Were to go?

[Turo]

Turo nåde ikke rigtig at gør noget inden hun var i hans faven, hun blev lidt stiv et øjeblok i ren chok men slappe så af, for det var nu rart at blive omfagnet selv om hun slet ikke kendt ham som sådan og hun følt der for også en vis ubehag, at han sag de godt måtte bosætte sig der og lære omkring markerne lyst hun helt op og så på ham, "virkelig!" udbrød hun helt som et lille barn, det var nok resultate af hun hele gik sammen med sin børn. hun gave ham ja nok 100 kys på kinden og smile "jeg lover at gør mig umage" sag hun og smile før hun måtte bukke sig lidt og hoste hun holdt sig for munden og så på hånden hvor lidt blod var på "d-det kan ikke vær godt" mumle hun og kigge bare på hånden ind hun så på sam og lukke hånden en smule håbe ikke han så det selv om han nok hade kunne man vel håbe lidt, i mens var gabriel falden i søven men damon var lysvågen sad og små hulke og ville ind og sove hos mor, han kigge ud i mørket mens han pev "mora..mora" han håbe lidt på turo ville hør hans piven og komme ham til unsætning og gør ham glad, helst lade ham sov hos hende, men der kom ingen mor og lille damon følt sig for tabt i mørket og hulke lidt mere hjerte knusen og gned sig i øjne.

[Deleted]

Med et stort smil nikkede han bekræftende, han mente det skam og han vidste familien kun ville blive glad for en ekstra hånd. De fordelte altid opgaverne forskelligt så dagene aldrig blev ens, så igen blev belastet af det samme tarvelige arbejde. Hendes hosten og resultatet af hendes hosten fik ham til at se lidt alvorligt mod hendes hånd som han fik åbnet igen, han så mod hende med et bekymret blik. Det her gik bare ikke, han fandt noget papir og blæk frem hvor han begyndte at skrive løs, han ville sende byd efter en healer til hende, så hun kunne få det godt igen.
[blue]"Du holder bare ud, jeg vil ikke have så ung dejlig en person mister livet i min varetægt."[/blue] Sagde han så stædigt, mens han skrev løs. Inde ved siden af var Sandy gået hen til Damon, hun forstod godt hans savn og hvorfor han var så morsyg, hendes børn var også morsyge, trods deres alder. Hun holdte ham ind til sig og smilte varmt.
[white]"Din mor har brug for hvile, og hvis du ikke sover, får hun det aldrig godt min ven. Lige så snart din mor er frisk og på benene igen, så kan du tro hun nok skal være der. Men det er vigtigt at lade hende hvile lille skat."[/white] Hviskede hun betrykkende, inden hun begyndte at synge den vuggevise som var gået fra stemmebånd til stemmebånd i flere generationer.

[Turo]

Turo så på ham som han åbne hendes hånd igen og så alvorligt på hende, "det ikke slemt.. det faktisk beder ind det før hen tilbage i Darklia " mumle hun og så på ham som han nu sad og skrev løs på det stykke papir hun hade set komme frem, "ung og ung jeg er ca 22 eller er jeg bleven 23.. nej.. jeg var 20 da jeg vente drengen.. og de 2 år.. jo så må jeg vist vær 23" turo sad og tænke så det kange hun hade ikke holdt sin egen fødselsdag siden hendes bedste far død så hun hade enlig lige nu glemt hvor når hun hade fødselsdag, hun hoste lidt igen og valgt at gør det med lukke mund så blodt sank hun bar igen og lag sig tilbage i sengen, hun følt hun begyndt at brænde igen. "jeg tror feberne er på vej tilbage.." mumle hun og lukke øjne for at hvile lidt.
damon så på Sandy og hade protestere på bedste måde man nu kunne når man var 2 år og ville have sin mor, at hun begyndt at synge så ikke ud til at virke i starten men efter hånden faldt damon til ro og til sidst sov han tungt og lå slapt op af Sandy.

[Deleted]

Da han var færdig med brevet, så han roligt mod Toru med et mildt smil.
[blue]"Uanset hvad skal du have lægehjælp og jeg sender bud efter en nu, jeg har skrevet dine symptomer og tilstand, hvad der har været sket i dag og hvordan jeg ser det. Altså slemt. Der burde være en læge fremme i morgen."[/blue] Hans stemme var varm, men bestemt, han havde tydeligvis taget en beslutning han holdte godt fast ved. Med kærlig strøg fjernede han hendes hår så han kunne ligge en ny kold klud på hendes pande, han puttede hende god og kyssede hende på panden som tegn på at han ville komme tilbage. Så forlod han hende ellers for at gå ned til sine brevduer og sende en af sted med det samme. Sandy sad med Damon i rimelig lang tid inden hun lagde ham, bare for at sikre sig søvnen var dyb nok til at hun kunne gøre det, herefter lagde hun sig selv i sengen der stod ved siden af. Hvis det blev helt umuligt, måtte han jo komme op og ligge hos hende. Det ville da også være hyggeligt, ingen af hendes egne unger gad at putte med hende mere, hvilket gjorde hun fik lyst til at få flere børn. Så gammel var hun jo heller ikke af en dæmon af være... 42 var ingen alder! Sam kom tilbage med et tilfreds smil, han havde nu gjort sit bedste og kun det bedste var godt nok.

[Turo]

Turo lå bare med lukke øjne som han sag hvad han hade skrevt "mh okay.." mumle hun som hun mærke han lag den kolde klud på igen, hun mærke godt kysset på panden og smile et lille træt smile som hun dreje hovedet bare en smule og snart sov hun tungt igen, hun hørt ikke Sam komme tilbage hun hørt enlig ikke noget før hun hørt nogle kalde på hende, hun åbne øjne træt og kneb øjen sammen da rummet var lyst nu, så hun gætte på det var morgen, hun hoste igen og holdt sig for munden som hun kom op og side og tog sig til den ene side af maven den gjorde sind syg ondt i dag! hun bed tænderne sammen og puste en smule som hun så rundt for at finde ud af hvem det var der hade vækket hende. Damon og Gabriel hade være oppe tidelig, de var morgen mennesker lige for tiden og de hade kaldt efter sandy, de ville have mad og de ville lege de ville bare det hele men de trængt stadig til at få et ordenlig kar bad.

[Deleted]

Da morgenen faldt til, havde Sandy haft travlt med ungerne, hun havde jo været blevet færdig med deres nye tøj og det skulle de have på efter et bad. Dog måtte det vente til efter morgenmaden som de alle sad og nød, dræbere behøvede jo ikke mad op til flere gange på en dag, de spiste jo også normal mad. Egentlig hyggede Sandy sig noget så grusomt med de to små og det gik hendes mand lidt på for 3 blebørn havde sq været nok for ham. Stofbleer blev også skiftet i vildskab, der var allerede mere vasketøj end så meget andet. De lå i en kogegryde klar til at blive kogt og vasket.
Sam var selv stået nogenlunde tidligt op, for han skulle tage imod healeren, altså lægen, som kom og så på hende, da hun ankom, tog han varmt imod hende og viste vej til Toru's værelse. Her trådte de forsigtigt ind.
[green]"Toru, kan jeg få lidt liv i dig min pige? Mit navn er Laura, jeg er healer inde fra Nirelia, må jeg se lidt på dig?"[/green] Hendes stemme var rolig og blød, hun var en af de bedre og dyre healere som Sam havde fået fat i, for ingen skulle løbe om hjørner med ham. Et bekymret blik kom fra ham, for det var ubehageligt at se hende have smerter, nu hvor hun fik lov til at slappe af, virkede denne her morsmertestillende effekt jo ikke mere.

[Turo]

turo så mod healerne og trak vejer let og hurtig for det gjorde helves ondt! hun nikke bare og fik sig op og side helt så healerne kunne komme til at se på hende, i mens hoste Turo igen blod op i hånden og så virkelig sløj ud idag, det turo hade var stress der hade udvikle et rigtig grim mave sår som blødt og det var det turo host op, og feberne var på grund af infektioner, turo skulle hvile i længer tid og have urter mod smarter og infiktioner vis hun skulle blive helt rask. Damon og Gabriel nød tydelig vis opmærksomheden og da de kom i bad plaske de begge to som to lege syge hunde, og grine og syntes det var rigtig sjovt, så snart de var tørt og komme i tøj løb drengen af sted på de små fødder tydelig vis mere glad i dag også glad for hinanden og de var med det samme ud på narsteger, damon kravle under stole og sofaer for at gå på opdagelse, Gabriel prøve at kavle op på alt men hans råbe "jeg er pirat Grrrrr" han grine og hoppe på de ting han kravle op på mens han vifte med armen, mens damon sag "jeg en mus! piv piv!" han grine og kravle frem og skyndt sig at kravle under den næste ting

[Deleted]

Sandys 9 årige søn legede rundt med Gabriel, det var sjovt at lege pirat nemlig, mens Sandy sad og fandt lille Damon noget så kær og dejlig. Der var mange ting der gjorde hendes humør til flere børn spillede ind, det var så dejligt at tulle rundt med dem, passe og pleje dem, man blev jo helt forelsket i de små tossede unger. Hendes mand vendte øjne da han gik forbi, han og de to andre mænd der var der, pakkede en kæmpe hestevogn, de skulle ud i vinmarkerne og nyde en skovtur til middag.
Inde ved Toru stod lægen og tilså hende, trykkede rundt omkring for at finde ud af hvordan det hele stod til. Det var alvorligt, men ikke så alvorligt at hun skulle under kniven heldigvis. En masse fortalte hun både til Toru og til Sam, så fandt hun smertestillende urter frem som var lidt kraftigere end dem Sam havde haft, samt lidt sovemedicin i tilfælle af hun var helt umulig at få til at sove. Og så fandt hun det medicin frem som for alt i verden var det vigtigste at tage hvis det skulle gå væk. men inden da, stod hun med sine hænder over hendes mave og brugte sine healende evner så det værste gik væk og hun blot skulle have medicin i en uges tid før hun så småt måtte komme op af sengen. Sam nikkede og viste lægen ud, da han kom tilbage løftede han øjenbrynene.
[blue]"Det var noget af en omgang Toru, men mon ikke vi klare den sammen?"[/blue] Kom det fra ham, muntert og med et stort smil.

[Turo]

Damon grine og syntes det var at lege med Sandy og kysse hende på kinden når hun fange ham inden han grine og kravle af sted igen "misser kan ikke fang mig" grine han sødt og skyndt sig ind under en stol og fnise, Gabriel hoppe rundt sammen med den 9 årig søn og lod som om han skød efter ham og grine "Grrr skatten er min" lo han og kom ned på gulve og løb rundt. Turo gispe når healerne trykke hende i området ved maven og på maven, og brød sig ikke om det. hun mærke dog tydelig forskelle efter healerne hade brugt sin evner på hende, hun hade det meget beder i forhold til før, men var stadig skidt til pas. hun åbne øjne og så mod sam med et mere rask blik, "det jeg sikker på vi gør" hun smile blidt og pust "mh.. du ved godt du ikke behøver side hos mig nu.. du har jo nok arbejde i for vejen.. jeg kan altså passe på mig selv at du ved det" hun smile drillen og blev liggen bum stille for ikke at få det til at gør ondt igen, hun kvalt et gab og trak tæppe op under hagen og hade mest lyst til at sove igen og bare drømme om et eller andet.

[Deleted]

Det ville næppe gøre ondt igen, det var jo fikset, nu manglede hun bare at hvile sig og tage den medicin der skulle til før at hun kunne komme op på sine ben igen. Et sted havde han mest af alt lyst til at blive, men han havde jo også sin gård at tage sig af, der var vin der skulle laves, eller der skulle gøres klar til at de kunne lave den til efteråret. Omme bagved selve gården var en kæmpe hal, her var der store kogeaperater som han selv havde opfundet, så de kunne lave meget vin på en gang. Dog krævede det at de skulle presse saften ud og det gjorde de altid i fællesskab, med rene fødder og op på en kæmpe træsi og træde saften ud af druerne. Noget Sam altid glædet sig til, for det tog ofte mange dage, men det var sjovt og de endte tit med at have en smugle leg med det. Specielt børnene som rendte rundt og spiste af druerne. Sam smilte varmt, han ville nu gerne kunne være begge steder på en gang, så i løbet af den uge som endte med at gå, stormede han frem og tilbage, men det gjorde ham nu intet, det var god træning for ham.

[Turo]

Turo lå blot i sengen den uge, tog sin medicien kommenter på sam hele tiden løb frem og tilbage da hun syntes han skulle blive ude og arbejde og hele tiden for hun kunne godt klar sig selv. Turo kunne også mærke at hun dag for dag fik det meget beder og enlig efter en uge stod hun op om morgen og strakt sig, hun smile og var noget så glad for at slippe for sengen! nu kunne hun enlig vær sammen med sin drenge og lave noget fornuftig! Damon og Gabriel hade opført sig nogle lunde pænt for det meste men jo der hade da også vær nogle letter slemme episoder hvor Gabriel var bleven en smule for voldlig og hvor Damon hade vær så ked af det at han gemt sig rigtig godt for alle men heldig vis hade de fundet ham, idag var Damon gået ud i marken hvor han endt med at farevild mellem vin stokkene og sad til sidste under en af dem og hulke mens han holdt fast i den trøje han hade på, i mens Gabriel drøne rundt og råbt om alt muligt, nogle af tingen var ikke pæn ord. Turo kunne godt hør ham og var ved at skifte til det tøj som hun hade fået af sam mens hun tænke over hvad hun skulle lave når hun tråde ud af rummet, for sam hade ikke vær der i nu og tjekke hende hvilke under hende men hun prøve ikke at tage det alt for tungt.

[Deleted]

Ugen gik egentlig i sædvanlig stil, men der var bare lidt mere at se til med drengene, dog var det kun for Sandy og hendes datter. Der var jo ikke altid så meget at lave, men de kunne altid forberede og dyrene havde brug for opmærksomhed hver eneste dag. Da Sam så hun var på benene, smilte han stort, det skulle nu blive rart at have flere hænder, desuden gjorde han gerne en god gerning i at lade hende leve der sammen med dem. Og hendes sønner ville blive mænd, stærke og gode til at hjælpe med det fysiske hårde arbejde.
[blue]"Velkommen op på benene."[/blue] Sagde han så med et grin, han havde hentet alt det hun havde brug for og gjorde klar til at vise hende ordenligt rundt på stedet. Der var meget at vise, han gav hende en fantastisk rundtur, forklarede hende hvordan alt forgik og præsenterede hende ordenligt for hele familien. Så viste han hende hvor han ville bygge et hus til hende og hendes børn, de skulle jo gerne have deres eget, men var velkommen til at spise fælles sammen med hans familie. Sådan gik han og forberedte hende på et liv her på vingården.

//out

[Turo]

Turo så på Sam som han kom ind til hende, at han grine fik hende til at smile for det var nu en dejlig latter, hun fuldt roligt med ham som han vist rundt, lytte opmærksomt og prøve at forstå det hele. at han vist hende hvor han ville bygge hus til dem hade fået hende til at protester for de kunne sagtens nøjes med et gæste værelse, men det var tydelig at det ikke blev sådan og hun sukke bare og endt med at kramme ham og takke ham mange gange, live på denne gård ville blive godt ikke bare for hende men også hende sønner, enlig hade hun fundt et hjem.. et rigtig hjem

//Out