Hot as Hell

[Maka De Silver]

Det føltes allerede til at det blev et år fyldt med varme, en forbandet varme der gjorde folk og dyr dovne som en i bare pokkers. Denne dag var da ikke anderledes fordi solen havde skinnet højt hele dagen og næsten ingen vind havde rørt sig så det havde bare været varmt konstant og dermed svært at finde en ordentligt kold skygge, hvilket nok var grunden til at mange var blevet inde hele dagen men det havde Maka ikke ligefrem fordi hun ikke rigtigt havde noget sted at gå ind, så hun havde tilbragt den i skoven og nu hvor solen var gået ned for nogle timer siden så havde denne rødhåret kvinde endelig bevæget sig væk fra skoven for at komme ned til floden og egentlig bare slappe af, fordi alle de søer og åer hun var stødt på i løbet af dagen var optaget af dyr eller så var der nogle mennesker som badede i dem, men nu var det jo snart tid for folk at sove så hun kunne lige snige sig ned til floden og tage et bad fordi det trængte hun til efter sådan en varm dag hvor hun hovedsagelig havde lagt og dovnet i skyggen af et træ.
Nu hvor det var aften virkede vinden også til at komme for en blid kold vind kom sammen med køligheden fra mørket, så et lettest suk undslap Makas læber da hun smed det meste af tøjet på bredden, med andre ord hendes top og de korte bukser som hun havde købt på grund af lange bukser og lange trøjer bare var udholdeligt i denne varme. Så det eneste hun egentlig havde på var en top der kun lige dækkede hendes barm og et par trusser fordi hun helst ville have det mest private dækket. Våbnene sammen med hendes tøj lå oppe på bredden selvom hun da havde taget den mindre dolk med sig ned til floden og lagde den i dækning af nogle siv så hun altid ville kunne komme til den i tilfælde af nogen skulle overraske hende.
Hun stak først den ene fod lidt ned i vandet og mærkede det kølige vand så hun smilte helt sagligt for sig selv inden hun helt gled ned i vandet nær en sten som hun brugte til en slags pude da hun bare lå og nød køligheden. Nok var hun halvt vampyr og ikke rigtigt kunne mærke forskel på varme og kulde men denne dag havde alligevel været alt for varm så nu skulle hun kvikkes op med noget kold vand til hendes krop inden hun skulle ud og jage efter noget blod.

[valentino]

Sommeren var over dem igen. Den værste tid for Valentino. Han blev altid nødt til at blive indenfor og sove så pokkers sent og nætterne var altid så korte så i sommertiden lavede Valentino ikke andet end at sidde i hans mørklagte palæ og lave skrivebords arbejde for Zill som han så fik en løber til at løbe op på slottet med for at Zill kunne se det og skrive tilbage til ham som løberen også måtte levere. Udover det brugte han meget tid på bare sidde og filosofere og skrive sine tanker ned.
Nu var solen endelig på vej ned og da den var væk tog Valentino de første par skridt ud fra sin villa for at nyde natten lidt. Han havde fået forvildet sig ud i skoven og endte op ved en flod. Han besluttede sig for at sidde nær et tre og skrive lidt på han medbragte papirer. Han lagde ikke mærke til den kvinde som smuttede i vandet ikke mere end et par meter fra ham.
Han kiggede kort ned på hans støvede sorte støvler og skrev sig bag øret at de skulle renses. Udover det var hans tøj dog meget pænt. En meget pæn rød skjorte og nogle nydelige sorte bukser. Han havde også sit sværd med bare for en sikkerheds skyld men det lå dog et stykke væk fra ham. Men ikke længere end at det sagtens kunne nå hans hånd.

[Maka De Silver]

Vandet føltes så skønt imod hendes hud, både den bare og selv den der var dækket for hun havde jo ikke ligefrem vandtæt tøj på så det blev ret hurtigt gennemblødt, ikke at det gjorde hende noget for det var jo bare så private dele var dækket i tilfælde af at der kom nogen forbi og så hende for hun var jo en af de mere generte typer der helst ikke ville vise sig nøgen overfor nogen som helst.
Hun lukkede kort øjnene for at nyde kulden omkring hende men lyttede dog også til naturen omkring hende hvilket var grunden til at hun hørte nogen komme gående, men reagerede ikke ligefrem til at starte med på det fordi hun håbede lidt at de gik forbi men skridtene stoppede så hun åbnede igen øjnene igen med et lidt irriteret udtryk for hun kunne da bare ikke få fred nogen steder! Det var ret typisk som hun altid skulle støde ind i folk.
Så for at se lidt diskret hvem det var valgte hun at svømme lidt ud og så vende lidt rundt for at se hvem det var, dog uden større reaktion fra hende lod hun bare øjnene spejde over landskabet, eller rettere det hun kunne se af den for der var ind i mellem en mindre forsamling siv i vejen, hvilket også var grunden til at hun kun lige så hovedet på personen. Hun sank en smule mere ned så hendes mund var under vandets overflade men det var mest fordi hun ikke ville have at personen skulle opdage hende før hun fik chancen for at få hendes tøj og åben igen.

[valentino]

Han sukkede kort da han ramte jorden og sad ned nedenunder et træ. Han skrev kort nogle ord ned inden hans ører opfangede noget. Han var ikke sikker på hvad det var men han lagde stille og roligt papirerne. Han sad og kiggede ud over vandet alt imens hans hånd fandt en sten. Han kastede den ud i vandet i retning af nogle siv. Ikke fordi han forventede at der var noget det var mere tidsfordriv. Det kunne også bare være en frø men det kunne nu være meget sjovt vis han ramte den. Bare for at høre dens forskrækkelse. Efter han havde kastet den tog han fat i sine papirer igen. Det var en mindre detalje og han blev nødt til at komme videre med at skrive de notater ned som skulle bruges imorgen når han nu alligevel skulle være inden døre hele dagen og først kunne komme ud om aftenen.

[Maka De Silver]

Stenen der fløj imod hende gjorde at hun tog en mindre dukkert for at undgå at blive ramt for hårdt af stenen, så under vandet så hun den glide forbi hende inden hun dukkede op ved vandets overflade, hvor hun igen kiggede imod den fremmed inden hun sprang en smule tilbage og tog nogle svømmetag længere ud i vandet fordi hun ville i et bedre dækning i form af en større sten, for den gav nok mere beskyttelse end de siv som jo bare bøjede sig når en sten røg imod hende. Dog tænkte hun ikke over man nok kunne høre hendes svømmetag, men hun ville altså bare have mere afstand til denne mand der åbenbart mente det var morsomt at kaste med sten imod det ukendte, men hun ville altså ikke være hans skydeskive for hun var ikke sikker på om han egentlig havde set hende tidligere eller ikke.
Da hun var kommet bag den større sten så hun lidt væk fra den fremmed og over mod hendes ting som hun jo gerne skulle have fat i inden han selv opdagede dem, men det ville jo være alt for afslørende hvis hun svømmede hen imod dem eftersom han nok ville hurtigere kunne få fat i dem end hun kunne, så blikket gled tilbage til ham for at holde øje med ham.

[valentino]

Hans opmærksomhed var langt fra fra vandet igen. Han forventede bare at det var en frø som han havde opfanget. Stenen var halvvejs for at tjekke det og halvvejs for sjovs skyld. Han hørte godt nogle kraftigere svømmetag men der gik noget tid før han reagerede på dem. Han lagde noterne i sirlig orden ved det træ han sad ved og kiggede igen ud på vandet. "Kraftige svømmetag for en frø" mumlede han. En smule højt så eventuelle lyttere kunne opfange det. Selvfølgelig kunne det være alt muligt der kunne være i den sø som man ikke vidste fandtes men umildbart var det ikke en trussel. Han spejdede dog en smule mere over søen. Han blev jo nød til at finde ud af om der faktisk var en trussel eller om det bare var ham der var ved at blive alt for naiv.

[Maka De Silver]

Hun betragtede ham stadig fra hendes gemmested inden hun kort lod blikket glide over til hendes ting og så hurtigt tilbage igen på ham, inden hun tog en beslutning og dermed en lettere dyb indånding før hun lod sig synke ned under vandets overflade stille og roligt for ikke at lave noget lyde eftersom hun regnede med han havde hørt hende siden han havde rejst sig op.
Under det mørke vand svømmede hun tættere på bredden fordi hun ville have hendes ting, eftersom hun nærmest var forsvarsløs uden, dog kunne hun godt finde ud af nærkamp men hun fortrak nu en gang at have hendes våben eller i hvert fald at have mere tøj på, lidt sart havde man vel lov til at være overfor fremmed mænd selvom det jo kunne være at det ellers ville have komme hende til fordel at være letpåklædt så ville hun nu ikke undersøge det. Hun svømmede mod kanten men da bunden begyndte at komme tættere på dukkede hun mere op ved overfladen og nærmest løb hen til hendes ting i håb om at få fat i dem før ham.

[valentino]

Han hørte godt noget dukke under vandet mens så blev der stille. Han rakte hånden hen imod sit sværd som lå lidt væk fra ham men hurtigt var det i hånden på ham. Han satte sig så ned igen og lagde sværdet foran sig og så yderst fredelig ud. Hans blik var som en høgs der prøvede at finde sit bytte men det var ikke rigtigt det han havde tænkt sig. Han ville bare se hvad det var som åbenbart frygtede ham. Pludselig hørte han noget der mindede om løb og det tog ikke langt tid at finde ud af hvor larmen kom fra. "Jamen jamen hun havde da ikke behøvet at flygte fra mig tværtimod." Det var meget tydeligt han talte til sig selv. Nu havde han da ingen planer om at slås på nogen måde. Istedet for at rejse sig op blev han bare siddende og kiggede på hende uden at lægge skjul på det.

[Maka De Silver]

Selvom den fremmed mand ikke virkede videre interesseret i hende skyndte hun sig hen til hendes tøj og samlede dem op for at gemme det værste af hendes krop og sørgede for hendes våben også var tæt på hende inden hun gik om bag en større busk med blikket rettet imod ham hele tiden. ”Jamen det gør hun”

[/color] svarede hun bare for hun havde jo lidt forbedret hørelse end et normalt menneske på grund af vampyr delen i hende men det var jo heller ikke voldsomt meget. Hun lagde tøjet og våbnene ned på jorden igen bag busken og holdt hele tiden øje med ham imellem grenene mens hun tog hendes tøj på, selvom det ret hurtigt blev vådt igen men det måtte hun jo bare tage med for det var vel bedre end han fik at se alt for meget bar hud. Selv hendes våben blev sat på plads igen så hun kunne være klar til angreb, hvis han altså alligevel ombestemte sig og besluttede sig for at angribe hende.
”Du er vampyr ikke?”[/color] spurgte hun bare uden nogen videre formel tone eller noget, for hun brugte ikke sådan noget men man kunne nu godt høre en smule afsky i hendes stemme da hun ikke brød sig særlig meget om vampyr til trods for hun var født af en.
[/blockquote]

[valentino]

Han sad kort og kiggede på hende men hun blev lidt kedelig da hun dukkede om bag busken. "Du passer ikke på. Jeg kunne have slået dig ihjel 3 gange indtil videre" han lød næsten skuffet. Han havde lidt en plan med de mennesker han fandt. Eller de væsener han fandt. Han måtte finde nogle mennesker som ikke var helt uduelige til at starte noget op. Men om hun skulle være en af dem vidste han ikke. Hun skulle i hvert fald trænes først. Da hun snakkede til ham sad han og skrev sine tanker ned. Han havde dog hele tiden et halvt øje på hende. Han fortsatte med at skrible ned et stykke tid og lagde så sin fjerpen fra sig og kiggede på hende. "Jo det er jeg faktisk. Godt opdaget. Var det måske fordi jeg var ude om natten og jeg spottede dig der gav dig indtrykket sarkasmen var tydelig. Han prøvede at skabe en reaktion fra hende. Han måtte se om hun var af den rette støbning.

[Maka De Silver]

Det kunne godt være hun var kedelig når hun gik om bag busken, men hun var altså ikke en af de kvinder som med glæde smed tøjet foran mænd, til det skulle hun altså stole meget mere på dem før hun ville gøre det, eller så skulle de vidst have et eller andet over sig som Brahm havde haft det for hun anede ikke en gang hvordan det var gået til den gang.
”som om”

[/color] mumlede hun bag som hun fik spændt bæltet omkring hendes liv for at holde tøjet ordentligt på plads og dukkede op ved siden af busken som hun så imod ham med de blå øjne der ikke viste særlig mange følelser, udover en anelse irritation fordi han havde forstyrret hendes bad som hun havde haft trængt til hele dagen nærmest, men det var der jo ikke noget at gøre ved nu for hun ville ikke bade foran ham. ”Nej dit hjerte banker ikke og du har ikke nogen åndedræt”[/color] svarede hun blot selvom hun godt hørte sarkasmen men det kunne hun ikke rigtigt tage sig af fordi det egentlig bare lød dumt eftersom hun selv var ude om natten og det gjorde hende ikke ligefrem til vampyr.
[/blockquote]