|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Jul 15, 2014 22:14:14 GMT 1
Lukas havde forladt sit hjem i skoven og begivet sig til byen, han havde fundet vej op på en af talende og gik fra hus til hus på en måde han ikke havde gjort det i evigheder, nok mest af alt fordi det slet ikke passede til ham at springe rundt som en kat. Han havde haft brug for luften og tiden væk fra kathy, for selv om hun for tiden betød alt for ham så var livet med hende langt fra det han før haft haft, hvor ingen kunne bruges til andet end sex, mad eller kamp. Han hoppede med lethed mellem tagene uden at larme mere end så meget andet i byen. Han gik hen af en af tagene og fulgte lyden af støj fra kroen, han kom om et af hjørne og hans øjne faldt med det samme på kvinden udenfor døren, han hoppede ned og gik forsende blot for at stikke hoved ind, der var alt for tomt til ham så han vendte hoved til kvinden "hvor har alle gemt sig henne i nat ?" Spurgte han roligt blot i håb om at det ville hjælpe med at få hende til at spytte ud. "Jeg hørte nogen snakke om fest ved en ved navn dereck" sagde hun forsigtigt. Han nikkede, velvidende hvor det var henne dog uden at huske nogen sinde at have snakket med ham, selv om han nok havde gjort det mens han var fuld eller så ung at han ikke kunne huske hvad han gjorde. Han rettede sin gang og gik med det samme der hen, med hurtige skridt i håb om at han der kunne møde nogen der var værd at bruge sin nat på så længe han kunne styre sin sult. Da han kom frem fik han øje på en ung kvinde på afstand, og selv om han ikke var tæt nok på under normale omstendigheder så vidste han at det var en vampyr, en der endda virkede bekendt, Hans hoved gled en smugle på skrå som han kom tættere på og forsøgte at se om han kendte hende. Han smilede stort da det gik op for ham hvem hun var, vladimir's søster. Han gik hen imod hende efter at have fjernede det smørede smil fra sine læber. "Det var leonora ikke ?" Spurgte han nysgerrigt "vladimir's eneste tiltalende familie medlem" han sagde det svagt spørgende, men med en svag charme i stemmen som han ikke alt for tit gjorde brug af mere, selv om han dog var ret så sikker på at det var hende, han kunne ikke komme på en grund til at han ikke ville kunne genkende hende, så skulle det da lige være de manglende samtaler, men det opvejede de mange mordforsøg han hørte om fra Vladimir, som altid var lettere stolt når han havde fundet på noget der var bare halvt så slemt som det både vlad og lukas vidste hun kunne gøre.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 15, 2014 22:39:31 GMT 1
Leonora stod uden for og nød den friske natteluft for det var da ikke bedre, sådan en nat her, den kølige duft og natte himlen, kunne man dog ønske sig noget andet? Ikke lige for hendes vedkommende så hun stod bare og nød det selvom festen foregik inden for. Hendes tankegang blev dog forstyrret selvom hun bare regnede med det var en anden som skulle til fest hos Dereck der nok bare var kommet lidt for sent, men stemmen virkede nu bekendt og da hun så imod ham rynkede hun blot på næsen for det var ikke ligefrem en af dem hun håbede på at se. "Jo" svarede hun bare kort for dette var jo en ven af hendes bror, den bror som hun ikke var vanvittig vild med i forvejen, så hun tog meget sjældent notis af hans venner når det kom til stykket. "Smigrer for der nu ikke langt.. Lukas er det ikke?" sagde hun roligt for normalt tog hun nærmest imod alt smigr men en ven af hendes bror? næppe de var sikkert lige så kedelige og tørvetrillende som han var når det kom til stykket, så hun regnede dem faktisk ikke rigtigt for ægte mænd eller ægte vampyrer, så derfor ikke for interessante emner medmindre det var for at torturere hendes kære bror. "Festen foregår indenfor, der er sikkert en kvinde eller to for dig.. Hvis du overhovedet er til sådan noget" sagde hun lettere køligt som hun rettede sig op og begyndte at gå væk med stolte og ranke skridt for han kunne bare gå inden for, der kunne man jo høre musikken komme fra og der var sikkert nogen han hurtigt kunne få med i seng, men personlig var hun ikke helt in til sådan noget primitivt noget, sandt hun nød en anden en gang i mellem men hun gjorde det ikke ligefrem åbenlyst til en fest for det virkede bare for billigt.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jul 16, 2014 13:12:33 GMT 1
Carmilla stod virkelig bare i hendes egne tanker, hun forsatte med at kigge rundt for der skete virkelig ikke en fis mere og hun begyndt og blive mere og mere rolig og krybe tilbage til sit normale jeg, hun lag ikke mærke til vampyren der var en af de ganske få der hade drukket for meget hvilke der virkelig skulle meget til, ved en fuldblods vampyr så meget vist hun da for hun hade selv ikke været fuld før kun svag beruset som hun enlig var lig nu selv om det langsomt var ved og klinge af, hun stod bare i sine egne tanker og register kun svagt at manden begyndt og kysse hende på halsen, og hade fået en arme om hendes skulder og holdt temmelig godt fast i hende. hun så på manden og skubbe ham væk og gik ellers væk fra ham og tog sig ikke af manden land på røven og snerre af hende, hun gik hen til bord med alkohol og kigge lidt mund hun skulle prøve at drikke lidt mere til? det kunne jo måske gør alt bare virke lidt sjover. hun kigge lidt for at finde nogle af de mere stærke drikke og fandt da et par stykker som hun begyndt og drikke af, hun syntes dog ikke de smagt vider godt men hun forsatte dog med at gå lidt rund mens hun drak af denne stærke drik og meget langsomt kunne mærke det oppe i hovedet, hvilke blot fik hende til og få et meget chameren smile på læben som hun valgt igen og stille sig op af en væg og lytte til andres samtaler mens hun forsatte med og drikke.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 17, 2014 9:53:13 GMT 1
Festen var ikke kedelig for alle, mange morede sig, drak alkohol, drak blod, dansede, kælede, snakkede, skændtes. Der var massere at tage af, Dereck var helt igennem tilfreds, hvis man så bort fra alt det med Carmilla, men der var kontrol nu og han havde lidt ondt i røven over at Leonora var smuttet. Måske man skulle gå ud og se om hun var stukket helt af? Nej, han burde nok bare lade en kvindes beslutning var hendes, han havde oplevet hunkønnet blive vred, ikke altid det kønneste syn. Desuden hvis han så rigtigt nok, var der en yderst smuk vampyr, han aldrig havde set før, dukkert op uden han havde bemærket det og stod bare og så mystisk på ham. Hun hverken flirtede eller gjorde tegn til noget, hun holdte bare nærmest øje med ham? Det vagte nysgerrigheden frem i ham, og da hun pludselig forsvandt, måtte han finde hende, så Dereck gik straks på jagt efter den mystiske kvinde. Og væk var han, fra venner og familie, hvilket nok ikke var så smart, men den her trunte virkede helt speciel og det var det som gjorde han bare måtte finde ud af hvem pokker hun var. Carmilla måtte klare sig selv, hun var vel også en stor pige og de fleste af hans venner vidste hvem hun var, så de skulle nok tage hånd og situationerne der måtte opstå.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Jul 17, 2014 18:51:48 GMT 1
Han lod sig ikke mærke af at hun afviste ham, han ville nok havde gjort det sammen hvis han var i hendes sted, "det var nu heller ikked et jeg var ude efter, syntes bare at nattens skønhed skulle vide hvad jeg så" sagde han ærligt dog uden at ligge an på hende, selv om det godt kunne lyde sådan. Han lo svagt ved hendes ord "jeg kom ikke for dem... Men for at finde nogen der var værd at bruge tid på" han havde stadig en svag letter i stemmen som han roligt fulgte med hende "synet af dig fik mig til at tænke" sagde han roligt "vil du virkelig spilde resten af din evighed på Vladimir ? Eller er det på tide de rigtigere vampyre får ham til at forsvinde" han stoppede op, han vidste godt at han selv var svag til tider, men han havde nu altid set vlad som en skændsel for deres race, men så igen ville han ikke have alt for mange opdagede hans vilje til at dræbe en af sine egne uden mere grund end det. "Men du vil sikkert gerne tabe til en menneskeelsker" sagde han næsten hånligt før han vendte sig for at gå mod døren, håbede at hans ord var nok til at vægge hendes intresse i det tilbud der kunne hjælpe hende få ram på sin bror for alvor.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 17, 2014 19:07:33 GMT 1
Leonora sendte ham et køligt blik for smigr ville han ikke nå langt med også selvom han kaldte hende for nattens skønhed, men det var jo i sig selv ikke noget særligt når det kom til stykket, nattens dronning eller mørkets herskerinde havde været mere smigrende selvom det måske ikke var det bedste at sige. "Der er sikkert også nogen som er værd at bruge tid på derinde, jeg har vidst bare lavet noget jeg ikke skulle så det er bedst jeg smutter" sagde hun blot roligt men dog med et mindre smil som eneste tegn til at det egentlig morede hende lidt at hun havde lavet lidt ballade, men igen det var jo Dereck og Carmilla som selv havde bedt om det, selvom hun mente det var lidt afskyeligt og skammeligt at familie medlemmer begærede hinanden på den måde, men det måtte de jo om. Hun stoppede dog hendes gang da hun følte han fulgte efter hende til trods for hun ville helst gå i fred, men det han sagde fik hende til at sende et direkte hadefuldt blik imod ham. "så nu er jeg heller ikke en rigtig vampyr? Vær du bare glad for at jeg ikke har mine våben" sagde hun lettere vredt, for troede han virkelig hun ville have hjælp til at dræbe hendes bror? Men lige nu stod han jo sagde hun var lige så svag og ynkelig som sin egen bror, og sådan noget ville hun da slet ikke finde sig i, men hun havde ikke ligefrem nogen våben at bruge imod ham. "Siger den som lader andre væsner overleve, og gør andre væsner til en af os, fordi han åbenbart var for glad for dem.. Jeg ved ikke hvad der er værst at lade dem overleve eller at lave dem til en af os selvom de aldrig vil blive accepteret fordi de er beskidt blod" snerrede hun vredt af ham for godt nok var det kun rygter der gik rundt, at denne Lukas havde lavet en anden vampyr selvom det var næsten lige så skammeligt som at hendes bror elskede de levende væsner.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Jul 17, 2014 19:36:18 GMT 1
Han lod hende tale uden at kommentere på det, dog da han hørte hendes sidste ord stoppede han op og knugede sine hænder så hårdt af han kunne høre hans led give svagt efter. Han vendte sig om og gik imod hende med et blik der ikke skjulte vreden der boblede i ham "jeg har kun gjort det for at kunne more mig lidt længere, jeg har sørget for at hun vil møde solen på mit mindste vink, hun er intet andet end forlænget underholdning" snærrede han koldt "modsat din bror lader jeg ikke mit legetøj gå frit rundt" snærrede han igen "og jeg ville aldrig slæbe et menneske hjem til min families hule og udsætte dem for fare" snærrede han og gik tættere på hende med et blik der afslørede hvor meget han havde lyst til at lade sin vrede få fysisk karakter. "Desuden har du ret... Du er intet mere end en svaghed.... En vampyr er intet mere værd end en ulv hvis hun skal bruge våben for at klare sig" sagde han hånligt men stadigt vred. "Jeg ville hjælpe dig for at udligne kampen, så du kunne slå hans næste træk, men det er tydeligt du fortjener mørket lige så lidt som han gør" han fnøs hånligt og bakkede to skridt inden han vendte sig og igen gik imod døren "svaghed ligger åbenbart til jeres slægt" sagde han højt og hånligt. Om han virkelig mente det var han ikke sikker på, han vidste blot at han glædigt ville tage kampen op med hende skulle hun vælge at angribe, om det var med ord eller ej gjorde ingen forskel for ham, for han havde længe ventede på at kunne skabe ballade igen, for det var nok den ting han savnede mest ved hans gamle selv, det selv der endnu en gang var på vej tilbage og hun havde væggede mindst lige så godt som sol kunne det.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jul 17, 2014 19:50:50 GMT 1
Carmilla gik roligt rundt og snakke bare med folk mens hun forsatte med og drikke af denne stærke drik til hun ikke længer hade mere og stod og mærke hovedet snorre rundt en smule og hun stod bare og snakke med et par drengen da hun opdage dereck var pist væk. hvor pokker var han? hade han bare forladt hende? mund det var for en pige! nej det kunne hun ikke lig, hun så rundt for at se om hun kunne se ham nogle steder i rummet, men det eneste hun så var folk, der skabt drama, drak, kæle og kissemisse. hun stoppe sin samtale med mændene og begyndt ellers og gå på opdagelse efter Dereck ved først og søge efter ham i selve lokalet, hun kigge i alle grupperne der fandtes, i snave hjørnet i kæle hjørnet, ved de beruse ved de sladderne. da hun slet ikke kunne finde ham gik hun ud af lokalet og så lidt rundt og fik øje på Lukas og Leonora men sag intet og valgt at dreje ned af gangen og lede værelserne igennem for at se om han var nogle steder der.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 17, 2014 19:53:00 GMT 1
Han var nok lige så vred som hende for nok var hun en lille prinsesse men hun var stolt af det meste af hendes familie, lige på nær hendes bror altså men det var hendes bror og derfor hendes ansvar for at dræbe ham så hun skulle ikke have hjælp af en svagpisser som Lukas til at gøre det, desuden morede det hende at finde på sjove måder at dræbe hendes bror på, ligesom det lige nu morede hende over at rygterne var sande så hun kunne ikke lade være med at smile lettere hånligt til ham. "Når legetøjet er døden nær finder man et nyt, det er svaghed når man viser dem nåde og giver dem et udødeligt liv.. Så jeg kan gætte du elskede og stadig elsker den skabning i stedet for at finde en der var værdi" sagde hun lettere hånligt for at lave en anden skabning om til en vampyr, den skabning der var tættest på mørkest gud end noget andet væsen på denne jord. "Desuden har jeg hørt at dit såkaldte legetøj har rendt rundt og hygget sig med andre mænd end dig, måske har hun elsket dem, ikke som legetøj men fordi de ikke var dig" forsatte hun hånligt selvom hun ikke havde hørt noget om det her, men hun kunne lige så godt prøve at trykke på forskellige knapper nu hun var i gang med at pisse ham af alligevel, dog var hun klar for lige så snart han ville komme lidt tættere på ville hun bruge hendes evne, normalt ville hun ikke bruge den imod andre vampyrer men for hans vedkommende ville hun med glæde bruge den imod ham før han kunne nå at gøre hende noget. "Jeg behøver ikke hjælp fra dødelig elsker som dig eller min bror, i er ikke så forskellige.. I er begge svage og burde skamme jer for jeres forkærlighed for de dødelige.. Hvis du virkelig kun så denne person som legetøj ville du have dræbt denne for længst og fået en nyt, ligesom en hver anden rigtig fuldblods vampyr" sagde hun køligt men hun var stadig bare ude på at pisse ham af, for han kunne lige prøve på det.. De folk der var inde i huset ville bare være på hendes side, eller det regnede hun med at Dereck ihvertfald var fordi han skyldte hende en tjeneste.. "men hvis jeg lader dig dræbe min bror, så vil jeg have lov at dræbe dit legetøj..Ret skal være ret" forsatte hun i den kølige tone, for hun var da ikke dum nok til at angribe en anden vampyr, ikke når hun var lidt usikker på deres evne, men hun var dog sikker på hendes evne fordi hun brugte den med glæde til at få hendes vilje.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Jul 17, 2014 20:32:42 GMT 1
Han vendte igen tilbage til hende, denne gang med blottede tænder og en dybt snerren som et tydeligt tegn på hvor meget han havde lyst til at kaste hende gennem muren, dog gjorde han det ikke, men lod hende blot se hans vrede "jeg har aldrig elskede den svage dæmon !" Næsten råbte han af hende "hun er bare sjov at bruge tid på, og jeg var ikke færdig med hende" snærrede han en smugle mere roligt. Han trak på smilebåndne, næsten som om at tanken om at kathy var sammen med andre morede ham. "Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvem hun går og er sammen med, så længe det er mig der styre hvornår hun dør kan hun gøre lige hvad hun vil" han lagde ikke skjul på at tanken morede ham, at selv hvis det var sandt så gjorde det ham intet på trods af at han havde sagt det modsatte til hende. Han hvæsede igen af hende ved hendes næste ord og så truende på hende "mit blod er renere end dit"snærrede han, han havde altid vurderede blod ud fra medlemmerne og hvor langt tilbage man kendte sin slægt, og selv om han ikke vidste hvor stor hendes familie var så vidste han at Vladimir ikke kendte til ret meget af den og derfor i hans sind ikke var særlig ren af blod. "Desuden er dæmoner sjovere at lege med end sådan nogen som dig... Det kunne jo være du bar din brors svaghed videre" sagde han hånligt. Hendes efterfølgende ord fik ham til at løsne grebet om sin egen hånd og et smil til at brede sig over hans læber "din bror vil være død inden næste fuldmåne, men så forventer jeg også at hun lider lige så meget som han kommer til" sagde han næsten lokkende, for selv om han altid havde sagt han elskede kathy men han havde altid vidst at hans blod ville få ham til at ombestemme sig igen, at hans tro på at han i sandhed kun kunne elske en anden vampyr nok skulle sejre over hans unge rebelske lyst til at trodse sin race. Han havde ingen idé om hvor langt hendes evner rakte, kun at Vladimir ikke var glad for dem, men så igen, han var heller ikke glad for lukas's styrke, nok mest af alt fordi han kunne knuse ham som en Bille hvis først han fik fat i ham.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 17, 2014 20:49:40 GMT 1
Endnu et lettere hånligt smil kom over hendes læber for nu havde han jo lige afsløret en del, måske mere end han ville. "Så det er en dæmon, jamen det gør jo ikke tingene bedre min kære.. og det er en hun.." sagde hun lettere drillende for så fik hun da de ting på plads, hvor var det virkelig ynkeligt at han valgte at elske en race som var deres sande fjender for de troede de var lige så tæt på guderne som vampyrer var, det var ihvertfald hendes opfattelse. "Du lyder forelsket i hende.. Og du modsiger dig selv for du har lige sagt at du ikke vil lade hende gå frit rundt og alligevel står du nu og siger at du er ligeglad hvad hun laver, så har du jo ikke så meget styr på hende som du ellers gerne vil, for hun kunne jo være andres legetøj og hun kunne bruge dig til legetøj uden du vil bemærke det fordi du lyder forblindet af hende" forsatte hun lettere hånligt for han havde jo ikke en skid styr på hans såkaldte legetøj og intet legetøj var så sjovt at man skulle forvandle det til en vampyr, det havde hun aldrig gjort ved en af hendes ejendele og det havde hun just ikke tænkt sig at gøre, selvom hun havde lovet det til dem så ville hun da ikke gøre det. "Jeg bliver ikke smittet af hverken min brors svaghed eller din.. Hvilket gør mig til ægte" sagde hun køligt for de var lige svage i hendes øjne, de elskede begge en dødelig og det var da uanset om de var dæmoner eller magiker eller hvad pokker de var, for de var alle svage i hendes øjne. "Desuden må du have dårlig hørelse for jeg sagde hvis jeg lader dig.. Jeg sagde ikke at jeg ville gøre det" forsatte hun for hun havde da ikke sagt at de skulle lave den bytte handel.. "Men jeg tror også bare du vil have mig til at gøre det fordi du ikke selv kan.. Så det mest rimelige ville være at vi gjorde det på samme tid på samme sted så vi kunne holde øje med den anden om de nu også kunne fuldføre det.. Desuden er min bror mit legetøj, i det mindste er han født vampyr, hvor du valgte at lave et svag væsen om til en ynkelig udgave af en vampyr" sagde hun mere drillende for hun troede virkelig ikke at han selv kunne gøre det, han havde jo selv skabt sådan en ynkelig skabning om til en vampyr fordi han ikke mente han var færdig med hende, den forelsket hundehvalp, han kunne jo bare vælge en rigtig fuldblods kvinde i stedet for noget så ynkeligt.
|
|
|
Post by Augustus L.S. Bloodfire on Jul 17, 2014 22:22:00 GMT 1
At han først havde slappede lidt af ville gøre det svære for hende at gøre ham sur igen "ja denne gang er det en tøs... Når det kommer til ulve er mænd dog altid sjovere" sagde han, for han havde intet imod hvad hun troede på den front, han valgte sit legetøj efter hvad der var sjovest og ikke ud fra kønnet, da det var sjældent han lod der blive et forhold ud af det. Han gik endnu tættere på, dog denne gang ikke nært så truende "jeg ville ikke lade hende gå frit da hun var dæmon, men nu hvor hun er forvandlet så sætter hun sig selv i lige så stor fare, så hun kan gøre hvad hun vil" sagde han næsten roligt "desuden vil hendes sol snart komme" sagde han med en svag henkastede latter, dog grinte han mere da hun sagde hun var ægte "ha! Dig ? Ægte ? Du har haft hvad.. 400år til at komme af med din svage bror og du har stadig ikke formået at gøre det ?" Sagde han med latter i stemmen "det er lige før min lille dæmon har opnåede mere end dig" sagde han næsten hånende. "Ooh jeg høre skam helt fint kære" han tav kort "jeg fortalte dig skam bare hvor lang tid du havde tilbage til selv at gøre det før jeg tager ham" sagde han bestemt, næsten som om han gav hende et løfte. Han lagde armene over kors og overvejede kort hendes ord "at dræbe hende ville være lettere end beslutningen om at lege med en nygeligt forvandlet" sagde han roligt "mit eneste problem i at dræbe hende, er det samme som din bror... Hvis de vil kan de begge løbe fra mig" sagde han ligeglad med at han afslørede at han var en af de langsommere af sin slags "men du siger bare til, lok ham der hen så gør jeg det med hende, så kan vi lade blodet flyde" sagde han roligt "ved mindre du ikke tør dræbe ham, at det er frygt der gør du endnu ikke har taget dig af ham" han havde ingen evner for hypnose, men dog vidste han at hans udfordringer tit tog fat. "Men hvis du er bange tager jeg da bare dem begge" sagde han og vendte sig igen for at gå væk.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jul 18, 2014 8:18:48 GMT 1
Et sted inde i hende så begyndte at køle af, for hun troede ikke et ord på hvad han sagde og det kunne man også se i hendes blik, for hun troede virkelig ikke på det og det lagde hun ikke skjul på, heller ikke da hun bare rullede med øjnene for det var som at høre på et barns løgne og høre på et barns ævl om alt muligt. Han kunne sige hvad han ville men det var stadig ham som havde forvandlet en dødelig om til en udødelig, så han var den som var mindst værd, så vidt hun vidste havde hendes bror da ikke gjort det så der var brormand i det mindste lidt mere værdig end denne Lukas. Og alt den snak med at hans lille dæmon havde opnået mere end hende var da også noget værre sludder for hun var da sikkert ikke værdig til at være vampyr og han gjorde det sikkert også bare fordi at hun nok var den eneste som gad at gå i seng sammen med ham, for den mand der kunne ikke skaffe mange kvinder så dum som han var, for det var en svaghed at forvandle et andet væsen til vampyr, det viste jo bare at han virkelig elskede en dødelig. Stakkels mand, men ikke noget hun ville ændre på for han var da ikke værdig til at kende hendes selskab, så hun svarede ham slet ikke men så på ham som han var lettere dum og da han vendte sig rundt for at gå væk gjorde hun bare det samme for det her blev da noget så uinteressant, men hun ville jo nok lige advare hendes bror om at hans såkaldte ven var ude på at dræbe ham, for den eneste som skulle dræbe hendes bror var nu en gang hende selv.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 22, 2014 19:26:00 GMT 1
Efter en forgæves jagt på noget der kunne have været en drøm, måtte Dereck opgive og finde tilbage til sin fest, han bevægede sig dog rundt ude i haven og nød natteluften inden morgenen ville træde til og lade gæsterne være tvunget til at hygge sig til månen igen lod sit blege skær kærtegne jordens overflade. Endelig besluttede han sig for at gå indenfor igen, da han ikke rigtig kunne finde ro i at den kvinde bare sådan, ikke rigtig lod til at have eksisteret, besluttede han sig for at tjekke op på sin kusine. Festen lod stadig til at have sit spil, dramaer her og der, kærlighed så godt som vampyrer nu formåede at vise, men der lod til at være blevet løbet tør for blodposer som rent faktisk havde indhold og liv nok i sig. Så disse folk blev gemt af vejen og nye hentet ind, friske godteposer. Dereck sørgede for alt gik som det nu skulle, og da alt virkede til at gå fint nok, gik han efter sin kusines lugt, han fandt hende, tilsyneladende, ledende efter et eller andet, at det var ham vidste han ikke. Med sin fart, styrtede han lige forbi hende og prikkede hende på skulderen inden han satte sine læber ned til hendes øre og hviskede drillende. "Hvad leder du efter?"
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jul 22, 2014 19:45:25 GMT 1
Carmilla hade bare vandre gangen i gennem og kigge i gennem vært eneste værelse, og hade da vist fundet få interessant ting men ikke det hun lede efter. at hendes fætter så var på sporet af hende vist hun heller ikke. hun så rundt som hun pluslig hørt hans stemme ved hendes øre hun vendt sig rund og smile "der var du!" sag hun helt munder det var tydelig hun hade drukket alt for meget i forhold til det hun normalt drak det var første gang hun var rigtig fuld og alt var bare sjovt lig nu ikke er i vært flad sjover, hun lage hænderne på hans bryst, og puffe til ham "du-må-ikke-bare-gå!" sag hun vær gang hun puffe til ham og fnise bare og læne sig op af ham og puste hun hade slet ikke lagt krafter i hendes puf det hade være mere for sjovt. hun så på ham og fnise svagt og lag armen om hans hals "det hele snor rundt dereck.. haha du ser sjov ud også" hun fnise og så på ham med de røde øjne og kløe sig i parykken, hun hade ansigt rigtig tæt på hans som ville hun kysse ham da hun nærme hans læber langsomt ind til hun stoppe lig få milimeter fra hans læber "aaah du troede lig!" hun fnise og trak hovedet til sig og puffe igen til ham. hun endt med og slippe ham og vakle hen mod feste mens hun mumle "dumme paryk.. klør og sider forkert" mumle hun mens hun så vidt muligt prøve og gå ordenlig og bare prøve at have styr på sin egen bevægelser.
|
|