|
Post by Neimi Silvertung on Jun 13, 2011 14:11:33 GMT 1
Neimi smilede bare skævt da han rakte armen ud i den retning de skulle gå men hun ventede nu med at gå til han selv begyndte at gå, for han skulle jo lige vise hende den rigtige vej eftersom det godt kunne være de skulle igennem gyder eller sådan noget så det var nok bedst bare at følge med. "Ja den del har jeg godt lagt mærke til, men igen der findes også mange af dem i Darklianske byer eller på grænsen" sagde hun roligt for der var ikke meget overraskelse i drankere og ludere eftersom de ikke var noget særsyn, der fandtes jo ret mange af dem. Dog glædede hun sig til at se den der special butik til trods for hun ikke vidste hvad den solgte "Hvad sælger den da siden den er special?" spurgte hun roligt for den var måske ikke så speciel igen når det kom til stykket, kom jo lidt an på hvad den egentlig solgte.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 13, 2011 14:39:06 GMT 1
Han var glad for at hun spurgte, for det var virkelig alt fra tøj, til møbler, til pynteting og helt ligegyldige ting. De var snart fremme, den var ikke svær at overse, for udenfor var der pyntet fint med konkylier og havskaller i fine farver. "Du kan finde alt derinde, tøj, pynt, møbler, smykker, ubrugelige ting og nyttige ting, men alt med et specielt præg som den gamle derinde har arbejdet længe på. Alt er håndlavet af hende. Nok ser hun gammel ud, men hun kan sku lidt. Blandt det her tøj har hun lavet specielt til mig." Fortalte han, han havde faktisk aldrig tænkt over at han holdte af den gamle heks, det var lidt spøjst at tænke på. Gambit gik i sit rolige tempo, de nåede snart frem og med det samme den lille gamle kone så det var ham, løb hun ud fra butikken og fægtede med armene, et kæmpe smil var på hendes læber og øjnene var stort set forsvundet i rynkerne fra smilet. "Gambiiiit!" Himlede hun op, men tog sig så til munden, hun vidste jo godt at mange var efter ham på grund af gæld. Så hun luntede ind i sin butik igen og lod som ingenting.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 13, 2011 14:47:22 GMT 1
"Så må hun være god til det med hænderne, for jeg er vild med dit tøj" sagde hun roligt men det måtte hun jo være hvis kvinden havde lavet Gambits tøj så måtte hun være ret dygtig til det med hænderne, så det kunne da ske Neimi kunne finde noget nyt tøj selv for det kunne hun nu en gang godt trænge til eftersom det hun havde på nu var noget hun havde stjålet fra et lig hun havde fundet et eller andet tilfældigt sted. Da de kom hen til butikken og den gamle blev vildt glad for at se Gambit kunne Neimi ikke lade være med at smile lettere grinene over at den gamle pludselig lod som ingenting selvom hun lige havde råbt hans navn. Så kunne hun jo nærmest gætte at Gambit var i problemer af en eller anden art, noget hun måske kunne udnytte eller ikke for hun var sådan set ligeglad så længe hun ikke selv havnede midti hans problemer for så ville hun nok blive rasende. Hun betragtede lidt butikken ude fra specielt de konkylier og muslingeskaller for hun havde ikke set sådan nogen ret tit, det ville jo være specielle genstande længere inde i landet hvor hun kom fra så det var meget sjældent hun så sådan nogen så hun kunne ikke lade være med at stoppe lidt op da hun var nær butikken for at betragte dem og lade fingerne glide over deres ydre, måske en smule forsigtigt men hun var ikke sikker på om de var levende eller ikke.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 13, 2011 14:53:43 GMT 1
Allerede nu var hendes reaktion tilfredsstillende for Gambit, han smilte stille og studerede hende som hun kiggede på de forskellige ting udenfor. Indeni butikken var den rodet, men på en rigtig hyggelig måde og man kunne sagtens finde rundt. Dog blev den lille gamle kone let væk derinde, hun var jo ikke specielt høj og farede tit rundt omme bagved. "Bare kom ind når du er færdig med at kigge her ude." Sagde han og gik ind i butikken til den gamle som havde en masse spørgsmål om pigen han havde med sig, hun var jo ikke van til at se ham med nogen som helst. Butikken var fyldt med alt muligt og den gamle kone var også klar til at lave ting på stedet hvis det skulle være det, at skræddersy elskede hun, specielt når det galt kvinder. "Nu skal du høre gamle, jeg skal bruge noget og jeg har skam betaling med." Hviskede han, videre hviskede han noget andet og den gamle grinte og rystede på hovedet af ham. Så gik hun om bag ved og begyndte at rumstere. Gambit havde bedt hende om at lave noget, en lille souvenir til hans lille veninde.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 13, 2011 15:06:27 GMT 1
Da han sagde noget til hende så hun op på ham med et lidt undskyldende smil inden hun igen gik i gang med at betragte de forskellige ting og strøg dem stille som et lille nysgerrig barn der skulle undersøge det hele før hun ville gøre noget andet. Så der gik nok 10 minutter inden hun gik, nærmest listede med hendes lydløse skridt, ind i butikken og begyndte at gå lidt rundt i den rodede butik. Man kunne se på hende at hun var utroligt nysgerrig for hun skulle hele tiden hen til nye ting og så tæt på som hun nu kunne komme og så skulle hun nærmest røre ved alt ting, som om hun bedst så med hænderne. Dog tog hun ikke nogen ting op eller fjernede dem fra deres plads for hun skulle jo bare kigge på alle de nye og spændende ting som fandtes i butikken, havde hun haft masser af penge kunne det godt ske hun havde købt en del men igen hun havde jo heller ikke noget hus eller hjem til at proppe dem i så det ville igen nok været ret dumt af hende. Og de penge hun havde skulle bruges til noget mad og et værelse for natten, se selv maden havde hun glemt alt om da hun var kommet til butikken men igen hun havde fået nye ting at tænke over, så selv det at Gambit var her tænkte hun ikke over for han havde vel travlt med at snakke med den gamle dame der egentlig lige nu var forsvundet et eller andet sted hen, noget Neimi var ret ligeglad med som hun gik og prikkede til nye ting hun aldrig havde set før bare for at se om de var levende eller måske var en slags fælde.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 13, 2011 15:14:07 GMT 1
Den gamle kone kom luntende hen til Gambit med en lille pose af fint mørkerødt stof, han kiggede overrasket på hende. Tænk at hun allerede var færdig, han takkede hende og gav hende pengene kontant, han havde jo lige tjent godt på lidt snyderi på kroen. Roligt gik han hen bag hende, han smilte svagt og gav hende den lille pose i hånden. "En lille souvenir som et minde fra Toruga." Hviskede han, i posen var en skal formet som en dråbe af det fineste perlemor fra en muslingeskal, bundet til en sort lædersnor, intet vildt fint, blot flot at have på til hverdag. Gambit vidste ikke om det var noget hun ville kunne lide, men hvad han havde dømt fra, ville det nok være noget for hende. Han studerede hende og ventede på en reaktion.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 13, 2011 15:29:45 GMT 1
Neimi havde stået i sine helt egne tanker lige foran noget tøj så hun havde ikke rigtigt lyttet efter hvad de andre lavede eller at Gambit pludselig var bag hende og stak noget i hendes hånd, dog vågnede hun lidt op og så lidt undrende på ham over skulderen da han hviskede noget til hende for det havde fået hende kort til at tænke på Leo eftersom den mand tit havde hvisket til hende, men hun kunne jo godt høre stemmen var anderledes. "Hvad er det?" spurgte hun undrende inden hun vendte blikket ned mod posen som hun løftede lidt længere op og åbnede den for at undersøge indeholdet men smilede ret stort da hun så hvad det var og tog den op for at undersøge den nærmere inden hun hurtigt vente rundt og lagde armene om ham som et kram i tak. "Mange tak, vil du hjælpe mig med at få den på?" spurgte hun roligt som hun så op på ham, for hun elskede jo at få gaver og det var næsten uanset hvad det var, dog ikke blomster for hun kunne ikke se meningen i at give folk døde planter.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 13, 2011 15:38:19 GMT 1
Det var godt nok ikke lige den reaktion han havde regnet med, et kram var virkelig sjældent tildelt og det fik ham til at spærre øjnene lidt op som han lagde armene om hende. Lidt forvirret stod han som forstenet, men tog sig så sammen igen og rystede lidt på hovedet. kvinder.... Han så ned mod hende og smilte svagt. "Det manglede bare. Og jo, det vil jeg da gerne." Lød det næsten hviskende fra ham, han var stadig lidt rystet over at få et kram ligefrem. Sød tøs alligevel. Roligt tog han smykket fra hende, lod kæden falde om hendes hals og da hans fingre rørte hendes hud, mærkede han hendes puls og bed sig lidt i læben. Igen havde han glemt at få noget af spise, men han ville altså ikke bide den her gang, men mon hun legede med ilden som hende den anden? Han tvivlede. Så gik han om foran hende igen og studerede halskæden om hendes hals og smilte godkendende. "Den klæder dig virkelig." Sagde han så og lod sine brune øjne glide op mod hendes blik for at få øjenkontakt med hende. Den gamle kone stod og smågrinte ved sin kasse.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 13, 2011 15:48:46 GMT 1
Neimi smilede bare for hun tænkte egentlig ikke over om hun legede med ilden, men hvis hun tænkte over det var det egentlig alligevel noget hun kunne finde på eftersom hun ikke var bange af sig og egentlig bare var sig selv overfor folk. Derfor havde hun givet ham krammet ellers ville hun havde givet ham et kys hvis hun kunne have nået ham for det var lidt hendes måde at sige at hun var glad for de ting folk gjorde eller gav hende. Da hans fingre rørte hendes hud kunne hun mærke hans kolde hud, hvilket fik tanken om vampyr til at slå ned i hende men det skræmte hende nu ikke for hun var ret vild med den race når det kom til stykket. De var jo nattevæsner ligesom hun var det meste af tiden, dog elskede hun stadig solen for meget til at hun kunne se sig selv om det, selvom hun havde folk at gå til hvis hun skulle forvandels. Dog smilede hun stadig helt glad for hun elskede gaver så hun var jo stadig glad for det. "Tak " sagde hun roligt som hun så ham i øjnene og lod en finger glide over den dråben for hun var jo glad for den selvom den egentlig var kold imod hendes hud.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 13, 2011 15:56:44 GMT 1
Det var dejligt at se en blive så glad, for så lidt, han smilte bare charmerende og kom så i tanke om at han havde hørt hendes mave rumle. Han kiggede mod den, det var en sjov ting at en mave kunne lyde sådan, det havde han faktisk aldrig lagt mærke til. "Er der noget her inde du kunne tænke dig inden vi smutter videre?" Spurgte han med et smil, det var rart med selskab uden at det hele handlede om at udnytte kvinden og forlade hende igen. Gambit så roligt rundt i butikken og rynkede lidt på næsen da han så at den gamle grinte af hans handling, hun fandt det åbenbart sødt, men det lignede heller ikke ham. Det var nok på grund af underskud af sex, noget han havde haft i al for lang tid hvis man spurgte ham, selvom det var nødvendigt hvis han ville blive stærkere til sin hævn.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 13, 2011 16:11:06 GMT 1
For Neimi var det selvfølge at blive glad for meget lidt, for hun ejede jo ikke meget så selv den mindste ting kunne glæde hende, bare det at en person ville læse en historie op fra en bog kunne gøre hende utroligt glad. For hun nød egentlig bare at betragte folk som de snakkede eller læste noget op for de virkede så fredelige når de gjorde sådan noget. Hun så lidt rundt i butikken før hun igen så på ham med et sødt smil "Nej.. eller jo men så mange penge har jeg heller ikke og har ikke noget sted at have dem" svarede hun ærligt for hun kunne jo nærmest købe hele butikken men pengene var ikke til det, ellers kunne hun jo bare komme tilbage på et andet tidspunkt hvis hun scorede sig nogle penge ved at røve fra folk. Selvom det hun nok ville købe ville være smykker eller tøj som hun kunne sælge videre inde på landet og dermed score lidt på et overskud som hun kunne bruge på at leje et værelse på en af kroerne eller bare købe et måltid et eller andet sted. "Har du snakket med færdig med hende?" spurgte hun roligt og så hen på den gamle kone som hun smilede og nikkede til som en høflig hilsen hun havde set folk gøre når de hilste på nogen de kendte men ikke havde tid til at snakke med.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 14, 2011 19:35:22 GMT 1
Tøsen her var virkelig noget for sig, aldrig havde han set en så moden af krop, være barnlig af sind på en sød og charmerende måde. Konen stod og stirrede på dem hele tiden, han løftede hånden som en hilsen og kiggede så på Neimi. "Ja, lad os bare komme videre." Sagde han med et svagt smil, han gjorde plads til at hun kunne gå først, en smule gentleman måtte man være, men ikke for meget, han var jo ikke den type mere, han var gemt langt væk. Gambit tog hatten af for at klø sig i den halvlange hår, så satte han den på igen, men så den gik lidt ned og skyggede for hans ansigt. At blive genkendt nu var ikke en god ide, han ville ikke bringe nogen i fare bare fordi at han var lidt af et fjols. Familielivet havde lange sigter, for han var blevet ludoman og kunne ikke stoppe lige med det samme.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 14, 2011 19:45:53 GMT 1
Neimi smilede sødt til ham og ventede lidt på han havde fået sagt farvel til den gamle og givet tegn til at de skulle gå. Før gjorde hun ikke andet end at se på ham med de brune lettere uskyldige øjne som nok havde set flere end de fleste, ihvertfald af den dårlige side af verden. Hun gik roligt forbi ham for at komme ud af døren og ud på gaden igen hvor hun så lidt rundt bare for at se om der var sket noget nyt herude men det var der egentlig ikke for de lignede stadig det samme, foruden luderne nok var færdige med deres kunder og var i gang med at finde nogle nye. Så der var jo intet interessant derfor ventede hun roligt på Gambit for at se om han ikke kunne finde på noget mere spændende de kunne se eller gøre, dog var hun stadig ret glad for hendes nye halskæde som hun til tider ikke kunne lade være med at stryge.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 16, 2011 10:51:21 GMT 1
Gambit smilte bare til hende, han vidste ikke hvad han ville vise hende nu, der var ikke andet i byen end den her butik, alt andet var bare deprimerende og gå at kigge på. Desuden havde han stadig trang til at smutte ned på stranden, nyde månen rigtigt i lidt mere smukke omgivelser end dette her. Han så sig lidt rundt, nogen af dem han havde snydt gik forbi dem, men var for vrede til at ligge mærke til at det var ham der stod der. Et lille grin kom fra ham. "Tåber." Sagde han så med et lumsk smil, han begyndte at gå mod kroen, for de var tydeligvis på vej hjem efter deres besøg på kroen. Så kunne hun også få noget væske, det vidste han trods alt var vigtigt for væsner. Han selv havde jo bare brug for blod, men han kunne sagtens vente, det var ikke så slemt endnu. Gambit havde det bedst med at overnatte på kroen, nok fordi der altid var et måltid i nærheden når man vågnede. Hans lille hus var et lidt øde sted og ikke mange var lige i nærheden når han vågnede.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jun 16, 2011 16:31:53 GMT 1
At der ikke rigtigt var mere at se gjorde hende ikke så meget eftersom meget små ting skulle til for at underholde hende, så en tur på stranden ville være fint for hun kunne sidde i måneskinnet og tænke over forskellige ting i livet, lidt ligesom hun gjorde ved solopgange og solnedgange hvis hun altså var vågen når det skete eller lige havde opdaget for det var jo ikke altid hun så det. Da de fremmed kom forbi dem og han sagde tåber, så hun roligt på ham men undrede sig en smule "Bekendte?" spurgte hun roligt for det kunne jo både være gode og dårlige men efter det han sagde regnede hun nok med han havde problemer med de fyre, selvom hun nu ikke lige ville blande sig mere i det. Men det var nu rart nok at vide om man skulle undgå de fyre eller ikke. At de var på vej til kroen gjorde hende jo intet eftersom hun alligevel skulle have lejet et værelse på et tidspunkt og have et eller andet at spise så den til tider knurrende mave ville holde op med at snakke på den måde for det fik hende altså ikke til at skynde sig mere af den grund.
|
|