|
Post by Angelin on Feb 23, 2011 20:15:03 GMT 1
Angelin faldt ned på gulvet. Hun græde de våben hade hendes far givet hende og kun hun viste hvordan de skulle bruges, hun sad på gulvet og ryste hun var ret bange for de store katte men hun var selv halvt kat.Men det hjalp slet ikke noget hun græde og var meget bange for hvad der ville sek med hende nu, hun kunne slet ikke noget uden sin våben på sig lige nu var hun som et lille barn som tikke om. Slik hun græde og ville bare ha sine våben tilbag igen de var alt hun hade tilbage efter hendes, familie som alle var døde da hun var lille 6 år gammel for at det skulle være rigtig
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 23, 2011 20:20:34 GMT 1
Zill så irriteret på tøsen "Det er kun svage personer der græder så jeg vil råde dig til at holde kæft hvis du ikke skal have flere tæsk eller ende som mad for mine katte" sagde hun koldt men også hårdt eftersom hun virkelig ikke kunne fordrage at folk sad og græd foran hende, det var virkelig for svagt at gøre sådan noget, selv hendes egen børn fik et slag eller blev sendt i seng uden mad hvis de græd foran hende, nok derfor de ikke gjorde det længere i hendes nærhed da de vidste at der bare kom straf.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 23, 2011 20:26:25 GMT 1
Aneglin. så ned og tåren trille stadig væk ned. Hun kunne slet ikke stoppe igen nu hvor hun græde hun tog sig sammen og holdt endlig op med at græde, hun så koldt og vredt på hende " jeg gøre som det passe mig og uden mig får i slet ikke mine våben. Til at virke eller noget og de vendt alltid tilbage til mig igen sådan er det endnu en gang " sadge Angelin, og så meget vred hun og nu hade hun svaret igen over for droningen og det ville ikke ende godt. For Angelin det viste hun nu men det var for sent at tag det i sig igen hun så ned hun ryste en, smule over hele kroppen da hun var bange men viste det endlig ikke til nogen overhovedt
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 23, 2011 20:33:08 GMT 1
De røde drageøjne kom frem noget der for det meste kun var tydeligt når Zill var rasende, denne tøs var jo fræk nok til at svare igen overfor hende til trods hun ikke var mere værd end en sølle slave og tydeligvis ikke en fra Darklia for så ville hun slet ikke have gjort det men i stedet forsøgt at fedte op til hende. "Jamen så må vi sørge for det er et lig de vender tilbage til" sagde hun koldt idet at porten indtil tronsalen blev smækket i så nu var der ingen steder at flygte hen for vinduerne sad alt for højt oppe til at man kunne klatre derop eller ihvertfald ville man ikke kunne nå det inden man blev dræbt eller hevet ned igen. Zill rejste sig fra sin trone og begyndte at gå ned af trinene, foran hende gik de store katte som gik imod Angelin inden de spredte sig til hver sin side så hun ville blive omringet. Zill havde grebet Drakolic lige inden hun havde rejst sig så hun havde hendes trofaste sværd i hendes hånd, hun var den eneste som kunne røre dette sværd alle andre ville brænde op eller blive forgiftet så hurtigt at de ikke en gang ville kunne nå at svinge sværdet inden de var faldet døde om.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 23, 2011 20:39:55 GMT 1
Angelin stod helt stille. Hun viste at det var slut nu hun var fanget men hun ville for søge at komme væk men hvordan viste hun ikke endnu, men det skulle gå hurtig meget hurtig for nu var droningen rigtig vred på hende. Det kunne Angelin hurtig se på hende hun satte af i et spring og var sprugen over hende for at komme væk, hun ville ikke død for en fremmet droning så heller tæskes end at død hun langet på gulvet. Men faldt hun var landet forkret på bene og nu kunne hun slet ikke stikke af mere, det bedste forsvar er et godt angreb.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 24, 2011 19:59:53 GMT 1
"Stædig tøs, stå så stille så giver jeg dig en hurtig død" sagde hun vredt men forsøgte at være lidt lokkende også selvom det ikke ligefrem virkede lokkende, de fleste ville jo gøre alt for ikke at dø. Hende her var dog tæt på eftersom hun jo havde fået en del tæsk tidligere og derfor stadig måtte føle smerte og så det hun ikke havde nogen våben eller magi og den sidste detalje hun var i undertal, så tilbage havde hun vel kun hendes snakken hvis hun kunne finde på noget der kunne gøre zill blev beroliget ligesom dyrene virkede rasende og sultne for de kunne mærke Zills vrede og derfor selv blev det eftersom de næsten kun adlød hende foruden de også adlød Gina og Phoenix ihvertfald til tider. Zill gik nærmere Angelin med truende skridt og klar til at hugge med hendes sværd og dyrene klar til at springe på hende for at bide hende.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 24, 2011 20:12:59 GMT 1
Angelin viste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kom valken på bene og så bange på hende og bakke op i mod væggen og ryste alt var for mørket, til at hun kunne se noget men hun kunne høre dem rigtig godt hun lytte efter dem. For at på den måde at undgå dem og det ville hun vis de lavet en lyd som afsløgeret dem, men det var et problem det var ikke en enste lyd hun kunne følde og udveg vis de kast sig over hende. Ville hun død og det kunne hun ikke gøre noget vede men hun måtte forsøge at berolige droninge, med et eller andet som kunne virke beroligen på andet Angelin kunne ikke finde på andet en at synge. Det ahde berolige rigtig mange i gemme tiden
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 24, 2011 20:18:30 GMT 1
Zills blik veg ikke fra Angelin for hun var rasende så de røde øjne virkede til at dræbe hende, selvom øjne ikke kunne dræbe. Det eneste der pludselig forstyrrede hende var et stort betakel ude fra køkkenet hvor folk kom løbene ud fra med et skrig "Forhelvede" bandede Zill højlydt inden hun vendte sig mod vagterne "Hold øje med hende" sagde hun vredt og strøg kort over panterens hoved for at den kunne vide at de heller ikke skulle stoppe med at vogte over hende nu hvor hun var op af en væg og dermed fanget.. Zill vendte rundt og forsvandt ud i det store køkken for et minut eller 2 inden hun vendte tilbage igen lige så irriteret som før inden hun sendte alle slaverne ind i køkkenet igen.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 26, 2011 9:56:45 GMT 1
Angelin var fanget igen. Og hun kunne ikke slippe væk hun satte sig på knæ og sang meget stille hun hade ikke andet end, sin stemme til at berolig sig selv med det vae det eneste hun hade som kunne for hende til at tænke. Klart hun sad helt stille hun så ned uden af rør sig men hun sang meget svaget, hun hade ikke andet at gøre nu da hun for alvore var på den hun så ned på sit armbånd med. Et våbeskjole på son hendes familie hade haft nu hvor hun var den eneste tilbage var hun den som skulle, føre familie veder når hun en gang sekv fik børen men det kun hun vis aldrig til nu. Hun var meget trist til mode og sagde ikke spor
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 26, 2011 16:39:25 GMT 1
Zill kom tilbage lige så irriteret som før men et spøgelse havde vidst leget ude i køkkenet og skræmt alle der havde været derude, så nu skulle hun på spøgelses jagt efter den skide Dallcan for at høre om det var ham der havde skræmt folkene. Da hun kom tilbage for at gøre det hele færdig hørte hun tøsen synge og stoppede kort op men blev bare irriteret over at høre hendes stemme "Og nu synger tøsen? I Mørkets guds navn har hun lige gang i? har hun ingen hjerne?" sagde hun vredt men det var nu mest til hendes kattedyr for hun fattede ikke hvorfor tøsen sang udover det kunne berolige Angelin selv men det ville ikke hjælpe på Zill eftersom der kun var meget få hun ville høre synge og hvis sang kunne berolige hende.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 26, 2011 17:35:29 GMT 1
Angelin så at hun var komme igen. Og stoppe medat synge droninges tilbag venden gjore hende endnu mere urolig og kunne ikke synge mere, hun sad i hjørnet og så ret bange ud hendes ansiget var dække af hendes hår. Så man ikke kunne se hendes øjne som var helt forander nu det var ingen glæde eller lykke mere at spore idem, det var alt sammen væk da droningen var vendt tilbage til trosalen Angelin sad med bøjet hovedt. Det fik hendes hår til at dække hendes ansiget og hendes bange øjne aldrig nogensinde, hade Angelin være så bange som hun var det nu alt hun hade haft var med et væk lykken og glæden var. Helt frosvunden fra hende indet var som det kunne ha været nu det ind så hun nu alt for forbi hende, og hendes minder fyldte hende med sorg og tristhed igen
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 27, 2011 11:49:34 GMT 1
Zill så rasende på Angelin men hun overvejede hvad hun skulle gøre med hende for døden virkede nærmest alt for venligt at give hende og Zill var ikke ligefrem på den gode side eller venlige side så hun måtte gøre et eller andet mere ondt, som måske at sælge tøsen til en slavehandler eller putte hende i fangehullet i nogle måneder det ville måske hjælpe hende lidt til at blive mere hård istedet for den svage tøs som hun nu var. "Vagter hent Dragans magiske kæde" sagde hun pludseligt men hun var stadig vredt for hun havde så småt besluttet sig for at tøsen lige så godt kunne lide nu hvor hun var i gang og så kunne hun måske få hilst på Dallcan.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 27, 2011 12:00:53 GMT 1
Angelin så bange op. da hun hørte order lænke hun så ned i jorden og kom valken på bene men kunne ikke komme væk da, de stor katte stadig væk var omkring hende hun bakke helt op i hjørnet for at de ikke skulle kunne får fat i hende. Nej hvor var hun var bange for dem hun ryste lige frem så bange var hun med er svaget hik, satte Angelin sig ned på gulvet igen hun hade græde for meget og var nu begyndte at hikke. Som en gla det var ikke spor sjovet at ha sådan en hikke lige nu hun hikke og hikke hele tiden, hun så ned og blive endlig færdig med at hikke og så sad hun bare stille på gulvet
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 27, 2011 12:16:47 GMT 1
Zill så rasende på hende mens hun ventede på at vagterne kom tilbage med noget der lignede en rusten lænke med en lang tung kæde. "Du kan få lov at leve indtil jeg ved hvad jeg skal bruge dig til eller indtil jeg kan få fat i Ceri uanset hvad kan du gøre lidt nytte for jeg vil ikke have endnu et spøgelse til at hjemsøge mig" sagde hun irriteret men mere roligt end før. Tøsen kunne jo lige så godt blive draget nytte af i stedet for at dø og bare komme tilbage som et spøgelse der ville hjemsøge hende ligesom Dallcan, et spøgelse hun stadig forsøgte at slippe af med selvom hun nok ikke gjorde det før hun døde.
|
|
|
Post by Angelin on Feb 27, 2011 12:37:45 GMT 1
Angelin sad og så bange ud meget bange ud. Hun hade en smuket sæt tøj på i hvid og lilla hun var altid kældte i de faver. da det var hedes yngliges faver hun hade sat på gulvet i et stykken tid og endlig kom hun på bene. Igen hun var ret valken ellers var hun okey bare meget træt i bene og i resten af kroppen hun så, på droningen og så på dronigens kældedyr hun så ned igen det var nogen uhyggeligt over dem. så hun ture ikke se på dem for længe og i sær ikke æige nu hvor hendes øjne var røde af gråde, hun hade det ikke så nemt som man skulle tro om hende alt var forkerte for hende
|
|