|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 1, 2011 21:05:47 GMT 1
Hun nærmest rev flasken ud af hans hånd da han rakte den imod hende, men han skulle da heller ikke holde på de gode varer. Hun tog nogle ordentlige slurke af den inden hun lod den hænge udover sengen i hendes ene hånd, mens hun lagde sig helt og kort lukkede øjnene nærmest for at tage imod alkoholens berusende virkning. Hun havde jo nærmest en gang været som ham, hun sov ihvertfald meget sjældent alene for hun havde altid en mand eller kvinde hvis ikke flere i hendes seng. "Sæt dig ned, du irritere mig at stå op" mumlede hun for sig selv med lukket øjne.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 7, 2011 20:45:53 GMT 1
Et kort nik kom fra ham, som tegn på at han havde forstået ordren, men hun kunne jo ikke se det alligevel. "Hvor fortrækker De at jeg sidder? Ved Dem eller henne i hjørnet?" Han ville på ingen måde være i vejen, for langt væk eller for tæt på, men vidste aldrig med kvinder, de var så pokkers svære at forstå. Gambit havde da en ærefrygt for denne kvinde, for han var svag når det måtte gælde en der var over ham, han ville ikke forsvare sig med mindre han virkelig havde en god grund og det kunne han slet ikke komme i tanke om. Et svagt smil gled hen over hans læber da han lod sit blik glide over hendes bryster som nu sad helt anderledes fordi hun lå ned, han måtte virkelig snart finde en kvinde at være sammen med, for det her holdte han ikke til, slet ikke når han vidste at han havde givet sig selv lov.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 7, 2011 20:58:57 GMT 1
Igen åbnede hun øjnene men kun for at rulle med dem kort og se på ham efterfølgende "Sengen er stor nok ikke?" spurgte hun lettere irriteret inden hun lukkede øjnene igen og sukkede kort for hun orkede ikke at være vred, eftersom hun lige nu bare ville tænke på noget helt andet end den person der åbenbart ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, for hun ville jo have været ligeglad med hvor han satte sig så længe han bare satte sig ned. Hun lå roligt og tænkte sig om hvad hun skulle gøre mens hendes brystparti hævede og sænkede sig i rolige bevægelser idet hun trak vejret roligt.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 8, 2011 14:43:16 GMT 1
*Hvis hun alligevel ikke sætte pris på min høflighed, kan jeg da godt tillade mig at være mere direkte.* Tænkte han og rodet sig lidt i håret inden han satte sig ned ved hendes side, et roligt, men langt fra skjult blik gled ned over hendes krop. Gambit regnede jo med at hendes øjne var lukket, men man kunne vel også mærke sådan noget. Ikke at det bekymrede ham, han havde det fint nok med at leve livet vovet. "De ser udmattet ud, brug for andet end flasken?" Spurgte han så roligt, det var dejligt at kunne føle man tjente dronning på et tættere plan, han følte sig loyal og det var en god følelse. Desuden brugte han jo gerne tiden selvom hun var utaknemmelig og hård, han vidste jo hvorfor og hvis nogen forstod hvordan det var at miste et ufødt barn, var det ham. Dog følelsen af at have fejlet i at bære sit eget barn, det måtte være ubeskriveligt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 8, 2011 16:17:39 GMT 1
Egentlig følte hun godt hans øjne stirre på hende men hun sagde ikke noget til det for hun elskede jo følelsen af at blive beundret på hendes ydre, noget der normalt fik hende til at smile lettere frækt før hun ville flirte med personen men lige nu var hun ikke ligefrem særlig glad, så der var ikke noget smil over hendes læber som hun bare lå med lukket øjne. "Jeg har brug for mit kæledyr, min ritual bog og min tjener" mumlede hun lidt selvom hun godt vidste Gambit ikke kunne skaffe de ting, og det forlangte hun sådan set heller ikke, men det var jo det hun havde mest brug for som hun måtte vente med at skaffe til hun var mere ædru.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 8, 2011 17:57:33 GMT 1
"Javel." Sagde han eftertænksomt, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre for hende nu, for egentlig var det jo ikke ham hun skulle bruge, men sin forlovede, hvorfor var han ikke hos hende i sådan en stund? Gambit sad og grublede lidt, ville han prikke for meget til tingene ved at spørger hende? Han ville nødig miste hovedet, det skulle han helst gerne bruge. "Burde Deres forlovede ikke være her i sådan en stund?" Spurgte han stille, lidt omsorgsfuldt, for lidt medfølelse havde han da. Det måtte være hårdt at være i hendes sted lige nu og hvis det havde været ham havde han da brug for en kvinde til at være der for ham. En til at holde af ham og mærke en nøgen krop mod sin.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 8, 2011 18:26:43 GMT 1
Da Gambit nævnte hendes forlovede åbnede hun øjnene og så lettere irriteret på ham "Til hvad nytte? han arbejder konstant eller er ude på forskellige togter" sagde hun lettere irriteret, dog kunne hun jo ikke tillade sig at klage for meget for han kom jo til hende om natten og nogen gange om dagen så hun ikke skulle føle sig ensom, selvom hun nu gjorde det alligevel for hun havde jo været vant til så mange beundre på en gang at det ville være svært for Damian at opfylde hendes krav på opmærksomhed.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 8, 2011 18:42:20 GMT 1
Det var ikke godt at han ikke var der, alle og enhver vidste jo at hun var en kvinde der krævede en vis opmærksomhed. Gambit kom sådan til at tænke på om hun havde været ham utro før, for det lignede hende ikke at holde sig til en mand. Et svagt smil gled hen over hans læber, var det nu at han skulle udnytte at hun elskede den slags opmærksomhed? "Havde De været min, så havde jeg haft meget svært ved at skulle forlade sådan en skønhed." Lød det svagt fra ham, han var lidt vovet nu, mere end normalt, men det passede jo. Hvis han var hendes forlovede, havde han ikke forladt hende for andet end småting, højst en halv time væk af gangen. Dog ville han nok have det som hun havde det før i tiden, svært ved at holde sig til en kvinde. Uanset hvor meget magt det ville give ham at være sammen med hende, så ville han ikke kunne ofre sit ungkarle liv til det.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 8, 2011 18:53:41 GMT 1
Nej, det var egentlig ikke fordi det var nemt for hende at holde til en når både slottet og alle andre steder var fristelser ligesom Gambit ville være en fristelse hvis hun ikke var i dårlig humør, ikke som i vred men mere som i trist for var hun vred så kæmpede hun gerne med folk indtil de endte i sengen sammen og fik deres aggressioner ud på den måde. Da han kaldte hende en skønhed hævede hun kort øjenbrynet som tegn til hun ikke helt troede på ham, for der var jo flere eksempler på at folk forlod hende, hvis det bare havde været en anden kvinde havde det været fint for så kunne hun være sammen med andre mænd. "Men du havde stadig gjort det ligesom alle de andre mænd" sagde hun lettere ligegyldigt inden hun igen lagde sig til at se op i loftet.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 8, 2011 19:06:15 GMT 1
Et svagt grin kom fra ham, han lænte sig halvt ind over hende og kiggede op og ned af hende. Der var altid noget lokkende over en kvinde der langt fra troede på en. "Hør, det skal De slet ikke tænke over, De er jo bundet og han har da ikke forladt Dem helt. Kun på deltid." Sagde han så med et svagt charmerende smil, det passede ham helt fint at kunne lege lidt med ilden, for han var ved at være på dybt vand i sine hensigter. Gambit havde kun et i tankerne og det var at udfordre skæbnen, ret farligt når Zill var en af dem som var i den. Hans fornuft prøvede at stoppe ham i at komme for tæt på, men eventyrlysten til at se hvad der kunne ske ved det var der og den vandt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 8, 2011 19:13:24 GMT 1
Blikket gled fra loftet og ned på ham, dog med en smule irritation på ham for han legede virkelig med ilden her og hvis han ikke passede på ville hun ende med at give ham nogle tæsk, nok mest fordi han var fristelse og dem havde hun bedst med at nedlægge inden de nedlagde hende. "Det er ikke min skyld, havde Geralt ville have mig var jeg stadig fri" sagde hun lettere irriteret, nærmest snerrede af ham, for med Geralt havde hun kunne få alle de mænd hun ønskede, det eneste hun skulle tillade tilgengæld var jo at lade ham få de kvinder han ville have. Forholdet med ham havde været så nemt og fyldt med hede nætter som ikke nødvendigvis indeholdt Geralt. "Og et at efterlade mig på deltid er lige så slemt som at forlade mig helt" sagde hun irriteret for hvad havde hun tilbage når Damian gik på arbejde? tjenere og slaver at hundse med, børn hun ikke en gang elskede, vinen som hun kun drak for at blive fuld, og ja så ensomheden som gik hånd i hånd med kedsomhed.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 8, 2011 19:55:32 GMT 1
Det morede ham faktisk lidt at hun var så svag lige nu, for hun havde selv sat sig i dette sted og han fattede ikke at hun beholdte ham. Elskede hun virkelig en mand så meget hun kunne holde sig fra andre? Gambit lagde sig ned, drejede hovedet i hendes retning og trak så på sine skuldre. "Jeg forstår Dem ikke, De ønsker et barn med en mand De ikke ser nok? Jeg er forvirret, De kan skaffe Dem et barn på andre måder." Sagde han så stille, han forstod nemlig ikke hende valg og måtte da grine af dem indeni, men godt nok ikke højt. Tæsk kunne han nu godt klare, hun var da velkommen til at gå lidt amok på ham. Det kunne kun gøre det bedre for hende vel? Han regnede i hvert fald ikke med andet.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 8, 2011 20:04:39 GMT 1
Hun sukkede opgivende af ham og rullede med øjnene inden hun satte sig op for at sætte flasken til hendes mund og drikke nogen store slurke af den før hun igen sænkede flasken og led sig dumpe tilbage. "Damian er den kommende konge, det er kun med en konge jeg kan få et barn til at arve tronen" sagde hun lettere irriteret men sådan forholdt det sig jo, hun skulle bruge en konge for at få en arving, så det betød jo hendes nuværende børn ikke kunne klare det selvom det havde været så meget lettere for så havde hun da i det mindste arvinger og hun ville kunne forsætte med et liv fyldt med fest, kamp og hor.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Aug 8, 2011 20:12:05 GMT 1
"Find Dem en anden vampyr og bild ham ind at barnet er hans hvis De skulle være heldig at blive med barn." Foreslog han med et lusket smil hen over læberne, hvis hun nu bare lå i med vampyrer, så kunne det vel ikke skade. Bare Damian ikke mødte manden hvis barnet skulle ligne sin rigtige far. Gambit syntes selv det var en genial ide og det passede jo ind i hendes gamle vaner, måske kunne hun faktisk få det dejligt. Ingen behøvede vide at barnet var uægte? Og hvis faderen ville kræve kendskab, kunne hun jo altid slå ham ihjel, ganske nemt. Måske skulle hun virkelig overveje det, alt ville blive lettere for hende og måske kunne hun få det til at lykkes.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Aug 8, 2011 20:26:20 GMT 1
Zill vendte hovedet mod ham og så lettere tænksomt på ham "Du kender tydeligvis ikke meget til tronens magi" sagde hun tænksomt for den plan han lige kom med ville jo ikke hjælpe hende spor, eftersom det barn også var uægte og det ville tronen med det samme vide så hun ville ikke en gang havde en arving der. "Barnet skal være ægte før magien vil virke ellers er det jo bare en af de sørgelige uægte børn jeg har nu" sagde hun mere roligt inden hun igen satte sig op og tog nogle store slurke af flasken, dog kunne hun nu godt mærke dens virkning og hun bød den bare velkommen.
|
|