|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 11:16:58 GMT 1
Han så på hende og fik et seriøst blik i øjnene "Jeg vil gerne snakke med dig alene" kom det fra ham og han lænede sig tilbage i stolen mens han bare så rundt, det var ikke just så lyst mere, men en smule var det da, han så bare på hende lidt efter mens han ventede på hendes svar "og helst nu" sagde han og rejste sig op, han gik rundt og bordet og forbi hende før han så på den lille Gab og kørte sin hånd hen over hovedet på ham med et smil på læben "det er vel også senge tid for den lille fyr her.. eller det plejer det af være" sagde han roligt og smilede til Zill.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 11:42:21 GMT 1
Zill så roligt på ham i et stykke tid inden hun gjorde tegn til en tjener som kom og tog den lille Gab med sig "Lad ham nyde den sidste tid i træningsgården, men når solen er gået ned skal han i seng" sagde hun roligt til tjeneren inden person gik sammen med Gab væk, resten af tjenerne sendte hun væk med en håndbevægelse så de kunne snakke sammen alene selvom hun ikke helt forstod hvorfor han ville snakke med hende, han var død og det kunne ikke ændres først den dag hun selv døde ville han jo få fred, eller rettere hun regnede med hun ville få fred for ham. Hun sad tilbagelænet i hendes stol men pillede mad lidt i små mundfulde som hun roligt spiste af mens hun ventede på at han ville begynde at snakke da tjenerne var sendt væk ligesom hendes søn. "Du er død Dallcan, hvad interesse skulle jeg egentlig have i dig?" spurgte hun roligt efter hun havde tygget af munden og før hun tog et nyt stykke ind i munden.
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 14:16:43 GMT 1
"Det kan være jeg holder lidt igen med at være en plage ånd.. men kun hvis du tar mine ord for gode" sagde han roligt og ventede på hendes svar, han så ned på hendes mad og sukkede, han ville gerne kunne spise igen, at føle smagen af mad, at føle sig mæt, men det kunne han ikke, alt var tabt fordi hun havde slået han ihjel, grunden var jo okay. Han så lidt på hende før han gik om på den anden side og satte sig på stolen igen, han så bare på hende, han vidste hvad han ville sige "Jeg ved godt jeg er død.. men prøv bare at hør på mig.. bare denne sidste gang, det syns jeg at jeg har fortjent, efter alle disse år.. alt du skal gøre er at høre efter og tænke over mine ord.. intet andet.. og så holder jeg lidt igen med mine drillerier, som fx. når de små skal sove og sårn" sagde han roligt med et smil.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 14:22:57 GMT 1
Zill så roligt på ham som hun sad og plukkede af sin mad og ind i mellem spiste de stykker hun havde plukket af "Og hvad er det? " spurgte hun roligt for hun kunne vel da godt lytte til ham, hun sad jo alligevel bare og spiste mens hun ventede på han endelig fik taget sig sammen til at sige det han ville, for egentlig så gad hun ikke være her men hun vidste jo udemærket godt at han kunne følge hende overalt på slottet så det nyttede vel ikke rigtigt noget bare at gå væk eftersom hun jo boede og reagerede fra dette sted.
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 14:45:25 GMT 1
Han så lidt på hende "Okay.. Jeg ved godt det ikke kommer mig ved.. men nu tænker jeg på de små.. og ikke dig eller kongeriget.." sagde han og tog en dyb indånding "Dit valg.. et valg der kommer til at påvirke dig, dine børn, dit kongerige og resten af verden.. et tungt ansver.. det ved jog godt.. men det valg er mere vigtigt end som så.. jeg har stået på sidelinjen og set på mens du har ladet en ny mand komme ind i dit liv.. Damian.. det burde du ikke havde gjort.. men jeg ser det fra den lyse side.. se hvor meget han har nået på så kort tid.. det er helt utroligt.. næsten uvirkeligt.. men han gjorde det.. han har den leder rolle landet mangler.. og han har et gost tag på Crystal.. det tag du ikke har.. og ja jeg ved godt at det ikke kommer ved.. men jeg blirver nød til at komme ud med det.. men Geralt.. Hvor skal vi begynde.. Han er sexoman.. det er alt han tænker på.. Han har ikke den leder rolle landet mangler.. han er dog dine børns far.. og ja det er en stor ting.. han er nøglen til at din arv kommer videre.. det ved jeg.. han er rar, flink og sød.. alt hvad du kunne bruge.. dog.. har han lavet alt for mange fejl.. du burde have stoppet med ham for lang tid siden.. og det er stadig ikke noget der kommer mig ved.. jeg ved det.. men jeg føler mig forpligtet til at sige det.. eftersom jeg ved alt der sker her på slottet.. Jeg holder ikke af Damian.. faktisk bryder jeg mig ikke om ham.. han er en forbandet blodsuger.. og Geralt har jeg intet imod.. ikke andet end han burde tage mere tid sammen med sine børn.. og ikke kun tænke på sex med dig.. efter hvad alle behøver ville damian være et perfekt valg.. dog kommer jeg bare og irritere ham til at blir rigtig sur.. gøre ham tosset er hvad jeg vil gøre.. men tænk over det.. hvad mon han kan nå over flere år? efter hvad han har vist allerede.. tror jeg han når en masse.. og Geralt er jo ikke udelukket.. han ville sikkert blive en god mand.. men.. jeg tror ikke han vil ha det store ansvar på hans skuldre for at være ærlig" sagde han og sukkede lidt efter at have snakket, han vidste hun ville blive sur, man han havde ikke løjet på nogen måde.. han havde sagt hvordan det så ud udefra.. og ike kun fra hendes syn.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 15:02:27 GMT 1
Zill sad roligt og lyttede til det han sagde mens hun plukkede af sin mad og spiste af den, for det interesserede hende egentlig ikke det han sagde for han skulle jo ikke blande sig i hendes valg i fremtiden selvom hun udemærket godt vidste det var et svært valg hvilket jo også var grunden til hun ikke var kommet frem til endelig beslutning endnu for hver gang overraskede de mænd hende så det blev jo bare svære for hende. Hun sad i noget tid uden rigtigt at kommentere det han havde sagt men bare så på den gennemsigtige skikkelse der sad foran hende, for hun havde brug for at tænke en smule. "Du har ret det er ikke dit valg, du har ikke noget at skulle have sagt ligesom landet ikke har noget at skulle sige. For den konge jeg vælger skal ikke gøre andet end at give mig børn og være ved min side, beslutninger kan han ikke tage, beslutninger må han ikke tage uden mig. Det er mig der er arvingen og den sande dronning så landet skal følge mine ordre og ikke den mand jeg vælger, desuden ved jeg udemærket godt at hvis man slog Geralt og Damian så ville jeg havde den perfekte mand men det kan ikke lade sig gøre, så jeg må bruge tid på at tænke over hvad der er mest vigtigst for mig og mine børn, skønt begge har et godt tag på min ældste datter men det har hendes rigtige far også ihvertfald hvad jeg har set efter han dukkede op igen.." sagde hun roligt men holdt en kort tænkepause mens hun plukkede af hendes mad dog ikke lige for at spise det men bare for at plukke det i stykker. "Men valget er mit trods min højt respekterede rådgiver mener jeg ikke skal vælge nogen af dem fordi de ikke er værd at sidde på en trone ved siden af mig"
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 15:10:22 GMT 1
Han sukkede dybt "Du hørte ikke på hvad jeg sagde.. så jeg bliver ved med at gøre som jeg hele tiden har gjort.. om du kan li det eller ej.. du ser alt fra din vinkel.. men ingen andres.. du er så snæversynet så det gør helt ondt.. jeg ville ønske din far stadig havde levet og havde styret landet.. for jeg kan se du kun tænker hvad er der bedst for den kongelige familie.. og ikke landet" kom det fra ham surt og han væltede stolen idet han rejste sig, han gik ignnem bordet og gav hende en lusing, han forsvandt derefter ind igennem en væg og kunne ikke ses eller høres, hvilket var sjældent, for han lavede altid drillerier.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 15:18:01 GMT 1
"Far sagde altid at en stærk kongefamilie giver et stærkt stolt land" sagde hun roligt selvom der var en lettere irritation lige under overfladen men det spøgelse blandede sig jo i noget som ikke ragede ham, men igen han vidste jo heller ikke rigtigt at Zill egentlig havde fået tæsk fordi hun havde fremsagt hendes kandidater til konge overfor rådgiveren som ikke havde billiget nogen af dem fordi han ikke mente de passede til posten og var for svage men for hende kunne hun jo ikke finde bedre. Da hun mærkede lussingen mod hendes kind smed hun kun det mad hun havde i hånden efter ham for hun havde jo lært med tiden at hun ikke kunne slå igen mod ham så hun kunne ikke rigtigt vise sin vrede på andre måder.
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 15:30:24 GMT 1
Han så bare rundt og sukkede, han tænkte lidt og gik ind igen "den bliver ikke stærk med Geralt ved tronen.. og slet ikke med dig ved tronen.. hvis ikke du kan vælge mellem dem så lad vær emd at vælge nogen" sagde han og smuttede ud igen, han stod bare og så rundt før han tog hænderne i lommerne og begyndte at gå, han så lidt rundt før han sukkede dybt og satte sig op ad en væg, han var ikke så gennemsigtig mere lige nu, han ville bare gerne have hende til at forstå at hun skulle lytte til folket og sig selv.. og ikke traditioner, det var blevet for meget tradition i dette land, alt for meget.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 15:40:32 GMT 1
Zill var egentlig rasende lige nu men hun skjulte det godt som hun bare rejste sig fra sin plads og gik op til sit soveværelse hvor hun satte sig op af sengen med hovedet godt gemt væk ved hendes arme som hvilede på hendes knæ, sådan sad hun meget længe uden at sige noget udover små snøft ind i mellem for hun havde virkelig brug for at tænke eller bare snakke med en som hun kunne føle sig tryg ved men hun vidste udemærket godt at den mand var meget langt væk og hun havde jo ikke nogen kvindelige veninder som kunne bruges eftersom den eneste hun havde bare ville sige hun ikke skulle vælge nogen af dem fordi mira selv var forelsket i zill.
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 15:45:01 GMT 1
Han sukkede dybt og satte sig ordenligt før han så op på nogen malerier, nogen af de gamle konger og dronninger, han lagde hovedet på skrå og studerede dem, de så så lykkelige ud, men sådan var det jo, den gang var der nok ikke to at vælge mellem, han sukkede dybt og rejste sig, han hen imod gangen der ville føre op til hendes værelse om nogen ganges tid, han havde ikke brug for tid mere, så han regnede i gange, det var lidt nemmere, han så lidt rundt før han stille traskede hen imod udgangen til haven, det eneste sted han ikke ødelagde eller drillede i.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 15:56:47 GMT 1
Zill sad stadig på samme måde som før og snøftede ind i mellem mens hun alvorligt tænkte over det der blev sagt og egentlig begyndte at hade sig selv fordi hun lod sig sådan påvirke af den dumme krystal og folks ord fordi de var jo så lave i hendes øjne nærmest uanset hvem det var for der var kun få hun tillod at komme tæt på sig. Lige nu vidste hun dog ikke om hun skulle være rasende eller hvad hun skulle.
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 16:11:58 GMT 1
Han sukkede da han stod i haven, han var stadig sur, hun benægtede jo alt han sagde, også selvom det var sandt, han fandt det ikke fair, men hvis det var sådan hun ville ha det, så kunne han da fodt være led og ond, at slå ihjel havde han ingen hemninger for, der var jo nok tjeneste folk, han så bare lidt rundt før han slappede mere, han ville først se hvordan hun tog det hele og se derefter, for hun benægtede ham jo alt, ikke noget han så lyst på, men tid havde han nok af, ligemeget hvem hun valgte ville han ødelægge deres hverdag, det var grunden til han var der.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 25, 2010 16:16:23 GMT 1
Efter ret lang tid rejste zill sig op selvom det havde følt sig som en evighed at hun havde sat der, så valgte hun nu alligevel at gå ud på badeværelset hvor hun lod kjolen falde til jorden før hun gik ned i vandet og dykkede bare for at tænke under vandet i sted for oppe på land for nede i vandet var det som alt stod stille, hvilket fik hende til at synke til bund med lukket øjne hvor hun bare sad med stilheden omkring sig og bare lod tankerne vandre over på andre ting i stedet for det der var sket men tilbage til den gang hvor hun havde været glad og lykke som barn indtil Dallcan havde ødelagt det hele.
|
|
|
Post by Dallcan on Aug 25, 2010 16:21:50 GMT 1
Han rejste sig efter lang tid og kiggede rundt, han gik hen til stalden og stillede sig ved en hest og lod hånden glide ned af den, det var det eneste han nogen side havde været god til, at opdrætte heste, og ingen at give det videre til, han sukkede og kyssede hesten på panden og gik lidt rundt i stalden før han satte sig i noget hø, han lukkede øjnene og slappede af, han sukkede lidt før han begyndte at tænke over det hele, alt hvad var var sket idag, alt det han havde snakket med Zill om, han elskede hende jo, det var noget han ikke kunne komme af med, han var blevet dræbt mens han var forelsket i hende, dog viste han det ikke.
|
|