|
Post by Lionel Canine on Nov 23, 2010 23:41:36 GMT 1
Messi himlede med øjene siden hun ikke ville forstod det, så han rejste sig fra sengen mens han så på hende og viftede med hånden så hun kunne bevæge sig igen, men holdte dog sine forholdsregler, så han var klar på det hun ville gøre. inden han så på hende igen og sagde " men fint nok, når du ikke er sur mere, kommer jeg tilbage " inden han forsvandt i en røgsky, og ind af døren kom en tjener ind og spurgte " hvis der er noget kalder du bare " og nikkede inden tjeneren lukkede døren.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 23, 2010 23:53:08 GMT 1
Hvis øjne kunne dræbe så var Messi allerede død eftersom zill var rasende nok til at dræbe ham hvis det ikke var fordi hun hang i luften, men det hjalp jo ikke rigtigt noget at hun kunne bevæge sig hvis hun ikke ligefrem kunne komme nogen steder. Hun så bare rasende på tjeneren indtil denne person forsvandt igen, skreg hun af sine lungers fulde kraft mens hun tog sig til hovedet, nærmest borede neglene ind i hendes hovedbund. Hun skreg i over en time og måske mere indtil der ikke var flere skrig i hende, men følelsen af magtløshed fandtes stadig i hende måske mere end den havde været før hun var kommet til hans soveværelse, for nu var følelsen ved at æde hende op da hun intet kunne gøre, så hun blev stille mens hun hev en smule efter vejret efter havde skreget så længe.
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 25, 2010 21:47:00 GMT 1
Efter nogle timer kom messi tilbage til sit slot, som stod på bjerget på grænsen men den eneste måde at komme der hen eller fra var vist man havde magiske kræfter, så Zill kunne ikke komme væk hvis hun altså havde fundet en måde at komme uden om skjoldet som holdte hende indespærret der inde. Messi gik ind af døren, og træk hætten ned og børstede sneen af skuldrene, og kiggede rundt men han ville lige se til Zill om det var gået godt eller dårligt med hun var her. " Zill! " råbte han højt så det kunne høres i det meste af slottet, da det ikke var en af de større slotte.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 25, 2010 21:51:42 GMT 1
Tiden for hende var gået med at stirre ind i væggen med et tomt blik som om intet fungerede oppe i hendes hoved, selv ikke tjeneren havde hun tilkaldt efter hendes skrig var holdt op for der var ingen grund til at tale mere, eftersom hun stadig mest havde lyst til at være alene mens hun hang i luften for den havde han stadig ikke ophævet og hun havde ikke en gang forsøgt at svæve nogen steder hen eftersom det nok ikke gjorde nogen nytte i at prøve noget som helst. Egentlig hørte hun godt hans kalden men svarede ham ikke, bevægede ikke en gang øjnene væk fra det punkt de havde stirret på i det sidste lange stykke tid, for hun havde jo intet at snakke med ham om så hun gad ikke svare ham eller forsøge at svæve til ham.
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 26, 2010 21:59:41 GMT 1
Messi gik lidt rundt i slottet før, han så valgte at gå op til sit værelse. da han åbende døren og så at hun stadig svævede , så han ophævede den besværgelse bare med at vifte sin hånd lidt. " er du stadig sur? " spurgte han med en rolig tone, da han jo godt kunne regne det ud, eftersom hun var så stædig så hun havde sikkert ikke tilgivet ham eller forstået hvorfor han havde gjordet det. " nu skal du bare lade tjenerne, gøre så meget som muligt " sagde han med et smil mens han kiggede hen på hende, med et roligt blik inden han gik hen til pejsen og lagde noget brænde ind, og tændte det med en ildkugle, han elskede varmen fra en pejs han mindendes sig om sin barndom, men det var nu blevet meget svært at huske den.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 22:05:04 GMT 1
Da han ophævede besværgelsen røg hun ned på sengen hvilket hun bare blev mere vred af, men med en lettere sur mine som hun satte sig op stadig med rykken til ham for hun havde ikke helt tilgivet ham for det han havde gjort imod hende og hun var stadig vred over at hun ikke havde noget af hendes magi mere eftersom det fik hende til at føle sig magtesløs og det hjalp jo ikke en gang at forsøge at stikke ham ned da han jo var udødelig så der var intet sjov idet og dermed hjalp det ikke på hendes vrede.
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 26, 2010 22:08:40 GMT 1
Messi kiggede lidt ind i flammerne, og pillede lidt ved drømmefangeren der var rundt om hans hals inden han så rejste sig op og vendte sig hen mod hende med et skævt smil. " Zill.. prøv at forstå det er for dit eget bedste " sagde han mens han så på hende, med den stadig rolige mine og blik. han håbede dog ikke at det skulle ændre deres venskab, eller andre ting men det var nu ikke det Messi tænkte så meget på lige for tiden, da han hellere ville hjælpe hende, end at knalde hende men det kunne da være hun fik lyst, men det var nok ikke særlig sandsynligt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 22:17:11 GMT 1
"Mit eget bedste?" sagde hun vredt af ham idet hun vendte sig halvt rundt, hun nærmest snerrede af ham. "Er det til mit eget bedste at blive behandlet som en simpel slave? Er det til mit eget bedste at blive kidnappet fra mit eget hjem, hvor mine børn er og mine pligter? Er det til mit eget bedste at blive spærret inde?" snerrede hun vredt inden hun igen vendte sig rundt og så ind i væggen for hun var egentlig ligeglad med svarene eftersom det nok bare gjorde hende mere vred når det kom til stykket.
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 26, 2010 22:48:22 GMT 1
" ja dit eget bedste " sagde han mens han så på hende men det begyndte at gå ham på at hun bare var sur, men det var vel forståeligt, messi havde jo taget alt hende magi, og kidnappede hende men det var jo for hendes bedste, han ville ikke gå og se på den hun var blevet til en svag dronnnig, så hvis Anno ville gøre hende noget ondt så kunne hun sikkert bare vade ind i på hendes slot og gøre det af med hende siden, hun var blevet svagere, og Anno sikkert var blevet stærkerer. " Du er blevet svag, Zill! " sagde Messi i det han kiggede hen på hende med et roligt blik men skævt smil. " det ligner dig ikke, hvor var den kvinde jeg forelskede mig i for længe siden?! " spurgte han lidt hårdt men selvfølgelig var det længe siden han havde elsket hende så meget at han ville være sammen med hende forevigt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 22:58:26 GMT 1
Var der noget som zill ikke kunne lide så var det at blive kaldt svag, selvom i dette øjeblik så passede det vidst godt til hende og var det rette ord. Hun rejste sig op og gik vredt imod ham for hun var rasende over han kaldte hende for svag, så hun havde virkelig lyst til at slå ham og var da også på vej til at gøre det. "Hun forsvandt da du forlod hende, hun forsvandt da hun fik det meste af hjertet igen, blev forelsket og forlovet" sagde hun koldt for hun var rasende så hun tænkte ikke rigtigt over hvad det egentlig var hun sagde.
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 26, 2010 23:04:30 GMT 1
Messi stod roligt og så på hende, for hvad ville hun gøre nu? han regneded ikek med hun trænede mere, og det gjorder han, så han var blevet mere fysiks stærk end hende, hun var blevet doven! " skal vi så tage det igen? " spurgte han det og løftede hånden som fik et blåt skær på sig, som lyste kræftigt men han havde nu ikke tænkt sig at gøre noget, da han ikke ville volde hende mere skade end der allerede var sket, men hun skulle selv gå med til det, og så kunne det være kvinden som Messi elskede kom frem igen. " Jeg har taget dig her til for at Anno ikke bare skulle kunne vade ind på dit slot, og gøre en ende på hele Darklia! " sagde han mens han så på hende med et roligt blik. " du er blevet alt for svag " sagde han hårdt!
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 23:11:52 GMT 1
Zill var stadig vred så hun slog ud efter ham, da hun stadig havde hendes fysiske styrke eller ihvertfald det meste af det for hun trænede stadig dog ikke så meget som hun havde gjort tidligere men stadig en del fordi hun var så ensom, så hun kunne lige så godt slås med hendes krigere. Endnu en gang kaldte han hende svag hvilket bare gjorde hende så rasende at hun kunne skrige hvis der havde været flere skrig i hende. "Anno kan ikke komme ind på slottet, jeg har lagt en fælde for hende" sagde hun koldt for det lille utyske skulle ikke ind på hendes slot endnu en gang uden at hun gav tilladelse til det og den eneste grund til at hun ville give tilladelse til det var for at dræbe hende. "Og hvad så hvis Darklia endte? jeg tager idet mindste Nirelia med i faldet"
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 26, 2010 23:26:15 GMT 1
Messi kiggede på hende med det rolig blik og undvigede med lethed hendes slag. " hvad sagde jeg svag! " sagde han mens han så på hende og skubbede hende let bag ud. " som om du ville gøre noget som helst i din tilstand! " sagde han mens han så på hende med et skævt smil. hvad ville hun gøre slå hende, for Messi havde jo hendes Magi og det sjove ved det var han kunne bruge hendes magi og så sammen ned hans egen magi, for han næsten urørlig, men mod de stærkeste i landende var lige værdig nu. " men Zill du kommer først her fra når jeg synes du er blevet dig selv, med eller uden hjerte " sagde han lidt vredt, men ikke at man kunne se i hans øjne han var vred.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Nov 26, 2010 23:32:39 GMT 1
Zill knyttede hænderne sammen da hun blev skubbet bagud, hvilket kun blev til et mindre skridt inden hun vendte sig rundt og gik tilbage til sengen bare for at tage en pude og smed den efter ham for hun kunne jo ikke røre ham særlig meget og ærligtalt havde hun ikke særlig meget lyst til det, men derfor kunne stadig gøre livet surt for ham mens hun var her, ihvertfald til hun fandt en eller anden måde at stikke af på selvom det jo nok blev ret svært uden hendes magi. "Lad mig lide i fred" råbte hun vredt inden hun gik hen mod døren for hun havde virkelig ikke lyst til at være sammen med ham.
|
|
|
Post by Lionel Canine on Nov 26, 2010 23:39:08 GMT 1
Messi hang sit hovede ned, og rystede på hovedet inden han tog sin halskæde af. " hvis du gerne vil væk her fra, så har du chancen nu men du skal finde en måde af få din magi ud fra halskæden. " sagde han mens så på hende, og det var næsten umuligt af nærmest ingen i verden kendte den gamle magi som Messi havde brugte til at spærre hendes magi væk i drømmefangeren. " men vil du så gerne tilbage, et liv hvor du bare sidder og bliver mere sindsyg, svagere og ensom. ingen venner eller familie, for dit eget barn crystal ved du ikke hvor er henne. du kan jo lige så godt give op til Anno, tag dig lidt sammen?! kom nu ind i kampen! " sagde han bestemt mens han rakte halskæden frem til hende.
|
|