Were to go?

[Deleted]

Selv havde han det tilpas med sin bare overkrop, han tog hendes hånd blidt og nussede hendes håndryg med sin tommelfinger. En kærlig mand var han, mange kvinder havde prøvet at få ham til at bejle, men han var ikke interesseret i at få en kone og børn lige nu. Sam var jo kun 23 år, han havde massere af tid, lige nu nød han bare godt af livet som vinbonde. Planterne var så fascinerende, han elskede at være i markerne, nogen gange stod han op om natten bare for at være hos dem, synge for dem, spille lidt guitar.
[blue]"Så let slipper du ikke for mig."[/blue] Grinte han og blinkede til hende, så vendte han kluden og kunne mærke hvor hurtigt hun gjorde den varm, det var vidst godt han blev siddende så han kunne skifte den ud. Sam blev dog lidt uforstående, hvad skulle folk fra Darklia dog lave her og hvad skulle de på hans vingård? Det lod til at være noget som gjorde hende utryg.
[blue]"Der kommer ikke folk fra Darklia her, folk med mørke sind er ikke velkommen, de ødelægger harmonien vinstokkene har og bringer dårlig høst. De drikker vores vin jovist, men det kan de gøre til dem som har købt af os og sælger videre."[/blue] Kom det en smugle alvorligt fra ham, hans kærlighed til vingården, alt ved den, var stor, meget stor. Intet skulle ødelæggen den eller det hans familie i flere generationer havde skabt.

[Turo]

Turo små lo lidt da han sag hun ikke slap så let af med ham, "jeg hade på fornemmelse du ville sige sådan" hun smile svagt og lukke øjne, hun sov ikke hun hvile bare. hun mærke han skifte kluden og puset stadig en smule, det han sag om folk fra Darklia gjorde hende ikke meget for det passe jo enlig, men at det ville ødelægge hamonine i planterne gjorde hende trist "så burt jeg ikke blive.. jeg fra Darklia eller var.. man kan vist sig jeg land løs eller sådan noget" hun prøve at vær morsom men det lykkes ikke syntes hun, hun vente hovede igen og hoste før hun igen så på ham. at han nusse hendes hånd var rigtig dejligt, det minde om hendes mor. "jeg har ikke vær så tryg siden jeg var helt lille.. mens jeg stadig hade min mor" hun mærke et par tåre trille ned af kinderne, hun vente hovede og kigge ud af vinduet mod den smukke himmel, det hele virke så meget smukker her i Nirelia hun forstod ikke at folk fra Darklia ville ødelægge sådan et land så smukt, det var nok det hun syntes mangle meste i Darklia, skønhed og venlighed og for den sag skyld fred!! hun puste tungt som hun lukke øjne og endt med at døse hen og sov tungt mens hun puste i søvne for at køle ned.

[Deleted]

At hun sagde hun ikke burde blive fik ham til at ryste på hovedet.
[blue]"Selvfølgelig skal du blive, dit hjerte er af guld, det kan jeg mærke, så du høre bestemt her til."[/blue] Lød det stille fra ham mens han smilte blidt til hende, stadig nussede han hendes hånd og en gang imellem skiftede han kludens side indtil der ikke flere måder var at folde den. Det gjorde at han vred den i koldt vand og lagde den på ny på hendes pande og tog hendes hånd igen for at nusse den. Det gjorde ham glad at høre hun var tryg, for det havde bestemt været meningen. Nede i gården legede drengene rundt, men Sandy følte også at den ene havde brug for hun var i nærheden, så hun sad og strikkede tøj til de små drenge. Et par mokasiner ville også være godt for deres små fødder, nu hvor der var skarpe sten at finde rundt omkring, dog ikke på legepladsen. Derfor havde hun travlt med at holde den anden knægt ind for legepladsens område. Dog nød hun det, da det var dejligt afslappende i forhold til arbejdet i marken. Sam sad på stolen og sov, stadig med sin hånd i hende, han kunne nu godt lide en lur engang imellem og så var det lidt kedeligt bare at se på hende sove løs.

[Turo]

Gabriel var en rigtig krut ugle i forhold til sin bror, han prøve flere gange af gå på opdagelse på de små bar fødder uden for lege pladsen men blev hele tiden gænde tilbage igen, hvilke har ikke var særlig tilfreds med, damon tulle hvider med sit bygger rig, helt i sin egen lille verden mens han smile og da slotte var færdig gik han hen til kvinden og hev lidt i hendes tøj mens han pege på sit fint pynte slot der var dække med græs og blomster, han smile og så helt stolt ud. med et kom Gabriel løben med en pind og slog til damons slot, hvilke fik den lille damon til at græde for nu var hans fin slot jo helt ødelaget, Gabriel grine og svinge rundt med pinden og løb så mod damon der begyndt at løbe græden væk mens han kalde på sin Mor, hvilke Turo kunne hør ganske tydelig og begyndt at rør på sig "mh.. Damon.. ikke græd" hun fik sig sat op og følt det hele snorre rundt, hun skulle ud til Damon men lige nu gynge det hele og hun mærke hun skulle kaste op eller sådan føltes det, hun holdt sig for munden mens hun vugge lidt fra side til side og kunne høre den lille Damon kalde på hende mens han hyle.

[Deleted]

Det at knægten græd tog Sandy sig selvfølgelig af, hun tog ham op i sine arme og gav den anden en ordenlig skidebalde, for det kunne han ikke være bekendt. Så kiggede hun på sin søn som straks byggede et nyt som han kunne pynte. Her satte hun sig med ham og fandt ting til ham han kunne pynte slottet med. Sam lagde Toru ned igen og rystede på hovedet.
[blue]"Du er altså nød til at stole på min familie og mig."[/blue] Sagde han så lidt eftertænksomt, han skiftede kludens side og smilte så varmt til hende. Roligt kærtegnede han hendes kind og dækkede hende til igen med tæppet herefter. Det var vigtigt at hun tog den lidt med ro, han gav hende lidt vand i stedet for blod, for væske var nu det vigtigste for at hjælpe på feberen. Sam fandt nogle urter som skulle hjælpe på hendes feber og blandede dem i, det smagte ikke så godt, derfor blandede han også lidt druesaft i så det smagte godt.

[Turo]

"men.." kom det fra hende inden hun blev lagt ned, hun sukke. hun hadet ikke at kunne få lov og passe sin drenge, men igen hun skulle hvile og lidt tid fra drengen kunne også vær sundt, hun tog i mod vandet med urter og druge saft og nippe først til det, hun så en smule overrasket på vandet for den slags hade hun ikke smagt før, hun tømt roligt glasset og pust ud "tak" hun så på ham som hun studer lidt hans ansigt, hun kendt ham jo ikke personligt så hun vist jo ikke rigtig noget om ham, jo at han så godt ud det vist hun men det var en bi ting, "det virker som en stor familie i har her" sag hun stille og så bare på ham og prøve at få en samtale i gang. Damon snøfte og så på kvinden inden han så på slotte drengen bygge, han så tænken ud som han roligt placer de ting kvinden fandt til ham, som han sad og planlage hvordan det skulle se ud. Gabriel så vred på Damon, han følt alle altid holdt med ham og elskede ham mere selv hans mor, han gik lidt med sin pin og slog til blomster og sten med den mens han prøve at finde på noget og lave. damon smile som det ny slot blev færdig og så på damon og pege på det "se" sag han og smile sødt Damon var en rigtig charme trold på en søde og kærlig måde Gabriel var ved at vise han var modig og smart.

[Deleted]

Sandy var helt solgt til stanglakrids, begge drenge var så søde på hver deres måde og hun jublede til det pyntede slot og kappede i hænderne. Så så hun mod Gabriel som nok også gerne ville roses for noget, så hun gik hen til ham, og samlede lidt pinde sammen så han kunne bygge noget ud af det, hun viste ham hvordan. Markerne stod næsten tomme, kun små planter var dukket op fra den sunde sunde jord. Selve jorden havde været svær at gøre helt perfekt, for den skulle gødes hvert år inden de lagde noget i jorden og gøde i løbet af året så planterne blev sunde og voksede sig store og stærke. Til efteråret ville der være tons af druer som blev høstet og lavet til den sødeste saft eller vin, ja nogen gange solgte de også bare druerne og spiste dem selv selvfølgelig.
[blue]"Vi er en del, 8 voksne og 4 børn indtil videre, voksende, så vidt jeg ved. Der bliver planlagt flere børn fra Klara's side af og mon ikke snart der bliver holdt bryllup mellem Kimmie og hendes forlovede."[/blue] Hans blik var drømmende, han elskede at snakke om sin familie han elskede dem så højt og morede sig altid i deres selvskab, dog rejste han ind imellem, for at opdage nye ting der ville hjælpe deres gård. Sam så mod hende med et blidt smil, han havde lyst til at tage hende lidt ud, fri fra ungerne og lade hende smage lidt på at være kvinde igen og ikke kun en mor. For han havde set hans søskende have brug for det, bare så de kunne føle sig som andet end en kogekone hver dag.
[blue]"Hvordan har du det?"[/blue] Spurgte han så meget nysgerrig, for medicinen skulle have en god effekt og hurtig også.

[Turo]

Gabriel så lidt surt på kvinden for hun hade jo lige skældt ham ud, han så underne på pindene og så på hvordan hun bygge med det men det så ikke ud til at falde i hans intresse, men det fandt damon i steden for som kom hen til dem for at hjælpe hvor Gabriel skubbe sin bror ned på enden og gik bare hen og satte sig længer væk, damon sad med et dybt ulykkelig blik og begyndt at pive mens han gned sig i øjne, Gabriel ville mosle han ville gerne slog eller ødelægge ting det syntes han var sjovt lige for tiden, han gade ikke bygge og være kreativ. Turo lå roligt og lytte til Sam der snakke om sin familie, en temmelig stor familie måtte hun ind rømme. "det første gange jeg bare ser en familie der stør ind 3.." sag hun stille mest til sig selv som han spurt til hvordan hun hade det, "vis jeg siger jeg har det fint må jeg så komme op af sengen" spurt hun kækt og smile sødt "ej driller.. jeg har det faktisk beder.. meget beder ind før.. min mave gør ikke ondt.. men jeg har det stadig varmt" hun blev liggen i sengen og så ganske roligt på sam, hun hade ikke just behov for at føle sig som kvinde ikke i følge hende selv, hun ville ikke bare gør det med hvem som helst.. ikke mere.. det var slut hun ville ikke udnyttes på den måde så heller leve uden samvær med det modsatte køn på den måde resten af liv, for det kunne hun sagtens det var ikke noget problem for hende.

[Deleted]

Sam ville blot tage hende ud og spise, tale om voksen ting, grine, more sig, han havde skam ikke tænkt sig at hoppe på hende, sådan var han ikke. Faktisk havde sådanne tanker slet ikke faldt ham ind, det gjorde de sjældent med mindre han mente det var meget lang tid siden han havde fjollet rundt med en i høet. Han vendte kluden igen, så på hende med et glad smil, for det var godt af høre det hjalp det han gjorde for hende.
[blue]"Det glæder mig af høre Toru."[/blue] Kom det varmt fra ham, han ville dog stadig mene hun burde hvile sig et døgn yderligere inden hun kom ned og spiste med dem. Sandy nød at lege med Damon, men var lidt bekymret for Gabriel og hans sind, da det virkede en smugle mørkt, på måden han opførte sig, noget der kunne have med faderen af gøre. Så hun ville gerne snakke privat med Toru når hun kunne komme til det, altså når børnene sov igen, hvilket nok først ville være når de andre sov. Men så måtte det jo være der og hun måtte komme senere i seng. Sam grinte lidt.
[blue]"Og nej du må ikke komme op før jeg siger til unge dame."[/blue] Kom det gammelklogt fra ham som han lod som om han var en gammel vis mand, han grinte lidt igen og gik hen for at trække gardinerne for, så det blev lidt dæmpet med lys, han tændte dog en olielampe på svagt blus. Så puttede han hende godt og smilte kærligt ned til hende, han var en kærlig mand og behandlede gode folk godt.

[Turo]

Damon grine og hygge sig med Sandy og syntes hun enlig var meget sjov og lege med. dog så han hen mod sin bror, som han til sidste gik hen til og satte sig ved siden af, Gabriel kigge på en sten hvilke damon valgt og tag, han smile og rejste sig med stene og kaste den så godt han kunne, Gabriel var med det samme med på den og skyndt sig at find en anden sten for at se om han kunne kaste længer ind damon. Turo grine da sam lød gammel klog og fjerne et par tår der var komme på grund af hendes grine, hun pust let ud og smile "Tusinde tak.. for alt Sam du en ren engel" hun smile og følt sig mere træt nu hvor rummet blev mere dunkelt og til sidste døsse hun også hen varmen fra tæpperne og det dunkle rum var bare for effektive til at frem kalde træthed, hun smile en smule i søvne mens hun bare nød at vær bleven putte og kunne få lov til at få hvile rigtig ud for første gang side ja altid for selv ikke som barn hade hun fået lov at sove helt ud altid var der noget hun skulle hjælpe med, hvilke hun jo hade gjordt med glæde og stadig med glæde gjorde vis nogle hade brug for hende.

[Deleted]

Da hun var faldet i søvn smilte han bare, en engel ville han nu ikke sige, men det var jo op til hende hvad hun så ham som. Han forlod hende kort for at gå på badeværelset, han havde selv drukket en del på så dejlig varm en dag, så blæren skulle da tømmes. De hentede nyt blod, det var opvarmet og klar til hende til når hun vågnede. Og som eftermiddagen gik blev folk færdige med deres pligter, de trak sig tilbage og hyggede sig i deres huse. Drengene kom med Sandy hjem til hendes families hus hvor de fik lov til at lege videre og hun holdte ekstra godt øje med Gabriel. Sam gik selv ned og spiste lidt mad kort for at kunne holde sig hen over aftenen, mens de andre spiste fælles. Han havde tænkt sig at sove lige ved hendes side på gulvet i tilfælle af hun vågnede og havde det skidt. Lige nu følte han at hun var hans pligt at beskytte. Tankerne fløj lidt rundt, han kom op med mere druesaft til hende og varmt blod som de andre havde sørget for. Hvor mon hun kom fra og hvad var hendes historie?

[Turo]

Turo sov tungt, hun fornemme ikke tiden fløj hen over hovedet på hende. Damon opført sig pænt var kun de steder hvor sandy var eller hvor han blev sat til og lege mens Gabriel suse rundt for at under søget alt! og virkelig alt! han pille ved alt og han prøve at kavle op på tinge luske rundt se om han kunne finde 'skatte' som enlig tit bar var vaser eller hvad der nu var af pæn ting, for han lege sørøver lig nu så han menet han godt måtte 'låne' tingen. Turo vogne ved hun kunne lugte blod.. varmt blod! hun åbne træt øjne og hoste kort, selv om hun hade sove godt følt hun sig igen rigtig skidt til pas og meget træt, "mh dufter godt" kom det svagt hæst fra hende ind til hun rømme sig en smule og kom halvt op og side, "hvad er klokken enlig" hun gned sig lidt i det ene øjne som et andet lille barn og så træt på Sam som hun kunne mærke hun var sulten, det var enlig rart og hvide hun stadig hade apetit til blod, hun tænkt på drengen? mund de var okay? hun var meste bange for når de skulle sove om Damon kunne falde i søvne uden hende, han var jo så følsom. hun så på sam og kunne se han tænke "hvad tænker de på?" spurt hun roligt og slikke sig kort om munden for at fugte læberne.

[Deleted]

Det var rart at se hende vågen, men hun virkede mere skidt tilpas igen, nok manglen af mad, han smilte roligt og rakte hende det varme blod da hun var kommet op og sidde lidt. Ungerne havde det fint, selv havde de fået mad og var snart klar til at blive puttet. Sandy vidste hvor vigtigt det var for børn at vide deres forældre var ok, så hun bankede på døren med drengene ved sin side. Og da hun åbnede døren, lo hun blidt af drengenes handling. De fik lov til at give deres mor et godnatkys, inden hun tog dem og vinkede med et varmt smil. Det var tydeligt de var i gode hænder. Og de blev lagt i rummet ved siden af hvor Sandy vågede over dem, da resten af familien skulle bruge deres kræfter til dagen efter. Børnene skulle lære om vinen og de skulle på familieudflugt bagefter. Så dagen efter denne lød til at blive god. Sam smilte stort.
[blue]"Nattid for drengene som du kan se. Og jeg tænkte på hvor du kom fra og hvem du er."[/blue] Kom det bare direkte fra ham som han blev ved med at smile, for han kunne ikke rigtig lade være. De små fyrer var virkelig søde og hun var en skøn mor, så han nød at se hende omkring dem og omvendt, men de ville udmatte hende for meget hvis de skulle sove hos hende. Sam gik helt hen til sengen og gjorde kluden våd på ny, men vaskede hendes ansigt blidt, samt ned af hendes hals og kraveben, først nu lagde han egentlig mærke til at hun var en ret køn kvinde.

[Turo]

Turo så på ham som han direkte sag han tænkt over hvem hun var og hvor hun kom fra, hun åbne munden for at svar da sandy kom med drengen, damon knuge sig om turos hals mens gabriel bare ae hende på kinden, hun kysse damon på kinden og gabriel med og roste ham for at opfør sig så ekster pænt, hvilke fik gabriel til at smile en smule over legen ganske kort, damon så trist efter turo som de forlod rumme og vinke til hende, han hulke og ville heller vær ind hos turo det var selvfølige forståligt. turo tog lidt af blodt og nød det meget hun trængt til det. "Jeg stammer fra Darklia, født og opvokset der min mor død i en ulykke hun faldt ned af de trapper hun vaske, min bedste far passe mig til hans død, siden knogle jeg som rengørings kone ind til jeg mødet drengen far.." hun tav og så ned i skålen med suppe man kunne se der var had i blikket, sorg og frygt. hun trak vejre dybt for at samle sig før hun forsatte. "deres far er Greve i Darklia " sag hun så roligt og så på sam "han fik charme mig til hans seng.. hvilke resulter i Gabriel og Damon.. men han ved intet.. og han får det aldrig at hvide.. vis han hør det vil han tage dem fra mig.. fordi de vil vær arvinger på grund af deres køn" der begyndt at trille tår ned af hendes kinder, "jeg boede ind til nogle uger side så hos min gamle chef.. en vampyr ganske sød men.. han hade selv vær en del i gennem.. han ender sig.. og jeg kunne ikke forsætte med at lade min sønner vokse op bland alkohold og prosditueret.." hun gned sig i øjne en smule og puste ud og så på ham "tja race har du nok opdage.. mig og drengen er dræber.. vi bider kun dyr.. jeg har 1 gang bidt et væsen.. men det var fordi han overfaldt mig" hun så ned i blodet og fik det sidste spist ind hun gav ham skålen "tak for mad" sag hun stille og lag sig ned igen, mens hun vente på hans reaktion på hendes korte fortæling.

[Deleted]

Denne fortælling fik ham til at smile trøstende, uden at tænke over det, satte han skålen fra sig og satte den på natbordet inden han hev hende op i sin store favn. Det var nu rart at være der for andre end hans familie også, han elskede at være der for folk, han knugede hende blidt ind til sig og sukkede lidt.
[blue]"Det lyder ikke rart, men jeg forsikre dig om at ingen får lov til at gøre dig eller dine sønner noget som helst, jeg skal nok passe på jer. Hvis du vil, så må i gerne bosætte jer her, i kan lære at arbejde på gården."[/blue] Hans stemme var varm og betrykkende som altid, han nussede hende blidt i håret og smilte ned mod hende. Det var nu rart at yde omsorg på denne måde, han følte sig som en god person, noget han ønskede og nød. Sam tænkte slet ikke over at han kunne overskride hendes grænser og da han kom i tanke om det, slap han hende og så lidt undskyldende ned mod hende, han var en meget intenst person i bund og grund.