|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jun 25, 2014 17:10:14 GMT 1
Carmilla så op på sin fætter, hun hadet når han drille hende især når hun allered var sur for det gjord det ikke beder for normalt hade hun ikke et voldsom temperament men Leonora pisse hende virkelig af og så kom han og skulle prikke til hende vis han blev ved ville det ende med hun eksplodere. hun så på ham og fnøs bar "det klar du vist ganske udmærket selv hvad angår at vis gener frem..fætter" svar hun blot igen, så han kunne få det smække tilbage i hovedet for hun skulle aldeles ikke vise noget frem! jo måske over ham nej nej den tanke skulle ikke komme i hendes hoved han var hendes fætter som hun altid hade randt i hælen af som lille når de var til familie sammenkomster eller når hendes far tog hen for at besøge ham. "jeg har min måde og more mig på Dereck.. jeg ikke som dig hvilke vist er godt for nogle skal kunne opfør sig pænt i denne familie" svar hun igen, for at prikke lidt til ham og hans ind i mellem vilde opførsel. hun så godt Leonora flytte sig over på hendes anden side, og brød sig ikke om hun kom så tæt på hende med sit hoved. hvad Leonora hviske til hende fik hende til at knuge hænderne så hårdt at man kunne høre dem knage, dog forblev hendes ansigt i en rolig fatning ingen hun kort så efter Leonora kunne hun lære hende at få opmærksomhed fra Dereck? og hvordan kunne hun vide det var ham hun ville have opmærksomhed fra, hun tænkt kort hun kunne vel lige så godt lære at få opmærksomhed fra Dereck selv om hun ville ønske det kunne være fra andre ind Leonora, hun rejste sig op og gik så hen til Leonora og prøve at ignorer hendes venner og sag så stille så kun Leonora hørt hende, "du kan lære mig og få opmærksomhed? " spurt hun så og så på Leonora med de røde øjne der holdt sin tone i en neutral og prøve ikke at vrisse af Leonora selv om hun virkelig ikke kunne lig kvinden for selv om hun sag at dereck ikke var hendes type kunne hun jo se at dereck lave elevator blik på Leonora og tydelig vis var interesseret i hende. hun valgt dog ikke at sige at det var Dereck hun ville have opmærksomhed fra, hun håbe et sted at det Leonora kunne lære hende måske kunne bruges til at få dereck til at give hende opmærksomhed om så hun skulle bruge det til at få opmærksomhed fra en anden som dereck måske ikke kunne lig så han ville give hende opmærksomhed så hun holdt sig for den slags folk, hun håbe for hun ville virkelig gerne have hans opmærksomhed.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 25, 2014 18:28:30 GMT 1
Det havde ikke varet mange sekunder efter Leonora var kommet hen til sine venner igen, før de begyndte at snakke sammen og more sig ved at fortælle historier eller små sjove narrestreger de havde lavet med dødelige og egentlig også hinanden, dog vendte Leonora opmærksomheden imod Carmilla da hun kom hen til hende for at spørge hende om noget, hvilket ikke ligefrem fjernede det charmende smil fra hendes læber. "Selvfølgelig jeg kan lærer dig alt du behøver, men næste gang så lad være med at vrisse overfor en anden kvinde, du viser bare du føler dig truet af hende selvom det måske er uden grund" sagde hun roligt men dog en smule lavt fordi de ikke skulle tiltrække sig for meget opmærksomhed, men hun synes bare lige at hun ville advare Carmilla om at hun nærmest havde luret hende, eller hvor meget hendes opførsel havde afsløret hende. "Måske vi skulle finde et rum, bare så du kan få et par tips i ro og fred" sagde hun roligt som hun rejste sig fra hendes plads, for det var nok bedst de ikke blev hørt for meget og hun ville jo have at hun åbnede sig op for hende, og så det var nok ikke det smarteste sted at gøre hvis de var for mange omkring hende.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 25, 2014 20:01:25 GMT 1
Det var tydeligt at han var pisse nysgerrig på hvad der egentlig blev hvisketisket om, men tøserne måtte vel også have deres og bare hans kusine fik noget ud af det, så var han glad. Derfor frydet det ham også at se hun endte med at gå over til Leonora, han så ganske tilfreds ud og gjorde klar til at rydde op efter sig og hans vagt inden han gav den videre til den næste. At Carmilla havde reageret sådan, havde bare givet ham blod på tanden, han elskede når hun blev småhidsig, det var så skægt og han havde da også prøvet at få hende til at kæmpe lidt med ham da de var mindre, men mest i sjov, da han jo var klart stærkere end hende. Det var vidunderligt at have en kusine, når nu man ingen søskende havde, som faktisk var så tæt på. Han elskede jo også sin onkel højt og respekterede ham, på sin helt egen ballademager måde. Roligt tog han sit forklæde af, hang det på plads, gjorde klar til at tage afsted, men skulle lige et par småting ingen. Han var hurtigt henne ved Carmilla og Leonora, med sit frække spilopmager smil. "De damer, jeg render et par erner, så er jeg tilbage og klar til fest." Han bukkede fint og forsvandt ud igennem døren, ud i natten for at finde alle på sin vej og invitere inden han ville hente Carmilla og følges med hende til hans hjem.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jun 25, 2014 20:21:44 GMT 1
Carmilla så på Leonora og holdt en fnysen tilbage. for hun brød sig ikke om Leonora rette på hende hvad angik hendes måde og reager på. den måde hun reager på var hendes måde og det skulle den tøs ikke blande sig i. hun så på kvinden og brød sig stadig ikke om det smile for hun syntes det virke klamt og ikke særlig behageligt for hende. hun så på Leonora ind til Dereck kom og sag han gik i nogle timer, hun så efter ham det kunne han ikke være bekendt! nu var hun fanget med den kvinde! alene! hun så på Leonora som hun sag de burte finde et rum de kunne snakke sammen i fred og ro. hun akt stadig ikke og fortælle Leonora alt for meget om sig hun ville bare vide de tips og trick ikke andet og så ville hun ellers så vidt muligt prøve at holde sig i mellem dereck og Leonora og prøve at have dereck for sig selv. hun så på Leonora "hvor forslår du vi skal gå hen? " spurt hun bare ganske roligt og blev ståenden hvor hun var ind til Leonora fandt ud af hvor pokke de skulle gå hen for alle rum var jo optage så der var ikke rigtig nogle steder og snakke i hendes opfattelse.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 25, 2014 20:31:30 GMT 1
At Carmilla ikke kunne lide hende, tog hun sig dog ikke videre af for der var så mange som sendte hende hadefulde blikke når det kom til stykket, men de kunne nu ikke få hende ned med nakken, det var hun for stolt til. Hun så dog roligt på Dereck med et charmende smil som han kom hen til dem men nikkede dog blot til at han lige skulle ordne noget inden festen begyndte, hvilket passende hende fint nok. Blikket vendte dog imod Carmilla igen efter han var gået "Jeg har mine små hemmeligheder, så følg bare med" sagde hun roligt inden hun begyndte at gå med de tydelige stolte og faste skridt som hun var fast besluttet på hvor hun ville hen, og lige nu var hun på vej ud for der var nogle bekendte som havde en et mindre hus i nærheden og den måtte hun sikkert godt låne, eller hun vidste hun måtte låne den for den ene af de unge fyre rejste sig ikke ligefrem, men det var nok fordi hun gik væk sammen med en kvinde, så der var ikke nogen større trussel der. Hun så sig dog kort over skulderen inden hun forlod kroen for at se om Carmilla fulgte med hende, men forsatte ellers uanset om hun fulgte med eller ikke. Hun gik uden for og drejede temmelig hurtigt om hjørnet til en sten trappe op til første sal på et lettere skummelt hus, men dette var jo Darklia så man forventede vel ikke så meget. Hun åbnede døren oven på, som lige nu var en tom lejlighed som folk kunne leje men lige for tiden var den tom. Hun gik roligt ind i mørket og stillede sig i lyset fra et vindue med armene over kors som hun ventede på at Carmilla ville komme til hende hvis hun ville lærer hvordan man fik opmærksomhed fra en mand.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jun 25, 2014 21:10:06 GMT 1
Carmilla så roligt på Leonora som hun sag hun hade sin hemmeligheder og at hun skulle følge med, hun var ikke meget for at se Leonora gik hen mod døren ud til gaden for hun stole ikke på den kvinde. men hun måtte jo følge med vis hun ville lære noget så roligt fuldt hun efter, langt fra med samme stolthed og faste skridt som Leonora hendes var mere glideene og hurtig mens armen bare var slap langs siden dog var ryggen rank. hun fuldt roligt med, hun kunne nemt følge med Leonora det var ikke så svært hun så på huset det line et typisk grimt hus der nu en gang hørt til darklia men det var jo bare sådan tingen var i dette land, ikke særlig mange huse var pæne. hun fuldt roligt med ind, og så rundt i den tomme lejlighed og rette så de røde øjne mod Leonora som stod i lyset fra vinduet og lage så selv armen over kors efter at have lukke døren bag efter sig, "nå? hvad er det så du kan lære mig" spurte hun så og så roligt på Leonora mens hun vente på at høre hvad hun hade og sig, og hun håbe det var noget hun kunne brug ellers ville hun nok bare gå igen og ikke rigtig gide og få flere råd fra hende, så måtte hun selv finde måder og få sin fætters opmærksomhed på.
|
|
|
Post by Marion Isabella Fullheart on Jun 25, 2014 21:34:20 GMT 1
Marion var på vej mod kroen, eftersom hun intet andet havde at tage sig til. Da en ganske charmerende mand inviterede de fleste vampyrer på sin vej - inklusiv hende. Marion havde som altid et forførende smil på læben, nogen faste og stolte skridt med sig. Da Marion endelig ankom til kroen, lod hun blikket glide rundt. Hun valgte at placere sig i baren, før hun bestilte et glas rødvin og plantede sig et sted, ved nogen hun havde festet med før, nogen hun havde moret sig med mange gange.
Det var mange fuldblods tilstede idag, hvilket et morende blik kom på hendes læber, før et blik vendte tilbage til dem hun havde sat sin opmærksomhed ved. Nogen slurke af hendes rødvin, morsomme historier, og godt selskab kunne ikke gøre det bedre, men festen senere, skulle vel nok også være sjov?
Outfit
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 26, 2014 5:25:04 GMT 1
Tålmodighed var ikke altid en dyd hos Leonora men når hun morede sig så kunne hun godt være temmelig tålmodig ligesom nu, som hun stod og ventede på at Carmilla kom ind til huset, det charmende smil var ikke fjernet fra hendes læber, tværtimod var det der stadig. "At få en hvilken som helst mands opmærksomhed, og så vidt jeg har forstået har du allerede øje på en" sagde hun blot roligt, selvom hun normalt ikke billigede forhold der var mellem familie medlemmer, men det var jo også sjovt at føre folk i problemer. "For det første må du være stolt af dit udseende, af hele dit væsen.. Prøv at smile til mig og rette ryggen som om du ejer hele verden, forsøg at overbevise mig om der er bare lidt stolthed i dig" forsatte hun for det var nu bare nogle af de første små ting de kunne prøve at ændre, nogle af de nemme ting selvfølgelig men de kunne lige så godt starte i de små og så senere tage nogen af de mere kringlede ting hun kunne gøre for at få opmærksomhed.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jun 26, 2014 9:59:56 GMT 1
carmilla så på Leonora og lod hende snakke hun holdt ansigt i en rolig fold "jeg har ikke nogle særlig for øje jeg gør kun det her for at lukke munden på min fætter" sag hun ganske roligt, hun ville ikke indrømme at hun var lun på sin fætter for hun prøve jo at skubbe de følelser væk igen så at få opmærksomhed fra andre ind hendes fætter kunne måske hjælpe på at glemme de følelser selv om hun jo gjord det her netop for at få opmærksomhed fra hendes fætter. hun ryste tankeren ud af hovedet og så bare på Leonora som hun snakke om hun skulle være stolt af hele sit væsen, hun rynke svagt på næsen men rette da ryggen op men hun smule ikke "jeg bryder mig ikke om og smile." sag hun så og holdt bare ryggen rank og så på Leonora hun var ikke just så stolt af sit væsen, men det skyldes mere hende hvid hår der var skjult under hendes sort paryk, hun hade dog en fornemmelse af hun ikke ville komme hvider i denne proces vis ikke hun smile så hun fik frem tvunget et svagt smile på læberne mens hun bare stod og vente på hvad Leonora så ville sig til hende.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 27, 2014 5:05:12 GMT 1
Ved at Carmilla sagde hun ikke havde øje for nogen særlig fik bare Leonora til at trække på skuldrene, for det var nu det hun havde opfattet men det måtte pigebarnet selv om hvis hun ikke ville indrømme, på den anden side var Leonora jo fremmed så det var vidst fint nok, for hun gad just heller ikke blandes for meget ind i det. Hun så dog på Carmillas halvhjertede forsøg på at smile og rette ryggen, hvilket fik Leonora til at flytte armene så de ikke lå over kors men tog hænderne i siden i stedet."Om du bryder dig om det eller ikke, så virker det bedst med at smile, og jeg snakker søde og lokkende smile for ellers virker du ikke særlig åben eller imødekommende overfor nogen og så kan du lige så godt syne hen i et hjørne. Tænk dog på noget sjovt og godt, en tid hvor du morede dig, måske ved at drille nogen og så hold det minde i dit hoved" forsatte hun for det der ville hun nu ikke komme langt med og hvis det ikke ligefrem kunne blive bedre, så måtte der jo tages mere drastiske midler i brug, hvilket bare ville være en skam for det virkede ikke ligefrem som om Carmilla var en der kunne forsvarer sig selv når det kom til stykket, men det måtte være hendes problem for alle vampyrer kunne forsvare sig hvis de blev vrede eller irriteret nok.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jun 30, 2014 10:15:40 GMT 1
Carmilla sukke irriteret over Leonora over hun ikke mente det var godt nok det hun lave, hvad pokker forvent hun af hende hun var ikke vand til og skulle vandre rundt og line en fornem snop! hun var smykke mager for himlens skyld, hun tænkt ikke på udsende hvilke tit kunne ses fordi hun tit var snavset af at smede og fumle med smykker. hun sukke et godt minde, dem hade hun vel nogle af men ikke sådan nogle der fik hende til og smile stort som sådan, hun var generelt ikke en smilen kvinde. hun stod lidt prøve at rette sig mere op, mens hun ledt efter et minde, hun hade virkelig få som hun syntes var et minde der kunne få hende til og smile og så hjalp det ikke at hun ikke brød sig om Leonora så gav det hende minder lyst til og smile. hun fandt til sidste et minde der sådan kunne få et rimelig smile på hendes læber hun hade ikke rigtig beder minde ind det, hun så der efter på Leonora for og se om det så var godt nok nu eller om hun forsat mente det ikke var godt nok, for hun skulle ikke regne med beder fra en type som carmilla, smile var lidt større stadig med læberne lukke og rykke prøve hun at rette mere selv om hun syntes det virke meget unaturligt.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 2, 2014 17:16:48 GMT 1
Leonora stod bare og betragtede hende som hun virkede til at prøve men det var stadig ikke noget som virkede tilfredsstillende på Leonora, hvilket fik hende til at løfte et øjenbryn meget kort inden hun lod det sænke fordi det her var virkelig opgivende når de ikke havde flere dage. "Vi prøver noget andet, smilet skal nok komme når du først får ros eller sådan noget fra en anden. Prøv at snurre rundt så jeg kan se kjolen bedre" sagde hun blot roligt for de måtte jo vække opmærksomhed på en eller anden når Carmilla ikke kunne sende et ordentligt smil rundt for at lokke folk til på den måde, og det Leonora kunne se af kjolen var heller ikke ligefrem tilfredsstillende, for den dækkede for meget af hendes krop, så det virkede bare til at hun havde en masse som skulle skjules. "Jeg kan nu godt lide din øjenfarve, men selv dem burde der være mere liv og glæde i dem. Håret burde vi gøre noget ved, det er som om det ikke helt passer til dig.. Når vi er færdige med dit udseende skal jeg fortælle dig noget som nærmest med garanti gør du får opmærksomhed" forsatte hun for hun skulle da nok hjælpe, men udseendet ville hjælpe en del hvis det var i orden men lige nu var hun ikke helt tilfreds og det ville hun ikke ligge skjul på nogen måde.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 3, 2014 16:49:31 GMT 1
Dereck havde mødt en del fuldblods, han havde charmeret sig ind på et par damer, fornærmet et par stykker og vækket nysgerrighed, mænd tog det roligt og forventede en masse kvinder ville være der, så alle virkede til at ville komme. Et par få skulle dog noget andet, men de fleste havde faktisk intet at lave som sådan, intet sjovere i hvert fald. Og hvem sagde nej til gratis fest? Det var nu han vendte snudet hjemad for at se om alt var som det skulle være, han løb i høj fart tilbage, nåede at friske sig lidt op og gik så ned til gildesalen som var pyntet op med stofbuger i loftet og langs væggene, i mørke farver. Gulvet var dækket af pelse her og der, ellers var det lavet af sten og i et flot enkelt mønster som formede familiens våbenskjold. Der var musikkere som spillede dæmpet, hjørner med madrasser og puder hvor folk lå og kælede for hinanden, fodrede hinanden med blod eller lå omkring en af de mange blodposer i form af fremmede væsner der var deres levende madpakker for natten. Dereck havde ingen regler når man festede hos ham, dog ville han nok stoppe folk hvis de slog blodposerne ihjel, for det nyttede jo intet. Der var allerede kommet en del, og folk blev ved med at komme, han gik rundt og hilste på folk, gjorde sig bemærket, sørgede for hans tjenestefolk serverede det de skulle og at ingen manglede noget. Så gik han ellers selv på jagt, han håbede at hans kusine og Leonora ville troppe op snart, han ville gerne se hvad der var sket mens han havde været fraværende, men lige nu fangede en kvinde hans opmærksomhed, noget han ikke helt lige kunne stå for sådan som hun stod og åd ham råt.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jul 3, 2014 17:18:38 GMT 1
Carmilla så på Leonora som hun bad hende snurre rundt, hun begyndt roligt og dreje rundt, kjolen sad jo tæt og jo den dække en del men det var en order fra hendes far at vis hun skulle med til festen hos hendes fætter så skulle hun være anstændig klædt altså ikke vise ret meget skind, kjolen var åben på ned til midt på ryggen og det var det. carmilla var jo en smuk kvinde med fin former og et fint bryst parti i forhold til hendes krops højde og brede. men kjolen vist det bare knap så godt. da hun hade snurre rundt så hun roligt på Leonora at hun kunne lig hendes øjne var da godt selv om hun ikke brød sig om hun sag de ikke var fyldt med liv og glæd, skulle de lige frem være det? hun kunne da ikke være glad hele tiden. men da hun snakke om hendes hård fik carmilla et advarende blik "du rør ikke mit hår! rør det og jeg brækker armen på dig!" sag hun advareene for hun skulle ikke risiker Leonora opdage hendes hvide hår! hun ville ikke ud-stilles igen som den albino hun nu var. hun så på Leonora og vente enlig bare på hvad hun enlig hade tænkt sig? carmilla hade ikke rigtig noget mere udfor derne tøj det måtte hun ikke for hendes far, plus hun var ikke så meget for at vise hud hun følt sig meget u komfortabel men det hade nok noget og gør med hun ikke hade den vilde selvtilliden, hun hade jo aldrig rigtig fået at vide hun var køn ud over fra hendes fætter og hendes far hvilke var de to mænd i hendes liv der betød allermest i hele verden, hun behøve ikke andre mænd ind dem i sit liv så at hendes fætter syntes hun skulle ud og finde en mand var hun ikke glad for. hun ville jo ikke have en mand, eller en kvinde for den sags skyld, eller der var jo hendes fætter hun helst ville have men han var familie og de fleste ville se det som en slem ting at hun var vild med sin egen fætter tros der stadig var folk der gifte deres børn væk til familie for at sikker blod slægten og arven men det var ikke rigtig tilfælde i hendes familie så vidt hun vist. hun pille lidt ved sit hår, hun ville ønske hun ikke var født med det hvide hår for så hade hun måske være kønner og måske hade hendes fætter lagt mere mærke til hende? hun håbe han aldrig kom til og se det hvide hår.. det samme med Leonora hun ville ikke være offer for hån og latter igen.. aldrig igen..
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 3, 2014 17:45:40 GMT 1
Egentlig tog hun det hele ganske roligt selvom hun nu hellere ville til og afsted til den der fest, men hun skulle alligevel hente hendes venner først og det kunne jo være der var andre som hun ville hive med. Da Carmilla truede hende rullede hun bare med øjnene som om det hele pralede af på hende. "Men søde skat da, jeg har ikke tænkt mig at røre dit hår. Men hvis jeg var dig ville jeg skære lidt i syningerne på benene så du afsløre lidt mere ben og dermed vil hjælpe dig med at få mændene til at vende øjnene imod dig." sagde hun roligt for det var bare et forslag til hvordan hun ville få mændene til at se på hende men det måtte hun jo også om. Leonora gik tættere på Carmilla, men holdt dog en smule afstand selvom det godt kunne virke skræmmende tæt på for nogen for der var ikke mere end en hånd imellem dem, og hun havde stadig et charmende smil på læberne. "Vær tæt på dem, måske når du går forbi dem så stryg dem kort med fingerspidserne over deres tøj eller gå så tæt på dem så de kan dufte dig, vrik med røven. Smil sød til dem, vær sød og lad være med at vrisse af andre kvinder for det får dig til at virke som om du elsker den mand de er tæt på.. Virk interesseret i dem, men snak ikke for meget om kvindelige sysler, men forsøg at få deres øjne på dig hele tiden, for når de ser på andre kvinder er det meget af tiden fordi de keder sig.. Giv dem komplimenter og lad dem tro de kan eje hele verden og de er den bedste ting der findes" og med de ord blev smilet mere hemmelighedsfuldt som om hun havde luret Carmilla. "Men selvfølgelig kan du også prøve at gøre dem misundelige ved at virke interesseret i en anden mand.." med de ord gik Leonora forbi hende i stedet fordi hun skulle tilbage til kroen og hente hendes venner, nu mente hun at hun havde givet Carmilla en del råd, og når hun ikke ville følge hendes forslag med tøj og hår kunne hun jo prøve de andre ting. Leonora gik ned af trapperne uden for huset igen og gik tilbage imod kroen fordi hun lige skulle et smurt forbi der, og så lige finde det der sted som Dereck ville være.
|
|