Fortabt......... (åben)

[Deleted]

Okume var taknemlig for at have fået dette som tjans, for det ville være en glæde, selvom hun vidste der var andre ting hun skulle, var det vel mest der hun var, håbede hun. At hun ikke var alene vidste hun ikke om var en god eller dårlig ting, men det fandt hun vel ud af? Til tøjet, nikkede hun jo lidt, hun holdte sig oppe ved barmen og skjulte den lidt bare ved tanken.
[yellow]"Jeg, jeg kan ikke lide at vise så meget hud."[/yellow] Kom det så stille og genert fra hende, for hun var jo ikke van til at skulle sælges og mange slaver blev jo solgt på den bare hud, på udseendet. Kjolen havde ikke været andet end et salgsindslag. Hendes øjne gled på bøgerne som var i alle størrelser og i en fin orden, det var virkelig skønt at se alle de herligheder samlet et sted hvor hun skulle være. Okume sukkede dog svagt, for hvor ville hun ønske Mathayus kunne se alle disse herligheder, hun ville jo gerne dele alt med ham, dog ikke det at være slave, det måtte han gerne være foruden. Hvor hun dog savnede ham. Den eneste mand som havde brunget lyst frem i hende, en tanke der kunne få hende til at rødme noget så grufuldt. Roligt stoppede hun op.
[yellow]"Deres majestæt, vil De ikke nok....."[/yellow] Hun stoppede, nej, det kunne ikke lade sig give sig at spørger om sådan noget. Hvordan kunne hun dog overhovedet tænke på at spørger om sådan noget! Hun rystede så genert på hovedet og bed sig i læben inden hun igen åbnede munden for at sige noget.
[yellow]"Nej, det... Det skal De ikke tage Dem af, jeg..... Jeg er jo bare slave, jeg har ingen ret til at bede om noget som helst. Om forladelse."[/yellow] Kom det så bare hurtigt fra hende, som hun bukkede hovedet og så ned mod gulvet.

[Drazilla Dragoens]

Zill kunne godt se at det tøj ikke ligefrem var noget for Okume, men Zill kunne sikkert godt finde god brug for det til noget andet, men hun måtte jo finde noget andet tøj til Okume bare for at vise sig fra sin gode side af, bare lige indtil hun kom til at vække den onde side for dette var jo den gode og afslappet nu hvor hun var hjemme i slottet igen.
”Det kan jeg ligesom godt se”

[/color] sagde hun roligt for det var jo ret tydeligt og når hun lød genert ind i mellem det hele og så måden hun opførede sig på, som en eller anden jomfru fra Nirelia. ”Du er jomfru gætter jeg..”[/color] dette var mere en observation for hun kendte jo ikke til Okumes baggrund og hun var egentlig ikke interesseret i det, men det var nu let at se jomfruer for de blev så nervøse når de var her i Darklia som om faren lurede om hvert hjørne, hvilket også var sandt men det behøvede man ikke ligefrem annoncere for, så gik alt det sjove jo nærmest af det fordi de måtte lærer at livet var hårdt på en eller anden måde.
”Ja?”[/color] spurgte hun bare da Okume stoppede for Zill kunne jo ikke læse hendes tankegang, så hun kunne ikke vide hvad hun ville spørge om.. ”Ser du.. du må kende forskel på når jeg er i godt humør som nu hvor man kan være heldig at få et ønske opfyldt og så når jeg er vred eller bare irriteret hvor jeg kan finde på at slå folk fordi de tror at jeg er dum eller ond”[/color] sagde hun roligt selvom hun var ved at miste en smule af hendes tålmodighed.
[/blockquote]

[Deleted]

At hun allerede var gættet til at være jomfru, gjorde det vel egentlig lidt letter. Dog tog det hende lidt tid at skulle sige sine ord ret, hun var så bange for at gøre noget forkert eller provokere dronningen til at bruge dette imod hende. Men med en dyb indåndingen fik hun da spurgt.
[yellow]"Er der mulighed for, at, at bevare min uskyld?"[/yellow] Spurgte hun så, selvom det egentlig nok var et tåbeligt spørgsmål, der var jo allerede blevet sagt at alle over hende måtte gøre som det passede dem med hende. Okume gøs bare ved tanken og holdte lidt om sig selv, hun så mod bøgerne som for at finde trøsten der. Tanken om at miste sin mødom til et klamt svin i Darklia skræmte hende noget så forfærdeligt og hun havde været tæt på at blive panisk op til flere gange af samme grund. Men hun måtte tænke positivt og berolige sig selv lidt. Det var utroligt som ens tilværelse kunne gå fra så lykkelig og glad, til ensom og trist, og videre til at være slave og være et ligegyldigt væsen.

[Drazilla Dragoens]

Zill ventede muligvis en smule irriteret på at Okume endelig fik tag sig sammen til at spørge om noget, for det kunne jo irritere hende noget så grusomt når folk ikke bare tog sig sammen og gjorde tingene lidt hurtigere for hun havde ikke hele livet til at vente på de blev færdige.
”Se det kan jeg ikke svare på.. det kommer an på om du er en god slave eller ikke.. Er du god så ja så ville jeg kunne sige de ikke måtte røre dig og hvis du er en irriterende slave så er jeg bedøvende ligeglad med hvad de gør ved dig”

[/color] sagde hun roligt for hun havde jo ikke kendt Okume særlig længe derfor kunne hun jo ikke svare på om den kvinde ville være en god slave og holde sig ude af Drazillas gøremål eller om hun konstant skulle være over hende fordi hun var en dårlig slave. Der var jo ikke rigtigt nogen måde at forsikre sig om dette, for hun var jo ikke ligefrem afprøvet endnu, selvom Zill kunne give en midlertidig fredning, dog plejede der at følge en del betingelser med for at hun ville gøre dette. ”En midlertidig fredning kan lade sig gøre, problemet er bare at når jeg gør sådan noget så følger der mange krav med, og folk har taget deres eget liv på grund af dem”[/color] sagde hun roligt efter havde tænkt lidt men sådan var det jo, nogen var stukket af og andre havde taget deres eget liv fordi hendes krav kunne være urimelige.
[/blockquote]

[Deleted]

Der var mange ting at sluge på en dag, hun blev helt rundtosset af alle de ting at skulle tænke på. Lige nu kørte tankerne mest omkring hvad der ville kunne gøre hun var en god slave, men det var vel at hun knoklede hårdt på, gjorde sit bedste og lidt mere. Måske var det bare bedst at gøre det sådan, en fredning lød til at koste lidt, lidt for meget af hende og hun følte jo ikke hun duede til meget i forvejen. Dog betød hendes uskyld jo bare så utroligt meget for hende.
[yellow]"Hvilke krav kunne det så være? Bare et eksempel, så jeg ved hvad jeg går ind til."[/yellow] Det kom forsigtigt fra hende, for hun var jo forsigtig med hvad hun sagde, dog lod det til Drazilla foretrak en der var lidt mere ligefrem, så hun måtte jo bare prøve. Og blev hun irriteret, måtte hun vel bare give Okume hvad hun mente hun fortjente.

[Drazilla Dragoens]

”Ikke at fordrejede hovedet på visse folk, ikke irritere mig og ikke blande sig i mine sager”

[/color] sagde hun blot roligt selvom Okume havde bedt om et eksempel men nu fik hun 3 og det var stort set nogle af de sædvanlige ting, med mindre Zill så sig ondt på en person så kunne det være at det blev meget værre og at konsekvenserne ville blive alvorlige hvis hendes regler blev overtrådt. Hvilket mange kunne snakke med om, for Okume kom nok til at høre en del skræk historier omkring måder at blive straffet på hvis man gik Zill på tværs, nogle blev kun smidt i fangekælderen mens andre blev lænket til væggen, nogle blev halshugget og deres hoveder hængt op og så videre. Der var jo så mange forskellige måder at gøre det på, og hun kunne jo altid blive opfindsom og det var når det blev værst så det var bedst at man ikke irriterede hende på en kedelig dag.
[/blockquote]

[Deleted]

Det lød da rimelig nok, hun kunne intet svært se i dette, så hun måtte da hellere takke ja til at blive fredet midlertidig. Hun så tænksom ud, inden hun så forklarede at det ville hun egentlig godt, for der lød ikke til at være sværre krav på nogen måde. Kun rimelige og simple, men hun kunne jo være blevet narret på en måde. Okume kiggede lidt rundt igen, hun sukkede og nikkede lidt for sig selv, ja lidt peptalk indeni måtte der altså til.
[yellow]"Jeg går ud fra at de andre her i biblioteket spare Dem tiden for at sætte mig ind i tingene. "[/yellow] Kom det så fra hende, for det måtte da være lettest og mest tidsparende for en dronning. Hun glædet sig nu til at komme i gang og være beskæftiget, så tænkte hun ikke så meget, men handlede og fokuserede på alt andet. Om ikke andet kunne hun forgabe sig i en bog så snart tiden var til det, men her i starten var der nok ingen tid at spilde på andet end arbejde. Når man lige så lære det hele af kende, selvom det nok gik rimelig hurtigt for hende, når nu det drejede sig om bøger.

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt og betragtede hende da Okume gik med til kravene ”Skal du ikke spørge hvem visse folk er?”

[/color] spurgte hun bare roligt for det var vel lidt svært at vide hvem man skulle undgå hvis hun ikke kendte navne eller noget, for der fandtes jo flere hundrede folk her på slottet så det var svært at vide hvem der skulle undgås.
”Selvfølgelig, jeg har ikke tid til at sætte dig ind i tingene og det gider jeg sådan set heller ikke”[/color] svarede hun mere ligegyldigt, for hun havde da andet at lave end at sætte Okume ind i tingene for nu skulle hun jo finde noget tøj som ville passe kvindemennesket og lade rygterne gå rundt i slottet at Okume ikke måtte røres på nogen måde for så ville man blive straffet hårdt. Men det kunne hun jo passende gøre på vejen hen til tøjet hun skulle finde i en af rummene men hvis hun nu fortalte det til folk på hendes vej så ville slottet jo snart vide det, det var jo fordelen ved at bo så mange på et sted, rygter gik hurtigt, så det var meget nemmere end at få et sendebud for man skulle bare sige noget til adskillige og lige pludselig stod personen det handlede om i tronsalen foran hende, det var jo meget praktisk også upraksis for personen kunne forsøge at stikke af hvis det var noget slemt.
[/blockquote]

[Deleted]

Der kom blot et træk på hendes skuldre, hun kunne alligevel ikke huske dem hvis hun først fik dem nævnt, men hun måtte jo hellere vide dem alligevel.
[yellow]"Jo...."[/yellow] Svarede hun blot, inden hun stilte sig for at lytte med den ene hånd og det andet håndled, her stod hun parat til at lytte og følge indstrukser når de kom så langt. Okume havde på fornemmelsen at det nok skulle gå, for hun var jo ikke sådan en der brang andre ud af kurs som sådan, hun gjorde normalt intet galt, så hvorfor begynde nu? Lige på dette punkt, frygtede hun intet. De brune øjne studerede dronningen lidt, for hun havde ikke turde se så meget på hende nu, men efter at de havde snakket lidt, følte hun sig underligt nok en smugle mere tryg. Nok fordi hun ikke bare havde handlet med vold og været en vred og sur krage, men faktisk virkede en smule fair, hun ville ikke sætte sine forhåbninger op, men indtil videre, var hun faktisk ikke så slem som hun havde forventet. Dog kunne det vel hurtigt nå at ændre sig.

[Drazilla Dragoens]

”Det hedder jo deres højhed.. som slave skal du tiltale mig og mine børn med de og deres højhed eller andet i den stil”

[/color] sagde hun en smule advarende men hun lod det passere lige nu fordi Okume var ny så hun skulle nok lærer det med tiden, for Zill skulle selv nok sige når hun ikke længere ville tiltales på den måde men til det krævede jo at hun var tilfreds med en person.
”Fordrejer du hovedet i den betydning at du ændre de følgende personer eller får dem til at forelske sig i dig, er din mødom det mindste du skal bekymre dig om.. Men du holder dig fra mine børn, min general Jace og min elsker Rai.. ”[/color] sagde hun lettere advarende og lagde armene over kors for at understrege at hun mente dette alvorligt, for hun brød sig egentlig ikke om konkurrence og Okume var jo en smuk kvinde, og det kunne Zill da godt selv se så derfor blev konsekvenserne hårde. Hænderne blev igen slappe og hang ned af hendes side ”Nå du kan kigge lidt rundt mens jeg finder noget tøj til dig”[/color] sagde hun igen roligt inden hun vendte rundt for at finde noget tøj i en af rummene hvor hendes krigere ville opholde sig, undervejs hev hun fat i de forbi passerende slaver og andre folk og fortalte at den nye slave, elverkvinden Okume ikke måtte røres uden der blev konsekvenser.
[/blockquote]

[Deleted]

[yellow]"Undskyld Deres højhed, det skal ikke ske igen."[/yellow] Lød det hurtigt og undskyldende fra hende som hun bukkede hovedet. Det var tæt på hun helt farede sammen, men hun bevarede den naturlige ro som fandt sted hos en elver. Allerede nu længdes hun efter at være udenfor, at få lov til at være fri. Fangeskab gjorde hende så nervøs og utilrængelig et sted, men hun var nu meget god til at få sig selv ned på jorden igen. Et kort nik som havde hun forstået det, kom fra hende, det måtte hun altså prøve at huske, det var ikke så mange jo.
[yellow]"Javel Deres højhed."[/yellow] Kom det så stille fra hende, hun vendte rundt og blev taget imod af de andre som arbejdede der, hun blev vist rundt og nød virkelig rundturen, hun lyttede intenst efter og fik lov til at gå rundt og kigge lidt selv. Det tog hende ikke særlig længe at kunne finde rundt, det var ganske simpelt og allerede nu ville hun da vide nogenlunde hvor hun skulle lede efter bestemte bøger eller ruller. Den truende adfærd Drazilla havde udvist, gjorde Okume opmærksom på hvad de forskellige hed til at starte med, så hun ikke trådte nogen over tæerne og slet ikke dronningen, da det kunne koste hende hovedet. Bare tanken fik hende til at tage sig ved sin smukke hals, puha det skulle hun altså ikke nyde noget af.

[Drazilla Dragoens]

”godt så”

[/color] svarede hun blot efter at Okume forstod at hun skulle tiltale Drazilla ordentligt og efter det hun havde sagt efterfølgende begyndte hun at gå væk fra det hele og lod den korte rundvisning være op til de andre fordi hun jo fik en smule travlt, men rygterne blev jo hurtigt sat i gang og efter et godt stykke tid kom hun da også tilbage med forskellige slags tøj over den ene arm fordi hun anede jo ikke hvad Okume ville rende rundt, så hun havde bare taget noget forskelligt og nu stod hun igen i døråbningen og ventede på at rundturen var slut og de ville hente Okume tilbage til Zill så hun kunne få hende til at vælge imellem det tøj der var blevet hentet til hende og hvis hun ikke var tilfreds med det så måtte hun jo bare rende rundt i det hun havde på nu, fordi Zill ikke gad at lege tjener og hun gad ikke sende bud efter en skrædder for så godt skulle en slave altså heller ikke behandles, det var jo kun fordi Zill var i det gode humør at hun gjorde dette her. Hun tog lidt den ene brune top som hun stod lidt og betragtede for det var vidst en af krigernes, de havde det jo med at træne i brunt eller sort men sådan var det, dog var det lidt groft stof så det kunne også have været en slaves som var blevet efterladt i rummet, uanset hvad så gad hun egentlig ikke vide hvor den stammede fra.
[/blockquote]

[Deleted]

Det var virkelig en ufattelig oplevelse et sted, hun forstillede sig lidt hun bare var på besøg og så et vidunderligt bibliotek, det gjorde det hele lidt nemmere. Som hun blev vist rundt fandt hun ud af det nok var bedst at tage sig lidt længere tid til at se de forskellige bøger og kategorier ordenlig igennem. Det ville være rart at kunne give folk lige det de skulle bruge, specielt hvis det var dronningen. Selvom hun nok fandt dem selv, hun måtte kende stedet bedre end nogen anden, det var jo hendes. Okume sukkede blidt og lod fingrene stryge flere bøger, hun var virkelig helt væk i det hele, det var utroligt så meget bøger facinerede hende. Mange gange kom det faktisk til at gøre hun faldt i staver og var ved at snuble, noget hun måtte passe på med, tænk hvis hun ødelagde noget, her var jo andet end bøger. Hun havde gået lidt rundt selv, men da de kom og hentede hende fordi Drazilla var tilbage, skyndte hun sig lidt og bukkede for hende da hun dukkede op foran hende. Da hun så tøjet smilte hun glad.
[yellow]"Tusind tak Deres nåde."[/yellow] Sagde hun så blidt, hun gjorde dog intet uden tilladelse lige nu, men trådte tættere på for at kigge lidt nærmere. Det så jo fint ud, godt med ting der skjulte kroppen.

[Drazilla Dragoens]

Det tøj var ikke ligefrem noget som Zill selv ville kunne finde på at tage på, ikke en gang for at vandre rundt blandt hendes undersåtter for det var da noget styg noget det her, dårlig kvalitet og så ville størrelsen sikkert heller ikke passe når det kom til stykket, men det betød jo ikke noget for det var Okume der skulle have det på.
”Jeg vidste ikke hvad du helst ville gå i så tog noget forskelligt med”

[/color] sagde hun med lidt rynket næse som hun så på toppen hun holdt i den ene hånd, inden hun gik hen og lagde den på et nærliggende bord hvor hun smed et par bukser og 2 kjoler, den ene var nok lidt for afslørende for Okume mens den anden kjole var langærmet og ikke ville vise særlig meget kavalergang, så den ville nok passe bedre ellers kunne hun jo finde en der skjulte helt op til halsen for det var jo en kjole hun havde tvunget Mira til at rende rundt i, bare så Zill ikke selv blev fristet af en kvinde krop, men det var jo den gang hvor hun skulle være Damian tro og Mira skulle have sin straf efter hun var gået i seng med en anden kvinde og det havde Zill fået at vide hvilket betød at Mira skulle have sin straf. Men alt det var jo ovre nu men hun havde vidst kjolen et eller andet sted hvis det endelig var. ”Tag hvad du vil have at tøjet, og send resten med en af de andre slaver så kan de slås om det nede i sovesalen ligesom den kjole du har på.. Der er sikkert nogle af de kvindelige slaver som vil forsøge at komme op i rank ved mine krigere eller så bliver det brugt til klude..”[/color] sagde hun lettere ligegyldigt for det var da kun tøj når det kom til stykket, så det betød jo intet for hende og de andre slaver ville sikkert blive glad for nyt tøj.
[/blockquote]

[Deleted]

Bukser havde hun gået i en gang og det vækkede dårlige minder, så hun så på den kjole som virkede mindst nedringende og nikkede lidt for sig selv.
[yellow]"Jeg vælger denne, Deres højhed."[/yellow] Kom det så fra hende, hun trak den over hovedet, som hun løsnede den anden og skiftede uden at vise den mindste smugle hud, som den anden kjole faldt til jorden. Okume følte sig allerede meget bedre tilpas, selvom den var slidt og lugtede lidt og ja, var langt fra noget af alt det fine hun normalt rendte rundt i. Men det var bedre end den anden. Hun samlede tøjet sammen og gav til en af de andre slaver, hun havde prøvet så godt hun kunne at ligge det sammen, ingen succes dog.
[yellow]"Mange tak Deres nåde, jeg går igang med det samme."[/yellow] Sagde hun, bukkede og forsvandt så imellem reolerne, hun havde virket færdig med hende, så hun gik ud fra hun hellere måtte komme igang.

//out