En dejlig lille sag

[Deleted]

Mørket flakkede om ham, han elskede det og sad i sin kutte godt gemt, da han ikke ville opdages. Hans job som kriger var lagt lidt bag ham, men der havde heller ikke været brug for ham jo. Dog kom det nok snart, Nirelia havde svært ved at holde sine aftaler syntes han, men det var nok bare ham. Gambit's blik gled hen over hans vej, han sad på en simpel hestevogn med lad, ingen kabine. På ladet var et smukt stykke møbel i udemærket kvalitet, han havde hvert fald tjent en del på hans fustrationer som var kommet ud i disse handværker som han solgte. Et sted søgte han vel efter at være en ærlig og redelig mand, gøre det rigtige. Selvom hans gambling og druk, horen ikke var blevet en skid bedre, men han tjente da ærlige penge nu. Da han nåede frem til kroen var halvdelen af natten gået, og han skulle mødes med en kunde natten efter for at sælge sit værk. At bære møblet med sig ind var jo intet problem, så folk gloede noget da han kom ind med en komode på skulderen. Stadig dækket af kutten gik han hen til baren for at få et værelse, da han fik nøglen, var det første han gjorde at stille komoden der op, den gad han ikke slæbe rundt på på den måde. Gambit havde stadig kutten på da han igen kom ned fra sit værelse der skulle beskytte ham om dagen. Roligt satte han sig i et hjørne i mørket, han ville egentlig helt ikke forstyrres, men hans blik faldt dog på et let offer at tage med sig op på værelset og hygge sig lidt med. Han sad roligt og studerede hende, hun var godt fuld eftersom natten var gået hen og kun have et par timer tilbage af sig. En tjener kom hen med en fadøl til ham, han nikkede som tak og holdte øje med pigebarnet han havde et øje til.

[Neimi Silvertung]

Nok ville solen snart stå op, men noget i denne unge kvinde sagde at hun ikke skulle sove nu eftersom det var længe siden hun egentlig havde set solen stå op i horisonten, så hvis hun gik i seng nu ville hun med sikkerhed gå glip af det. Men igen hun ville ikke rigtigt kunne gå i seng eftersom hun ikke havde en seng at sove i, så det måtte hun jo skaffe først hvilket var grunden til at hun nu søgte hen til en af de større kroer, nemlig kroen Inn, efter en næsten helt dag hvor hun bare havde vadet rundt på markedet og gjort forskellige småjobs som hun kunne tjene lidt på enten med mad eller med penge, for hun havde opdaget at det med at være lommetyv ikke gik så godt for hende mere, det var som om hun havde mistet grebet på det punkt og hun kunne ikke holde ud at have et job i længere tid fordi hun enten blev irriteret på det ene eller det andet så det holdt ikke jo ikke i længden men så var det fint nok at tage nogle mindre jobs.
Men lige nu var hun egentlig en smule træt, men så ville hun bare købe noget at spise og drikke og så skulle det da nok gå. Et stille træt suk forlod hendes læber da hun åbnede døren ind til kroen og trådte ind, kun iført en brun kjole med en lidt mørkere slags vest på som gjorde hun fik formerne lidt mere frem. En ung rødhåret mand trådte ind efter hende og lagde en hånd på hendes ryg som han førte hende op til baren, et stille sødt taknemmeligt smil sendte hun imod ham da hendes øjne kort så ind i hans grønne øjne inden de igen forsatte deres gang op til baren, hvor de stillede sig og han bestilte noget mad og drikke til dem begge, inden de gik hen og fandt et ledig bord som de satte sig ved. Efter sådan en varm havde den unge mand ingen skjorte eller trøje på så hans overkrop var bar men han havde dog nogle korte bukser på selvom han lignede en der godt kunne finde på at smide dem fordi han stadig havde det varmt og det at han var ilddæmon så han var lidt varmere end normalt.
Da de kom ned at sidde lagde han en arm om hendes skulder og trak hende ind til sig, noget hun gjorde frivilligt som hun lagde hovedet imod hans skulder og halvt døsede hen men han lagde så en hånd under hendes hage for at få hende til at vågne igen, så hun glippede kort med øjnene inden hun så op på ham og smilede undskyldende til ham.

[Deleted]

En vældig bekendt lugt fik ham til at spærre øjnene op, hvorfor pokker kunne han ikke slippe for den kvinde? Gambit trak kutten længere ned over sit ansigt, han så mod hende og den mand hun gik med, han kunne få kvalme af at se hende med mænd på den måde, men han var jo ikke bedre selv. Følelserne for hende var ikke helt væk, men de havde været godt på vej og han undertrykte dem meget godt. Roligt sendte han et smil til kvinden som vel egentlig var mere en pige, da hun så meget meget ung ud, det charmerende smil fik denne fulde unge kvinde til at rejse sig og gå hen til ham i hjørnet. Her satte hun sig på hans skød og hviskede til ham, nogle ord som fik ham til at smile så tænderne blev vist, noget der fik hende til at blive endnu mere interesserede. Kvinden kunne ikke dy sig, så hun fjernede hans kutte og strøg ham med håret, Gambit gik en smugle i panik og trak den over hovedet igen i håb om at Neimi ikke havde set ham. Med et fast greb, løftede han kvinden som hvinede godt og grundigt fuld, hun sprællede med benene som hun grinte og fandt sig i at han løftede hende for at gå op på værelset. Da han gik med hende, så han over mod Neimi, bare for at holde øje med hende og skyndte sig så op til værelset hvor han satte kvinden ned og prøvede at få nøglen frem. Dog var det ret besværligt da kvinden blev ved med at røre ved ham, kærtegne ham, nappe ham i øret.

[Neimi Silvertung]

Egentlig havde hun ikke set Gambit, men hun havde nu heller ikke kigget efter ham fordi hun regnede med at han blev i Tortuga da der nok ikke var noget her ved grænsen som kunne være interessant for ham, da slet ikke hvis han forsøgt at holde afstand til hende ligesom hun egentlig havde forsøgt at holde afstand til både Tortuga og landet Darklia fordi hun ikke rigtigt ville risikere at støde ind i ham eftersom hendes følelser for ham ikke helt var væk og det kom de nok ikke rigtigt selvom hun havde forsøgt at ligge det bag sig så havde hun til tider taget sig selv i at tænke på den mand.
Men lige nu virkede hun mest af alt til at fokusere på den mand hun nu en gang var sammen med, og så man godt efter på hendes fingre kunne man se en ring på ringfingeren ligesom han havde en ring på. Dog så hun væk fra ham da en kvinde hvinede og grinte, men hun regnede bare med at kvindemennesket var fuld og hun havde vidst ret da hun så over mod kvinden og en hætteklædt mand med et lettere træt blik, inden den rødhåret igen fik hendes opmærksomhed meget kort før maden kom hen til dem og manden tog bakken med mad og de begyndte at gå oven på fordi de kunne lige så godt spise på værelset eftersom manden ikke virkede til at regne med at Neimi ville kunne holde sig vågen efter sådan en lang dag. Så de gik bare roligt oven på hvor de igen så kvinden med den hætteklædte mand der virkede til at rode efter nøglen eller noget men Neimi så kun kort på dem inden hun gik hen til værelset ved siden af og låste op og vendte sig rundt som hun kort kyssede ham på kinden og tog bakken fra ham fordi han lige skulle hente noget neden under, så han smilede bare til hende og forlod hende inden hun selv gik ind og lod døren stå åben fordi han nok snart ville være tilbage, så hun satte bakken på et af bordene inden hun gik hen til et fad og en kande med vand for at blive vasket en smule inden maden. Et stille suk forlod hendes læber for hun følte sig umådeligt træt både i hovedet, kroppen men også i sjælen, nogen gange var det så slemt at hun overvejede hvorfor hun overhovedet var blevet malet for der havde jo ikke været nogen videre grund til det mere.
Hun så sig ind i spejlet der hang på væggen og sukkede stille inden hun begyndte at synge en lettere trist sang meget stille fordi hun regnede med at hun var alene og folkene ude på gangen var gået ind i deres rum..

<- sangen hvis du kan forstille dig den på dansk

[Deleted]

Kvinden småstønnede i hans øre bare for at tirre ham og det hjalp ikke ligefrem på at finde nøglen, så da han havde opgivet lidt, valgt han at hive fat i hende og presse hende op mod døren. Han tvang hendes hoved til siden ved at rive fat i hendes hår, han kyssede hende krævende på halsen så hun gispede efter vejret og lo småliderligt.
"Og lad mig så finde den nøgle." Hviskede han begærligt, inden han så hen mod døren hvor Neimi var gået ind. Et sted pinte det ham at vide hun var med en anden, men hvad kunne han gøre, de to var en sikker skandale og hvis hun troede han ville lege far, mor og børn med hende kunne hun godt tro om igen. Gambit fik revet kvinden væk som bare stod op af væggen med et sagligt smil og drømmende blik, han fik hevet nøglen frem og åbnet døren. Da de kom derind, kastede han hende nærmest over på sengen, før han sparkede døren i bag sig og hoppede over hende med et begærligt blik. Som han var godt i gang med at flå tøjet af hende, ja rive det i stykker faktisk, hørte han Neimi synge, han bankede opgivende hovedet ind i sengegærdet. Det var da det største turnoff. Med et par faste og beslutsomme bevægelser, smed han den fulde dulle ud fra værelset, hun stilte sig til at flæbe og banke hårdt på døren.
"Gambit det kan du ikke være bekendt!" Hylede hun dybt ulykkeligt. Kort efter åbnede han døren, tog hårdt fat i hendes hals og så koldt på hende, som var han parat til at slå hende ihjel, så meget for at være skjult, navnet Gambit var kendt rundt omkring, han skyldte stadig en del penge væk og var jo ved at rode bod på det. Selvom han skyldte mere og mere, da hans gambling var en stor del af hans liv når han var fuld, hvilket han var rimelig meget for tiden. Dog ikke nu.......
"Sig mit navn en gang til og det bliver det sidste som forlader dine læber ud over dit sidste åndedrag!" Hviskede han koldt, inden han slap hende ved at smide hende mod gulvet. Her lå hun og tog sig til halsen mens hun hulkede og gik med sit halvflået tøj mod baren og en mulig ny sovekammerat. Med et irriteret suk besluttede han sig for at stille sig der i døren, det ville ikke undre ham hvis han under alle omstændigheder kom til at høre for dette, så han kunne vel lige så godt få det overstået. Hvem, hvad eller hvorfor, vidste han ikke, men et eller andet ville komme, det vidste han da.

[Neimi Silvertung]

Hvad der skulle til at ske ind i rummet ved siden af anede den unge Neimi intet om, ej heller at hun lige havde gjort at en kvinde blev smidt ud af værelset, for hun havde jo ikke lagt mærke til hvem der var gået derind og hun havde jo bare passet hendes egne ting med en lettere trist tone over sig men hun var jo både træt og trist det meste af tiden når hun ikke havde et eller andet at give sig selv og lige nu ventede hun jo bare på at hendes såkaldte forlovede dukkede op igen.
Det var da først at hun hørte kvinden hulke ude på gangen at hun rettede hendes opmærksomhed kort imod døren men rystede så på hovedet før hun hørte en dør blev revet op at hun gik hen til den åbne dør og så ud i det Gambit havde hænderne om kvindens hals. ”Hvad er det dog du gør? Slip så kvinden, sådan behandler man ikke folk..!” sagde hun en smule skrapt for det var da ikke en pæn måde at behandle damer på, selvom det ikke ligefrem var fordi hun så en luder som en dame men så en kvinde da. Da han så slap kvinde rystede hun bare på hovedet igen og trådte ind i hendes værelse igen og egentlig mest af alt virkede som en der havde mistet hukommelsen omkring ham igen, selvom hun ikke havde det for hendes hjerte havde gjort et hop da hun havde hørt navnet og endnu et da hun havde set at det var ham, men hun valgte at forsøge at spille skuespil overfor ham fordi hun egentlig ikke magtede at skulle til at finde en ny kro at være på. Dog tænkte hun ikke lige over at han nok ville høre at hendes hjerte bankede hurtigere da hun så ham men hun kunne ikke ligefrem være rolig når hun jo ikke havde glemt ham og hun valgte ikke helt at gøre det fordi hun regnede med at det ville gøre hende stærkere på et tidspunkt, selvom det ikke virkede sådan lige nu.
Hun gik hen til fadet igen og vaskede hendes hænder endnu mere fordi hun igen følte sig beskidt men ikke var det, for det var bare inden i hun følte sig beskidt.

[Deleted]

Det at hun kom ud og blandede sig irriterede ham rimelig grusomt, og han skulle til at råbe af hende, sige knapt så søde ord, men endte med at lytte til hendes hjerte i stedet. Gambit havde det ikke godt med at være i nærheden af hende og selvom hun prøvede at benægte hun kendte ham, så var det jo ikke lige det som han havde brug for når han kunne høres hendes krop reagerede anerledes. Et sted var det jo lidt sørgeligt, hvorfor ikke bare se ham i øjnene? Et kort grin kom fra ham da et flok mænd kom op og bad ham om at pakke sine ting og skrubbe af, da de ikke fandt sig i den opførsel her, for det var bestemt ikke Darklia han var i længere. Gambit lo bare og rystede på hovedet, så måtte han jo finde et andet sted, men han havde ikke meget tid. Da han vendte rundt, puffede en til ham som en slags hån, noget han ikke skulle have gjort, for Gambit tog fat om hans hals og glemte til til han var småblå i hovedet, gav så slip så han kunne få vejret og lod så sine fingre og negle bryde hans hals ved at grave sig dybt ind. Da manden så faldt død om, trådte de fleste tilbage.
"Andre der mener de har pligt til at hjælpe mig på vej eller må jeg godt klare den selv her fra?" Spurgte han med et hånligt smil imens han suttede sine fingre rene og gik ind efter sit møbel, der var nok et forladt skur eller lade et sted hvor han kunne gøre alt for at redde sin egen røv. Gambit tog møblet på skulderen og gik ud af værelset, over den døde mand og de traumatiseret folk inden han forlod kroen for at finde ly for solen et andet sted. Med forsigtige bevægelser løftede han komoden op på ladet, gjorde hestene klar og satte sig klar til at køre, men sad og tænkte lidt, som han så tilbage mod kroen og sukkede. Hvorfor havde hun ham stadig snorret om lillefingeren?

[Neimi Silvertung]

Det virkede ikke rigtigt til at hun fik meget fred denne aften for først den hulkende kvinde og nu den mindre folk mænd hun kunne høre gjorde tumult ude på gangen også, men det var nok fordi de valgte at gå imod Gambit eller forsøgte at få ham til at gøre noget imod hans vilje, for det kendte hun ham da godt nok til at det skulle man ikke gøre, for man skulle være på vagt og tænke sig om før man sagde noget til ham, det havde hun jo lært på den hårde måde, men desværre så var det vidst også hans temperament der gjorde hun stadig følte sig tiltrukket af ham, fordi med temperamentet blev han jo meget forudsigelig.
Så hun sukkede bare da hun hørte endnu en person falde til jorden, fordi hun kunne nærmest forstille sig hvad der var sket derude. Men da hun hørte at der blev stille listede hun alligevel hen til døren efter at have tørret hendes hænder, blot for at se ud hvad der skete derude og hun så Gambit gå med et eller andet møbel over skulderen, så hun valgte alligevel at liste efter ham men stødte ind i den rødhåret mand på trappen, ”Jeg kommer snart skal lige noget”

[/color] sagde hun roligt og kyssede manden på kinden inden hun listede videre ned af trappen og manden gik op på deres værelse med deres mad så der var klart til når hun en gang kom op igen.

Hvorfor hun fulgte efter ham ville hun helst ikke tænke på, men Gambit havde jo snuret hende om sin lille finger ligesom Leo havde haft det i mange år efterhånden, selvom hendes snor med Leo var blevet løsnet fordi han begyndte at kede hende fordi han ville lege far, mor og børn og det var hun just ikke i stand til at lege. Hun stillede sig op af muren der tydeligt nok så han stadig kunne se hende men hun også kunne holde lidt øje med ham, om hun ventede på han stak af eller om hun ville have han kom hen og snakkede ordentligt med hende var ikke lige til at sige, dog virkede hun ikke kold eller ond på noget punkt for hun ønskede jo et eller andet sted at han havde noget at sige til hende, altså andet end alle de hårde ord som han nok gerne ville sige til hende, mest af alt fordi det forhold de havde haft ikke var helt slut for hende og hun anede ikke hvordan hun kunne få det til at føle afsluttet hvis de ikke snakkede.
Hun bed sig kort i læben og virkede som en der ville sige noget men hun anede jo ikke en gang hvad hun skulle sige, selvom hendes hjerte nok afslørede lidt mere end hun ellers ville udvise.
[/blockquote]

[Deleted]

Var det derfor han ventede, han fornemmede hende følge efter ham? Han sad bare stille, inden han endte med at hoppe ned og med sin fart forsvandt hen foran hende, som han stod rimelig tæt op af hende. Egentlig vidste han ikke hvad han skulle stille op, for han tænkte ikke så meget, lige nu handlede han bare rent instinktivt. Hans hænder var solidt plantet på væggen, han så hende i øjnene med et roligt blik. Hvordan skulle han reagere, han følte sig egentlig som en af de mange ofre hun havde luret med sig til at give hende stort set alt? Et skuffet blik kom så fra ham, som han skubbede sig selv ud fra væggen og væk fra hende.
"Hvad vil du egentlig Neimi?" Spurgte han så mens han stod med ryggen til hende, han så mod himlen som fortalte ham at han havde rimelig kort tid til at finde sig et skjul for dødens stråler. Herefter vendte han sig rundt og rettede sig op, bare for at beholde lidt af sin stolthed, han havde ikke tænkt sig at give sig denne gang. Men kunne han benægte det hun fik frem i ham, for han blev altid blød når han så hende og ja, et par lyster voksede jo også altid. Gambit havde et blik som hverken var koldt eller ligegyldigt, men faktisk roligt og måske endda en smugle venligt, men mere gav han hende heller ikke.
"Har smidt ungen ud eller hvad har du gjort af hende? Og burde du ikke være med vovsen som du så fint har opkaldt hende efter?" Bare at mindes det igen gav ham en klam smag i munden, han ville ikke kendes ved den unge, aldrig nogen sinde. For hans skyld kunne de slå barnet ihjel og det ville ikke røre ham, havde Leo aldrig været i billedet kunne han have elsket barnet, men han havde ødelagt alt. Måske havde de haft en chance hvis han ikke havde lavet sit hokus pokus og lavet rav i alting. Det gjorde jo ondt på ham, for det barn var ikke andet end et par af hans celler, mere var der ikke i det. Og så havde han ondt af Neimi, for han vidste hun ikke rigtig ønskede sig børn og Leo tvang hende ind i alt muligt hun slet ikke selv havde sagt ja til. Gambit tog en hånd om i nakken og kløte sig i det lange hår, han havde gået skægstubbe nu, han gik ikke forfærdelig meget op i sig selv mere. Af en eller anden grund havde han slet ikke svært ved at score skønt han kunne minde lidt om en vildmand.
"Jeg er ked af at du skulle svigtes sådan af en du holdte så meget af Neimi, jeg ville have slået ham ihjel, men frygten for du ville hade mig mere end du gør i forvejen fik mig til at lade ham gøre hvad han ville." Kom det så stille fra ham, med en oprigtig

[Neimi Silvertung]

Da han forsvandt fra vognen og dukkede op foran hende, fik hun alligevel et mindre chok også selvom hun godt vidste at han var i stand til at gøre sådan noget, så havde hun jo altid fået et chok over det i ren og skær overraskelse, og hvis de havde været gode venner så havde hun slået ud efter ham, selvfølgelig ikke hårdt men bare til markering inden hun ville have grinet af det. Men lige nu forblev hendes hænder imod muren som hun lænede sig op af, og dermed gjorde et mindre forsøg på at låse hendes hænder bag ryggen så hun ikke endte med at gøre et eller andet dumt som at omfavne ham nu hvor han stod så tæt på.

Da han spurgte ind til hvad det egentlig var hun ville så hun dog ned i jorden for hun havde sådan set ikke noget svar på det, eftersom hun ikke en gang var klar over hvorfor hun var fulgt efter ham ud. Så hun valgte ikke at svare men bare bide sig lidt hårde i læben inden hun måtte slippe igen og sukke meget kort inden hun igen så på ham "Håbede vel på en afslutning af en eller anden form"

[/color] sagde hun så roligt hun kunne men det hjalp ikke meget for det var sagt med en smule trist tone. Her stod jo manden som fyldte hendes tanker så utroligt meget, han stod så tæt på at hun kunne røre ham men hun vidste også godt at hun aldrig kunne få ham igen, det havde han jo gjort klart for hende da hun forsøgte at standse den selvmorderiske Leo..Hvor hun dog hadede når folk overdramatiserede også selvom hun selv var en lille drama dronning, men det passede nu ikke til en mand. "Leo er død Gambit.. han døde af sine skader så jeg har givet din datter til en god familie fordi jeg ikke kan tilbyde hende noget godt ligesom hun fortjener det.. ligesom du tjener det"[/color] sagde hun stille efter hun havde tænkt sig lidt om for i flere måneder havde hun arbejdet på en historie til en dag hun igen skulle møde Gambit for hun huskede da udemærket godt at de skulle ses igen en dag men hvornår havde hun jo ikke vidst og nu var det bare et tilfælde. Men historien var også blevet mere og mere sand for Leo var jo aldrig blevet sit gamle jeg igen og pigen var jo ved en god familie, eftersom hun var ved Leo der passede på hende og Leos søster og bror virkede jo heller ikke så slemme mere selvom hun nu ikke ville have kontakt med dem.

Det sidste han sagde fik hende stille til at ryste på hovedet, fordi han måtte jo have opfattet det helt forkert, udover delen med hun ville hade ham hvis han havde slået Leo ihjel, for det ville hun, men ellers havde hun jo aldrig hadet ham. "Jeg hader dig ikke Gambit.. Det har jeg aldrig gjort, jeg hader kun mig selv fordi jeg ikke kunne være den kvinde du gerne ville have.."[/color] sagde hun stille men hun regnede med at han ville opfatte det alligevel, selv det mindre opgivende suk hun kom med inden hun skubbede sig stille væk fra væggen, hvorfor vidste hun ikke.. hun vidste egentlig ikke særlig meget når hendes hjerne, krop og hjerte sagde 3 forskellige ting. Hjernen sagde det var en dum ting og hun bare skulle glemme ham, kroppen længtes efter hans nærhed endnu en gang, og hjertet kunne ikke beslutte sig for om det skulle hade ham eller elske ham til trods for det var knust og delt i 2.
[/blockquote]

[Deleted]

Men det føltes jo som om dette aldrig fik en afslutning, det var det dumme ved det og at snakke fik ikke tingene på plads, men rodet op i alt muligt igen og allerede nu kunne han mærke det. At kalde ungen for hans fik ham til at fnyse kort, han havde intet med det væsen af gøre, han havde lerveret sæden, det var det. Et sted gav det ham kvalme at noget der var kommet fra ham, var opkaldt efter en mand der havde ødelagt alt og han havde faktisk mest af alt lyst til at slå det ihjel. Blot for at være sikker på han aldrig skulle mindes det igen. Dog var han lidt glad for at Neimi havde givet det væk, for han gad ikke hende hvis hun stadig havde barnet, så et sted voksede hans forhåbninger lidt. Hans øjenbryn løftede sig en del da hun sagde hun ikke hadet ham, han så mod hende med et overrasket blik og endte med at storme hen til hende og omfavne hende, som han ikke kunne styrer sig og lod sine læber mødes med hende. Noget han så evigt hadet sig selv for, men han kunne ikke lade være, for han havde savnet hende og i underbevidstheden havde hun været den eneste i hans tanker. Dog fortrængte han jo alt med hende, for et sted nedbrød hun ham stille og roligt, for lige nu gik tanker om at hvis blot han kyssede hende, måtte solen godt stå op nu og slå ham ihjel, for så endte det lykkelig for ham. Måske en smugle selvisk, men hvad pokker, han var vel stadig Gambit? Da han slap hende igen, så han roligt på hende, han fortrød ikke det mindste i sit ellers døde hjerte, men hans sind bandede og svovlede over hans gerninger.
"Jeg, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige......" Kom det så bare blankt fra ham, for han var faktisk uden ord i munden. Og han var ellers god til at snakke, snakke sig ud af stort set alt.

[Neimi Silvertung]

Det ville aldrig få en ende med mindre en af dem døde, det vidste hun på en måde godt for bare visheden om at Gambit jo havde fandtes derude et sted havde gjort hendes tanker tit kredsede om ham, selvom hun dog havde forsøgt at undgå nogen af de steder hun kunne gætte ham kom, altså foruden Tortuga så det havde egentlig overrasket hende at se ham så langt fra Tortuga og langt fra Darklias mange kroer men der var jo ikke meget at gøre.
Et sted forventede hun ikke tilgivelse og hun forventede egentlig ikke at mærke hans nærhed igen, så hun kom med et mindre højlydt gisp af overraskelse da han pludselig omfavnede hende men det blev dog hurtigt dæmpet af kysset som hun glædeligt gengældte, selvom det gjorde hun lagde armene om hans hals og på en måde blev blød i knæene igen, hvilket hun egentlig fandt yderst irriterende for han skulle altså ikke gøre sådan noget, han måtte ikke gøre det for det ville jo bare ende galt og så hun ville få et knust hjerte igen og så ville hun da slet ikke havde muligheden for at vende tilbage til hendes gamle jeg igen, men igen lige for tiden begravede hun sig jo i arbejde for at forsøge at glemme alt sammen og starte forfra.
Da han igen slap hende smilte hun sødt og slap hendes greb om hans hals, fordi hun ikke var sikker på at hun måtte forblive tæt på ham eller om det bare var en gangs forestilling. ”Jeg ved det heller ikke, havde ikke lige regnet med det der”

[/color] sagde hun med et lille grin for det kys havde helt kommet bag på hende men igen hun vidste jo heller ikke rigtigt hvad hun skulle have sagt hvis det ikke var sket, for det her var en smule sært og alligevel havde hun længe gået og tænkt på hvordan det ville være at møde ham igen, alle de taler hun havde øvet sig på havde hun fuldstændigt glemt lige nu, udover den del med at hun lige så godt kunne sige Leo var død og barnet var givet væk, for hun havde jo sådan set givet barnet til Leo og hans familie fordi hun ikke selv ville tage sig af hende da hun mindede hende alt for meget om Gambit og det kunne hun ikke helt klare, fordi det var ikke pigen hun ville have men manden der havde givet hende barnet.
”Det her går ikke Gambit.. Mine tanker bevæger sig allerede forkerte steder hen”[/color] sukkede hun stille inden hun lænede sig op af muren. Hun så kort hen imod stalden for det var så fristende snige sig der ind bare for at være sammen med ham en sidste gang eller måske ikke helt en sidste gang men de var jo ikke særlig sunde for hinanden.
[/blockquote]

[Deleted]

Egentlig kunne han godt finde på at tage hende lige her op af væggen, men han havde jo også stadig sine lyster som hun havde fjernet, men nu brunget frem igen i kysset. Og så bare at være sig selv, hun var jo dejlig og han havde faktisk glemt hvor dejlig, men nu stod hun her, tæt på og det var ikke til at fatte hvor meget han havde lyst til at tage hende og bare gemme sig væk fra alt omkring dem. Leve med hende i mørket, elske hver eneste nat indtil hun ikke kunne rumme mere. Gambit sukkede stille, han stilte sig tæt op af hende og lod hånden glide ned af hendes kind og videre ned kærtegnende ned af hendes hals.
"Hvor ville jeg ønske han aldrig var dukket op, jeg tror sagtens vi kunne have haft det liv vi ønskede sammen. Der var en grund til jeg ville giftes med dig." Hviskede han stille, inden hans anden hånd kørte blidt ned af hendes side som han mærkede hendes former. Lige nu var han forvirret og alligevel narret af hans hjerte og den tåbelig del af hans sind der ville have hende for sig selv, slå den rødhåret ihjel og bare forsvinde med hende. En anden syg tanke om at forsvinde i hendes arme i solen var der også, nok fordi han vidste at han i det store billed ikke kunne få hende som han ønskede. Et intenst og kærligt blik var mod hende da han rykkede sig lidt ud fra hende, hvorfor skulle hun være smukkere end nogensinde lige nu? Gambit kunne slå sig selv ihjel lige nu, for han var et tåbeligt fjols.

[Neimi Silvertung]

Det her var virkelig ondt, for han vakte gamle følelser og lyster frem, som hun ikke havde haft i noget der føltes som evigheder så det var ikke pænt at vække dem igen når der ikke rigtigt blev noget ud af det fordi de var farlige for hinanden og bare slog hinanden ihjel lige så stille fordi de var jo alt forskellige, men de ville stadig være sammen og det duede jo ikke når man så forskellig. Så det her var ikke pænt for han stod jo tæt på hende og kærtegnede hendes kind og hals så hun følte sig en lidt som en luder der bare stod og forsøgte at friste ham og lokke ham til alt muligt men det var nok fordi deres lukke ville være kort.
”Det kunne vi måske, men det får vi vidst aldrig at vide… hvad var grunden?”

[/color] spurgte hun stille som hun bed sig i læben fordi hun skulle have styr på sig selv, og det hjalp jo slet ikke han stod og hviskede og bare lod hænderne kærtegne hende, for han var da virkelig ude på at gøre hende blød! Det var altså ikke pænt og hun kunne ikke andet end at stå og lade ham gøre det, fordi hun jo i hjertet gerne ville have det mens hjernen mente det her var tåbeligt og hun burde vende tilbage det liv hun havde skabt sig ved at forlove sig med en mand hun alligevel aldrig kunne have et rigtigt fysisk forhold til, men det vidste Gambit jo ikke eftersom de ikke ligefrem var kommet med nogen beviser på det modsatte og egentlig burde hun bare få både hende og Gambit ind et eller andet mørkt sted så ingen fattede mistanke til den lille detalje.
[/blockquote]

[Deleted]

Hvis han talte fra sit indre, ville det først gå helt galt, han havde alt det her kærligheds halløj, det gjorde ham skør, hun gjorde ham skør, det hele var hende, før hende havde han haft det fint i sin skal af gammel, meget gammel sorg. Med små kys på hendes hals, sukkede han kort, inden han rettede sig op igen og så hende dybt i øjnene.
"Jeg elskede dig, jeg, jeg elsker dig faktisk stadig. Du gør et eller andet ved mig, du sidder fast i mine tanker, jeg ser dig for mig konstant, dit smil gør mig ør i hovedet, din krop får et vildt dyr frem i mig og din personlighed er bare unik og fængslende. Alt ved dig er så perfekt i mine øjne og derfor lød et evigt liv med dig helt utroligt." Hviskede han stille, med et svagt charmerende smil. Hans krop pressede sig op af hendes, han var faktisk rimelig vild efter at vælte lidt rundt i høet med hende. Det var så lang tid siden og utrolig dejligt og frækt, der var bare noget over hende og det havde der været siden den første dag de havde mødtes med hinanden. Gambit sukkede blidt og kyssede hende kort på læberne, svagt og blidt.