Come an pick a slave (Åben)

[Drazilla Dragoens]

Zill havde forladt dem i ro og mag blot for at gå ind i slottets tronsal og sætte sig på tronen med rank ryg, muligvis for at virke mere frygtindgående som hun sad der med kølig mine og ved hendes side lå den store hvide tiger og den sorte panter som begge så i retningen af de slaver som blev ført ind i salen. Hun sad lidt og kiggede på dem uden følelser i hendes øjne før hun endelig talte. ”Mine regler er simple… de kvindelige slaver sover i venstre kælderrum som i kan finde døren til ude i køkkenet og mændenes dør til kælderen ligger til højre.. Gør jeres arbejde ordentligt og i kan leve uden tæsk.. Mine børn og jeg skal tiltales med deres højhed eller andre ting i den form og i taler ikke medmindre i bliver talt til.. Alt forsøg på flugt eller modsætning af ordre vil blive straffet noget så grusomt hvor i til sidst vil se døden som en befrielse.. Og endelig hvis i gør noget der behager mig ekstra meget vil i selvfølgelig blive belønnet.. Og vil lige sige at belønningen i sidste ende ville kunne blive at i får jeres frihed”

[/color] sagde hun roligt, ligesom for at forklare grundreglerne som var her på slottet og som var lavet til slottes slaver, for der var jo specielle sovekældre til dem under køkkenet hvor alle måtte dele de bunker med hø og de få senge der var, så der var ikke ligefrem noget privatliv dernede, men de måtte jo bare leve med det.. Og alt flugt forsøg ville jo blive stoppet fordi der var vagter på alle gange og ved alle døre og dermed i alle rum, og hvis en slave endelig slap fri efter have kæmpet sig fri så blev de stemplet som forrædere.

Hun rejste sig fra tronen ”Hvis nogle af jer har nogle egenskaber jeg muligvis kan bruge, så sig det nu og så kan i måske komme til at blive sat til et arbejde inden for det”[/color] sagde hun roligt som hun lod blikket glide fra den ene til den anden mens hun ventede på hvem der ville sige noget først, for de kunne jo komme til at arbejde med det og dermed bevise overfor hende at de fortjente deres frihed.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia kigge bar rundt mens zill sad der og snakke, først da hun kom til de med de mere vigtig regler kigge hun op på hende. hun syntes stadig ikke hun var skræmmen men det kunne jo ender sig vis ikke hun passe på, at hun blev streffe for at flygte ja det under hende ikke, og som hun had set ind til hvider så var det vist heller ikke en mulighed.. så der kom nok til at gå længe før hun kom uden for dette slots mure, at vis de behage zill nok kunne få beløning og ind da slippe fri ja den troede kilia ikke på.. hun hade hørt den før og som ynger hoppe på den men ikke mere... det der kunne rande hende et vis stykke, da zill spurt om nogle af dem af slaverne var særlig dygtig til noget var der ikke rigtig nogle der svar, kilia kunne sig hun var dygtig babysitter men mund kurven gjorde hun ikke kunne sige en pind.. elverne hun had side med i vogne sag så tydelig med frygt og respekt i stemmen, "jeg og den unge dame er god til at passe børn.. og dyr for den sags skyld deres nåde" han så lidt ned da han ikke ture se zill i øjne, kilia så på ham kort før hun så mod zill hun forvente ikke de ting han sage var intresant evner for hende, så de endt sikkert i et køkken eller ligene.. kilia kigge bare op på zill hendes øjne var stadig røde.. hun fik sin normale øjne farve igen når hun var alene sammen med de andre slaver der kunne hun beder få lagt sin vrede i ro og slappe lidt mere af i kroppen.

[Drazilla Dragoens]

Zills blik faldt roligt på elveren da han begyndte at snakke og hun stod endda roligt og lyttede til ham. ”Du kan ryge over i stalden til de magiske dyr… Halbier i ryger i køkkenet hvor i kan tjene som køkkenpiger og rengøringsfolk alt efter hvad de overordnet vil have jer til at gøre”

[/color] sagde hun roligt for hun anede jo ikke hvad hun ellers skulle bruge halbier til udover de kunne lege boksebolte for hendes krigere eller muligvis varme deres senge men det kom nok med tiden, hvis hun altså blev meget irriteret på dem for det var jo bare nogle af de straffe hun havde i baghånden og den med at lægge i krigernes senge førte sjældent noget godt med sig og det havde det med at ødelægge folk psykisk.
Hun nikkede til vagterne omkring dem som tog de nye slaverne i armene og førte dem hen hvor de skulle hen, så det kun var Kilia der stod tilbage samt nogle vagter, så Zills blik faldt roligt på hende som hun gik ned af nogle enkelte trin før hun var henne ved kvinden og gik kort rundt om hende før hun fjernede mundkurven ”En drage bør ikke være lænket eller have mundkurv på”[/color] sagde hun stille som hun fjernede mundkurven dog ikke lænken omkring halsen for hun ville godt lige holde lidt styr på kvindens magiske evner før hun ville fjerne den, så det blev ikke lige med det samme. Dog ville hun jo gerne høre lidt om hvad kvinden havde at sagde eller egentlig bare se hvad der ville ske når hun fjernede den for hun så udmærket de røde øjne men hun ville lige se hvad Kilia kunne finde på at gøre.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia kigge på de andre slaver som begyndt at gå til deres ny arbejdes pladser, hendes elver ven kigge kort tilbage på hende hvor kilia bare svagt nikke, hun skulle nok prøve at se ham igen han betød meget for hende, han hade altid vær der for hende.. da zill kom ned til hende og fjerne hendes mund kurv skød hun lidt med hagen for at strække kæben, det var rat og få den skide tingest af, hun lytte roligt til det zill sag og mærke kæderne blive fjerne undtage den om halsen. men det under hende ikke for hade de fjerne den hade hun prøve at stikke af med garanti men hun vist nu var ikke tiden til at flygte hun hade bedste af at spille sin role som slave rigtig og ungå balade.. for nu.. "jeg takker deres nåde for at fjerne mund kurven" sag hun med en ganske rolig men kold stemme, hun gad ikke bruge sin normale og mere blid stemme den gemt hun til når hun snakke med børn eller slaver der hade brug for trøst, hun kigge kort tilbage på den vagt der holdt hendes kæde der var til den om halsen og gav den et par svag ryk, hun kunne tydelig mærke hendes normale styrke ikke var der.. var der magi i den kæde? i så fald så kunne hun ikke gør så meget, hun lag hænderne let over kors og kigge ellers på zill tydelig afventen på at få sit job og vide "hvad akter min droning så at brug mig til?" spurt hun høfligt svagt sakastisk for hun hade ikke meget til overs for adelig på nogle måder.. de kunne leve som de vil.. aldrig hade de prøve et fattig live som slave.. de burt selv prøve det.. det ville de have godt af.

[Drazilla Dragoens]

Zill tog det stille og roligt med at fjerne de overskydende lænker og mundkurve udover den om halsen, men man kunne nu også mærke at hun gjorde det med en smule forsigtighed for ikke at skade Kilia hvis hun kom til at rykke i noget forkert som bare ville påføre hende smerte. Hun nikkede dog bare til at Kilia sagde tak for at hun fjernede mundkurven, men Zill vidste så heller ikke hvad hun havde gjort for at fortjene den på, dog rakte hun bare kæden ud til siden og en slave kom løbende og tog imod den. ”Bring den til Dragan i fangekælderen.. han kan sikkert få noget sjov med den”

[/color] sagde hun roligt til slaven før slaven løb af sted imod fangekælderen for at bringe den derned, for den kunne han sikkert have det sjovt med.
Zill gik dog tæt på igen og tog fat i Kilias hage for at se hendes ansigt mere an nu hvor mundkurven var fjernet. ”Jeg ved det ikke, jeg har aldrig haft en draconian til slave før.. men fjern de der røde øjne.. De hjælper ikke ligefrem din sag”[/color] sagde hun roligt som hun så hende an, for de røde øjne nyttede jo ikke noget som helst for Zill vidste jo at det betød undertrykt vrede, så det var vel meget godt hun lod den magiske kæde forblive omkring halsen på hende for ellers skulle de garanteret slås med hinanden og hvem der ville vinde vidste hun ikke, for hun anede jo ikke hvor meget erfaring Kilia havde indenfor drage kamp, men selv var hun jo ret sikker på hendes egen styrke da hun jo havde kæmpet på den måde i flere år, så måske havde Zill en god chance på det punkt, for igen hun vidste jo ikke hvor gammel Kilia var men hun havde dog også lært at alder ikke altid betød noget i kamp, det var mere erfaring.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia stod bar roligt og kigge kort på slave der kom og hente kæderne og pile af sted igen, hun så der efter på zill igen hvorfor hade hun vær så forsigtig med at tage hendes kæder af? hun var en slave lige som alle andre hun hade for vente de blev rygge af. hun mærke så at zill tog fat i hendes hag og hev hendes hovede op, at hun bad hende om at droppe de rød øjne under hende ikke hun fnøs kort men trak så vejre dybt og øjne skift fra rød til baby blå øjne, som virkelig ganske uskyldig. kilia stod ellers ganske roligt og kigge på zill, det under hende ikke hun ikke hade haft en som kilia før, så vidt hun vist var der ikke så mange af hendes race her i land. hun studer zills ansigt, det var enlig meget kønt og ja det minde hende om noget men hvor meget hun en prøve kunne hun ikke huske det, hendes hovede gjord ondt jo mere hun prøve og hun stoppe før hun gik helt i sort, hun mærke hun svede i hænderne efter sit forsøg på at huske længer tilbage ind til da hun havne på slave market, hun trak vejre dybt og tungt mens hun igen fokuser på zill, hun snuse ganske forsigtig til zill, igen minde det hende om et eller andet men hvad det var ja det var lige det hun ikke vist! og det plage hende som en gal.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede hende roligt uden at tænke over at det gjorde ondt med kæden om halsen, men hun hev jo heller ikke hovedet forfærdeligt højt op men kun lige så hun kunne se øjnene forvandle sig fra røde til baby blå, noget der fik det ellers rolige og kølige blik i Zills øjne til at forvandle sig til mere undrende.
”Hvor kommer du fra? Og ikke noget med at være sarkastisk og sige slavemarkedet, jeg mener hvor er du født? Og hvem er din familie?”

[/color] spurgte hun roligt for de blå øjne mindede hende om noget sammen med det lyse hård men hun kunne jo ikke være helt sikker.. Så hun slap igen hagen og gik rundt om hende hvor hun havde det med at tage fat forskellige steder, først den ene arm hvor hun fjernede tøjet fra for at se huden så den næste arm hvor hun gjorde det samme og sådan forsatte hun lidt med at undersøge Kilia krop nærmest som om hun ledte efter et eller andet men indtil videre fandt hun det ikke, hvad hun ikke vidste var at det hun ledte efter var under kæden omkring Kilias hals, men hun ville jo ikke tage den af hende, i hvert fald ikke lige nu før hun var lidt mere sikker og hun kunne heller ikke rigtigt hive kæden lidt ud for at undersøge nakken så det måtte vente lidt. Hun stillede sig igen hen foran hende og så roligt på hende mens hun forsøgte at tænke lidt over de forskellige ting omkring Kilia.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på zill hvad sket der lige der? zills blik ender sig? hvorfor nu det, da hun spurt hvor hun var født trak hun på skulderne "jeg husker intet fra før jeg blev slave.. alt er sort.." sag hun bar for det var et ømt punkt for hende at snakke om, for hun hade ikke at kunne huske sin egne forælder, eller søskenden vis hun hade haft nogle. hun mærke zill undersøg hendes krop, hvad pokker lede kvinden efter? hun hade ingen våben på sig så det kunne ikke vær det hun lede efter.. eller sår det hade hun heller ikke rigtig nogle af.. kilia kigge bar lidt rundt mens zill undersøgt hende så grundig, det eneste sted hun lage mærke til hun ikke kigge var hendes nakke og der var kun hendes modermærke, hun vist så ikke den hade form som en drage hun vist kun det var et større modermærke, "hvad leder deres nåde efter?" spurt hun så ganske rolig, selv om hun vist hun ikke skulle snakke med minder zill hade snakke til hende men nu spurt hun altså, vær gang zill hade vær tæt på hende mens hun hade undersøgt hende, hade hendes marridt poppe op i hendes hovede, skrig de hjerte knusen skrig.. stemmer der kaldt mod hende men hun kunne ikke høre hvad de kladt hende.. og følelsen af at blive slog i baghovede.. og lyden af heste hove.. kilia lag ikke mærke til hun trak vejre mere hyper og hun svede en smule, hun så direkte dårlig ud, hun ryste også mens munden bevæge sig hurtig men småt som hun mumle 'stop.. hold op.. slip' hun lukke øjne, hvilke bare gjorde det vær, for så kom de utydelig billeder fra hendes marridt bare frem, hun kunne svagt se en kvind eller to og noget stort.. sort men hun vist ikke hvad det var, og alle stemmerne og larmen blev være og være, kilia forsatte med at hyper ventiler og vis det blev ved ville hun besvime hvilke nok også ville vær godt for så blev hun sig selv igen, men lige nu så var hendes marridt meget kraftig fordi hun kunne dufte zill, den duft udløset et eller andet i hendes hovede.. var det munde minder? eller bare noget hun bildt sig ind?

[Drazilla Dragoens]

Zills blik var stadig undrende som hun så på Kilia ”interessant”

[/color] mumlede hun bare før hun begyndte at undersøge Kilias krop for det mærke hun egentlig ville se om der var, det kendte mærke som konge familien bar, det mærke af en drage som Zills selv havde på armen selvom hendes nok var større end Kilias så var det der, for det kom i forskellige former men man kunne altid gætte at det mærke var et eller andet sted på kroppen.
”Skulle bare lige se om de havde gjort nogen skade på dig.. Bryder mig ikke om folk gør skader på drager”[/color] sagde hun roligt selvom det var en løgn for hun havde jo netop ledt efter noget specielt, men hun kunne lige så godt forsætte med det hun tidligere havde sagt med at hun ikke brød sig om at drager havde mundkurve eller lænker på. Hun gav tegn til vagten bag Kilia som kom hen med kæden til Zill som hun tog. ”Kom med.. jeg har måske et sted du tilhører”[/color] sagde hun blot roligt selvom hun lignede en der lidt havde fået sat tankerne i gang. Hun ventede roligt på Kilia før hun begyndte at bevæge sig ud af tronsalen og hen imod det store bibliotek for der var lige noget hun skulle prøve at se, fordi kvinden jo mindede lidt om hende med de øjne, og så at Kilia intet kunne huske så kunne det jo være, men hun blev lige nødt til at undersøge nærmere og så måske sammenligne men det krævede hun fandt det billede hun skulle sammenligne med.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia fik tvunge marridens billeder væk og stemmerne tilbage i mørket før hun trak vejre dybt og fik styr på sig selv igen, hun sank en tør klump. hun kigge på zill der sag hun bare tjekke hende for skader, hun troede ikke helt på det men lod hende bare tro at hun hoppe på løgne og nikke så bare til det, at zill nu fik kæden fra vagten og at hun sag hun muligvis hade et sted til hende kunne hun så ikke rigtig andet ind at følge med, hun kigge rundt som de bare gik mens hun stille og roligt fik samle sig selv igen og til sidst hade det godt igen dog med en skrækkelig hovede pine, hun kigge på zill mens de gik for hvor pokker tog damen hende hen? "hvad er det de har tænkt dem at sætte mig til?" spurt hun kort og godt mens de gik, hun kigge lidt rundt for at danne sig et billede af stedet så hun kunne finde rundt.. vis det var hun skulle stikke af, så var det godt at kunne huske så meget af slotte så muligt.

[Drazilla Dragoens]

Zill gik roligt med hende igennem de lange gange, for hun havde jo planer men det krævede de kom til biblioteket så hendes skridt var måske lidt hurtige som hun gik for hun havde travlt med at finde ud af det hele. ”Det finder du ud af”

[/color] sagde hun roligt som hun gik med let hastige skridt, fordi hun glemte lidt at tage hensyn til Kilia.
Det tog noget tid inden de endelig var komme til dørene til biblioteket som blev åbnet af 2 vagter, selv her stoppede Zill ikke så Kilia kunne se på det kæmpe store bibliotek som blev åbnet op for dem, men hun forsatte bare igennem det hele ned forbi rækkerne med reoler hvor bøger, var placeret helt op til loftet men hun forsatte længere ned til en af sidde stederne hvor hun trak Kilia hen og placerede hende der under et billede af en lille lyshåret pige. Selv trådte Zill nogle skridt tilbage og så fra Kilia og op til billedet over hende for at sammenligne trækkene, selvom Kilia jo var en voksen kvinde og det på billedet var kun en lille pige som ikke var særlig gammel men trækkene kunne måske ses, for det hvide hår og de blå øjne var nærmest ikke til at tage fejl af. ”Hvis jeg tager kæden af dig, lover du så ikke at stikke af eller gå amok herinde?”[/color] spurgte hun roligt men der var tydelig en hvis undren i hendes stemme som om hun egentlig var en smule usikker.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia måtte næsten små jogge for at kunne følge med Zill og det var svært at nå at se alt fordi de gik så hurtig, da de kom til de stor døre ånde hun lette op troede de ikke skulle gå så hurtig mere men nej nej så blev døren åbne og zill var af sted igen med kilia i hælene, hun stirre på alle de mange bøger! kilia var helt fortabt i alle de bøger! hvor ville hun ønske hun kunne læse og skrive... men det kunne ikke og det ærve hende for der stod sikkert mange spænden ting i de bøger, hun lag ikke mærke til det billede som zill trak hende hen til og placer hende under det, hun stod helt stiv og kigge lidt underne på zill for hvad lave hun helt præcis? hvad var der på det billede hun kigge påskift mellem det og hende? da hun spurt om hun ville blive ståenden vis kæden tog af og ikke stikke af, tænkt hun lidt. der var jo ikke så mange vagter her men igen, hun kunne ikke springe ud af et vindue det ville bare kost hende live, og alle de bøger der frist hende "jeg skal nok blive ståenden" sag hun så ganske roligt for det her ville hun gerne se hvor ført hen? hvad gjord den ellers frygingyden zill var så venlig mod hende? det kunne vel ikke bare skyldes hendes race? eller kunne det? og hvad gjorde at zill hade haft så travlt med at komme til dette rum? og hvad var der på billede? kilia kigge op men kunne ikke se billede og endt bare med at puste lidt fusterte over ikke at forstå hvad der forgik og kigge så på zill igen.

[Drazilla Dragoens]

Tiden til at kigge på bøger og føre hende rundt i slottet kunne komme senere, men lige nu havde Zill travlt med at komme hen til dette billede af den lille pige som jo var en forglemt slægtning en folk slet ikke havde tænkt over hende og det havde familien sådan set heller ikke, for der var jo så mange andre ting at tænke over når man var kongelig, selvom hun vidst ikke helt var glemt alligevel fordi mange nok bare havde regnet hende for død.
Hun stod og så fra billedet til Kilia før Kilia svarede hende og Zill gik hen til hende og fik hende til at rejse sig, hvor Zill efterfølgende trak hende lidt ud bare for at tage den magiske kæde af hende og søgte det eneste hun ikke rigtigt havde søgt, nemlig i nakken så hun fjernede Kilias hår og det hun så fik hende til at stivne som hun så på det lille mærke i nakken på hende. ”Draknie”

[/color] hviskede hun nærmest lydløst g nærmest åndeløst før hun trådte væk fra hende igen og gik om foran hende, tydeligt hendes øjne havde ændret sig fra undren til ren og skær overraskelse og nærmest chok. Hun tog fat i Kilias arm og hev hende ud til sig kun for at vende hende rundt så hun kunne se på billedet der havde været over hende af den lille pige med de blå øjne. Zill sagde ikke noget men lod hende bare se på billedet mens hun stadig var lettere i chok over det der var sket, for det var jo ikke ligefrem noget man havde regnet med nogensinde ville ske, specielt fordi hun selv havde regnet med hende som død fordi hendes far altid havde sagt at hun ikke var til at finde og at familien havde opgivet med at lede selvom hun nu var sikker på at hendes far aldrig var helt stoppet.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia var forvirret og det gjorde det ikke beder at zill pluslig så chokert og overrasket ud, som hun hade stirre på billede og så på kilia. "er de okay deres nåde?" spurt hun inden zill sag Draknie hvad katten var en Draknie eller hvem var det? "Draknie? " spurt kilia og kigge på hende som hun hev kilie ud til hende og der ved vente hende om og kigge op på af pigen, nu forstod hun hvorfor zill hade det ansigt hun stirre på pigen der line hende da hun var barn "det...det..det liner.. men nej det kan ikke vær.. hvem.. hvem er hun deres nåde?" spurt hun letter stammen som hun kigge på pigens glad øjne og lille søde smil, hun hade aldrig smilt sådan.. ikke i sin tid som slave. hun stod lidt og kigge på pigen, alle tanker om flugt var væk nu tænkt hun kun på hvem var den lille pige på billede.. og hvorfor line hun kilia som barn eller omvent.. hvem var hun selv.. hun gik lig lidt tætter på billede og studer det lille barnelig ansigt der så fint kigge ud på dem, helt uskyldig.. kilia tog sig lidt til hovede for det her satte hendes marridt i gang igen, bare ny brud stykker begyndt at poppe op, hun gispe svagt og trak vejre dybt.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde ikke særlig meget at sige for hun kunne jo ikke sige det bedre end billedet kunne, det var jo derfor hun havde hevet Kilia ud og drejede hende rundt for at hun selv kunne se billedet af den lille pige for at hun bedre kunne forstå Zills forvirring sammen med chok. Dog forsøgte hun at samle tankerne og alt muligt, for det her virkede jo som et ret stort tilfælde.
”Hendes navn er prinsesse Draknie Dragoens… Hun er min afdødes fars søster.. Den lille pige blev kidnappet i en ung alder og blev formodet død efter man havde søgt i hundrede år”

[/color] forklarede hun roligt som hun så på Kilia stadig i lettere chok over at hun muligvis havde fundet en forsvundet slægtning igen, hvilket i sig selv var sært for hun havde altid følt sig som den eneste levende i hendes familie, altså før hun fik hendes børn men nu var hun måske ikke alene mere. Hun anede jo ikke hvad hun ellers skulle sige udover sandheden for det her var alligevel ret meget at føle på en gang og hun kunne alligevel ikke lade være med at skænke hendes far en tanke for hun havde måske fundet det han havde ledt i mange år efter selvom han havde skjult det godt og måske blevet bildt løgne ind at hun var død og borte så der var ingen grund til at lede.
[/blockquote]