|
møde
May 3, 2010 11:37:54 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 11:37:54 GMT 1
Han vidste ikke hvorfor hun fulgte med men det irriteret ham voldsomt meget ikke at vide det. Han standset lige pludselig, uden at vende blikket mod hende, hovedet gled en anelse på skrå og blikket var en anelse spørgende, han anede ikke hvad hun ville men havde ikke tænkt sig at fortsætte med en vildt fremmede på hans side selvom denne var god.
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:40:26 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 11:40:26 GMT 1
liv stoppede og så undrendende på ham " hvad er der" spurgte hun sødt og så på ham med spørgende øjne og et lille smil. hun havde gåse hud af morgen kulden men tog sig ikke åbnent af det. vinden tog i hendes hår og afslørede de to mærker
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:44:58 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 11:44:58 GMT 1
Han bemærkede de to mærker på hendes hals, dette vakte dog ikke det mindste hans interesse. Hendes spørgsmål skulle han ikke svare på for han havde i sinde at stille et spørgsmål ”Hvad vil du” hans stemme var klar, rolig, afvisende, kold, ligegyldig og tommer end hans blik.
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:46:36 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 11:46:36 GMT 1
liv smilede men var forviret hvad ville det kunne betyde mange ting,, hun lagdde hovedet på skrå og så undrende på ham med et smil " hvad mener du"
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:48:36 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 11:48:36 GMT 1
Hans blik forlod hende ikke da han fortsatte ”Plejer du altid at gå med vildt fremmed?” spurgte han da det så ud til at hun ikke forstod hvad han mente. Han havde ikke i sinde at skær det hele ud i pap men han ville heller ikke bare fortsætte sin tur med hende ved sin side.
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:51:07 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 11:51:07 GMT 1
hun bed sig let i læben og så tænk som ud så smilede hu stort og nikkede let "jahh det gør jeg faktisk" hendes stemme virkede overresket og fornøjet som det var en opdagelse hun hade gjordt sig.
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:56:16 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 11:56:16 GMT 1
Det ene bryn gled op ved hendes svar, han havde ikke lige ventet svaret men det lød ærligt ”Det gør jeg ikke så …lad mig være!” svaret han og gik forbi hende uden for at lægge noget ind for sine ord, han håbede inderligt at hun blev stående eller vendte om og forsvandt men troede ikke at hun ville gøre.
|
|
|
møde
May 3, 2010 11:57:47 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 11:57:47 GMT 1
hun så underende efter ham og blinkede uforståenden " er der noget i vejen" spurgte hun undrende og blev stående " du virker nervøs"
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:03:09 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 12:03:09 GMT 1
”ja helt klart” svarede han uden at standse da hun sagde at han virkede nervøs. Han var ikke det mindste nervøs hvorfor skulle han også være det, hun var bare en tøs der ikke havde et sted at være eller noget at lave og fulgte efter enhver der kom forbi. Han var måske anspændt men det var fordi han havde så mange ting at tænke på og en kamp der ventede forude.
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:07:35 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 12:07:35 GMT 1
"så du vil have jeg venter og følger efter dig istedet, okay" sagde hun undrende og så efter ham han var godt nok mærklig
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:10:15 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 12:10:15 GMT 1
Hun standset, vendte blikket bagud ”Nej, du skal bare holde dig væk” svarede han køligt, hårdt og afvisende. Var hun fatsvag eller hvad? Hans blik var lynene, koldt og ligeså hårdt som stemmen.
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:13:49 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 12:13:49 GMT 1
hun lagde hovet på skrå " men jeg skal jo i den retning" sagde hun med et smil og så undrende på ham men stod hvor hun var
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:21:05 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 12:21:05 GMT 1
Han sukkede indenvendigt og fortsatte uden at vende blikket mod hende længere. Hun kunne gøre hvad hun ville han var ligeglad bare hun ikke generet ham. hendes måde at være på irriteret ham voldsomt, han kunne selvfølgelig bare dræbe hende alligevel gjorde han det ikke.
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:24:44 GMT 1
Post by spurv on May 3, 2010 12:24:44 GMT 1
liv sukkede hun forstod ikke hvad hun nu skulle gøre hun ville ikke gener nogen, * så finde jeg vel andet sted at gå hen* tængte hun hun begyndte at dreje rundt om sig selv
|
|
|
møde
May 3, 2010 12:30:00 GMT 1
Post by Kyo Tochiba Rami on May 3, 2010 12:30:00 GMT 1
han havde ikke i sinde at standse og bede hende følge med, eller undskylde blot fortsatte han uden at vende sig om i håb om at hun holdt sig væk og jo længere væk han kom jo mere afslappet blev han. Efterhånden var han kommet et godt stykke bort og mente ikke at han nu kunne støde ind på hende længere. Han standset kort for at lade blikket glide rundt, han nåede snart frem til det sted han skulle, pigebarnet gjorde bedst i ikke at komme den vej ellers ville hun ende lige midt i en kampen, han kunne høre lyde, nogen kom tættere på og at dømme efter lyden var det mange men ikke et helt hær, fra den anden side kunne han også høre nogen komme og han vidste at de var de to grupper som snart ville fælde hinanden. Han skyndte sig i skjul for først at dukke op i midt i kampen som han var så kendt for.
|
|