|
Post by damian on Sept 18, 2010 13:31:44 GMT 1
Damian kom riddende med en god klump soldater, han skulle jo beskyttes, solmom han ville ha det bedre alene, men han havde nu selv valgt hver soldat med omhu, så det var vel okay, han sukkede kort og kiggede ud gennem hjelmen, der var en tåge på den sti de gik på, man kunne høre hovende fra de nye hestesko på den kolde klippevæg, hans hest var jo mest udrustet, med brynej og det hele, han så rundt, man kunne aldrig være sikker, det var meget sent om natten og solne var for længst væk, han sukkede kort endnu en gang og så tilbage, han kunne dufte noget i luften, noget andet end det han havde duftet de sidste par timer, noget meget anderledes, han løftede bare sin hånd og alle stoppede op, der var nu helt stille, eller næsten, hestene blev urolige, de klappede bare hestene for at få dem til ro og han viftede med hånden og to red fread for at se hvad det var.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 13:38:17 GMT 1
Crys lå i skjul oppe på en klippe og holdte øje med de indtrængende. der lige var kommet på stien. hun lå på maven. og med en bue spændt og sigtede på nongle af de bagerste soldater. og lod bare en pil flyve igennem luften og lande for foden af en af hestende. så den ville blive for skrækket og stejle. hendes sorte hest trodsede hende som altid. og kom bare stille traskende hen forbi alle soldaterne. og Daiman. et let surt støn gled over hendes læber i det hun så sin hest bare gå sine egne veje uden sin rytter på ryggen den var sadlet op og det hele. hendes fine Gamle taske sad godt spændt spadst i siden af dens saddel. "jeg hader den krække"mumlede hun for sig selv. og trak bare sin lille dolk op af sin støvle. og listede ned af den klippe hun havde lagt på bare for at hente sin dumme hest som bare gik vidre uden at ligge mærke til så meget andet end det gras der var i siden af stien. der var jo ike så meget godt gras der hvor crys boede for tiden. den havde ædt det hele. den grådige asen. hva skulle hun dog gøre ved den? den endte med at blive slået ihjel en dag. det skulle ike undre hende. for den var da så dum bare at gå rundt selvom den vidst den skulle blive væk fra stien. og selvom hun bandt den fast ville den komme fri. et lettet suk gled over hendes læber igen . mens hun listede ned langs klipperne. og holdte sig ude af syns vigte. hun vidste selv ike hvilke mennesker eller andre væsner der var kommet op i bjergende der kom så mange forskællige mennesker og vampyr for tiden. hvorfor anede hun ike mere.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 13:51:23 GMT 1
Han rettede blikket da hun snakkede til sig selv, og så lige imod der hvor der blev snakket, han kiggede tilbage da en af soldaterne blev kastet af sin hest og faldt ned af bjerget, han sukkede kort og så rundt, måske var det et baghold, han lukkede øjnene kort og tog hjelmen af, han så rundt og prøvede at høre eller se hvor hun var, han så jo bedre i mørke end hun gjorde, soldaten kom stille kravlende op igen, de røde øjne var tydlige at se da hjlmen var røget af, de var allesammen vampyrer, Damian så bare tilbage "Op på din hest soldat!" kom det hårdt og koldt fra ham.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 13:56:08 GMT 1
Crys kendte den stemme alt for godt. og fik bare mere lystil at skyde hovet af ham med en pil. men krøb bare stille op på en ny klippe mens hendes hest nu stod og grassede for sig selv i kanten af stien. hun kiggede lidt rundt for at se hvor hendes hest stod. og rejste sig bare op. og spreng med lethed hen på ryggen af den. den blev ingengang overrasket. mens snurede bar en gang rundt om sig selv. og smuttede hurtigt op foran Damian og stejlede svagt og en smule truende. "i har ikke tilladelse til at være her" sagde hun så bare mens hun holdte sin dolk i hånden og mumlede bare det magiske ord. så det blev til et svær mens hendes bue var plaserede på hendes ryg nu. eftersom hun ike orkede at bære rundt på den hele dagen. hendes elskede lange mørkebrune hår. lå glad ned langs hendes skuldre. og viftede lidt i vinden. man kunne tydeligt se alvoret i hendes øjne da hun sagde de ike havde tilladelse til at være der. ikke så tæt på hendes hjem. hun ville ike ha nongle skulle finde det lille fine hus hun boede i. for hun ville ike ha hendes mor kom og hentede hende hjem som hun sikkert ike gjorde.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 14:03:53 GMT 1
Han så koldt på hende "Jeg er hærføre af Darklias hær.. jeg har intet med dig.. jeg skal videre" sagde han og tog hjelmen på igen, han startede med at ridde igen mens han ikke engang kiggede på hende da han red forbi, soldaterne fulgte med og de red videre opad, de skulle ikke ridde længe før de ville komme til at kunne komme væk fra klippe kanten, han sukkede kort og drejede ind mod stien, der var nogen få træer da de kom indad, hun måtte da gerne prøve at gøre ham noget, det ville måske gå nu, men ikke i længden, hendes mor ville nok ikke blive glad, og specialt ikke når hun nu havde et valg, det ville gøre hendes valg lettere, men nok ikke hendes følser.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 14:09:23 GMT 1
Crys prøvede bare på at skyde pil i nakken på Daiman. men ville sikkert ike ramme. selvom hun altid plejede at ramme sit mål... men nu var hun jo heller ike i det bedste humør så det skulle ike undre hende hvis hun misser i dag.. for hun så stadig Daiman som en ven.. men aligevel gav hun et let fløjt fra sig. så en masse mennesker dukkede op på klipperne. og nongle ryttere dukkede op på stien. "jeg mener det Daiman. det her er ike din herres land... i har ingen tilladelse til at være her"sagde hun køligt og fik sin hest hurtigt op til de andre ryttere. "du skal ike bare tro du kan komme vadende her med din hær. og tro du kan rande over alt. bare fordi din dronning vil ha det.. eller hvorfor i nu enligt er her"sagde hun enligt køligt og med sammenbitte tænder. man kunne tydeligt se at hun var den yngste af alle dem. som boede i bjergende. de fleste på ehndes alder boede jo i byerne rundt omkring. men hun var jo ike populær i hverken sit zills land. Eller Nirela. dog lod hun sig stille glide ned af side på sin hest som med det samme smuttede længere op af stien og ud af syne. dog kravlede hun op bagpå en af de ándres heste. men holdte ike om rytteren sad der kun for at hole øje med Daiman "tag tilnbage af den vej i kom... vi vil ikke ha balade... eller de vil ikke. jeg vil med glæde lige kappe hovet af zills hærs anføre"sagde hun stadig med sammen bitte tænder. hun var stadig sur på ham over det der skete sidst de sås.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 14:33:05 GMT 1
Han begyndte at grine da hun sagde at hun gerne ville skære hans hoved af, pilen havde bare ramt hans rustning og fløjet væk, han sukkede kort "ALLE har ret tik at gå en tur deres højhed" sagde han og red blot videre, hvis hun virkelig troede hun ville kunne det var hun ikke opmærksom, han havde været væk fra disse lande i 2 år, uden et eneste brev eller noget, han havde samlet en hær på 16.000 soldater til fods og et par tusind på hest, han havde tilmed også skaffet slaver og varulve og lycans, han var ikke svag hvis det var det hun troede, han var ikke hærføre for at sidde på sin flade røv, men for at ydrette noget.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 14:37:29 GMT 1
"du vover at kalde mig det Damian!!"lettede Snerrede Crys. men rytterne flyttede sig ikke. og blokerede bare stien for dem. "jeg mener det Damian. rid tilbage vi vil ikke ha jeres beskitte kroppe her op." sagde hun blot irrerteret. hun havde håbet at møde ham igen en dag. men ikke på denne måde. men self han ville altid være på tværs. og ha sin vilje. på den ene eller den anden måde. hun vidste godt i forhold til ham og hans lille vampyr hær var hun og hendes venner i meget meget stor fare hvis han pluselig ville slås. dog havde hun selv en changse imod vampyre nu. for hun havde ikke bare siddet og strikket eller læst medicin siden hun flyttede her op. hun trænede jo i meget højt nivau nu. ike som hun plejede nu betød kamp alt for hende. det kunne man enligt også se på hende. for kiggede man godt nok efter kunne man se hun havde fået forbundet sin side. efter et uheld hun havde haft.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 14:44:15 GMT 1
Han sukkede dybt og liftede med hånden, soldaterne lavede en formation "Vil i slås? eller lade os komme forbi?.. Crtsal.. jeg kan få jer alle dræbt på stedet.. alt der skal til er den her lille sag" sagde han og løftede et lys signal op fra under den stærke brynje på hesten, han satte den tilbage og tog hjlmen af, alle soldaterne stod som en pilespids, klar til at bore sig igennem deres lille spærring, nok den bedste måde at komme forbi, efter som at deres heste havde rustningen på at at løbe fjenden ned, og at løbe ind i dem ville skade deres heste meget, der var tre pigge på hver hest af soldaternes.. og deres var der intet.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 14:50:22 GMT 1
"hvorfor vil i overhovet forbi?.. i kunne ride en anden vej istedet for vælger du lige bjergende?"Sagde Crys bare spørgrende. og lod sig glide ned af hesten hun sad på. hun orkede nemmerlig ike at sidde ned længer hun ville hellere stå. hun vidste godt han bare kunne slå dem ihjel hvis det var det han ville mens hun vidste dog også godt. at hvis han slog hende ihjel og det kom for zills øre. ville hun ike blive for glad.. eller ville hun??.. det skulle ike undre crys hvis hendes mor ville råbe af ren lykke hvis hendes lille uægte unge ville blive slået ihjel af hendes egen hær... "jeg troede du ville liggé hjemme i min mors seng og holde den kold. bare for at hygge med hende som du gjorde før i tiden"sagde hun så ens mule hånligt. hun vidste faktis ike at Damian havde været væk. for hun havde jo selv været væk hvor længe vidste hun ike. og hun var også ligeglad.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 14:56:35 GMT 1
Han så bare på hende og da hun nævnte det med hendes mor fik et vredt udtryk, han hoppede ned af hesten og gik hen imod hende "Du vover at håne Dronningen overfor hendes hærføre" sagde han koldt og stod meget tæt på hende, hans rubin blodsrøde øjne så bare på hende mens soldaterne gjorde sig klar, når han blev sur på den måde betød det for det meste kamp, en grund til at han var en god hærføre, han lod ikke nogen håne hans dronning, han ventede på hendes reaktion eller svar før han ville give den næste komando, det var op til hende om alle hendes venner skulle dø eller leve, men hvad han havde set indtil videre var de nok døde om lidt da hun altid havde været så kæphøj.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 14:59:56 GMT 1
"du er ude af dronningens område. general. du skulle mere passe på hvor du gik hen af når det kommer til stykket. du skrammer mig ike og har aldrig gjordt det. og du ved ligså godt som mig. at hun kun brugte dig. eller vent. rygterne sagde du faktis elskede hende?"Sagde crys så let hånligt hendes venner var ike så dumme som man skulle tro. de fleste var allerede smutter for de ville ike havde kamp. ike når Crys tirrede en på den måde det var ike fair.. dog var der stadig nongle ryttere på stien som enligt bare fandt det sjovt at se på crys når hun opførte sig på den måde for sårn havde de aldrig set hende. ike mens hun havde boet i bjergende.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 15:09:45 GMT 1
"Som du vil Crystal" sagde han kort og gik et skridt tilbage før soldaterne var hoppet af deres heste og stormet meget hurtogt imod hendes venner, han så bare på hende "Udnyttet vil jeg nu ikke kalde det.. det er ikke mere end nogen få dage siden jeg snakkede med hende.. og ja jeg elsker din mor.. med alt i mig.. jeg ville dø for hende om det skulle være" sagd ehan og så hen imod hendes venner der ikke var parate på at blive hevet hen og sat ned på knæ i række. han så på hende og så på dem "God ven i har.. hun får jer i døden" sagde han kort og gik tættere, han trak stille sit sværd, han kiggede på hende "du har stadig ordene til at redde disse mennesker" sagde han og satte stille sit sværd ved en ung piges hals og ventede på hendes svar.
|
|
|
Post by crystal on Sept 18, 2010 15:15:58 GMT 1
"du har ike hørt ordsproget her Damian. lev alene dø alene. gør hvad du vil med dem. jeg er enligt ligeglad"Svarede Crys bare koldt. de fleste af dem kiggede chokerede på hende. dog kom hendes sorte hest løbende hen til hende den stoppede dog ike op men løb forbi hende. dog nåede hun lige at få fat i sadlen og fik sig svinget op alt for elegant i forhold til da hun boede nede hos zill og hendes folk. så kiggede hun bare på Damian "en klog vampyr fortalte mig engang. følser er en svaghed. jeg kender din svaghed... Zill. du elsker hende som den ynkelige lille vampyr du engang er. du gemmer dig bag en hær? nok er du blevet hærføre Damian. men du er ligså lille som alle andre jeg kender. du gemmer dig bag en hær. og røber dine egne hemmeligheder for en fjende du ike ved hvad kan? siden du så den fjende sidst.... du er gået glip af meget Damian.. alt for meget. som jeg sagde bare slå dem ihjel. de er aligevel til ingen nytte her. jo færre mennesker i bjergende. jo mere ro"sagde hun så bare med et let koldt smil på læberne mens hun strøj sin hest hen over dens fine pels. mens hun bare holdte øje med Damian og hans lille hær som han gemte sig bag.
|
|
|
Post by damian on Sept 18, 2010 15:38:10 GMT 1
Han begyndte at grine lavt før han skubbede sine soldater væk "Og du er stadig lige så snot dum som altid.. altid siger du ting du slet ikke ved noget om" sagde han kort og hev sværdet til sig, hvilket fik blodet til at sprøjte fra den nu døde pige, han grinede kort før han stoppede og sukkede dybt, han kiggede på hende med rolige øjne, han gik tættere på hende før han satte sværdet tilbage på plads "Hvad har jeg nogen sinde gjort dig? jeg har banket dig ind i en væg.. der sagde du undskyld fordi du havde været dum.. jeg tilgav dig.. du er spild af luft" kom det fra han før han liftede med hånden og alt man hørte var skrig der blev stoppet brat.
|
|