livet er som det er

[haze]

det var en aften og nolge folk gik rundt ude ved slots porten og viste ikek vad de skulle lave nolge stod af snakkte mens ander bar sad og drak sig i hjel haze gik lige sår stille rundt i heste stalen og nød af vær af lenne for en gang skyld haze læste lit i en magi bog han hadte haft 4 pile i sig af crystal og han hadte henden nogete mere ind på jorden nu han kune ikke få lov til af skive eller læse i fred og sår var der stalen som det siste sted og vor han følte han holdte til haze sad i en lidt lys del og så ned i en bog han tækte meget over vad crystal sage af han ikke var sikker for sine om gilser og af hun ville slåg alle dem ihjel han kendet hazes sind kom mere og mere ind i sig selv

[anno]

Anno kom gående ind. Det var længe siden hun havde været i de omgivelser. Ikk siden hun selv havde arbejdet på slottet og det var næsten rart at være tilbage. Hun kikkede sig lidt omkring og fik øje på haze lige væk fra døren.
"haze?" sagde hun og prikkede han lidt på skulderen inden hun hoppede over ryggen på ham så hun hang på ham, da han var betydeligt størrer end hende

[haze]

haze knogete føst da han todte det var en anden men da perosn sår hang på ham kunne han se af det var anno han fladt ned i hørte samme med henden og så over rasken op over vad der skete ma kunne se skud hulleren i hans skuller de var ikke helt grodte sammen og de gjor også lidt ondt af og til haze vente sår hovete og så ned på anno og smilte sødt til henden " det dig anno " haze gemte bogen lidt væk han smilte sødt til heden og støj henden stille over kinden og smilte lidt hans lange sorte hår skinden af det sol der var

[anno]

Anno så lidt på sårende med et halvt bekymret blik. Men det blev hurtigt distraheret af bogen han lukkede sammen. "hvad læser du?" spurgte hun og rakte ud efter bogen som et lille barn der var nysgerrig. Men da hun gjorde over hans skulder var det umuligt for hendes korte arme at få fat på den

[haze]

haze så på henden og smilte lidt " jeg læser bar magi jeg har lovete mig slev af blive sår støk sår jeg kan dræpe crystal sår alle bekumiger er ude " hazes øjen så tomme ud han vente hen på bogen og lod som igen ting " hun har taget for megete af mit liv og nu ville jeg betalle til bage med aldt vad jeg kan " hans hender begydte af gløde af vrede han hadte crystal virklige megete ma kunne føle på ham han var blive andeles " jeg ville ikke frykte eller løbe min vjen mere haze vente hovete mod anno

[anno]

Anno gik hen foran ham og holdt hans hænder sammen. "hør her haze, er der noget jeg efterhånden har lært er, at hævn det fører til intet. Og især his det er fordi du vil have hende tilbage.." sagde hun og så bekymret op på ham. Hun kunne ikke lide at se ham med sådan en vrede da hun selv havde haft den brændende inden i sig og den var der sikkert stadig gemt væg

[haze]

haze så på hendens hender lidt og lod ilden tage fra lige sår stille " vis jeg ikke gør noget dræper hun alle h som holler af mig det ville også sige dig " sag han stille han to stille hendes hænder og holdte om dem " unskyld mit humøre har ikke værte sår godt det siste " svadt han stille han krammet henden ind til sig for af mærke hendens trk hed mod sig han støj hendne ed af rykken og følte sig mre tryk igen han viste ikek selv vad der skete med ham om magien var ved af tage over ham han måtte til træigen igen og det ville sige af han ikke fik set anno i lang tid

[anno]

"hun virker altså ganske hamløs Haze, og hun kan ikke røre mig det mindste tro mig. Og haze, du skal passe på med magi, selv jeg ved ikke hvad jeg selv laver når jeg bruger den okay" sagde hun og lagde sine arme omkring livet på ham, Hun forsvand nærmest ind mod ham på grund af sin størrelse med det føltes nu godt at have en som føltes som en storebror for hende

[haze]

haze smilte stille " hun er falige anno vis hun ikke få sin vilige vorfor tor du jeg fik de skud huler af pile fra det var fra henden hun ville dræpe mig søde vis det ikke var for mi hurtit hed var jeg sikker død nu " han lod hånde gilde lidt hen over hendens liv og sukkte svadt " jeg ville ikke miste dig eller nolge af mine venner til crystal " haze sukkte svadt og kyssste henden på kiden lige sår stille sår anno kunne føle sig tryg ved det helle igen haze trykkte anno ind til sig sår ders kroppe måttes

[anno]

Anno slap Haze og så ned med et små irriteret blik. "lad være med at under vurderer min styrke okay haze. Jeg har lært at bruge Cecs stav, men ikke helt at kontrollere de krafter det indeære. Og tro mine pile er min mindste bekymring" sagde hun så stille

[haze]

haze smilte lidt og løfte hendens hage lige sår stille og så henden i de grønne øjen " det går jeg heller ikke jeg er bar bage for af miste dig " og lod en tomle figer gilde over hendens læber han hadte altide værte fasinerte af dem

[anno]

Anno smilte lidt, hun viste at han stadig undervurderede hende. Det gjorde alle alligevel, det kunne man ikke lade være med med Annos udseende. Hun lagde mærke til hans betagelse af sine læber og grinte lidt. "du ser ud som om du skal til at kysse mig" sagde hun og grinte med sit sædvanlige lidt barnlige grin

[haze]

haze fjerte stilel rommel figeren og så på anno det hun sage viste han ikke om han turdte svar på men han smilte bar af henden og sukkte lidt haze viste ikke helet vad han var skabt men han var der for anno han smilte bar til henden og gjor ikke ragtit noget med minder hun selv ville have det han kunne dov ikke lade vær med af grine

[anno]

Hun grinte lidt med ham. Og satte sig ned på en lille skammel. "hvad laver du egentlig her alene?" spurgte hun og lænede sig lidt tilbage. "og du svarede mig ikke før" grinte hun med et mystisk blik. hun kunne ofte gennemskue enhver mand eller dreng da hun mente de var langt nemmere at se igennem da hun selv var en kvinde

[haze]

hum bliv træt af jeg ikke kunne vær af lenne sår valet af gå her hen men var næsten færde med bogen " svadt han stille han gik stille hen til anno og satt ned mlmen hendens ben og så på på henden " måske min dorigen " svadt han stille og smilte lidt frækt op til anno men også chamerene