|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 15, 2011 18:30:09 GMT 1
Det var en sen varm eftermiddag, solen var ikke langt fra at gå ned over Darklia. Der var ingen skyer på himlen derfor var der mange som gik i meget lidt tøj for det var simpelthen for varm til andet og folk søgte stadig ind i skyggerne for det tydede på at blive en lang varm solnedgang, så folk kunne sidde ude og nyde naturen. Dog var der nogen som ikke havde tid til at nyde naturen fordi de var i færd med at rejse fra havnen i Grænselandet tilbage til deres eget land men på vejen hjem måtte de dog alligevel stoppe ind på kroen for de kunne nok ikke nå meget længere denne aften, ikke med den last de havde og hestene trængte til hvil. Så de holdt ind ved kroen og satte hestene over i stalden men tog alligevel deres ting med ind så de havde flere store tasker fyldt. En mindre gruppe på 6 unge mænd kom gående ind i kroen, alle med noget over skulderen udover den der så ældst ud, nemlig Gabriel som bar på intet og gik forrest op til baren mens de andre satte sig ved et bord. "Jeg skal have 6 gange dagens ret og 6 gange mjød desuden skal vi også have nogen værelser" sagde han roligt som han lænede sig over disken på en afslappet måde. Til trods for det gode vejr var mændene iklædt jakker og kort ærmet bluser inden under for de skulle jo være beredt til alt slags vejr.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 15, 2011 18:54:35 GMT 1
Det her var virkelig en af de dage hvor Lumbi virkelig ønskede at hun kunne være hjemme, eller bare ikke være på arbejde. Hun ville gerne bare ligge og dase ved en eller anden sø. Det kunne nu altså være dejligt nok. Men hun elskede nu stadig sit arbejde. Her kom de flinkeste mennesker, ok der kom da også nogen som bestemt ikke var, men hun var ikke bange for dem. Hvorfor skulle hun være det?
Da døren gik op og der kom en mindre gruppe ind gik hun hen og stilte sig klar til at tage i mod deres bestilling. Hun skrev ned hvad der skulle laves og gav sedlen videre til kokken og der efter begyndte hun at hælde mjød op. "Et værelse til hver" spurgte hun roligt, hun viste jo ikke om de kunne finde på at dele værelse. Altså man hørte jo om mange forskellige ting. Da det var sådan at hun havde fået ordnet alt mjødet satte hun dem på bordet og tog en pakke, hun gik om foran baren og satte alle seks glas på den og begyndte at gå ned mod det bord de havde sat sig ved. Hun sendte manden som havde bestilt et venligt men stadig charmerende smil. Det var jo ikke fordi han var grim, overhovedet ikke. Hun havde taget en sød lille baby blå kjole på, da det var den som var mest køle i denne her varme. Og den sad perfekt til hendes krop. Helt perfekt.
Kjolen
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 15, 2011 19:03:26 GMT 1
Gab stod roligt oppe ved baren mens hun lavede det de skulle have "Nej bare 3 værelser. Et af dem skal være enkelt værelse og så må du helt selv om hvordan du vil fordele de andre" svarede han roligt for han ville bestemt ikke dele med de andre, trods alt var han også lederen selvom det nok ville være mest praktisk at have nogle til at vogte værelset så havde han altså ikke brug for nogen babysitter, det var han alligevel for stædig til. Da hun gik forbi ham så han på hende ud af øjenkrogen inden han selv rette sig op med et skævt smil og gik hen til bordet og skubbede en af de andre længere ind på bænken så han selv kunne komme til at sidde ned, selvom den unge mand ved hans side nok ville have flyttet sig alligevel for ham eftersom han var den der bestemte. Han virkede ikke til at være en mand der viste følelser men det betød da ikke at han var helt tom for dem for han sad roligt og betragtede hende, dog uden smil men blind var han nu ikke og han kunne jo godt lide smukke kvinder selvom det var sjældent han gjorde noget med dem for han passede mest af alt sin pligt som leder.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 15, 2011 19:26:19 GMT 1
Lumbi kunne godt mærke at det var denne herre der bestemt. Det var meget tydeligt at se på de andres opførelse og hans egen for den sags skyld. "Så dele værelser til de andre og alene til dem." op ridsede hun efter han havde sagt hvilke værelser de skulle have. det måtte der være kedeligt at skulle være der alene. Hun satte deres mjød på bordet, hun sørgede for at hun selv rakte ind over bordet med dem, og mest med fronten med Gab. Da hun kom til hans havde hun lige været inde over bordet til hans side mand og blev stående sådan. Lige nu var hun glad for der faktisk ikke rigtig var andre på kroen, men det skulle nok komme, heldigvis havde hun snart fri. "Ellers andet herre" spurgte hun venligt, men en snært af flirten i hendes stemme.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 15, 2011 19:37:02 GMT 1
Man kunne bestemt se på Gabs følgesvende han de virkelig forsøgte at se ned i hendes kavalergang mens Gab var mere behersket og så på hendes ansigt i stedet for hun var da ganske køn når det kom til stykket. Men han ville ikke synke ned på hans følgesvendes niveau for det var sikkert længe siden de havde fået noget, hvis nogen af dem overhovedet havde prøvet at få en kvinde, selvom han nu ikke ville tro det hvis de sagde det. "Lige nu nej" svarede han roligt for han skulle jo fremstå som et eksempel selvom han udemærket kunne se på de andre hvad de tænkte, men de måtte beherske sig for det var jo ikke så længe siden de havde været ved havnen hvor de havde haft mulighed for det, men igen rejsen tog omkring 7 dage så de var nok ved at være trængene ligesom han selv, men han ville i det forsøge at beherske sig til han kom hjem og så bruge en af hans koner for han ville da ikke selv betale for sådan noget når han kunne få det gratis.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 15, 2011 19:47:44 GMT 1
Det var faktisk ved at være alt for længe siden Lumbi sidst havde fået noget. Hvis det ikke var for respekt for Mimi og Ash så havde hun for længe siden været henne hos ham. Men hun havde lovet sig selv at hun ikke ville gøre noget når han var sammen med hende, eller hun ville hvert fald ikke være skyld i at han var utro. Hvis han ville skulle det være med nogen andre. "De må endelig sige til hvis der er mere, så er jeg lige her henne." sagde hun roligt og rettede sig op igen, dog inden hun gik fra dem tog hun sit hoved lidt tættere på ham. "Du burde holde mere styr på dine mænd" hviskede hun drillende til ham. Hun viste at han viste hvad hun hentydede til. Derefter forsvandt hun om bag ved baren igen. Dog gik der ikke længe før hun var tilbage ved deres bord med deres med. "Velbekomme de herre" sagde hun venligt. Hun sørgede for hele tiden at være tættest på Gab. Hun testede ham måske lidt lige nu. For at se om han kunne blive ved med at holde det cool, i modsætning til de andre.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 15, 2011 20:01:28 GMT 1
Da hun tog hovedet tættere på ham og hviskede blev han en smule vred over hans mænds opføresel men hvad skulle han egentlig gøre, de var jo alle sammen stadig meget unge og havde meget at lærer endnu om at beherske sig. Så da hun havde vendt sig om slog han den nærmest bag i hovedet og gjorde tegn til at sende den videre, hvilket personen glædeligt gjorde til den var nået hele vejen rundt og stoppede ved personen tættest på hans anden side, men denne person turde nu ikke gøre noget imod Gab for han vidste udemærket godt hvor hidsig han kunne blive. Men nu vidste de unge mænd også at de skulle styre sig da hun igen kom hen til bordet så nogen af dem lidt skamfuldt eller måske bange ned i bordet eller på deres hænder. Da hun kom hen til bordet igen med deres mad så de dog lidt op igen for måske kunne de få et kort glimt igen, men de beherskede sig nu mere og forsøgte ikke at være åbenlyse, men hvad skulle man gøre ved disse ynglige hvor livet bare var en leg endnu? Han så streng på dem da de fik maden serveret og ret hurtigt hørtes et "Tak" fra dem selvom det var behersket og måske lidt stille. Gab så kort på hende "Jeg underskylder for deres opførsel, det var uacceptabelt og derfor står de til at skulle blive i deres hjem i 7 dage" sagde han roligt som han sendte drengene et streng blik for der fandtes ikke noget værre end huslige arbejder som de helt sikkert ville kludre i også og de ville nok helt sikkert blive sat til det hvis de skulle gå rundt derhjemme.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 15, 2011 20:15:41 GMT 1
Lumbi var ganske glad for at han havde gjort noget ved det, ikke at det gjorde hende noget at de kiggede, det var mere måden de gjorde det på som irriterede hende. Og måske også det at han slet ikke kiggede. Men det skulle nok komme, det var hun slet ikke i tvivl om. "Det gør skam ikke noget, de skal jo lærer det på et tidspunkt" sagde hun roligt. Hun var ikke helt klar over hvilken race han var. Men det var jo heller ikke så vigtigt. Hun sendte ham et sødt smil igen. Nu måtte hendes afløser gerne snart komme så hun kunne få fri.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 15, 2011 20:26:06 GMT 1
Gab så igen imod hende for det var jo ikke fordi hun ikke var tiltrækkende, men han var ikke sikker på racen og gjorde derfor intet ved det eftersom han kun gjorde noget med Lycans, dog ikke helt med kvinder fra byen for det ville bare være dumt hvis kvinden ikke var udset til at blive hans næste kone. "De skal nu stadig lærer det og den bedste måde er med straf eftersom jeg allerede har advaret dem flere gange" sagde han roligt for han hadede virkelig når de fik mændene i landsbyen til at ligne sådan nogen liderlige bukke som de fleste af dem jo slet ikke var. Han havde ikke noget imod det når de var legesyge til fester hjemme i byen men da ikke ude blandt andre væsner.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 15, 2011 21:06:16 GMT 1
Lumbi var faktisk overraskende enig med ham i at de skulle lære det, og den eneste måde man kunne lære dem noget var ved straf. "Det er helt rigtigt, man skal vise dem hvem der bestemmer så de kan sætte sig i respekt med det samme" sagde hun ganske blidt. Inden der blev kaldt på hende. Hendes afløser var kommet, skønt, så kunne hun komme ud her fra. "Jeg skal lige afløses, men hvis de ikke har noget i mod det, så kunne jeg måske slå mig ned i jeres selvskab" spurgte hun med et smil. Man kunne jo lige så godt høre ad, man kunne højest få et nej. Mens hun var på vej over til baren kom der nogen meget fulde unge mænd ind, de havde en ung pige mellem sig som ikke så ud til at have det godt med det. Lumbi gik hen for at hjælpe hende, men da det var sådan at mændende bare begyndte at skubbe til hende blev hun for alvor sur, og man gør altså ikke bare lige sådan en Lycan sur, hun forvandlede sig og stod nu som en fuldvoksen Lycan foran drengene, som lyn hurtigt tog flugten. Lige nu var hun glad for at hun havde lært ikke bare at overfalde hvem som helst. Hun forvandlede sig om igen og gik hen til baren og fik stemplet ud. Hvor efter hun gik hen til bordet med Gab og de andre, hun sendte dem et roligt smil og satte sig ned ved siden af Gab, hun regnede med at han bare fik skubbet de andre væk.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 16, 2011 16:49:30 GMT 1
"Hvis de kan holde dem ud så skal de da være velkommen" svarede han roligt men han hentydede nu til at hvis hun kunne holde til de unge mænd der sad og stirrede lidt så måtte hun da gerne sætte sig, kunne jo være de kunne høre nogle nyheder fra grænsen. Efter hun var gået for at blive afløst lænte han sig lidt over bordet og begyndte at spise mens han holdt øje med døren så han så godt hun skyndte sig lidt for at hjælpe den unge pige men hvad mændene gjorde ville han ikke blande sig i selvom flere af hans egne var ved at rejse sig for at hjælpe. Så da hun forvandlede sig satte de sig ned igen og så bare på det hele ligesom Gab sad og betragtede hende med lidt mere interesse end før men nu vidste han jo at hun var Lycan og derfor meget mere interessant i hans øjne eftersom han jo kun gik op i den race og var ligeglad med alle andre, så det var da rart at møde en som også var Lycan, altså uden for byen for i landsbyen var der en del selvom folk ikke rigtigt vidste det. Så da hun kom hen til dem så han roligt på hende inden han skubbede lidt til de unge mænd så der kunne blive plads til hende også selvom de måtte sidde lidt tæt for ingen gad at hente en stol. Desuden gjorde nærhed jo ikke så meget når det bare var på denne måde. "Så de er Lycan" sagde han roligt efter have spist noget af maden. For det var jo ikke høfligt at snakke med mad i munden, det havde han da selv lært for mange år siden.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 28, 2011 19:11:51 GMT 1
Lumbi var slet ikke I tvivl om at hun godt kunne holde ungerne ud, det var vel faktisk hvad de var. Hun viste jo at hvis de gjorde noget så ville han sætte sig I respekt overfor dem. Ellers kunne hun jo også godt selv gøre det. Så hun nikkede bare som tegn på at hun godt kunne holde dem ud. Hun satte sig roligt ned ved siden af ham. Hun lagde sin hånd på bordet og kiggede over på den nye bartender/Tjener og nikkede så. Lidt efter kom der et glas meget stærke sager ned til hende. Alle her på stedet viste jo hvad hun drak. Hun havde fået det samme og drikke siden hun var startet med at komme her på kroen. Hun nikkede og sendte ham et smil ”Kan ikke rigtig løbe fra det længere kan jeg” sagde hun med et sødt grin. Ikke at hun ville løbe fra det, hvorfor skulle hun. At være Lycan var en gave. ”Hvad laver de så her på egen, på gennem rejse, arbejde eller bare hygge” spurgte hun oprigtigt, hun ville gerne vide det.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 28, 2011 19:23:21 GMT 1
De unge mennesker sad bare og spiste mens de virkede som om de ikke lyttede men det gjorde de nu alligevel, for den barnlige nysgerrighed var stadig i dem hvilket jo ikke var nogen skade for så kunne de da lærer tingene helt fra bunden og gjorde de noget de ikke skulle fik de jo bare nogle dask og så forsatte livet. "Nej det kan de vidst ikke, synes nok der var noget over deres duft som virkede... dyrisk" svarede han roligt mens et lille charmende smil listede sig over hans læber, hvilket var noget af et sjældent syn til tider men så var der også dage hvor han smilte flere gange, så det afhang af hans humør. "Vi er blot på gennemrejse, vi skulle til havnen her på grænsen for at skaffe nogle forsyninger, så nu er vi på vej hjem" forklarede han roligt stadig uden at vise de store følelser foruden den ro han havde eftersom han skulle være et godt eksempel overfor de unge så han lod bare dem være ustyrlige og faktisk ret morsomme når de dummede sig.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Jun 28, 2011 20:46:10 GMT 1
Lumbi havde faktisk ikke øjne for de unge, nej hendes fokus op Gabriel. Det var sådan set ham hun havde sat sig her ned for at komme til at snakke med. Ikke de andre. De var lige en tand for unge til hende. ”Så man er selv Lycan” konstaterede hun roligt. Hvad kunne han ellers være hvis han kunne mærke hendes dyriske duft. Hun sendte ham et flirtende og charmerende smil og et lille blink med sit øje. Hun nikkede roligt da han fortalte hvad de lavede. Hun tog roligt hånden til sig og under bordet uden at de unge lagde mærke til det. I stedet for at have den på bordet lagde hun den på hans lår, et drillende smil lå over hendes læber, mens hun bevægede hånden op og ned på hans lår. Hun blev bare ved med at sidde og snakke med ham om hvad de skulle have hentet og hvor de rigtigt kom fra. Bare så de unge ikke fattede mistanke.
|
|
|
Post by Leonora Darkrose S. Potor on Jun 28, 2011 20:59:41 GMT 1
Gab spiste roligt af hans mad ind i mellem for så kunne hun jo altid svare eller kommentere på det han sagde for han lyttede da til hvad hun sagde mens han betragtede hende, men de havde jo rejst hele dagen så det var klart at han var ved at være sulten. "Selvfølgelig, ligesom vores forfædre før os og ligesom hele klanen er" svarede han roligt for det var jo sandt nok. De var alle lycans selv de unge legesyge hvalpe som han havde med sig, dog holdt de det skjult selvom de var stolte af at være hvad de var, så holdt de lige lav profil indtil jagten på lycans var ovre. De havde jo allerede mistet en del deriblandt havde Gab mistet sine forældre også, ikke noget der gjorde ham så meget men han havde nu elsket dem alligeve.. Da hun lagde hånden på hans lår så han roligt på hende men viste ikke noget videre udover et meget lille skævt smil for han ville jo ikke gøre opmærksom på noget eftersom han allerede var gift med 2 kvinder og havde endda børn med dem.
|
|