sukkede lidt. Nye Kathy havde jo også været forelsket i Lukas og hun var jo kun vred fordi gamle Kathy havde holdt det inde, ladet som om det ikke var sket. "Du redet mig ikke Lukas, du har gjort mit liv til et levende helved." Lød det så i en utydelig blid hvisken. YES! Gamle Kathy har overtaget igen, da hun så op, var det tydeligt hun var ked af det og fortvivlet. Hvordan forklarede hun at det ikke var hendes mening at gøre som hun gjorde med VLad? At hun faktisk ikke brød sig om ham overhovedet. Det hele var så forvirrende og et sted ønskede hun virkelig bare at dø.
|
|
|
Post by "Vlad" Sanguinis Potor on Jul 11, 2013 21:33:14 GMT 1
han overvejede kort om han skulle blande sig mere og stod bare roligt og så i mellem dem mens han tænkte "jeg vil lade jer finde ud af hvad i gør her fra" sagde han roligt og tav kort inden han så på lukas "husk på lille lukas, du har gjort hende til det hun er nu, og jeg kan hjælpe hende med at blive mere som hun var før" sagde han næsten hånligt. han rykkede sig inden Lukas ville kunne slå efter ham og stod kort efter bag Kathy "hvis du får brug for blod, eller mig, så skal du nok finde mig" han kyssede blidt hendes kind og lagde flasken ved siden af hende på bænken og kradsede lidt i markatet om flasken for at lade hende vide at det var mere end bare et merkat der fortalte hvilken slags blod der var i, for indersiden bar et kort af hvor hun kunne finde ham skulle hun få brug for noget fra ham. hanlod en hånd glide over hendes hår inden han så på Lukas "husk hun tilhøre sig selv, selv om du har skabt hende" sagde han og det var tydeligt at det var noget inforståede mellem dem i netop de ord, han så i mellem dem med et roligt smil "selv om i ikke ser mig holder jeg øje" han så imod lukas "så pas på med hvad du fortager dig mursten" sagde han næsten truende inden han forsvandt i labyrinten kort efter hans flagermus var landet i træet som et tydeligt tegn på at han var for nysgerrig til at forsvinde helt.
//out
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Jul 11, 2013 21:34:01 GMT 1
han svarede ikke Vlad, ikke en eneste gang men så bare efter ham med en vrede der ikke var til at tage fejl af, og havde det ikke været fordi han vidste han ikke kunne få fat i ham så havde han da også gået til angreb på ham igen. han lyttede til hendes ord men ville ikke svare før vlad var væk. han gik roligt hen til hende og var tydeligt mere rolig nu selv om vreden stadig lå i ham og boblede "jeg rettede mig, jeg vidste ikke at det ville såre dig da jeg gjorde det" han havde en svag snærren i stemmen men det var tydeligt han ikke selv lagde mærke til det "du ved udemærket godt at jeg ikke ville gøre noget for at skade dig med vilje" sagde han og gik tættere på men uden at give tegn til at ville røre hende da han stadig var for anspændt og et sted inden i frygtede at han ville skade hende fysisk selv om det ville være svært. "du burde vide hvor meget jeg elsker dig, jeg kunne ikke klare at leve uden dig, det var derfor jeg forvandlede dig" hans stemme var blevet meget blødere da han satte sig i græsset ved siden af hende på bænken stadig uden at røre hende "jeg forstår du hader mig for mine handlinger men ligefrem at kaste dig over ham" han tav "så hellere min bror" sagde han med en stemme der tydeligt afslørede at han bestemt ikke brød sig om den tanke heller men at det stadig var bedre end vlad "han ville aldrig forvandle nogen han elskede, han vil hellere se folk dø, jeg gav dig chancen for at blive ved mig" han så lidt væk "hvis det virkelig er så stort et helvede kunne du jo altid have endt det" sagde han fjernt og håbede et sted at hun ikke havde hørt det sidste.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 12, 2013 11:23:10 GMT 1
Vlads ord fik hende til at se lidt håb forude, kunne han virkelig få gamle Kathy til at blive og overvinde det nye jeg? Hmmm, hun lagde dog godt mærke til at han bedre kunne lide den knapt så søde Kathy end den sande Kathy. Og så igen, hvem var egentlig den rigtige? Nye Kathy kom vel med mørkets væsen? Det hele var så pokkers forvirrende. Kysset på hendes kind fik hende til at se lidt væk, men ufrivilligt lod hun fingrene glide om flasken. Den pokkers sult var bare så dyb stadig og det var fristende når man ikke behøvede at slå ihjel. Hun var så splittet for hun elskede jo stadig Lukas! Men var også vred og såret, nu hvor nnye Kathy ikke ville lade hende glemme. Hvorfor pokker skulle alting være så svært?! Et sted sukkede hun lettet op da Vlad var ude af billedet, hun så kort mod Lukas og bed sig forsigtigt i læben, hun følte sig så skamfuld, men hvorfor?? Fordi den nye Kathy havde kysset Vlad og nydt det? Bare tanken gav hende lidt myrekryb. Hvert et ord som kom fra ham fik hende til at se mere og mere sørgmodig ud, hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle forklare sig, når hun knapt nok selv vidste hoved og hale i sig selv. Hun var splittet i to, hvordan forklarede man det ellers? Lige nu følte hun sig så beskidt og virkelig tarvelig, hun hadet sig selv, eller det nye jeg der havde gjort alt det her. "Jeg prøvede at glemme Lukas, jeg prøvede at ligge det bag mig, væk........ Men da du forvandlede mig, skabte det en dyb mørk side af mig og.... Jeg kan ikke kontrollere hende, Lukas du må tro mig når jeg siger at jeg aldrig, ALDRIG ville kysse Vlad! Det..... var hende...."Hendes stemme var desperat og forvirringen stod tydeligt i hendes ansigt, blikket var på en måde grebet i panik og hun knuste næsten flasken i sin hånd, den flækkede i hvert fald, men ikke nok til blodet forlod den. Det her var så svært, hun sukkede og kvalte et par hulk, hun ville ikke græde, hun måtte være stærk, for blev hun svag, tog nye Kathy over. "Desuden siger han at vampyrer er ude af stand til at elske, men jeg trodsede ham, sagde at du elskede mig, for, for det tror jeg stadig på... Og Lukas, jeg elsker dig.... Men ærligt, har tanken om at møde solens stråler fristet mig ufatteligt meget.. Jeg holder ikke ud til at se indefra hvordan det onde i mig ødelægger mig og gør mig til noget jeg ikke er.... En billig trøjte, fyldt med hævntørst og vrede. Den side af mig skræmmer mig mere end noget andet.. Og det tidspunkt der er sværeste at holde hende væk, er faktisk i nærheden af dig....." Hendes stemme var lille og pivende, hun var virkelig på nippet til at give efter, det her var ikke rart. Tanken om at lade nogen binde hende til et eller andet så hun kunne brænde op uden at nye Kathy kunne stoppe det, havde været der en del gange. Hun turde ikke røre ham, hun var bange, både for hans reaktion, men også sin egen. Lige nu sad hun blot med blikket ned mod sin ene hånd som lå i hendes skød. Sorgen var malet i hendes kønne ansigt, skønt det blonde hår småskjulte dette.
|
|