|
Post by lia on Jan 15, 2012 15:47:52 GMT 1
Nyheden han kom med fik hendes blik til at blive trist, hun så ned mod jorden og sukkede så lydløst, kunne kroppen viste dette. Hendes håb var vel ude, ingen ville nogensinde tage hende til sig, den kærlighed fra familie hun havde set var vel kun i blod, hun fik aldrig nogen til at elske sig. Lia blev færdig med sit stykke kød, hun stirrede ligegyldigt ind i bålet og prøvede at samle sine tanker, nu havde hun jo intet mål og ingen steder at tage hen. Måske var labyrinten det eneste hjem for hende, alene i skyggerne og ude for fare. Her herskede hun. Roligt lagde hun sig ned og krøb lidt sammen ved at trække benene til sig, hun nød varmen fra bålet og lukkede øjnene. Pludselig stak hun en hånd i vejret og vinkede som hendes tegn på godnat, så lagde hun sig ellers til at sove, selvom hun egentlig ikke rigtig kunne sove, for nu spekulerede hun jo bare som en gal.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jan 15, 2012 15:54:42 GMT 1
Mathayus så lidt undrende på hende mens han spiste færdig "du må undskylde vis jeg knuste din drøm eller noget i den stil men jeg har ikke mødt ret mange venlige personer næsten kun dem fra min klan kan jeg sige er min familie ind til hvider men jeg håber snart det bliver lavet om inden jeg blev kidnappet havde jeg ellers fundet min eneste ene eller det tror jeg at jeg havde men det finder jeg jo snart ud af om jeg havde eller ej" sagde han med en stemme fyldt med håb og varme Mathayus satte sig op af en af vægende så han kunde side og se ud af udgangen vis der nu skulle komme nogle som ville dem noget ondt så var han klar på kamp ingen skulle stoppe ham i at komme til slottet imorgen lige meget hvad
|
|
|
Post by lia on Jan 15, 2012 16:05:19 GMT 1
Tænk at finde en man kunne dele livet med, hvor var han heldig. Hun svarede ham ikke, lod som om hun sov eller i hvert fald prøvede. Det var jo hendes håb og drømme han havde sat en brat stoppe for. Tænk at der var så mange onde væsner i verdenen, hun ønskede sådan nogen havde plads i sit liv til hende. Lia følte sig lige så lille og ligegyldig som altid, hendes egen mor havde bare solgt hende da hun var baby. Verdenen var et ondt sted, hun ville sådan ønske den havde mere at byde på end dette. Men lige nu var hun tilfreds og taknemlig for varme og læ. Disse tanker fik hende til at falde i søvn, i morgen var en ny dag og måske var han helt forkert på den og havde været lige så uheldig som hende selv. Man kunne vel håbe?
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jan 15, 2012 17:04:04 GMT 1
Mathayus sad bare helt roligt og så på hende med et lille smil på læben han fandt et lille stykke papir frem som han havde fyldt helt ud både forand og bag på det var et brev han havde skrivet til Gina både en kærligheds æklæring og en undskyldning for han havde været væk så længe han havde virkelig tænkt læange over det han havde skrevet på det han sad tit og læste det igennem for at være helt sikker på det var perfekt og det ikke var en helt masse fejl i det men de sidste par gange han havde læst det havde han ikke fundet nogle fejl i det og det betæd vel at han ikke kunde gøre det bedre
|
|
|
Post by lia on Jan 15, 2012 17:24:47 GMT 1
Efter et par timers søvn, vågnede Lia op, hun satte sig hurtigt op og så forskrækket rundt, det var rart at hun havde fået varmen. Da hun havde tjekket alt var ok, så tog hun den mere med ro og blikket blev mere trist igen. Hun kravlede hen til sit sjal og mærkede, det var varmt, men stadig meget vådt og tungt, der ville jo nok gå lidt mere end et par timer. Rolig rejste hun sig og strakte sin krop, hun rettede på sin kjole og sit corsage mens hun holdte nøje øje med sine omgivelser. Så gik hun hen til den fremmede, for det var han jo stadig og hun stolede stadig ikke på ham. Roligt satte hun sig på hug og begyndte at skrive.
Mange tak for alt du har gjort for mig, men jeg må videre, jeg tror jeg er ved at blive meget meget syg og er nød til at finde mig en kro at pleje mig selv på. Men igen tusind tak, ingen ord beskriver det du har gjort for mig.
Hun så op mod ham med et smil.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jan 15, 2012 17:33:05 GMT 1
Mathayus så på hende med et roligt smil da hun satte sig op "det var ikke længe du skulle sove" sagde han med et smil på læben hans smil forsvandt da hun begynde at skrive for han havde brug for at konsentrere sig om at læse det hun skrev han sad og nikkede lige så stille "jeg forstå lia men så er der ikke mere jeg kan gøre for dig" sagde han med en af slappet stemme hvor efter han lænte sig mere tilbage for nu hvor hun af lige vel gik så når hun var kommet ud kunde han lukke den helt af og lige sig til at sove i fre og ro
|
|
|
Post by lia on Jan 15, 2012 18:46:38 GMT 1
Man kunne se på hende at hun var dårlig, hendes render var blevet meget værre og hun havde egentlig ingen appetit. Hendes krop var svækket meget, men hun lagde ikke så meget mærke til det, hun var ligeglad og havde en mission. Lia vinkede roligt og sendte endnu et taknemligt blik. Vejret var blevet bedre, meget bedre og det var snart slut med natten og morgengryet lod til at vendte om hjørnet. Det var et perfekt tidspunkt at tage et bad og på vasket tøjet, mon ikke at der ville komme noget sol og lidt varme når dagen først rigtig begyndte? Hun havde jo sjalet at dække sig med indtil kjolen blev bedre. Lia kom til en sø hvor hun begyndte at klæde sig af, først vaskede hun tøjet og hang det op så det kunne tørre. Herefter gled hun ned i vandet og begyndte at vaske sig selv, hun nød virkelig at være i vandet og tænkte ikke over at hun ikke kunne mærke vandet var koldt. Hendes hår trængte også til at blive vasket og det sørgede hun også for. Det var fantastisk dejligt at blive ren igen, hun så nogenlunde anstændig ud og så var chancen større for at de lukkede hende ind i kroen.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jan 20, 2012 22:51:22 GMT 1
Mathayus hørte godt hun gik ned til søen og han kunde høre hun vaskede sit tøj men han undrede sig over han bludselige ikke kunde mærke hende på jorden mere men med et gik det op for ham hvad hun lavede han satte sig hurtige op og åbnede hans lille hulle "nej nej nej det gør hun bare ikke" sagde han lavt for sig selv han løb ned til søen og stoppede op før søens bred "Lia kom op der fra NU!" hans stemme var bestemt og fast hun skulle godt nok ikke ud i det vand når hun var så syg som hun var for det kunde ses på hende hun ikke var rask også nyttede det ikke noget hun badet rundt i det kolde vand
|
|
|
Post by lia on Jan 20, 2012 23:06:50 GMT 1
Eftersom hun sad i sin egen lille verden i vandet, blev hun mega forskrækket af en bestemt stemme, hun jog helt sammen og vendte hurtigt rundt. Derefter skyndte hun sig at glide helt ned i vandet og gemme sig, for lidt blufærdig var hun da. Lia stirrede op på ham, hun fik et stædigt og bestemt blik, hun lavede fakter med armene til at han skulle vende rundt. Det kunne godt være han havde set nøgne kvinder før, men han havde ikke set hende og det skulle han heller ikke. I hvert fald ikk mere end det han havde set, hvis han havde set noget. Hun så over mod sit tøj og ventede på at han ville vende sig, om han gjorde det eller ej vidste hun ikke. Hendes bestemte bevægelser førte hende op til det stadig våde tøj, det tog hun så på og begyndte så at sætte mod en vej hun havde set, den måtte da føre mod et eller andet og muligvis en kro på vejen. Gad vide om hun overhovedet slap for ham?
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jan 21, 2012 23:26:02 GMT 1
Mathayus vente sig om så han ikke kunde se hende han kunde jo godt forstå vis hun ikke ville havde han så hende nøgen han stod med ryggen til hende mens hun tog sit tøj på da han kunde høre hun var færdig med at tage det på vente han sig om igen og så mod hende som hun var på vej væk "fucking skygger de er altid så skide stædige" sagde han lavt for sig selv og fik et skævt smil på læben han lavede en jord væg for and hende og tvang hende tilbage til sig så hun stod lige for and ham "nu er det sidste gang jeg hjælper dig for jeg har ikke tid til at rende i røven af dig helle tiden og holde en varm hånd over dig han stak hånden ned i lommen og fandt nogle små penge frem det var det eneste han havde tilbage efter sin lange rejse "jeg ved godt det ikke er meget men det er nok til du kan få noget varmt tøj så vis jeg nogle sinde kommer til at se dig igen så kommer du ikke til at fryse og for det andet du vil kun blive mere syg vis du render rundt på den måde med så våd en krop og dit hår der holder jo ikke lille dame brug nu hjeren og tænk på dig selv frem for hvor du skal hen" Mathayus stemme var rolig men bestemt ham pegede mod øst "1½ 2 km her fra liger der en kro hvor du kan komme hen og få varmen og noget at spise så nu gå du den vej og finder frem til den er det forstået" Mathayus var måske lidt hård ved hende men hun tænkte jo ikke på sit helbred og når hun ikke selv gjorde det så måde han jo gøre det for hende
|
|
|
Post by lia on Jan 21, 2012 23:51:24 GMT 1
Og han snakkede om stædighed, hvis der havde været en tone i hendes liv, havde hun hvinet nu. Men hendes krop spændtes istedet og hun så forskrækket op på ham og trampede så i jorden, hun havde lyst til at slå fra sig. Selvom hun vidste han prøvede at være flink, han gjorde det bare på en virkelig underlig og kommanderende måde. Noget der irriterede hende grænseløst. Lia var jo ikke ligefrem typen der var van til at nogle sådan vidste omsorg. Kun få. Meget få. Hele hendes liv havde hun jo taget sig af sig selv. Hun tog pengene, for som tyv blev hun da bare glad når nogle gav dem frivilligt væk. Hendes blik fulgte hans finger, hun lod sin fod skrive et stort tak, inden hun forsvandt ind i en skygge og dukkede op længere fremme, sådan blev hun ved i lidt tid før hun nåede kroen. Her blev hun dog for udmattet til noget og faldt om i en sidegade bagom kroen. En mand fandt hende, han tog det jo som en gratis luder og endte med at have hende med op til sit værelse. Dog skulle han lige æde og drikke først, så Lia lå bare bevidstløs på sengen.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jan 22, 2012 0:00:35 GMT 1
Mathayus kunde godt se på hende at det ikke lige frem passede hende særlig godt det han gjorde ved hende lige nu men sådan måde det jo nu engang være det var han lige glad med da han så hun skrev tak smilte han lidt til hende "selv tak men jeg kommer og kontrolere til dig når jeg er færdig på slottet og sikre mig du er i bedring lia" sagde han med en blid og varm stemme hvor efter han selv begynde at gå mod slottet uhvidende om hvad der var sket for Lia
//out
|
|
|
Post by lia on Jan 22, 2012 0:04:21 GMT 1
Da varmen inde i kroværelset gjorde hun kom lidt til sig selv, blev hun skræmt, hvem havde lagt hende i en seng? Hendes vejrtrækning blev hurtig og panisk. Hendes hoved snurrede lidt og hun rejste sig hurtigt og forsvandt ind i skyggen og endte nede under et bord nede i selve kroen. Her bankede hun hovedet op i det og ømmede sig meget. En ung mand så mod hende med et betænksomt blik, lidt for roligt, nærmest døsigt. Han hjalp hende op og sørgede for at hun fik et værelse, begyndte at hjælpe hende af med tøjet og gav hende den varme dyne om hende. Lia var for svag til at gøre modstand, så hun så bare til han faktisk virkede som en der vidste hvad han gjorde.
//out
|
|