|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 19, 2011 21:16:47 GMT 1
"nogen historier er bedst ikke at fortælle" sagde hun roligt for hun ville ikke fortælle meget om hendes liv til børnene og hun ville blive rasende hvis Alamut fortalte noget om landsbyerne, specielt hvis han fortalte om den som om det var en god ting så børnene ville prøve at finde den. Det ville nok ende med hun spærrede børnene inde eller så ville de få valget mellem deres mor eller en ukendt by hvor de ville blive berøvet for deres frihed og drømme. Og hvis de valgte landsbyen ville hun forlade hele hendes familie for at finde et nyt hjem uden at se sig tilbage igen.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 20, 2011 16:05:15 GMT 1
"Et eventyr har aldrig gjort nogle noget" sagde han for han ville kun fortælle om hans folk som de var noget han havde fundet på men hvis de selv blive en assassino ville han ikke gøre noget mod det det var deres liv og ikke Myst eller hans liv men ville fortælle dem at det ikke var den mest fantastiske liv at leve
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 20, 2011 20:42:06 GMT 1
Myst gik hen og tog æskerne så Alamut kunne nøjes med at bære på børnene. "kommer an på hvad eventyret er om" svarede hun roligt for hun mente stadig ikke de behøvede at vide noget om landsbyen eller myst liv selvom hun nok kunne fortælle mange sjove historier fra hendes tid på Brothel så var det ikke noget som de skulle vide noget om, til trods for hun egentlig ikke skamte sig over det men hun havde ikke haft noget valg den gang, eller jo men ikke et hvor hun stadig kunne have hendes frihed.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 20, 2011 20:55:28 GMT 1
Alamut smilede til Myst og sagde lidt drillende "en eventyr om en mand ved navn ørnereden og hans liv en til han lagde eventyrernes liv bag sig for at kunne være sammen med en smuk kvinde" for han kunne jo fortælle om hans liv før han mødte Myst for han havde ikke rigtig fortalt hele hans fortid til hende
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 20, 2011 21:03:06 GMT 1
Myst så roligt på ham "Det lyder ikke som nogen klog mand. Det lyder til det var en mand der mistede alt det gode bare på grund af en smuk kvinde, som åbenbart kun var smuk men nok til at lokke ham over på mørkets side" svarede hun roligt for han udstillede det ikke ligefrem særlig godt. Han fik jo kvinden til at virke som en meget ond kvinde bare fordi hun lokkede ham væk fra et godt liv.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 20, 2011 21:21:09 GMT 1
Alamut smilede til Myst og sagde "han mente det var godt men du ville mene det var et dårligt og ondt liv husk vi har to vidt forskellige syn på livet men jeg er på vej til at få samme syn som dig min gudinde" det var ikke hans mening at lyde få hende til at lyde ond han var jo langsomt ved at få samme synspunkter som hende
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 21, 2011 5:26:47 GMT 1
"Jeg tror nu aldrig vi får sammesyn på livet, du er en kriger og jeg er en elsker" svarede hun roligt for hun kunne ikke se hvordan de ville få samme synspunkt for livet når hans hele tiden gik ud på at dræbe forskellige mens hun i stedet elskede alt levende indtil det gjorde hende ondt, men selv der dræbte hun ikke. "Men kom vi skal op til dronningen, jeg har ikke lyst til at diskutere foran vores små nyfødte børn, det er ikke sådan jeg vil have de skal huske os" sagde hun roligt men hun var virkelig ikke oplagt til at skulle diskutere det emne nu.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 23, 2011 20:20:04 GMT 1
"Som du ønsker min gudinde" sagde han for hvis Myst ikke ville tale mere om det så var det i orden med ham selv om han mere synes hun var en kok for efter hans mening kunne alle elske selv en kriger men han vidste godt han aldrig ville kunne elske lige så meget som Myst for han var jo dybest set en snigemorder og en snigemorder var altid lidt bange for var også snigemorder som ville dræbe en
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 24, 2011 5:26:43 GMT 1
Myst gik roligt hen til ham og kyssede ham på kinden "Må jeg komme forbi?" spurgte hun roligt med et lille smil for de skulle jo videre og snakke med dronningen, men de kom da ingen vegne hvis han skulle blive ved med at stå foran døren og spærre vejen for hende. Hun så igen på hendes børn og strøg den ene over hovedet før hun strøg den anden, det var sådan nogen små smukke børn og de var kommet ud af hende. Hun kunne ikke være mere stolt end hun var lige nu.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 24, 2011 13:22:11 GMT 1
Alamut smilede til Myst og sagde "når du spørger så pæn så må du godt" og han gik røkke sig lidt væk fra døren og smilede til deres børn for han syntes de lignede Myst meget og han ville tro at de ville ligne hende meget mere når de blev større men han var ikke helt sikker på de ville ligne ham lidt
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 24, 2011 16:29:48 GMT 1
Myst smilede sødt til ham da hun åbnede døren og gik ud for hun regnede med han bare fulgte med hende. Dog ventede hun på ham ude på gangen for de skulle jo følges op til dronningen også selvom de lige havde diskuteret en smule så måtte de jo op til dronningen, selvom Myst nok blev nødt til at holde mund når hun kom derop så hun ikke skulle kommentere Alamuts ønske om arbejde yderligere for det ville jo ikke give udtryk for at de var glade for hinanden, som de nu var selvom de havde deres emner hvor de ikke kunne blive enige.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 24, 2011 19:19:13 GMT 1
Alamut smilede til Myst og gik efter hende og sagde "Myst guld tunge tror du vi kunne få dronningen til at give vores små skatte en velsignelse" for hans folk betyd velsignelse det samme som en for en sikkerhed lære for deres lære kunne jo dø på en mission men han ville mente i denne tilfælde håbet han på at Clarisa ville passe deres børn hvis de døde
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 25, 2011 9:07:59 GMT 1
"Vi kan jo prøve at spørge hende" svarede hun roligt med et lille smil for de kunne jo godt prøve det eftersom Myst ikke ville have hans landsby skulle være deres sikkerhedsnet hvis børnene pludselig stod uden forældre, selvom hun ikke håbede det på nogen måde eftersom hun jo selv gerne ville være der og se de små vokse op og blive til et eller andet stort eller baare blev glade for deres liv.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Jun 25, 2011 13:09:42 GMT 1
Alamut smilede til Myst og sagde "det håber jeg at hun ville min gudinde" og smilede til de to små han ville heller ikke have de skulle tage til hans landsby hvis de døde men han håbede på de ville ikke dø han ville se dem vokse op blive glade for deres liv og han håbede også de fandt nogle som de ville dele deres liv med
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Jun 25, 2011 21:21:24 GMT 1
Myst vidste ikke om dronningen ville tage vare på andre børn end hendes egne, men de kunne jo prøve at spørge hende. For dronningen burde jo tage vare på sine egne børn og ikke hendes undersåtters, men hun kunne vel bringe børnene til en god familie som ville elske dem lige så højt som deres rigtige forældre gjorde det allerede nu, for Myst kunne jo ikke lade være med at smile ved tanken om hendes små børn.
|
|