|
Post by Ash Demonheart on Sept 9, 2011 18:07:45 GMT 1
Da der blev taget i dørhåndtaget så Ash lettere ligegyldig imod døren bare for at se hvem der kom ind, og at det var Mark som kom ind for den havde han altså ikke lige regnet med så han så lidt overrasket på ham men blev bare lettere vred over det han sagde. ”Hvem har sagt jeg giver op? Overvejet jeg tænker bedst når jeg får noget at drikke?” spurgte han lettere vredt for helt givet op havde han da ikke, men han måtte jo vente til at se hvad Mimis svar var før han ville tage næste skridt, tålmodig kunne han da være ligesom han havde været tålmodigt på Mimi før og ventet i mange år før han endelig fik hende. Da Mark kastede noget efter ham så han lettere undrende på drengen men rykkede kort på sig for at undgå gaven i første omgang men så dog efter drengen inden han så ned på den ting Mark havde kastet til ham. Han undrede sig over det men valgte alligevel at tage gaven op og begynde at undersøge den for han fattede ikke hvorfor han netop skulle have den. //vi forsætter bare i denne det er vidst lige så nemt.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 17, 2011 19:09:18 GMT 1
Der var ikke lige frem nogle, som kunne sige, at Mimi havde sovet den nat efter, at hun var kommet tilbage fra kroen - hvor der var sket et møde, som hun aldrig havde troede der ville sket og dog, så var det kommet frem, at Ash havde en søn! Nej, det var nok en af de eneste ting om Ash hun aldrig havde troede der var mulig på grund af han altid havde været den der perfect ridder i hendes hoved selvom hun godt var klar over, at der ikke fandtes nogle personer der var perfect.
Da morgen solens lys begyndte, at trænge ind i det lille sove værelse, som der var i huset der ellers blev brugt til en skole i løbet af dagen. Så valgte Mimi at hun lige så godt kunne stå op og søge, at finde en eller anden måde der ville skjule hvor tørre, røde og lette hævet øjne, som hendes var - hvilke skyldtes at hun havde brugt stort set hele natten på at græde, da hun godt vidste med sig selv, at hun ikke kunne blive sammen med Ash nu hvor han havde en søn med en anden kvinde. Det var noget, som kunne være med til, at ødelægge så meget for sønnen og det var en ting, som Mimi slet ikke havde lyst til at være skyld i på grund af hun havde selv stort set voksede op med kun den ene af hendes forældre og derfor hun vidste hvor meget det betyd at havde begge forældre istedefor kun den ene af dem.
Tøjet var stadig det sammen, som det havde været aften, da Mimi faktisk bare havde smidt sig indeni sengen, da hun var kommet ned til skolen og hun stregt sig kort en gang inden, at hun gik ud i køkkenet for, at hente det vand, som der var indeni huset. Der var nemlig et kar ude på badeværelset, som hun havde tænkt sig, at fylde med vandet og hun håbet på, at det måske kunne fjerne nogle af de spor af hvordan hun havde tilbagt sin nat.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 17, 2011 19:29:01 GMT 1
Søvnen havde nu heller ikke været Ash særlig gavmild, eftersom han sad det meste af natten og bare stirrede ud i luften mens han drak af den flaske han havde haft med op mens den anden hånd nullede med kæden ubevidst, for han tænkte ikke længere over det men forsvandt bare hen i fuldskaben selvom han egentlig bare blev mere trist af det og angsten for at blive forladt endnu en gang blev større og større for det ønskede han ikke at opleve endnu en gang, selvom den første gang det var sket havde han ikke været klar over han havde elsket kvinden men det havde nu alligevel gjort ondt da hun var gået fra ham. Da solens lys ramte ind i rummet sad han stadig i samme stilling som han nærmest havde sat i da hans åbenlyse søn havde forladt ham og han igen havde, sad sig ordentligt for at tænke sig om. De blodsprængte lettere hævet øjne stirrede lige frem for sig, det var ikke fordi han havde grædt det var fordi han havde drukket hele natten uden at få nogen søvn for han nægtede at sove fordi han ventede på tegn til at Mimi var kommet til en afgørelse selvom han nu ikke håbede på hun forlod ham for så skulle han jo til at starte forfra med at finde en kvinde igen eller så ville han jo nok ende i gamle vaner endnu en gang. Men nu sad han som forstenet og stirrede på den tomme flaske fordi der ikke længere var noget i den men han følte sig alt for ædru til trods for han havde trukket en flaske, men han følte sig ikke videre glad af det. Efter noget tid rejste han sig alligevel selvom kroppen nærmest var helt stiv i det efter havde siddet i den samme stilling i flere timer hvor kun armen nærmest havde bevæget sig for at føre flasken til hans mund. Så da han rejste sig sagde det knæk flere steder og han følte sig mere afslappet men han ville ikke gøre noget før hun kom til ham, denne gang ville han ikke være den der kom tilbage til hende, det skulle være hendes tur.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 17, 2011 19:52:27 GMT 1
Da hun havde fået ordene sig lidt så var hun alligevel ikke helt tilfrest og dog, så vidste hun godt, at hun ikke kunne få fjerne det røde fra hendes øjne. Dog, så havde hun skiftede over til en anden kjole selvom hun dog, ikke tænke over hvad det var for en, som hun tog på, da det bare noget af det tøj, som hun havde med fra dengang hvor de havde hentede en masse af hendes ting i hendes barndomshjem. Men bagefter at hun tog sin kappe på for, at komme over til Ashs hytte selvom hun ikke havde han havde fået tiden til, at gå med den nat eller om han overhovedet var hjemme. På vejen over imod hans hytte så mødte hun en af hendes elevers storebrøder og hun fik overtalt ham til, at give alle de, som i skole den dag besked omkring, at der ikke ville være nogle timer. Det var noget af det, som hun var kommet frem til i løbet af natten på grund af hun vidste ikke hvor langt tid alt sammen med Ash ville tag selvom hun dog, vidste med sig selv, at hun bagefter nok højtsandsynlig ikke ville være i nogle former for istand til, at undervise i. Selve turen over til hans hytte var en, som var meget længre end hvad der plejede, at føle, som og alligevel så var det nok bare noget, som hun følte at den gjorde. Da hun var kommet over til hans hytte så stoppe hun foran hans dør, hvor hun pludselig blev helt i tvilv omkring hvorvidt hun bare skulle gå ind eller banke på først. Det endte med, at hun banket på og blev stående udenfor mens hun ventede på, at finde udad om han var hjemme eller om hun skulle vente med, at komme over til ham til senere på dagen. // kjolenkappen
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 17, 2011 20:06:38 GMT 1
Han havde aldrig forladt kroen, for der var ingen grund til at tage hjem til ensomheden og desuden regnede han med hun ville tage til kroen da han jo havde givet hende sin hest så hun kunne komme tilbage. Men han vidste også godt at han blev nødt til at komme videre eftersom han også havde et arbejde der skulle passes selvom det måske ikke ville være det bedste at lade ham arbejde denne dag, men så ville han bare hænge ud på hospitalet. Han stod lidt og så ud af vinduet hvor solen strålede ind, men til sidst sukkede han alligevel og gik neden under med kæden i hånden som han stadig gik og legede lidt med selvom han ikke havde nogen ideer om hvad den egentlig kunne eller om det bare var en pyntegenstand ligesom så mange andre ting. Han smed nogle penge på disken til den bartender der lige var der inden han begyndte den lange rejse hjemad igen, denne gang på gåben selvom det måske også var det bedste for han trængte til at få klaret tankerne efter en nat uden søvn og kun med angsten om at blive forladt for det var virkelig noget han hadede så han måtte tænke sig om hvad der så skulle gøres, hvordan han kunne sikre at han ikke blev forladt endnu en gang selvom han nok ville kunne komme tilbage til Lumbi hvis det var men hun havde jo forladt ham en gang før hvem sagde hun ikke ville gøre det igen? Fuglene sang omkring ham men han lyttede ikke til det, folk han mødte sagde ham heller ikke noget som han bare stirrede ned i jorden mens han gik fremad i lidt hurtige skridt, ikke fordi han ville hjem men fordi han skulle hen til hospitalet og tage hans vagt der. Så der gik nogle timer hvor han bare vandrede med sindet fordybet i tanker og planlægning hvordan han skulle vinde hende tilbage for det havde jo ikke ligefrem været med vilje at han havde fået den søn som han havde fået, han havde jo aldrig planlagt at leve med den kvinde for hvorfor skulle han det? De havde jo begge været fulde og bare fyldt kroppens lyster. En fejltagelse han ikke ville begå igen selvom den egentlig allerede var begået uden han vidste det, men det var altså heller ikke nemt når kvinderne intet sagde til ham omkring at han var far til de forkerte børn for det var jo ikke dem han ville have børn med, det var den kvinde som nu truede at forlade ham.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 17, 2011 20:19:48 GMT 1
Jo længre tid Mimi stod foran døren jo mere i tvivl blev hun omkring de beslutning, som var kommet frem til sig selv om natten og da der var gået et godt stykke tid uden noget svar ved døren. Så sukkede hun en enkle gang inden, at hun gik hen til hesten, som hun havde lånt af Ash aften før og dog, så havde hun regnede med, at han var taget hjem hvilke var derfor hun var taget derover istedefor hen på kroen, hvor de havde aftalt, at de skulle snakke sammen dagen efter. Hun valgte at tage hesten med hen til laden, hvor den plejede at stå når der ikke lige var brug for den og da hun havde aflever den til staldrengen, som udemærkede godt regne ud, at det var Ashs hest så beslutte hun sig for, at prøve en til gang med at banke på hans dør og hvis, han ikke åbne den så ville hun bare komme igen senere på dagen.
Det slæb, som der var på både kjolen og kappen var noget, som små irretede hende lidt nu hvor hun gik på sine ben og ikke bare red på en hest. Det, at det irretede hende lidt fik også hende til, at gå lidt langsome end hvad hun normalt gjorde hvilke også var derfor det tog den tid at komme hen til hans hytte igen. Hun var dog sliptede omkring hvorvidt hun håbet på, at han var kommet hjem imellem tiden, at hun var væk fra hans hytte og hvorvidt han ikke var nåede hjem endnu. Dog, så da hun stod foran hans dør så banket hun let 3 gange på inden, at hun forsøgte at lytte efter om der var nogle hjemme eller ej. Hætten på kappen var noget, som hun havde tag op over hendes hoved hvilke bare gjorde at der kun hagn lidt af hendes blondte hår fremme foran på kappen.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 17, 2011 20:32:26 GMT 1
Mens Mimi havde været over med hesten var Ash rigtigt nok kommet hjem til hans hus men egentlig kun for at hente hans eliksir taske eftersom han ikke havde taget den med over til kroen den aften men han skulle bruge den på arbejdet, dog gik han ind i hans private eliksir rum hvor han tog en af eliksirene og nærmest bundene den da den ville hjælpe ham med at give noget energi til det arbejde han skulle udføre, ellers havde han mest af alt lyst til at smide sig i sengen og bare lukke alt ude. Da det bankede på døren regnede han lidt med det var en af lærlingene som var blevet sendt over for at hente ham på arbejde, i tilfælde af at han skulle have glemt det fordi han havde haft for travlt med Mimi eftersom mange godt vidste at han brugte det meste af hans fritid på hende. Så da han åbnede døren blev han egentlig lidt overrasket over at det var hende der stod der men, ansigtet ændrede sig ikke. Øjnene var røde, blikket lettere opgivende mens ansigtet nærmest var låst fast i et ligegyldigt mine som han betragtede hende med uden ord, for hvad skulle han sige? Det var jo hende som skulle komme med beslutningen om at de skulle forsætte eller ikke til trods for noget der var sket for godt og vel 16 år siden hvis ikke mere for han var ikke helt sikker på det rigtige tidspunkt men det måtte vel være der omkring. Han håbede dog på de kunne forsætte men hans tanker var ikke ligefrem de mest klare efter den tur med druk og han havde egentlig en dunkende hovedpine, som forsvandt lige så stille på grund af eliksiren.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 17, 2011 20:41:26 GMT 1
Det var ikke kun Ashs ansigt, som var låst fast selvom hendes var nok mere over i den overraskende del på grund af ligesom han havde åbnene døren så havde hun være ved at være klar til, at gå. Men da der var gået et par sekundter hvor ingen af dem sagde noget, så tog hun sig sammen og sagde "Må jeg komme indenfor eller ?" Hun havde godt lagt mærke til, at hans øjne var røde og alligevel så tvivle hun en del på, at de var det på det sammen grundlag at hendes havde været. Men grunden til, at hun havde sprugt om hun måtte komme indenfor var på grund af hun på ingen måder havde lyst til at den samtale, som var i vente mellem dem var en, som skulle forgå i fuld offelighed. Hvis han lod hende komme indenfor så ville hun lade hætten falde af hendes hoved selvom hun dog så ikke selv ville gøre tegn til at tage kappen af eller sætte sig nogle stede hvilke bunde mest i at hun pludselig ved synet af ham havde fået meget kolde fødder og hun slet ikke vidste om hun kunne fuldfører det, som hun havde bestemt sig for om natten.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 17, 2011 20:48:46 GMT 1
Han stod lidt og så på hende, lidt som om han ikke så noget alligevel men da hun spurgte om han måtte komme ind trådte han alligevel til side så hun kunne komme ind, for han havde nu heller ikke lige lyst til at andre skulle vide at de havde problemer, selvom nogen nok havde opdaget det når hun var kommet tilbage med hans hest som han havde taget dagen før for at komme til hende. Efter hun var kommet ind lukkede han døren efter hende uden ord, så lyset blev lukket ude dermed var rummet kun opfyldt af de få vinduer som han havde i hans hus. Der gik nogle flere sekunder inden han endelig sagde noget ”Du ser smuk ud” sagde han lettere stille som han forblev ved døren, nærmest spærrede for den eller så han var klar til at flygte hvis det ikke blev som han ville have det, så det var ikke helt til at tyde hvilken en af delene det var for hans ansigt lettere ligegyldigt men samtidig kunne man godt se han var lettere opgivende også, for det her var jo en typisk ting der skete for ham, men på den anden side han havde jo så tit selv forladt kvinder efter en nat med sjov og dermed overladt dem til deres skæbne, men når han tænkte over det så havde de jo selv været villige han havde ikke tvunget dem til noget som helst.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 17, 2011 21:00:58 GMT 1
Da han havde trådt til side og lukkede hende ind i hytten så havde hun haft et spinkle håb om, at han også ville havde kommet længere ind i hytten end bare ved døren, som han lukkede. Men det var først da han sagde noget, at hun fik tage sig sammen til, at se hen på ham "tak" kom det med et lille forsøgende smil som aldrig rigtig nåede længere end hendes læber. En af grundene til, at hun ikke havde set hen på ham før det var på grund af hun vidste hvor ondt det ville gøre på hende, at se ham så nedslået og helt rigtig så var det, som en kvin i hjertet på hende, at se den ligegyldige mine henover hans ansigt hvilke hun kunne skimte i det svagt oplyse stue. Der var en stor del af hende, som bare havde lyst til, at hive ham ind i en af de kram der ville sige at alt sammen nok skulle gå. Hun måtte virkelig kæmpe hårdt med sig selv for ikke at gøre det "Ash, hvad har du gjort dig af tanker efter det igår aftes ?" spurgte hun stille og da hun ikke vidste hvad han havde gjort sig af tanker omkring alt sammen så var hun lidt nysgerrig efter at finde udad det selvom hans adfær sagde en del.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 17, 2011 21:11:58 GMT 1
Han så stadig på hende med lettere opgivende men også lidt ligegyldige øjne for han kunne jo ikke gøre noget for at ændre det som var sket. Egentlig havde han ikke lyst til at se på hende men på den anden side ville han heller ikke gå glip af at synet af hende en sidste gang, hvis det da blev en sidste gang. ”Hvad ville du have jeg skulle tænke over? Der er kommet noget frem jeg intet anede noget om og det står desværre ikke til at ændre. Jeg håber bare vi kan forsætte som før, vi har overvundet så meget så skal sådan en ting vel ikke ødelægge det hele? Jeg elsker dig og har gjort det i flere år.. Det er dig jeg ville giftes med og have arvinger med” sagde han roligt for han anede jo ikke hvad han skulle have tænkt over, specielt eftersom hans sind havde været meget tom det meste af natten fordi han ikke ønskede at tænke over de konsekvenser som det nu gav, han havde jo aldrig tænkt over dem eller jo men det havde først været den gang han begyndte at give kvinderne eliksiren at han havde tænkt lidt over det, men det havde stadig ikke været alle så der kunne sikkert godt rende flere af hans unger rundt derude i verden et sted uden at han kendte noget til dem men det måtte man vel bare tage med når man vidste han var fra Darklia og med hans fortid ville det ikke overraske særlig mange og nu kunne der da heller ikke komme flere overraskelser eller det troede han ikke der kunne men man vidste nu aldrig.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 17, 2011 21:35:51 GMT 1
Hver et ord, som han sagde var nogle, som gik lige i hjerte på hende og normalt ville gøre hende helt blød om det selvom han dog pejde punktet ud, som kunne havde ændre alt for den beslutning, som hun havde tage i løbet af natten "Ash tvivl ikke et eneste sukundt på, at jeg ikke også elsker dig og der ikke er nogle andre, som jeg heller end gerne ville dele resten af mit liv med" svare hun og inden, at hun kunne stoppe sig selv så var hun gået hen til ham, hvor hun havde lagt hendes arme om ham i et kram, som hun måtte kæmpe med sig selv om, at give slip på igen - hvilke hun gjorde ved, at give ham et lille samt blidt kys på kinden inden at hun trækt sig fra ham igen med de følgende ord "tvivl aldrig noglesiden på det. lov mig det" Det var først, da han havde lovet hende det, at hun gav slip på ham og dermed brød den øjenkontakt, som hun havde forsøgt, at holde med ham.
Hun kunne mærke på sig selv at det var der at hun skulle fortælle ham hendes beslutning eller så ville hun aldrig få gjort det hvilke også var derfor hun vendt sig om for, at gå over imod sofa'en selvom hun ikke havde i sinde, at sætte sig ned i den. Det var også derfor hun stoppe et par skidt fra den, hvor hun blev stående med ryggen til ham - hvilke var på grund af hun ikke ønskede, at han skulle kunne se på hendes øjne, hvor meget de næste par ord, som forlod hendes mund kunste hendes hjerte.
Men guderne måtte vide hvor mange gange hun havde ønskede i løbet af natten at de var gift på grund af så havde de slet ikke stået der hvor de stod. "Men Ash, jeg ved hvor meget det betyder for et barn at havde begge sine forældre i sit liv og hvor meget sådan en lille ting kan ændre alt." startede hun ud med, at sige og dog, så knækkede hendes stemme hvilke var derfor hun var nød til at gøre det unødvendige stop i den tale, som hun ellers havde genøvet så mange gange i løbet af morgen. "Ash, du er nok den eneste person der kender mig allerbest hvilke også derfor du må forstå, hvorfor jeg ikke kan lade mig selv stå ivejn på nogle måder nu hvor landet lægger sådan, som det gør" alt imens hun forsatte sin lille tale så kunne hun mærke hvordan orderne knuste hendes hjerte og hvordan tårerne var begyndt, at løbe nedad hendes kinder lige så stille. Det var også derfor hun løftede hendes ene hånd op for at tørre dem væk, da hun ikke ønskede at han skulle se dem på grund af hun ikke havde glemt den ene gang, hvor hun havde kunne se på ham hvor ondt det havde gjort på ham, at se hende fælde tårer.
Men det var takket være hendes egne barndom og det, at hun tænke på andres behov før hendes egne der havde fået hende til, at komme frem til den beslutning, som hun havde. Dog, så vidste hun ikke om en opvæks med kun en mor i billedet var andrelse end den opvæks, som hun havde haft med sin meget voldsome far. Alligevel så true hun ikke tage den chance med en anden persons liv. Nej, så ville hun heller selv leve resten af hendes liv uden den person, som hun elske mere end noget andet i det.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 18, 2011 16:43:43 GMT 1
Han vidste stadig ikke helt hvad han skulle gøre.. Skulle han rykke sig? Skulle han blive eller gå? For det var jo ikke ligefrem at hun var hurtig til at svare ham, men da hun kom hen i hans favn kunne han ikke lade være med at smile meget stille for sig selv efter han havde lagt armene om hende, som den slags kram hun nu ville have selvom han meget nødigt ville give slip på hende igen. ”Det lover jeg” sagde han stille selvom han nu ikke helt kunne love det for der fandtes jo øjeblikke hvor han alligevel ville komme til at tvivle, ligesom han havde gjort denne nat men det havde jo ligefrem heller ikke været den bedste nyhed for dem begge.
Han så lettere undrende på hende da hun trådte væk fra ham, for det virkede ikke helt som om dette var overstået, hvilket også var grunden til at smilet var forsvundet endnu en gang og skiftet ud med en lettere alvorlig mine, eftersom han nok ikke slap let ud af det her selvom han nu helst ville slippe nemt for han kunne jo ikke gøre for det på nogen måde, havde han vidst det ville han jo have fortalt hende det, fortalt hende at han havde en søn ude i verden et sted.
Han stod roligt og betragtede hende, for han vidst ikke rigtigt om han skulle gå tættere på eller ikke, der var jo åbenbart noget hun gerne ville ud med, men starten af hendes talestrøm var ikke ligefrem opmuntrende, så da hendes stemme knækkede over kunne han alligevel ikke lade være med at gå hen til hende og lægge armen om hendes liv, altså så han stod bag hende med hænderne på hendes mave. ”Det ved jeg godt smukke, men han vil ikke tale med mig.. Han kom til mit rum efter du var gået og råbte jeg var svag og han var så skuffet at han ikke ønskede at jeg var hans far.. desuden tror jeg sagtens hans mor kan klare det, og det ville jo være en skam hvis jeg begyndte at blande mig nu hvor han er så gammel” sagde han roligt selvom han nu stadig ikke kunne lide hvor hele det her gik hen, for det kom jo an på hvor fast hun var i troen og han kunne jo ikke ligefrem tvinge hende til at gifte sig med ham nu hvor hun kendte til noget af det liv han havde levet, et liv han egentlig havde været ret glad for men han nu heller ikke noget imod at være i et fast forhold for det havde jo også sine fordele som at han kunne nøjes med at forkæle en kvinde med alt han havde at byde på, og ikke kun med pengene men også de ting han havde inden i for han kunne jo godt lide at gøre ting for hende.
|
|
|
Post by Mimi "Mariposas" Demonheart on Oct 18, 2011 17:10:12 GMT 1
Lige at han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv var kun noget, som hun kunne gætte sig til og alligevel så kunne hun ikke lade vær med at smile stille ind imod hans brystkasse, da han lade hans arme om hende. Et eller andet sted så hjælp det lidt på Mimis inder kamp, at hører han love, at han ikke ville glemme at der var nogle, som elskede ham.
Hun lade ikke mærke til hvordan han kiggede på hende, da hun havde trådt væk fra ham igen og heller ikke den alvorlige mine, som var kommet henover hans ansigt. Men lige hvorvidt Ash ville havde fortalt hende, at han havde en søn - hvis blot at han selv havde haft kendskab til det var bare endnu en ting, som Mimi kun kunne gætte sig til.
På ingen måder kunne hun benægte at der gled en varm fornemmelse igennem hver en celle i hendes krop, da han var kommet hen og lade hans arme om hende - dog, så gjorde den lille ting det endnu svære for Mimi, at forsætte med det, som hun havde sat sig i hovedet derhjemme. "Søde, søde Ash, hvor åben tro du selv, at du var til, at snakke med igår ? Mon ikke, at det har noget at gøre med at han sagde, som han gjorde ?" startede hun ud med, at sprøge mens hun lade hendes hænder ned ovenpå hans arm der lå om hendes liv. Sådan blev hun stående mens hun lyttede til hvad han havde at sige og dog, så da han var færdig med, at snakke. Der vidste hun at hun var nåede til ende med hvad hun kunne trække det til hvilke også var derfor hun vendte sig om og søgte hans læber i et farvel kys. Da deres læber igen var brudt med hinanden så begyndte hun svagt at trække sig fra ham mens hun sagde "Ash, udanset hvor meget det her knuster mit hjerte. Så ved jeg at selvom han ikke virker til, at ville havde noget med dig at gøre igår så er det i den aldre hvor drenge har allemest brug for deres far indeni deres liv." Med de ord så havde hun trukkede sig selv fra ham og gik forbi ham for, at komme over til døren selvom hver eneste skridt hun tog var et der knuste hendes hjerte endnu mere end det allerede var.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Oct 18, 2011 17:41:48 GMT 1
Han stod roligt og holdt om hende, duftede lidt til hendes hår for han elskede duften af hende, selvom han nu foretrak hendes smil noget mere for det varmede inde i ham hver gang og fik ham selv til at smile, dog var der intet at smile over lige nu for de forsatte jo bare denne lange deprimerne samtale de havde haft fra dagen før. ”Var ikke særlig åben, men drengen vil jo ikke have mig i sit liv så hvorfor skulle jeg prøve? Hvorfor skal jeg forværre hans liv ved hele tiden prøve på at blive en del af den?” spurgte han stille men roligt for han kunne ikke se grunden til at han overhovedet skulle blive ved med at prøve på at snakke med ham, så ville drengen jo bare huske ham som noget dårlig. Så var det bedre at de måske mødtes tilfældigt en dag i afslappet omgivelser og fik snakket igennem, men det var jo ikke ligefrem noget han regnede særlig meget med for han ønskede ikke ligefrem at se drengen. Da hun vendte sig og kyssede ham havde han håbet på at det var fordi de ville forblive sammen derfor gjorde det næste hun sagde at en vrede løb igennem ham og selv hans øjne blev kolde i det han så efter hende men inden hun nåede døren var han allerede ved den og lagde hånden mod den for han ville ikke have hun skulle åbne den. ”Du forlader mig ikke en gang til.” sagde han køligt som han stod og spærret for hendes vej ud, specielt eftersom det var den eneste dør ud til friheden. ”Jeg er træt af at løbe rundt efter dig og undskylde for ting jeg ikke har kunne gøre for.. Jeg er bedøvende ligeglad med drengen, for hvis hans mor eller ham selv ville have mig i deres liv ville de have fundet mig”.. Hans stemme var stadig kølig selvom man godt kunne høre noget vrede i stemmen også ligesom der var vrede i hans blik. Hun fik ikke lov til at forlade ham igen, specielt ikke overfor sådan en lille ting som han så det som.
|
|