|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Jul 24, 2015 13:17:33 GMT 1
Jace kunne ikke andet end være glad som han så hendes smil blive større og mere kærligt. Det var lige det han havde håbet på ville ske når det var hun så Larian. Han havde ikke vidst om hun kunne huske ham men fandt ud af hun ikke helt havde glemt ham fra dagen i hulen. Det gjorde ham glad at se hende sådan og han kunne ikke lade være med at betragte hende med et kærligt blik. Som hun stod der med Larian. Det var en drøm næsten, det var ikke mange som Larian lod sig klappe sådan af hvis de ikke havde noget han ville have så det var specielt det vidste han. ”Han har heller ikke godt af godbider, han ender med at blive tyk hvis du forkæler ham sådan” grinede han med en lettere drillende stemme. Han var selv dårlig til at sige ned til sine elskede så han gav dem også tit godbider. Dog var der ikke noget galt i det for han holdt dem i form lige som med sig selv. Ikke at han ikke ville have at de fik lidt sul på kroppen men han ville heller ikke have de led fordi han ikke kunne sige nej til dem. Og overvægt kunne hurtigt blive et problem derfor sørgede han for de også fik den motion de skulle have. Roligt nussede han bare Larian på mulen for ikke at gøre det alt for tydeligt at han kiggede på Odette. Han ville ikke have det til at virke underligt. Han kunne bare ikke lade være med at synes hun var smuk og specielt ved siden af Larian.
|
|
|
Post by Odette Soul on Jul 24, 2015 13:26:50 GMT 1
Det havde hjulpet en del på hendes humør at komme ned og hilse på Larian for det havde hun vidst haft brug for når det kom til stykket. Bare det at være sammen væsner der ikke dømte og man ikke altid behøvede at snakke med hvis man ikke havde lyst. Et stille grin kom over hendes læber ved Jace ord. "Lidt mund godt kan aldrig skade, der er jo ingen som siger det ville være noget usundt" sagde hun med et lille grin for hun kunne jo sagtens have nøjes med at give et æble eller en gulerod, det ville jo ikke skade. Hun fjernede stille hånden fra Larian igen med et stille smil og så på Jace. "Måske vi kan ridde sammen en dag? Min hest står desværre derhjemme, så vi kan ikke rigtigt gøre det nu" sagde hun med et stille smil for hendes brune hoppe stod derhjemme i stalden eftersom Odette var blevet hentet i en af dronningens vogne så havde hun ikke selv skulle ridde op til slottet. Hun vendte blikket imod Larian igen "Det var rart at se dig igen, men så vidt jeg ved mangler din herre stadig at præsentere mig for en" sagde hun lidt mere roligt stadig med et lille smil over hendes læber, for hun var endnu ikke blevet præsenteret for Zizzi og det ville hun nu også gerne selvom det var hyggeligt at stå her og nusse med Larian, men hun ville nu også gerne hilse på Zizzi og komme lidt væk fra de blikke hun følte hun kunne mærke i nakken, som ikke ligefrem var fra andre dyr, men hun havde ikke lyst til at vende sig rundt for at finde ud af det.
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Jul 25, 2015 15:29:30 GMT 1
Som det var hun fjernede sig fra Larian kiggede han stille på hende og smilede over hendes ord. Han gav dem jo selv sunde ting men det var mere mængden der kunne være på den skadelige side, ikke at han troede hun ville give det for at det skulle skade men for meget af det gode var heller ikke godt selvom det var sundt. ”Det kan være du kan give ham et æble senere” kom det roligt fra ham med et smil som han gik hen og tog en lille taske der hans på hjørnet af Larians bås. Der kom dog et roligt smil over ham igen som det var hun foreslog de kunne tage ud og ride sammen. Han nikkede til det og tog roligt hendes hånd igen. ”Det ville skam være en ære at ride med en så smuk kvinde som dem selv” kom det roligt fra ham med et lille smil. Han så hende i øjnene og gav hendes hånd et lille klem som det var hun sagde han manglede at introducere hende for Zizi. Han tog hende med udenfor igen og slap hendes hånd somdet var de var kommet et godt stykke fra hvor der var nogen mennesker. Han vidste Zizi ikke var glad for personalet på slottet så hun ville nok ikke komme selvom han kaldte hvis der var for mange omkring dem. Han rodede lidt i tasken og tog en læder handske op og tog den på inden han tog en lille død mus op af tasken og holdt den i hånden. Han piftede temmelig højt inden han bare holdt hånden med handsken op og så mod himlen. Det varede heller ikke længe før de i distancen kunne se en stor fugl komme mod dem. Det var en smuk ørn som landede på hans arm og med det samme begyndte at fortære den døde mus i hans hånd. Et bredt smil kom over Jace læber som det var han kiggede på Odette. ”Lad mig præsenterer Zizi”.
|
|
|
Post by Odette Soul on Jul 29, 2015 17:48:43 GMT 1
"Det får vi at se, selvom det ikke varer længe inden jeg bør gå i seng" sagde hun stille for nok var solen stadig oppe lidt tid endnu men det ville ikke vare længe før den ville være gået helt ned og dermed gøre alt mørk, og så var det på tide at gå i seng. Selvom slottet nu ikke virkede stille når natten faldt på, det var altid som om en eller anden gik ude på gangen. Hvem eller hvad vidste hun ikke og det behøvede hun nu heller ikke at vide. Et stille smil gled over hendes læber da han sagde han gerne ville ride sammen med hende, eller rettere en smuk kvinde, for jo det var da smirgende men hun mente selv der gemte mere bag et smuk ydre. Hun havde ihvertfald aldrig rigtig taget sig af det for det var jo bare mænds måder at komme i seng med en kvinde, det var ihvertfald hvad hun altid havde fået at vide, samtidig man skulle passe på de mænd som gik og sagde sådan nogle ting for de ville bare knuse ens hjerte i sidste ende. Hun sagde ikke noget som de gik udenfor, for hvad var der at sige? Efter de havde været adskilt i så lang tid så vidste hun ikke hvad hun skulle sige, men det var nok fordi hun havde for meget at tænke over og Jace havde sikkert nok også meget at se til. Hun stod roligt og ventede på hvad det var for et dyr hun nu skulle møde, men da han tog en handske på og fandt en død mus frem, så kunne hun godt gætte det var en eller anden form for rovfugl eller et eller andet flyvende væsen. Hun stod dog hvor han havde sluppet hende, fordi hun ikke ville skræmme dyret på nogen måde. "Det er en meget smuk fugl" sagde hun med et stille smil, for det var da en smuk ørn men hun ville ikke bevæge sig for meget, i tilfælde af den ikke var glad for fremmed mennesker, de kunne jo være utroligt fjendtlige overfor folk de ikke kendte.
|
|