|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 12:31:59 GMT 1
Det kom bag på ham at de lod til at kende hende, Shane stod nu ved siden af stenen, dog ude for hendes synsfelt, så hun ville ikke kunne se ham endnu. De grønne katteøjne var det man mest lagde mærke til, da den sorte pels skjulte ham godt i mørket. Han lagde hovedet på skrå mens han lyttede, han kunne høre på hende at hun var præcis det de ledte efter. Roligt trak han sig tilbage og forvandlede sig til sin menneskelige skikkelse, her dukkede han op fra bag stenen og så søvndrukken ud, som var han lige vågnet. Shane gik om til TOru og lagde en hånd om hendes liv. [green]"Kan vi hjælpe jer med noget? Jeg tror i har den forkerte kvinde. Min kone og jeg har været gift i flere år og har aldrig forladt hinandens side. Og jeg ville bestemt have bemærket hvis hun havde født."[/green] Kom det meget troværdigt fra ham, han så på dem med et roligt blik og et stort smil, som var han meget lykkelig. Det var svært ikke at lade hånden glide ned på hendes røv, men han styrrede sig, da han indså at situationen her var rimelig alvorlig. Lige nu håbede han inderligt hun forstod hvad han havde gang i, for det var for at få dem væk derfra han spillede dette lille skuespil. Han kyssede hende blidt på kinden og gabte så ganske svagt. [green]"Hvis de herre vil have os undskyldt, så vil vi gerne have lidt nattesøvn inden vores rejse går videre. Godnat og held og lykke med at finde kvinden i søger."[/green] Kom det så fra ham som han rømmede sig og så lidt mere alvorligt på mændene, for det var da noget mærkeligt noget sådan at komme om natten og vække dem. Shane turde ikke tænke på hvordan det kunne have udviklet sig hvis hun havde været alene lige nu.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 12:47:21 GMT 1
Turo stivne da hun mærke en hånd på sin hoft og kigge på den mand hun efter hånden hade en følese af forfulgt hende, hun kunne dog godt se hvad han prøve på. han prøve at line hun ikke var den de ledet efter, hun så på mænden der så noget mistænkligt på hende gennem mørket, hun kunne føle deres blik og det fik hende til at lægge arm om Shane og lægge hovede mod hans bryst, han var enlig dejlig varm det gav hende en følelse af tryghed.. det var enlig længe siden hun hade følt sådan en tryghed.. hos en mand. hun ryst dog tankerne ud af hovede som dukke op af at stå så tæt på ham, hun trykke sig bare lidt ind til ham før mænden så sag "det må de undskylde hr.. men vis i på nogle måder for nys om kvinden og børn så vær venlig at sende besked det vigtig vi finder grevens arvinger" turo mærke verden stige op i hende, men hun forholdt sig i ro ind til hun ikke længer kunne lugt dem, hun slap shane og så ned. så de var på sort af hende, de måtte ikke finde drengen.. de skulle først blive så gamle de selv kunne bestemme, så kunne shade ikke bare kræve dem, hun trak vejre en smuke hurtig som hun begyndt at panikke. hun så rundt og så på Shane "mh..tak.." mumle hun før hun gik hen og samle hjorten op, hun tur ikke vente til det blev lyst hun måtte tilbage.. hun måtte sikker drengen og fortælle sam om hvad der var sket, hun var nød til at være mere forsigtig nu og holde sig fra byen og holde drengen fra byen.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 12:54:28 GMT 1
Shane nikkede blot og så dem så forlade stedet, han så så overrasket på hende og spørgende for nu var han da kun mere nysgerrig! Da han så hun gjorde klar til at gå, tog han fat i hende. [green]"Hvis der er noget jeg har lært, så er det at folk som flygter med det samme er folk som har noget af skjule. Bliv her...... Tag den med ro og virk ikke mistænkelig. For dine drenges sikkerhed."[/green] Sagde han så med et bedende blik, for hvad han kunne forstå, så virkede det til at hun var ved at miste sine børn. Det kom dog som en overraskelse at hun havde været sammen med en greve, den havde han skam ikke lige set komme. Shane slap hende ret hurtigt efter, han så lidt rundt, nu havde han fået smidt guitaren væk. Når skidt pyt. [green]"Mit navn er Shane, og det glæder mig at møde dig, selvom det vidst ikke helt er gengældt."[/green] Grinte han og kyssede hendes håndryg, han var godt klar over hun havde været irriteret og måske endda lidt vred på ham.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 13:05:29 GMT 1
Turo så på Shane som han tog fat i hende, hvor hun rev hånden til ham. "du skal ikke komme og belære mig på at flygt.. du ved intet.. " sag hun vredt for hun var i alarm beredskab, men han hade vel ret det var bedst hun blev ellers line det jo bare hun skjult noget og hvem ved hvilke spion metoder shade brugt, hun sukke og så ned som han tog hendes hånd og kysse hånd ryggen, hun rynke på næsen og tog hånden til ham. "turo" sag hun bare og satte sig ned igen og krøb sammen, hun ville heller hjem til drengen hun hade brug for at se deres små ansigter, hør dem tale og hive i hende for at vis hende hvad de hade lave af god og dårlig ting, hun snøft og gemt ansigt i sin ben som tåre trille ned af hendes kinder, nu hade hun leve trygt så læng og nu var hun igen i en tilstand af frygt og fortivelse, hun kørt en hånd op gennem håret, tænkt ikke over denne shane var der hun var helt væk i sin egen verden af frygt og fortvivelse.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 13:16:21 GMT 1
Normalt tog han sig ikke rigtig af nogen med mindre det gjorde noget godt for ham selv, men han fik ondt i hjertet af at se hende sådan. Nok virkede hun kold, men han vidste at hun lige nu gik igennem ting som han ikke kunne forstille sig hvor smertefulde var. Roligt satte han sig ned ved hendes side og tog hende ind i sine arme og lagde dem om hende. [green]"Toru alt jeg ved lige nu, er at dine drenge er heldige de har en mor der elsker dem så højt. Din kærlighed til dem er stærkere end noget ondt i denne verden og det må du ikke glemme, intet ondt kan røre jer så længe i har jeres kærlighed."[/green] Hviskede han blidt, han var tydeligt misundelig på hendes drenge, for hans mor havde jo bare givet ham væk, de havde ikke engang ville prøve at tage sig af ham. Bare hendes udstrålling viste ham hvor meget hun elskede sine børn, noget som rørte ham dybt et sted. Shane holdte bare om hende og lod hende finde tryghed hos ham hvis hun ville, ellers ville hun let kunne forlade hans favn igen. Stikke ham en lussing, hvad hun nu havde brug for eller lyst til.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 13:47:09 GMT 1
Turo mærke et par arme om sig og mærke varmen fra dem og hans krop der var komme tæt på hende, hun så ned som han snakke om hendes kærlighed til sin drengen, det var jo sandt det han sag men hvordan kunne han stadig sige sådan? han kendt dem ikke? han kendt ikke hende? "hvordan kan du sige sådan.. du kender mig ikke.. eller min drenge.. " hun nød lidt hans arme men krøb lidt ud af dem, hun så ned og sukke hun hade da regne ud han bare ville flirte, han var ikke en der var vær at se efter hun ville bare blive såret igen. hun krøbe lidt væk fra ham, "bare lad mig være.. har du ikke andre du kan udnytte og flirte med.. " hun krøb sammen og prøve at stoppe med at græde lydløs og snøft og følt sig igen utryg, hun følt hun mangle en.. en der virkelig kunne pas på hende og drengen, jo sam passe da på dem men han opført sig mere som en lege onkel ind ja en potensel partner.. hun krøb op af stene og lukke øjne og prøve at sove.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 13:59:40 GMT 1
Nu hvor han faktisk ikke engang var ude på noget, stak det lidt i hjertet at hun sagde sådan. Han så på hende med et par sørgmodige øjne, næsten som en hundehvalps, så rejste han sig og stak hænderne i lommen. [green]"Kærligheden kan mærkes på dig, du stråler op af den. Og dine drenge er heldige fordi de har noget jeg aldrig har haft!"[/green] Lød det trist fra ham, skuffelsen var stor i hans brune øjne som ejede flotte grønne nyancer. Shane sukkede lidt og gjorde tegn til at ville gå fra hende, for han ville lade hende komme sig over alt det her, han ville ikke være der hvis hun ikke ville have ham der. [green]"Havde du overvejet jeg finder dig interessant og spændende, at jeg faktisk gerne vil lære sig af kende? Havde jeg flirtet med dig, så havde du ikke være et sekund i tvivl, jeg ville allerede have kysset dig på dine læber og overskredet dine grænser. Dette har jeg ikke gjort fordi jeg finder dig spændende og du fik faktisk nogle ting frem i mig, ting som jeg ikke troede fandtes. Men jeg skal nok lade dig være Toru.... Jeg håber da vores veje krydses igen."[/green] Lød det roligt fra ham, han lod dog et venligt smil glide over læberne inden han kørte en hånd igennem de sorte lokker og begyndte stille og roligt at gå, langsomt nok til at hun ville kunne nå at stoppe ham og til at han kunne høre hvad hun havde noget af sige.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 14:16:14 GMT 1
Turo så op på ham som han begyndt at snakke, hun fik virkelig ondt i maven nu. det var jo enlig.. sødt sagt af ham, men..nej.. nej hun ville ikke fald for det trick igen.. nej.. så dum var hun heller ikke, men.. hvorfor banke hendes hjerte så hurtig. hun så efter ham at han ikke selv.. hade prøve at at få kærlighed fra en mor.. gjord hende virkelig ked af det, for.. hun vist selv hvor vigtig kærlighed fra ens mor var.. og hun kunne også se det på hendes sønner, hun rejst sig op og pille en smule ved fingerne. hun kunne ikke lade ham gå, ikke med sådan et indtryk af hende. "øhm..shane.. jeg.. undskylde.. det var ikke min mening og gør dig ked af.. mh..kan jeg gør det godt igen?måske en frokorst eller noget?" hun så på ham, det var det mindste hun kunne gør, så var det bare om hun kunne gør det uden at skulle have drengen med eller om hun kunne få en børn fri dag mere, "men.. det kan ikke sådan vær lig nu.. drengen er syg.. og jeg nød til at være der.. og jeg har jo arbejde der skal passes også" hun så på ham og blev ståenden hvor hun var da hun ikke rigtig vist om hun skulle gå efter ham eller blive ståenden. "mn det ikke en date.. det ren undskyldings frokorst.. ikke en date" hun så på ham og pille ved neglene.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 14:24:50 GMT 1
Da hun begyndte at snakke stoppede han, han stod bare stille med ryggen til. Da hun var færdige med alle sine ord, så vendte han rundt med et svagt smil, han gik mod hende og tog så hendes hænder. Han smitle så lidt mere og så hende dybt i øjnene. [green]"Jeg behøver ingen frokost, men jeg har mange spørgsmål og jeg vil gerne lære dig bedre af kende. Og det ville være så stort at se dine sønner."[/green] Kom det så blidt fra ham, han smilte bare og nikkede lidt til sine egne ord, det ville jo være rigeligt for ham. Og hvorfor ikke begynde allerede nu, de ville jo ligge mærke til hvis noget kom. Shane slap hendes hænder igen, han havde helt glemt han havde taget fat i dem og det skulle egentlig kun havde været ganske kort. [green]"Jeg vil gerne være ærlig, til at starte med jagtede jeg dig sådan set kun fordi du er gudeskøn at se på. Men jeg så nogle ting, hørte nogle ting og bum, så måtte jeg bare kende dig. Noget har gået mig på..... Hvad er du for en? FOr en vampyr var blevet til det pure støv hvis solen havde beklædt deres kroppe og så er du smuk solbrun, så det udelukker det også."[/green] Det var tydeligt at se han var rigtig nysgerrig og virkede faktisk lidt som en der intet vidste. Men lige når det kom til sådan en som hende, vidste han faktisk ingenting, hun var den første af hendes slags han havde mødt.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 14:39:56 GMT 1
Turo såpå ham så godt hun nu kunne i mørket, hun mærke han tog hendes hænder. de var dejlig varme, hun så på ham og undersig over han holdt dem så længe inden han slap. at han faktisk ville lære hende og kende, og ind da møde hendes børn slog hende lidt af kursen for.. de få mænd der had vist lidt intresse for hende var bakke væk da de fandt ud af hun ikke var jomfru og hun hade hele to børn, at han så ville møde dem ja det var noget nyt.
at han fortalt han i starten hade jagt hende bare fordi hun var køn fik hende til at sende et blik der sag 'det siger du ikke' men hun lod ham dog tale ud, hun rødme ganske svagt men ryst det af sig, nææ nej så let skulle han ikke have det, hun ville ikke ødelægges mere ind hun var bleven gennem hendes tid, det var riligt at både en greve og hendes tideliger chef hade brugt hende til mere ind hvad de skulle. "jeg er det en vampyr nok hader mest.. jeg er en Dræber.. jeg har vampyrens trang til blod.. blot dyr blod.. jeg kan gå i solen.. har evnerne som en vampyr dog er jeg langt fra så stærk som en fuldblods.. det hvad jeg er.. og dig? du liner et ganske normalt menneske? dog.. kan jeg luft mere.. pels?" hun så lidt underne på ham, for hvad var han dog for en.
"min drenge er også dræber.. hehe.. de bette suger.." hun smile ved tanken og så lidt ned, det her var enlig lidt underligt syntes hun, hun gabt en smule da træt heden var ved at rive i hende igen, hun strakt sig en smule og så på ham hun ville ikke bed ham om at blive men.. vis nu mænden kom og tjekke hende igen "øhm bliver du ikke.. resten af natten.. i tilfælde af.. de kommer igen" hun så på ham og tog lidt om hans pege finger og lange finger med den ene hånd lidt som et lille barn der ikke ville være alene.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 15:00:24 GMT 1
Det var da lidt sjovt at hun sådan rødmede, men man kunne også mærke hun var lidt stædig, og ikke ligefrem stolte på ham. Og det havde hun skam heller ingen grund til som sådan. Da hun forklarede om sit væsen lyttede han spændt, han var jo virkelig interesseret i at vide hvem og hvad hun var. Det var også rart lige at få med at drengene også var små blodsugere, så var han nok lidt forsigtig med hans fingre og deres munde. Et lille grin kom fra ham, når hun talte om dem havde hun altså en uimodståelig glød. [green]"Jeg er magiker, født med evnen at kunne forvandle mig til et dyr."[/green] Sagde han så med et stort smil, han knipsede med fingrene og en fin lille sten delt i to fra stranden dukkede op i hans hånd. Roligt rakte han hende den og smilte charmerende. [green]"En lille gave til dine tvilling, der er måske en der kan lave dem til smykker eller ringe. Det er op til jer."[/green] Det var jo noget han gerne ville gøre og så kunne hun vel altid huske deres møde. FOrhåbenlig ikke bare glemme ham sådan lige med det samme. Shane kiggede lidt på hendes hånd som tog fat i hans fingre, han grinte lidt og nikkede, selfølgelig ville han blive der! Med rolige bevægelser fik han sat sig op af stenen igen og sank sammen, han smilte lidt søvnigt og gabte, det ville nu være rart med lidt søvn. Han gjorde tegn til hun skulle sætte sig med ham og gerne op af ham, det virkede mere troværdigt og så var det rimelig luksus at have så smuk en kvinde siddende op af sig.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 15:10:27 GMT 1
Turo så på stene der var delt i to og tog den forsigtig, hun studere dem lidt "det behøve du ikke..men.. tak" hun smilelidt og lag stene i en lille lomme der var inden i kjolen nærmer ved bryste, hun så på ham så han kunne blive til et dyr. "hvilke dyr?" spyrt hun så for det ville vær rart at vide når hun var ude og jage eller pluslige fandt et dyr i sin seng eller andre steder.
hun så på ham som han satte sig ved stene igen, og kigge på ham og satte sig så ned ved siden af ham, det virke en smule akavet og underlig men alt for at de spioner troede på hun ikke var hende de skulle have fat i, hun lag hovede på hans skulder og lukke øjne han var enlig dejlig varm og fast og ligge op af. hun gabt en smule som hun trak bene op under sig, og putte sig en smule ind til ham, lidt ekster varme skade ikke. men han skulle ikke tro at han hade score hende nææ nej hun kendt ham stadig ikke godt nok, hun ane jo ikke hvad arbejde han hade eller hvor han boed? eller om han var god ved børn, "godnat Shane" sag hun stille i et lille gab før hun enlig døsse hen og lå ganske roligt op af ham resten af natten.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 15:23:40 GMT 1
[green]"En panter."[/green] Havde han svaret hende ganske roligt, han smilte lidt og nød at mærke hende sidde ved sig. Armen lå trygt om hende og han holdte hende ind til sig, det var dejligt at føle trygheden som hun gav, det var underligt og nyt og det gav ham lyst til aldrig at forlade hendes side. Shane hviskede blidt: [green]"Godnat Toru."[/green] som han så kyssede hendes pande blidt og selv lod sig døse hen i en blid søvn. Faktisk sad han ufatteligt godt og i løbert af natte, kom mændene faktisk forbi, meget luskende og lydløst og da de så hvordan de sad, trak de på skuldrende og gik videre. Natten gik fredfyldt og tidlig morgen stod solen op og ramte ham lige midt i fjæset, han rynkede på næsen og rystede på hovedet som han smilte og ruskede rundt i det lange sorte hår. Det havde været fantastisk med noget søvn, hans bare overkrop var blevet halvkølig i natten, men blev hurtig varm nu hvor solen langsomt stod op igen.
|
|
|
Post by Turo on Jan 14, 2013 15:35:39 GMT 1
Turo sov godt den nat, og putte sig bare ind til ham i løbe af natten. da solen stod op var turo oppe, hun var kravle op i træet igen for at sikker sig at hun ville go i den rigtig retning, hun kigge ned mod stene og kunne se han var vågen, hun kravle ned igen og fik rette lidt på kjolen og rette på håret "Morgen" sag hun rolig som hun gik hen og slynge hjorten over skulderne, hun så på ham og det var enlig først nu hun sådan lag mærke til hans udsende, hun rødme svagt igen og så væk den over krop var da.. uh.. hun ryste hovede hurtig og så på ham igen "jeg må heller komme hjem de andre må være bekymret.. så" hun så på ham, hun vist jo ikke hvor han ville tage hen nu, og hvornår de så skulle mødes igen hun hade jo love det som en udskyldning efter den måde hun hade såret ham på, hun rette lidt på hjorten der lå over hendes skulder, hun savne virkelig drengen lig nu og hun håbe det var frisk nok til at komme ud i solen og få frisk luft det var det bedste medicin hun kendt til.
|
|
|
Post by Shane Taimons on Jan 14, 2013 15:48:20 GMT 1
Da hun kom ned på jorden, fik han rejst sig og strakte den muskuløse krop, han smilte stort. [green]"Godmorgen."[/green] Lød det charmerende fra ham, han så lidt rundt, lige nu havde han intet at nå, så han kunne jo følge hende noget af vejen. Men så igen, han ville nok bare hindre hende lidt, for hvis han kendte sig selv, skulle han nå at se alt på sin vej og så fik det nok for langsomt for hende. Savnet kunne jo tydes i hendes øjne og længsel efter sine børn. Shane nikkede til hendes ord, han gik hen til hende, han gik faktisk ret tæt på og duftede så godt til hende, den duft ville han ikke glemme forløbig. [green]"Jeg håber dine drenge har det bedre. Sådan en smuk dag skal nydes i fuld drøn. Vi ses igen lige pludselig, jeg finder dig med sikkerhed igen."[/green] Lød det muntert fra ham, han smilte og vinkede så til hende som han begyndte at traske afsted med sin lette og frie gang, ud i verdenen og se nye ting, men med hende i tankerne bestemt.
//out
|
|