|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 11:19:27 GMT 1
sylvia kunne mærke pigen var nysgerig noget hun ikke havde noget imod. hun havde taget en lille nål frem " forde du er vampyr bliver jeg nød til t tilføje en dråbe af dit blod " men hun talte havde hun allerede prikket pigen i den ene finger og præsset en dråbe ned i skålen, det var noget hun havde lært at gøre hurtigt og inden folk blev nervøs over detfor det var virkeligt bare et lille prik der ikke ghorde detstore, hun så beroligende på hende. " uden det tager dit system ikke imod det smærtestillende i slaven, det oså derfor jeg ikke bare kunne gi dig en kop pilebark the for smærten din korp ville ikke have taget det ligesom det ikke ville have taget det vis jeg lavede havre grød til dig, den lille drobe gør at dit system genkender det som noget healende. " hun rørte rundt i skålen og med blide hænder begyndte hun at smøre et halvt tygt laage på den forbrændte hånd. slaven var kølende og efter kort tid smærtestillende.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 11:28:48 GMT 1
Mens Sylvia snakkede, så Catherine nøje efter hvad hun lavede og lyttede samtidigt. Det her var lærerigt, men det gav nu mening når hun sagde at hun behøvede hendes blod, for at hun kunne heale rigtigt. Hun var jo vampyr, ikke menneske overhoved, ikke en gang tæt på, selvom hun havde været det, så var det meget længe siden. Nej, hun skulle ikke tænke på det, bare fokusere på nuet var det bedste. "Det giver mening," sagde hun og smilede. Prikket havde ikke gjort ondt, mest fordi hun slet ikke havde lagt mærke til det, med alle de tanker i hendes hoved. Mens salven blev smurt ud over hendes hånd, i et tykt lag, tænkte hun lidt på noget. "Hvorfor valgte du egentlig at blive heale? Du behøver ikke svare hvis du ikke vil."
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 11:39:28 GMT 1
hun smilede og blev færdig med at lægge salven på og rejste sig for at finde en bandag, det øverste af slaen skulle aligevel først tøres ind " min mor var healer" sagde hun roigt og fandt de hvide strimler frem hun havde gemt, så satte hun sig ned over for pigen igen " og jeg så en måde at forsørge mig selv på uden en mand" hun mærke kort på salven , den skulle være blød nedest men halvtør øverst så den ikke klistrde for meget til banddagen, da det passede begyndte hun roligt at binde den ind
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 11:47:33 GMT 1
Det her var interessant på sin egen måde. Sådan her kunne man jo også hjælpe andre, men ingen ville modtage hjælp fra en vampyr, og slet ikke en ung vampyr som sikkert ville bide i en hvis deres blod var tiltrækkende nok. Hun slog de tanker ud af sit hoved og lyttede i stedet på Sylvia. At hendes mor også var healer, fik hende til at tænke på sin egen mor, som bare gik hjemme og ignorerede hende, ikke noget som hun ville tænke på heller. "Sandt, men er det ikke lidt ensomt at bo herude alene?" spurgte hun nysgerrigt. Hvis nysgerrighed kunne dræbe, så var Catherine død nu. Hun så hvordan hendes dygtige hænder forbandt hendes hånd.
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 11:58:11 GMT 1
sylvia træk lidt på skuldrende " det kan være en velsignelse nogen gange, men jeg får jo slskab" sagde hun roligt og lukkede forbindingen. hun begyndte roligt at pakke tingende sammen og vaske fadene af, der skulle altid være rent sådan et sted som her. rasten af den hvide crem puttede hun ned i en lille læder pung og rakt pigen. " de healer hurtigt men her er ca til at komme et nyt lag på to gange, det skal bare på når det begynder at gøre ondt igen,det nok en gang når du vågner i morgen aften " hun ragte pigen posen. og satte sig ned igen nu var hun færdig ed sit arbejde
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 12:07:07 GMT 1
Hun nikkede og tog imod posen. Selvom hun hørte hvad der blev sagt, blev hendes blik vendt imod vinduet, som viste hvordan mørket udenfor var. Hun vendte igen sin opmærksomhed imod hende. "Tak for hjælpen," sagde hun og smilede venligt, inden hun bandt posen fast til et bånd der sad fast om hendes liv, så hun havde styr på hvor den var henne. "Jeg må vel gå nu." hun gik over imod døren, inden hun så tilbage på hende endnu en gang. "Igen, tak for for hjælpen," Hun anede ikke om hvad hun ellers skulle sige, hun havde ingen anelse om hvad det ville nytte at sige noget andet, så hun havde det fint nok med ikke at prøve og sige noget andet. Det ville måske heller ikke lyde så fedt hvis hun sagde noget, som var helt langt ude i skoven.
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 12:15:34 GMT 1
sylvia nikkede " jahh du må gå nu, men du skal ikke" hun så roligt på pigen " jeg gætter på der ke er løn til mig" det var ikke nogen andklage bare en konsttering hun gik roligt sine ting igennem det var hendes normale rutine.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 12:21:47 GMT 1
Hun vendte sig imod hende og slog sig for panden over sin dumhed. "Sorry, jeg glemmer altid sådan noget," sagde hun og var ved at grine af sig selv. Hun burde da have regnet det ud med det samme, hun var virkelig ikke særlig hurtig. "Hvor meget skylder jeg?" hun smilede og havde stadig lidt lyst til at grine over sin dumhed. Det var dumt af hende at glemme sådan noget, det var ikke noget som man lige frem burde glemme, men det gjorde hun nogle gange, når hun ikke ligefrem selv havde noget arbejde, for uden at stjæle fra andre. Hun havde ikke lyst til at stjæle fra Sylvia, det havde hun heller ikke tænkt sig. Hvis hun endelig skulle stjæle, skulle det jo være fra folk som ikke kendte hende.
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 12:26:56 GMT 1
sylvia kiggede lidt op og ned af pigen "mhee hvad kan du tilbyde mig" spurgte hun sylvia var lidt speciel på det pungt og hun hade ikke nogen disideret penge pris så det var altid indterasnt. hun stod overfor hende
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 12:36:50 GMT 1
Godt spørgsmål. Hun kendte ikke rigtig svaret. Hun havde jo nogle tyve koster, som hun ikke havde fået solgt videre, hun havde også nogle få penge og det var det. Eller måske ikke helt. "Jeg har lidt af hvert, men hvad med den her?" spurgte hun og hev en et armbånd op ad sin lomme. Hun rakte den frem til hende. Armbåndet var af ægte guld, der var et lille hjerte ved hæng med en lille smaragd i. "Jeg ved ikke om den er så meget værd, men det er det eneste jeg lige har på mig, lige her og nu," hun trak på skuldrene, lidt forlegen. Hun skulle nok have haft si taske med, og ikke have efterladt den ved sit hvile sted.
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 12:52:26 GMT 1
sylvia tog imod den og kiggede på den men rystede så på hovedet g afleverede den tilbage. " jeg har ikke meget brug for sådan en, men hvad med om du giver mig lidt selskab for i aften og en god samtale" sylvias priser var ofte mrkelge og nogen gange ikke noget værd, i hvertfald ikke noget væd for det blotte øje
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 14:33:00 GMT 1
Hun tog imod den, da den blev afleveret tilbage. Det var mærkeligt, men hun brokkede sig ikke. Det ville være rart med noget selvskab, i stedet for at skulle vandre rundt og finde ud af hvad man skulle stille op med sig selv. "Vil jeg da med glæde," sagde hun og smilede. Facaden var smeltet, så man kunne se den rigtige hende, ikke den rolige facade som hun viste andre. Underligt hvordan man egentlig kunne blive helt rolig omkring andre, når de havde hjulpet en. Catherine var ikke helt normal selv, bare ikke noget som hun snakkede for højt om, det var rigeligt nok at være en vampyr som kunne drikke en helt tør. Det skræmte mange væk fra en.
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 14:40:13 GMT 1
sylvia virkede kun som et menneske men hun var ikke bange for vampyre, hun havde haft med en del at gøre, men hun havde også været ude ved hvad deres tørst kunne føre til, og hun brød sg ikke om det for, for det medste var hendes arbejde spilt, efter som mange af vampyr herrende selv om de hentede hende til at hjælpe deres `mennesker`så gentog de bare deres fejl lige så snart staklen var på benene igen. sylvia smilede og gik hen og satte sig på skindene, " så kom og sæt dig ned " sagde hun venligt, sylvia virkede på mange kold, men tit var det over for hendes patienter hun var venligst
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 12, 2010 14:55:40 GMT 1
Hun smilede og gik over og satte sig over for hende, dog stadig så der var et mellemrum imellem dem. Ingen grund at hun kom tættere på end nødvendigt. Hvad skulle hun sige? Hun anede det ikke, hun havde ingen anelse, der var hun egentlig blank. Sylvia lignede en menneske, men hun virkede ældre end hun så ud, hun virkede til at være meget ældre end hun så ud. Ikke dømme en bog ud fra dens omslag, man kunne jo tage fejl, det gjaldt også med folk. "Kan jeg spørger om hvorfor du ikke har prøvet at slippe af med mig?" spurgte hun stille. "Jeg mener.. jeg vil gerne snakke med dig, det ikke det.. men folk plejer bare tit at undgå vampyrer, så hvorfor?" hun syntes selv det lød lidt rodede, men nu havde hun sagt det, ingen vej tilbage.
|
|
|
Post by sylvia on Sept 12, 2010 15:01:05 GMT 1
sylvia så roligt på hende " jeg kan godt lide lidt selskab en gang i mellem" ravnen der var fløjet ind da Cat kom ind fløj med en skrabben hen og satte sig på hendes skulder. " hvorfor skulle jeg undgå dig" sagde hun roligt hun var ikke bange for folk, det var ikke hvad de var men hvem der var der gjorde en person farlig "folk undgår også tit mig, og når man hele sit liv har levet med folk der var bange for en, får man et lidt andet syn på andre der burde være farlige, desuden er der mange ting der holder op med at være skræmmende når man er healer, for du for et støre indblik i hvad kroppen er"
|
|