|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 10, 2011 18:28:34 GMT 1
Mathayus sad på kroen og fik sig lidt at drikke han havde haft en lang dag og nu ville han gerne side ned og drikke sin kaffe i fred og ro han havde fået en sked med selv om han drak sin kaffe sort men han hyggede sig med at sige og få den til at bøje selv om han ikke rørte ved den han sad helt over i det mørkeste hjørne så folk ikke så hvad han sad og lavede han mente ikke det ragede dem hvad han sad og lavede eller hvad han var i stand til at gøre med denhan sad og så ud på de andre som var der ud over ham fulde mænd som sad og snakkede om hvor mange kvinder de havde nedlagt om de kalde det Mathayus sad bare og rystede på hoved af dem de var godt nok dumme at høre på efter hans mening han sad i en sort t-shirt og et par sorte bukser han var svær at få øje på vis man ikke viste han sad der for han gik næsten i et med mørket
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 10, 2011 18:42:49 GMT 1
Endnu engang havde hun fået en tjans sent på eftermiddagen, til efter spisetid, det var underligt at se så travlt der kunne blive og snart ville det storme ind med bestillinger til mad. Heldigvis var der andre til madtjansen, hvorpå hun skulle sørger for drikkevare. Essa var iført sit arbejdstøj, en lang brun kjole, med et sort corsage om livet, samt et hvidt forklæde, fødderne var beklædt af et par brune støvler som så rimelig praktiske ud. Roligt gik hun hen for at betjene en vældig fuld herre, han klaskede hende bagi og hun vendte sig hurtigt om og stak ham en flad, men det fortrød hun hurtigt og undskyldte mange gange. Manden havde en høj status og var en af de bedste kunder, det ville hun ikke have de mistede. "Undskyld Sir, det var virkelig ikke meningen, det var ren refleks. Jeg giver denne omgang." Lød hendes stemme nervøs, hun nejede og smuttede hurtigt fra bordet igen. Hun hadet at hun skulle finde sig i sådanne ting. Essa hældte nogle bestillinger op, satte dem på en bakke og gik rundt til de forskellige borde. En af hendes kollegaer sagde noget om en mand nede i mørket der måske ville have mere kaffe, så der satte hun mod. Det lange røde hår var sat op i en knold, men små totter hang ved siden af hendes ansigt og indrammede det. Hun nåede hen til bordet og smilte sit sædvanlige søde smil til manden. "Mere kaffe?" Spurgte hun så, mens de dybe grønne øjne studerede ham stille.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 10, 2011 18:49:53 GMT 1
Mathayus så hvad den rødhårde kvinde blev udsat for og han smilte lidt da hun stak ham en flad den havde han sku fortjent for det var da det forkerte sted han var vis der var sådan nogle piger ham manden ville havde men da kvinden begynde at undskylde forsvandt Mathayus smil igen han forstod hende ikke da hun begynde at gå over mod ham så han hende i øjne og smilte venligt til hende "jo tak gerne" sagde han med en rolig stemme "hmm fortæl mig lige engang hvorfor sagde du undskyld til den der gamle gris der over" sagde han med en spørende og undrende stemme han tog skeen op fra bordet og lukkede sin hånd om den og da han åbnede den igen var den blevet til en helt rund skive lige til at kaste i stropen på manden vis Mathayus øjne lyst en smule op det havde de det med at gøre når han fik lyst til at slå ihjel
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 10, 2011 19:22:41 GMT 1
Roligt nikkede hun som tegn på at hun havde hørt hans ja tak, hun hældte forsigtigt op i hans kop, som hun stod der lænt forover mod ham smilte hun bare. Der var virkelig mange ting der spillede ind og det var vel svært at forklare et eller andet sted, hun rettede sig op og satte bakken ned for at tage kanden op på. Essa rettede lidt på sit hår og så sig kort over skulderen inden hun lænte sig over bordet igen for at manden ikke skulle høre det. "Hvis jeg ikke undskylder klager han og jeg mister mit job fordi han er velhavende." Hviskede hun med et roligt blik, så rettede hun sig op og løftede bakken. Essa hadet virkelig de punkter ved hendes arbejde, men alt andet elskede hun sådan set ved det. Hun gav sig til at samle tomme glas sammen på de tomme borde ved siden af ham, men holdte kontakt med ham med blikket. Så kiggede hun ned mod kanden. "Vil De have kanden stående? Og hvad med noget mad?" spurgte hun med et roligt smil, hun virkede altid munter, selvom hun faktisk knoklede sig selv ihjel, efteråret havde slået alt på markerne ihjel og hun havde kun kød i sine dyr. Der var mange penge gået tabt der og hun vidste ikke hvordan hun skulle få det hele til at lykkes.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 10, 2011 19:32:57 GMT 1
Mathayus sad og tænkte lidt for sig selv mens han fik den lille metal skive sil at snore rundt i luften "hmm det lyder dejligt men kun vis du gør mig selvskab ellers skal jeg kun havde kaffe tak" sagde han med et letter lokkende men venligt smil han kunde mærke på hende hun ikke var så glad som hun ud gav sig for at være han lod metal skiven lande roligt på bordet igen hvor han lod den lige ind til hvider han tog en tå af sin kaffe "jeg giver maden self det skal du ikke tænke på det skal jeg nok søger for" sagde han med en venlig stemme han trang til at dræppe måde han undertrykke lidt det kunde vente til han skulle til at gå og han var kommet lidt tætter ind på livet af den her pige som stod for and ham
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 10, 2011 19:40:48 GMT 1
endnu en gæst der bad hende sidde ved ham? Hun så sig rundt, der var ikke så travlt igen og alle havde lige fået en ny omgang, så det kunne hun vel godt et sted. Essa nikkede roligt og lidt genert, for hun hadet når nogen gav hende noget og sidst havde en flot mystisk mand givet hende en flyvetur, en kjole og meget mere. Hvorfor kunne der ikke være flere som dem? De gav, i stedet for at tage som alle de andre fulde stoddere. Roligt tog hun kanden og satte den på bordet igen. "jamen så vil jeg også selv lave maden, jeg er tilbage om et øjeblik." Sagde hun glad og begyndte at gå op mod døren til baglokalerne, hvor køkkenet og opvaskestedet var. Essa var en utrolig god kok, hun elskede at lave mad og lagde mere kærlighed i end mange af dem her, derfor ville hun selv lave maden. Nu når han gav, så skulle han også have det bedste og det bedste. Der gik små tyve minutter og så kom hun tilbage med en bakke med to tallerkener, Essa spiste meget af en kvinde af være, men det var nok fordi hun arbejdede så meget som hun gjorde. Roligt satte hun tallerkenerne på bordet og lagde bakken på et af de andre borde. Chefen havde hun snakket med og det var helt okay hun satte sig ned og fik en pause. Hun skulle jo også have mad. "Værsgo." Lød det blidt fra hende, hun kiggede ned på maden som bestod af grønsager, lækre krydret kartofler og et stort stykke frisk lam.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 10, 2011 19:56:38 GMT 1
Mathayus fik et skævt smil på læben da hun sagde hun ville lave maden "det skal du så være velkommen til frøkken ?" frøkken sagde han med en spørende stemme i håb om hun ville sige sit navn men han troede ikke hun hørte det for hun gik bare sin vej han rystede lidt på hoved af hende mens hun var væk greb han metal skiven igen han smed den ud af døren i en høj høj fart hvor efter den komtilbage ind igemmen den ene væg og lige ind i baghoved på den mand som havde taget Essa på røven Mathayus havde et problem med mænd eller kvinder som bare gjorde sådan nogle ting ved andre som slet ikke var luder eller noget det kunde godt få ham til at se rødt ret så meget
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 10, 2011 20:07:11 GMT 1
Først sad hun og studerede maden lidt, men så så op og gemte hovedet i sine hænder, hvorefter hendes ene hånd rakte mod ham. "Det må De undskylde, mit navn er Essa." Sagde hun med en blid stemme, hun tog sin gaffel og rodet lidt rundt i maven, før hun tog lidt grønsager og puttede dem i munden. Roligt tyggede hun maden og kunne mærke på sig selv at hun var godt tilfreds. Hendes smil var der dog stadig, hendes mundvige sad i hvert fald højt. Hun lod sit blik møde hans, at der var en mand der var død havde hun slet ikke opdaget, de fleste troede at han var gået kold efter at have drukket så meget. Så ingen vidste det ud over Mathayus. Det passede hende allerbedst at være i sine bukser og skjorte syntes hun. Essa var ikke nogen fin dame, men hun ville vel godt kunne se smuk ud en gang imellem, det havde hun da erfaret med den nye kjole som var godt passet på derhjemme. Da hun var færdig med at tygge af munden, begyndte hun at skære noget kartoffel og kød ud for at spise videre.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 10, 2011 20:22:56 GMT 1
Mathayus smilte til hende "Mathayus Blackwood" sagde han med en rolig og blid stemme han smagte lidt på den mad hun havde lavet han var stille i et godt stykke tid hvor man kunde se på ham han sad og tænkte meget "hmm det smager rigtig dejligt det må man give dig Essa" sagde han med en blid og varm stemme "men en anden gang så spørg lige hvad man vil havde for noget kød" sagde han med et skævt smil på læben og blinkede til hende med det ene øje " men lad mig nu høre lidt om hvem du er og hvordan du er havnet her hvor du er og hvorfor" sagde han mens gjorde en ny bid klar til at komme i munden
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 10, 2011 20:30:59 GMT 1
Det fik hende til at smile stort da han roste hendes mad, men hun så lidt skamfuldt ned da han sagde det med kødet, det var det de havde til aften i dag, så det kunne hun ikke gøre så meget ved. Hun blev dog overrasket over hans talestrøm der fik hende til at se overrasket på ham, hvad kom det ham ved egentlig? Sikke lige ud han kunne være, hun bed sig i læben, det var ikke mange hun snakkede med og hun hadet at dele med andre når hun ikke kunne vise det samtidig. "Jeg tjener penge, så jeg kan holde min farm kørende. Ganske enkelt. der er ikke meget at fortælle om mig, De må selv se hvad jeg er for en." sagde hun med et svagt smil og spiste roligt videre, det gjorde hende lidt utryg at han ville vide så meget om hende. Det var ret så skræmmende.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 10, 2011 20:43:58 GMT 1
Mathayus tykkede af munden "men køden smager også dejligt det er slet ikke det men hvad mener de med jeg selv skal se hvad de er for en er det en invitation til at tilbringe resten af aften med dem eller er det bare en høflig måde at sig jeg skal holde snotten for mig selv" sagde han med en munder stemme han lage ikke skjul på sine meninger det kunde han ikke se nogle grund til for kunde hun ikke lide ham kunde hun da bare gå sig vej om han havde givet hende mad eller ej Mathayus sad og spiste roligt hvider mens han ventede på hun skulle svare ham på det han sagde han så kort over mod den døde mand det var stadig ikke gået op for nogle af dem at han var død
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 11, 2011 9:59:30 GMT 1
Essa havde lært det ikke var så slemt at lære folk af kende og hun ønskede sig flere venner end det hun havde, så hun smilte bare drillende. Der gik et godt stykke tid før hun begyndte at sige noget, hun ville lige spise lidt inden og bare sidde med et drillende blik imens. Da hun havde tygget af munden og så kiggede ham i øjnene, smilte hun stille og lagde hovedet lidt på skrå. "Jeg siger det ligeud hvis det ikke vedkom Dem, så det må jo være fordi jeg vil bruge mere tid med Dem." Lød det blidt fra hende, før hun igen begyndte at spise og egentlig snart var færdig. Dog vendte hun hovedet hurtigt da en kvinde skreg, det var en af hendes kollegaer, som havde lagt mærke til blodet der nu flød lige så stille fra manden. Essa rejste sig hurtigt op og løb hen til hende, mændene der havde siddet med ham var gået i chok og kunne ikke helt forstå at han var død. De to kvinder hjalp hinanden med at bære manden ud derfra, de måtte sende brev efter hans kone og indtil da måtte de have ham liggende omme i et baglokale, for vampyrerne skulle nødig fristes. Essa kunne ikke lade være med at undre sig over om det havde noget med manden hun sad med af gøre, men hun gik nu tilbage til bordet og satte sig. "Undskyld forstyrrelsen." Mumlede hun så, også selv lidt i chok, men mange havde stillet træskoene her, det var bare ikke rart og det blev det aldrig.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 10:14:21 GMT 1
Mathayus sad roligt og tykkede på sin mad mens han lyttede til det hun sagde "det er mig en ære at få lov til det" sagde han med en varm og rolig stemme da kvinden skrig til Mathayus sig ikke rigtigt af det han viste jo hvad der var sket mens essa var væk havde hans spist færdig og sad nu tilbage lænet på stolen og havde sine hænder på sin mave da hun kom tilbage smilte han venligt til hende "det er iorden" sagde han med en rolig stemme mens han sad og nød synet af hende hun var jo en smuk kvinde "han fik hvad han havde fortjent efter min mening" sagde han med en rolig stemme det var tydeligt at mærke på han det ikke rørte ham at manden var død
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 11, 2011 10:24:44 GMT 1
Hans ord gjorde hun blev overbevist om at han havde en finger med i spillet, men hvordan og hvornår det var sket kunne hun ikke lige regne ud. Roligt studerede hun det sidste af sin mad, hun havde lidt mistet appetitten og satte tallerkerne hen på bakken. "Smagte det?" Spurgte hun, det var sødt sagt af ham at det var en ære at tilbringe tid med hende. Zeair havde i hvert fald fået det til at lyde sådan da de havde tilbragt aftenen og natten sammen, hun havde været så forvirret, for det var længe siden en mand havde behandlet hende så sødt og givet så meget smir, men der skulle mere til at få hende blødt op. Desuden var han en fin mand, rig og velhavende, og så havde han brugt tid og penge på hende? En farmertøs. Essa havde ikke tænkt sig at sige noget til at han fortjente det, hun kunne bare ikke det der med døden, tabet af hendes forældre havde været hårdt nok og måden hendes far havde slået hendes ekskærester ihjel for det de havde gjort gøs også tit i hende. Selvom hun vidste det var gjort i kærlighed.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 10:37:25 GMT 1
Mathayus så hun satte sin mad fra sig han så undrende på hene og til så hendes tallerkerne for at spise resten "det smager rigtig godt hvorfor arbejder du her og ikke et finer sted det ville du da godt kunde med det talent du har i et køkken" sage han med en varm og blid stemme maden faldt lige i hans smag det var længe siden han havde fået så godt mad vis han ikke selv havde lavet det han blev hurtigt færdig med hendes rester "må jeg ikke havde lov til at give dig noget at drikke som tak for maden" sagde han med et varmt og roligt smil han havde det hyggeligt med hende selv om han ikke havde snakket så meget med hende i nu som han ellers gerne ville
|
|