things will change

[Tamara Soul]

Naturligvis kunne Tamara havde bedt om at skrædderen kom hjem til hende, der var ikke noget af den slags som hendes far ville tøve med at gøre for sine elskede døtre men hun ville gerne ud og dette var en god måde. Hun var naturligvis ikke kommet alene, det ville hendes far aldrig tillade og medmindre hun sneg sig ud af sit hjem, ja så havde hun en følge med sig. Heldigvis havde hun overbevist faderen om at hun ikke havde behov for mange, og derfor var det blevet til en tjenestepige samt en vagt. Vognen standsede udenfor hvor hun trak op i kjolens skørt og steg ud, tjenestepigen fulgte efter hvor vagten også skulle til at gøre det samme da hun bad ham blive stående udenfor. Ingen ville overfalde hende derinde så hun havde ikke behov for vagten med, han ville komme med indvendinger men et sigende blik fik ham til at lukke munden samt nikke. Tjenestepigen åbnede døren og holdt den for Tamara som hun trådte derind, derefter blev døren lukkede. Der var tyst derinde, ikke mange mennesker men nogen var der. Hendes isblå øjne gled rundt, hvor et svagt smil hvilede over hendes læber. Hun lod blikket glide til de kjoler der hang i den ene side inden hun bevægede sig hen imod dem for at tjekke dem ud. Hendes egen påklædning var en simpel dog meget elegant og smuk lilla kjole. Ærmerne var gennemsigte dog lange og med guldbroderi som matchede kjolens. Den var lang, men ikke stor som andre kvinders… Tamara havde sin egen stil. Håret var sat lettere op, dog var enkelte lokker løse, og hang i bløde krøller ned over hendes skuldre, og kun øreringe udgjorde hendes smykker.

OUTFIT

[Dorian Gray]

Det var egentlig ikke fordi Dorian havde det store behov for nyt tøj for han havde jo nærmest fået sin egen private skrædder i Nirelia, men lige nu stod han i et mindre problem for han skulle til fest, et slags maskebal og han havde bare intet at tage på! Selvfølgelig kunne han tage nogen af de velkendte gamle klude på men han trængte til noget nyt til denne fest her i Darklia, for han skulle jo gerne tage sig godt ud og være lidt mystisk oven i det for man gik aldrig forkert med noget mystisk, desuden var han ikke ligefrem ude på at blive genkendt lige med det samme.

Dog havde han fået skrædderen til at lave noget han kunne bruge til festen og efterfølgende opbevarer i en af hans huse her i Darklia, bare så han havde noget at tage på hvis han lige havde brug for det, selvom han sjældent opbevarede meget tøj i hans huse for der var jo normalt kun tjenestefolkene eller slaverne tilbage når han rejste rundt som han nu en gang gjorde, så man kunne jo ikke helt vide om de tog det fordi de regnede med at han glemte det, noget han egentlig gjorde men det behøvede folk jo ikke at vide.

Så Dorian havde taget den sædvanlige sorte karet med kusken Hans til at styre de 2 sorte hingste som trak denne lille fine karret for der var kun lige plads til 2 inden i den, men til gengæld var det inderste også i blodrød stof lige fra sædet til gardinerne, udover væggene jo var sorte. Uanset hvad så, så den både fornem ud men heller ikke for prangende. Kareten standsede ud for skrædderen som han dagen forinden havde snakket med, her trådte han ud fra sin karat for at gå ind for at se hvordan resultatet var blevet og om han selvfølgelig kunne bruge det, så han gik bare ind til skrædderens butik og så sig lidt omkring inden han pænt gik hen og satte sig på en af stolene til ventende gæster, dog spillede et charmende smil over hans læber hele tiden.

Han bar det normale tøj som den grå brune stribet jakke, den grå vest og den hvide skjorte under, samt et par sorte bukser og ligeledes et par sorte sko. Håret var pænt redt men sad ellers som naturen nu en gang ville det. Skægget var veltrimmet som altid for han nægtede nærmest at gå uden for en dør hvis han ikke bare så lidt ordentligt ud.

[Tamara Soul]

Tamara havde fået blik for en skøn kjole, noget festligt måske men alligevel var det en af de fineste kjoler der hang der. Hun så på den med øjne der glitrede, hun var forelsket i den! Hun berørte nænsomt det bløde stof som var himmelblå og silkeblødt. Hun nikkede til tjenestepigen som trak den frem, den bar nogle skønhedsfejl som Tamara straks bemærkede, samt var hun utilfreds med farven, men dog var designet flot, nedringet og viste en del barm og hud, noget hendes far sikkert ville misbillige, mest af alt fordi han ikke brød sig om de blikke hans døtre blev fulgt med af mænd. Alene tanken morede hende, måske skulle hun købe den alene af den grund! Hun så dog på den, besluttede ved sig selv at hun hellere måtte designe en magen til, tilføje nogle ting og fjerne de små fejl hun havde fundet ved den.

Tjenestepigen satte kjolen tilbage som Tamara rystede på hovedet og gjorde en håndbevægelse. Hun lod blikket glide rundt i lokalet hvor blikket faldt på en tom stol ved siden af en herre. Hun bevægede sig med lette flydende bevægelser hen over det fine gulv, ja næsten svævede hen over gulvet inden hun standsede ved stolen og slog sig ned der. Hun håbede ikke at hun skulle vente for længe, for hun ville gerne få mulighed for at snige sig en halvtimes tid ud i skoven, noget hun ville få mulighed for hvis hun kom tideligt hjem. Hendes far ville være på arbejde og søstrene havde nok travlt andre steder så hun kunne komme ud og være lidt alene uden vagter, anstandsdamer eller andet. Hendes tjenestepige havde stilede sig ved døren, holdt øje med Tamara hvis denne skulle kalde på hende eller gøre tegn til hende.

Efter nogle minutter sukkede hun utålmodigt, lænede sig tilbage i stolen dog endnu med rank ryg og en ordentlig stilling. Tjenestepigen kom hen til hende ”Kan jeg gøre noget for Dem?” spurgte hun forsigtigt ”Ja, gå dig en tur.. det her vil nok tage længere tid end jeg regnede med” svarede hun med en lettere kommanderende tone om end stemmen var kvindelig og fløjlsblød. tjenestepigen nikkede, glad for muligheden til at smutte og skyndte sig ud inden Tamara nåede at fortryde. Viften der havde hængt ved hendes håndled blev nu taget i brug, hun havde det en anelse varmt. Hun lod atter blikket glide rundt, standsede lidt ved hver person og derfor var manden ved hendes side ingen undtagelse, hun hævede det ene bryn som hun så nærmest undersøgende på ham. Han virkede… bekendt? Ikke sådan som når man havde mødt en person, men nærmere udefra en beskrivelse hun havde fåede, hvorfra var hun dog ikke så sikker.

[Dorian Gray]

Dorian havde bare sat sig roligt i den ene stol med det ene ben lidt over det andet for han havde ikke videre brug for at kigge på alle de andre ting der var i skrædderen, dog sad han jo alligevel og studerede tøjet og folkene der var herinde, for han kunne vel godt købe nogen kjoler ind bare så hans kvindelige gæster i hans huse ville have noget at have på hvis de havde glemt noget tøj eller bare ikke ejede noget som helst men så blev det jo også kjoler som han fandt tiltrækkende mens de samtidig ville blive utroligt behagelige for kvinderne at have på, for han kunne nu godt lide at se en kvinde i en silke kjole der sad tæt til dem.
Han betragtede roligt folkene uden at det charmende smil virkede til at kunne blive pillet af ham, men igen han var jo lidt kendt for sin charme og han havde altid haft den i hvert fald så længe han havde nydt rigmands livet ellers havde han ikke været charmende men mere nysgerrig efter at finde ud af mere om livet hos de fine og fornemme, men med tiden var charmen kommet fordi det passede ligesom ind i hans planer, så der skulle meget til at fjerne det charmende smil. Han var ikke ligefrem særlig diskret som han så rundt på folk med de brune øjne der ikke virkede til at gøre andet end at beundre de væsner som nu fandtes i butikken. Så han fik da naturligvis øje på den kvinde som kom nærmere fordi hun gerne ville sidde ned mens hun ventede på at det skulle blive hendes tur, men han vendte dog også hovedet væk igen efter hun havde sat sig for det var just ikke pænt at stirre men da hun tog viften frem og virkede som en der havde det varmt kunne han alligevel ikke lade være sig at vende sig imod hende.
”Hvis de har det så varmt skal vi måske åbne døren? Jeg tror ikke de bliver færdige lige med det samme” sagde han roligt med det charmende smil, for der var da en foran ham og personen virkede til at vente på noget eller så var personen bare lettere fortvivlet over hvad personen skulle vælge men det var jo egentlig lige meget for Dorian havde ikke ligefrem travlt.

[Tamara Soul]

Der blev henvendt til hende, et bryn hævede hun ganske roligt hvor hun lod sit blik falde i hans hvor hun ikke gjorde mine til at fjerne blikket til trods for den fine opdragelse hun havde fået der formanede hende om den slags blikke. Tamara havde dog aldrig været typen der lyttede særlig meget til hvad folk forsøgte at lærer hende eller vise hende, og hun elskede desuden at trodse dem så at hun gjorde det nu ville ikke komme bag på særlig mange, især ikke hendes søstre som kendte hende så godt. Hendes far var dog en anden sag, overfor ham spillede hun den uskyldige blide og uvidende datter som var den yngste og endnu var så skrøbelig at hun ikke anede noget om den ondskab, kulde og had der herskede uden for husets murer. Hun nød den leg hun havde med faderen, den kedede hende i hvert fald aldrig, eller det havde den endnu ikke gjort. ”Det lyder som en meget god ide” lød hendes svar hvor hun flyttede viften så smilet over hendes læber kunne ses. Hendes blik endte dog med at forlade ham for at glide hen over tjenestepigen som var nåede henne til døren ”Efterlad venligst døren åben” kommanderede hun, tjenestepigen nikkede som hun sørgede for at sætte støtte til døren inden hun smuttede så døren ikke gled i bag hende. Hun vendte atter blikket mod manden, lod hovedet glide en anelse på sned hvor hun atter gav sig til at overveje hvor hun mon havde hørt om ham før. ”Tillad mig at være så fræk at spørge om hvem De er, De virker… bekendt” endte hun med at spørge som hun ikke kunne holde det i sig i sidste ende. Hun var desuden en ærlig og ligefrem person, så hun havde ingen grund til at skjule sin interesse eller undren.

[Dorian Gray]

Han betragtede hende roligt med de lettere beundrende brune øjne for nu havde han jo henvendt sig til hende, så ville det også være uhøfligt at vende blikket for meget væk men igen det var også uhøfligt at stirre for meget, hvor var de fine dog ikke nemme at gøre tilfreds, der fandtes jo tusinde måder at fornærme dem uden det rigtigt at være med vilje.
”Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være noget frækt spørgsmål fra deres kønne læber.” svarede han blot roligt, for han kunne ikke lige se hvorfor det skulle være frækt at gøre, det var jo ren og skær høflighed at vide hvem man egentlig snakkede med og så det han sagtens kunne finde på nogen endnu frækkere ting hun kunne sige eller nærmere hviske ind i hans øre. Han rejste sig dog og stillede sig foran hende og kort bukkede så dybt at han faktisk hvilede på det ene knæ mod gulvet og rakte kort hånden fladt frem imod hende, for hvis hun ville ligge sin hånd i hans ville han kort kysse den. ”Mit navn er Dorian Gray” præsenterede han sig roligt som med det charmende smil over hans læber og den lettere forførende måde at sige tingene på.
Hvis han fik lov at kysse hendes hånd ville han efterfølgende give slip på den og rejse sig og sætte sig ved hendes side igen, men igen det ville han egentlig også gøre hvis hun ikke ville give ham hånden, for uanset hvad ville han ikke blive fornærmet over det da man skulle gøre meget for at fornærme ham.

[Tamara Soul]

Nogen fandt det påtrængende at man spurgte indtil dem, hvem eller hvad de var ved blot at de havde henvendt sig til andre. Hun ville ikke fornærme ham, og derfor havde hun udtrykt det som hun gjorde. Selv havde hun ikke lagt så meget mere i det, og at han selv gjorde, anede hun intet om, i hvert fald ikke før han havde besvarede hendes ord. Hans komplement over hendes fine læber - som han udtrykte det – fik hende blot til at smile, mere af morskab end over selve rosen. ”Jeg vil ganske enkelt ikke virke påtrængende, så om De vil svar er så sandelig op til Dem” svarede hun ganske roligt som han pludseligt rejste sig. Hendes blik fulgte ham da han bukkede for hende og rakte hende hånden hvor hun roligt lod sin hånd falde i hans af ren vane, dette var hun så vant til at hun ikke tænkte over det særlig meget. Hans hånd løftede hendes op til hans læber som strejfede hendes håndryg hvor han derefter præsenteret sig selv. Straks tændte sig der et lys i hendes øjne som hun genkendte navnet. Hendes far ville næppe være glad for at høre hvem hans yngste datter, og lille engel, havde mødt denne dag, men hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af og Tamara havde da ikke i sinde at sige noget overhoved, eller… nu måtte de jo se udfaldet af dette møde for noget sagde hende at dette ville gå hen og blive det mest interessante besøg hos skrædderen hun nogensinde havde oplevet. ”En ære endelig at møde Dem Mr. Gray” svarede hun med en morende undertone i stemmen ”Jeg er Tamara Soul” svarede hun. At fortælle at hun var komettese var der ingen grund til, enten ville han vide det eller også ville han ikke og under alle omstændigheder ville hun være lettere ligeglad. Hvor meget ærer der var i endelig at møde ham anede hun ikke, ikke særlig meget.. for hans navn og ære var slet ikke forbundet. Ikke hvad hun havde af i hvert fald.

[Dorian Gray]

Med vilje kommenterede han ikke det første hun sagde for han havde jo intet at skjule så hvorfor skulle han ikke svare? Han kendte jo godt rygterne om ham selv men det gjorde jo ikke noget for der var jo altid nogen der troede de kunne ændre man men han viste dem jo altid at det kunne de ikke, for han var som han var og så længe han stadig kunne få nogen med i seng så betød det andet jo ikke, dog var der jo bare nogen af darklianerne som frivilligt gjorde det blot fordi han havde mange års erfaring og det foretrak nogen åbenbart.
Efter hans læber kort havde strejfet hendes håndryg slap han hånden igen og satte sig på stolen ved siden af hende igen, for nu havde han da lavet en ordentlig præsentation og mere høflig kunne han vidst ikke blive selvom det måske havde været i overkanten men hun havde jo virket som en fin dame så måtte han også heller gøre noget ordentligt. Han rettede kort på sit tøj inden han satte sig helt ned igen stadig mens han havde det charmende smil for det kunne jo ikke rigtigt pilles af ham og hvorfor skulle det? Han var jo konstant omgivet af skønhed som han bare måtte eje, bare for en kort tid inden det ville kede ham og han ville forsøge at finde noget nyt.
”så de er en af de berømte Soul døtre, jeg må sige de overgår rygterne omkring dem. Så æren er skam helt på min side” svarede han blot roligt men hun overgik da rygterne omkring de døtre, men igen rygterne gik jo blot på at Soul døtrene var nogen yderst smukke skønheder der dog sjældent kom ud fra familiens sted udover til store fester hvor deres fader vidst skulle være en del med, dog havde Dorian ikke været så heldig at være til en af de fester hvor pigerne skulle have været med.

[Tamara Soul]

I modsætning til andre havde hun ingen planer om at ændre på ham, ja hun havde da absolut ingen planer overhoved. Hun havde lige mødt ham, om mødet ville blive langt eller kort havde hun virkelig ingen anelse om, det måtte de jo se. Hun kendte ham via de rygter hun havde hørt om ham, og sjovt som hun havde genkendt ham ved de rygter. Hun smilede ganske roligt som han satte sig ved siden af hende igen efter at have rettet på sit tøj. Selv strøg hun kort en hårlok væk. Rygterne havde tydeligt sagt hvilke mand han var, og hendes far havde da også fortalt sine døtre hvor langt de skulle holde sig fra ham og hans typer. Hun kunne lige se hans ansigt for sig hvis han opdagede dette, åh hvor ville han være vred, måske ikke på hende men nærmere på ham. Hun kunne jo spille uskyldig, som hun var så god til og som hun så tit gjorde.
Erfaring havde hun da selv intet af, hun var endnu jomfru, endnu ung, og den yngste i familien. Men at hun var den yngste ændrede vel næppe på mængden af erfaring, for så vidt hun vidste, havde hendes søstre lige så lidt erfaring som hun selv havde. Hans reaktion og ord som fulgte hendes præsentation fik hende til at lade hovedet glide en anelse på skrå. Hendes familie var vidst lige så kendt som han var, men det kom nu ikke så meget bag på hende alligevel. ”Ja, jeg er den yngste” svarede hun som hun ikke kunne holde et muntert smil tilbage over hans komplement. Endnu engang bed hun sig mærke i det charmerende smil som hvilede over hans læber. Det undrede hende nu ikke at kvinderne faldt for ham, han havde en dragende væsen. Hun overvejede i sit stille sind hvor meget han vidste om hendes familie, og hendes søstre. Mon nogen af hendes søstre havde mødt ham? Odette ville som altid have trukket ham med hjem hvis hun havde, så nej, han havde næppe mødt hende. ”Dem havde jeg ikke regnet med at støde ind i, og dog må jeg indrømme at De er som jeg havde forestillede mig Dem” sagde hun med et skævt smil over de fyldige læber og de krystalklare blå øjne hvilende på ham.

[Dorian Gray]

At Shade måske ville blive rasende hvis Dorian havde noget kørende med en af hans døtre, kunne Dorian sagtens regne ud for der var mange fædre der blev rasende over deres døtre ikke længere var så uskyldige som de gerne ville have det, men Dorian var jo stadig i live og han levede stadig livet som han gerne ville have det, så det var folk jo selv om, han gjorde jo ikke noget folk ikke gerne ville have når det kom til stykket. Desuden kendte Dorian selv til rygterne omkring Shade for han var så vidt han forstod ikke helt ukendt med at gå i seng med en masse kvinder, så det skulle egentlig ikke være underligt hvis Dorian og Shade havde været i seng med samme kvinder på et eller andet tidspunkt.
Den charme og dragende væsen som han nu en gang var, var jo bare en facade for der fandtes da en mørkere væsen inden i, dog havde han lært at kontrollere den til det perfekte og dermed var den ingen svaghed for ham. Men folk lærte dog det mindre monstre lige så snart han havde fået dem og ikke længere fandt dem interessante for så vendte han ryggen til dem eller gik i seng med deres nærmeste bare for at skade dem mere, så det ville ikke være underligt hvis nogen havde begået selvmord på grund af ham. ”Så det er de, men tvivler på at deres søstre kan måle sig med deres skønhed” sagde han blot roligt og en anelse forførende da hun kommenterede da hun var den yngste, for den detalje kunne han egentlig være lidt ligeglad med, for så længe hun var smuk så havde han egentlig ikke brug for så meget andet fordi han jo var en smule kræsen med de folk han omgik, så det var faktisk sjældent man så ham omgås folk af lav status eller bare nogen væsner der var lettere grimme fordi han krævede skønhed og helt med magt oven i det.
”Så håber jeg da ikke at jeg skuffer dem i deres forestilling om mig selvom jeg kommer sådan nogle steder. ” sagde han blot med det charmende smil, for hun havde jo ikke ligefrem sagt om hun havde haft noget dårligt billede om ham men igen hvis hun havde haft noget dårligt billede omkring ham så havde hun jo allerede stoppet med at snakke med ham eller være gået over på den anden side som tegn til hun ikke længere ville snakke med ham og bare have ham meget på afstand.

[Tamara Soul]

Nej hendes egen far var ikke ligefrem uskylden selv, så hvor skulle døtrene dog lære uskyld henne? Alligevel havde faderen sørgede for at skræmme enhver tænkelig mand væk der skulle så meget som at overveje en af hans døtre, han ønskede det perfekte for hans små engle hvilket vel var hvad alle fædre ønskede, men alligevel, til tider var han alt for hård og kedelig! Tanken om at hendes far og denne mand skulle have været med samme kvinder strejfede hende ikke, den slags var ikke noget hun synderligt tænkte over, hun gjorde sit for at skræmme de kvinder væk som faderen skulle troppe op med hjemme hos dem – om end dette skete sjældent – men hun ønskede ingen stedmor og ingen kunne overtage hendes mors plads, sådan var det bare. Nok troede de fleste at hun var en sød lille engel, men helt så uskyldig var hun ikke alligevel. Hun kunne være en værre heks, men dette kom nu heller ikke i brug særlig tit, ikke medmindre hun ønskede det naturligvis.
At hans charme blot var en facade ville næppe komme bag på hende, hun stolede ikke på ham, hun stolede sjældent på andre medmindre hun havde en god grund. Dog fandt hun ham interessant takkede hver rygterne, og det burde han være glad for hvis man spurgte hende, for ellers havde hun da ignorerede ham for længst. Det ville heller ikke komme bag på hende at han kun søgte smukke kvinders selskab, havde han ikke gjort det ville der virkelig være noget galt med rygterne. Hans ord fik et muntert smil frem over hendes læber hvor hun med det sædvanlig trick skjulte ansigtet med viften som enhver anden velopdragen pige ville have gjort når hun følte sig forlegen. Forskellen var bare at hun ikke følte sig forlegen, men nærmere underholdt. Forsøgte han at charmere sig ind på hende? Det her kunne gå hen og blive sjovt, for hun var ikke som enhver anden kvinde, slet ikke, den slags virkede ikke på hende på samme måde som på andre. ”Vi er ret forskellige i udseende, men tak for Deres komplement” svarede hun ganske roligt og som enhver anden adelig kvinde ville have svarede. ”Det gør De skam ikke” svarede hun som hun atter fjernede viften og folede den sammen med en hurtig, let og vant bevægelse.

[Dorian Gray]

Egentlig forsøgte han ikke at charmere sig ind på hende, for det var bare i hans natur at sige hvad han mente sandheden var, men når en kvinde var smuk så skulle hun altså også have det at vide, selvom han nu selv havde svært ved at stoppe med at sige det, så det kunne vel godt blive for meget men når man ikke kunne lade være hvorfor skulle man så? Det kunne jo være man fandt en måde at sige det på som folk ikke havde hørt før.
Det at hun skjulte ansigtet bag viften fik hende jo bare til at virke mere uskyldig for en hver anden adelig kvinde der ikke var bange for at vise sig frem ville jo slet ikke gå med vifte eller bruge dem, men igen det var jo sådan set også kun i Darklia for i Nirelia var de jo lige så fine på dem som hende her var, så han fik jo bare endnu et rygte bekræftet, nemlig at Soul familien ville passe meget mere ind i Nirelia end i Darklia, dog ville det da også være en skam at man tog disse smukke uskyldige kvinder væk fra dette sted for det var jo et mindre frisk pust at der stadig fandtes jomfruer i dette land.
”Jeg har aldrig rigtigt set deres søskende, så kan ikke sige hvor forskellige i er, men jeg synes da at de er meget smuk unge frøken” svarede han roligt med det charmende smil for det var jo sandt, hun kunne jo sagtens sidde og sige at de var forskellige i udseendet men han kunne jo ikke ligefrem få det bekræftet når han kun havde set denne ene, selvom han da havde hørt om at en af søstrene skulle skille sig helt ud med hvidt hår i stedet for det brune der lå til familien. ”Det var skam godt, for vi kan jo ikke have at vi skulle starte vores bekendtskab ud med skuffelser” svarede han igen roligt men lo dog kort for det ville da være en skam, selvom rygterne om ham måske burde skræmme hende en smule væk, for nok var han fra Niralia men han var ikke ligefrem så ridderlig igen som mange af de andre der var der fra.

[Tamara Soul]

Om han forsøgte at charmere sig ind på hende eller ej anede hun ikke. Men fordi hun kendte rygtet om ham, og havde hørt en del om hvordan han var over for kvinder faldt det hende naturligt ind at det skulle være det han var i færd med at gøre nu. At hans udseende virkelig tiltalte ham ville ikke komme spor meget bag på hende, hun var bevidst om sit udseende om end det virkede så uskyldigt og barnligt når hun opførte sig så pænt som hun gjorde nu. Den vilde tøs der dog alligevel kunne dukke op i hendes øjne og derved få hende til at virke ældre og mere kvindelig var der faktisk ikke så mange der fik muligheden for at se.
Hun skjulte med vilje ansigtet bag viften så kun øjnene var at se over den. Det var en typisk måde at reagere på for fine frøkner og hun var vant til at bruge viften flittigt om end det tit var for at skjule et morende smil, et udfald af latter eller lignende. Andre ville tolke det på anden måde, det vidste hun godt, og hun lod dem også blot tolke det som de ville. Hvor mange jomfruer der var at finde her anede hun da virkelig ikke, men hun kendte i hvert fald to, hendes søstre, eller det var i hvert fald hvad hun vidste af om de havde foretaget sig noget andet i det skjulte vidste hun ikke. ”Endnu engang siger jeg tak” svarede hun blot enkelt, hvor hun flittigt brugte de lange tætte vipper for at gøre sig til. ”De har fuldkommen ret” hendes blik hvilede kort på ham som hun atter lod blikket glide rundt i lokalet. ”Det er vidst snart Deres tur” sagde hun ganske roligt som hun kunne se og høre at kunden foran ham i køen var ved at være færdig. Hendes blik blev vendt mod ham igen ”De skal måske have klæder til maskeballet som snart finder sted?” hun havde hørt om det, fået en invitation akkurat som resten af familien men faderen havde endnu ikke givet et svar på om de havde mulighed for at deltage.

[Dorian Gray]

Det at hun selv sad og gjorde sig en smule til overfor ham gjorde det jo bare lidt sjovere men samtidig kunne det godt kede ham, eftersom han fandt jagten meget sjov og resultatet knap så spændende for det var jo altid det samme, først en hed omgang samleje efterfulgt af et knust hjerte for den andens vedkommende, nej se det var forførelsen var det spændende, selvom han ikke lige var ude på det med denne for han havde da godt hørt rygterne om hvordan deres far behandlede unge bejlere.
Da hun sagde at det snart var hans tur så han bare imod disken med personen foran ham der var ved at være færdig, men det betød jo at de snart skulle stoppe denne samtale, hvilket var en skam for han havde jo ikke nået at lærer hende mere at kende. ”Hvis de ønsker det kan de bare tage min plads i køen, jeg har skam ikke travlt for skulle bare hente noget” svarede han roligt med det charmende smil til delen med at det snart var hans tur men han havde jo allerede bestilt tøjet så han skulle allerhøjst hente det. Da han havde sagt det vendte han blikket imod hende igen ”Ja det skal jeg, skal de også med?” spurgte han roligt for selvfølgelig skulle han da med, han sagde meget sjældent nej til en fest for han elskede at begås i smukke omgivelser blandt smukke folk, og der fandtes ingen smukkere væsner end når man var til fest hos de rige og adelige. Men hvis hun skulle med til festen så havde han jo en chance for at se hende folde sig mere ud til en af de fester og så kunne han jo få chancen for at danse med hende også.

[Tamara Soul]

Kede ham eller ej. Hun var selv ikke vant til at lege den leg for hun gik ikke rundt og lurede på mænd eller forsøgte at komme i bukserne på dem. Så hun var ret uerfaren på det område. Let var hun dog ikke, chancen for at det ville lykkedes ham at komme i trusserne på hende var lige – ifølge hende – ret små, for ikke at sige slet ikke eksisterende. Af de rygter hun havde hørt ville hun uden besvær sige at han slet ikke var hendes type. Hans høflighed og charme var det klassiske hun så, det var jo den slags folk hun var omgivet af når hun tog til fester. Galante høflige mænd der forsøgte at komme i hendes nærhed, og som hun da nød at danse med men heller ikke mere. Hun var nok til det mystiske og ukendte, men på samme tid en mand der vidste hvad han ville have og som hun gerne kunne bruge kræfter til at holde sig fra ham og på samme tid holde ham på afstand. ”Det er venligt af Dem, er De sikker på at De vil det? Det kan nemlig trække ud med mig.. jeg skal til at designe og det tager tit længere tid” svarede hun spørgende. Han kunne jo selv vælge, men han ville nok komme til at vente i længere tid hvis hun overtog hans plads. Som han besvarede hendes spørgsmål omkring maskeballet smilet hun blidt ”Vi har fået en invitation, men jeg ved endnu ikke om vi tager med. Min far skal have fundet ud af om han har tid” svarede hun ”Men måske ses vi der?” det kunne være sjovt at forsøge at finde frem til ham, finde ud af hvilke maske han bar. Det ville helt klart være underholdende, måske skulle hun snakke med sin far? Overbevise ham om at de skulle tage med, og måske kunne hun lokke ham til at sende en anstandsdame med eller lignende hvis han ikke havde tid.