|
Post by Neimi Silvertung on Aug 30, 2011 17:43:51 GMT 1
Hun lukkede igen øjnene og smilede lidt for sig selv ved hans ord, for det var da rart at vide han nok skulle passe på hende men han havde jo sådan set sagt han ville hente noget mad til hende selvom hun nu ikke vidste om han ville vente nu hvor han lå og hvilede med hende eller gå når hun sov igen. Det varede dog ikke længe før hun lod mærket omsluge sig igen og bare faldt stille hen i søvn så hun igen blev helt urolig og bare vandrede rundt i hendes mørke mens hun ind i mellem så små glimt af ting hun kunne lide inden de igen forvandt men hun ville nu heller ikke holde på dem, de fik hende bare til at smile og forsætte ind i mørket for det var her hun havde det bedst selvom hun savnede solen.
|
|