Come an pick a slave (Åben)

[Draknie Dragoens]

Kilia kigge på billede, som var en prinsesse. men hvorfor line hun så meget kilia, hun vist ikke rigtig hvad hun skulle sig. at pigen var formode død efter at være død i flere år var vel forstålig men vis den pige var hende følt hun sig også lidt sårt for at de bare hade opgive hende.. "det.. ømh.. trist.. hun ser sød ud.. øhm hvem tog hende? og hvad skete der med hendes familie?" hun så på zill der stadig så chokert ud, "og.. hvad har hun med mig og gør?" hun forstod det virkelig ikke for hun kunne vel ikke være den pige, så var hun jo i familie med.. nej nej det ville vær for uvirkelig.. det var nok bare et tilfælde at hun line hende.. ja et ren tilfælde. hun kom til at tænke på hun hade sagt at det var hendes afdød fars søster, så betød det vis den pige var kilia.. så hade hun ingen levenden søskenden mere.. "de tror ikke at den pige er?.." hun stoppe sætning for hun tur ikke sig at hun måske troede at hun var den lille pige, eller den lille pige var hende. hun sank en klump og var så forvirret og vist hverken hovede eller hale i det her.

[Drazilla Dragoens]

Zill begyndte at føle sig mere sikker i hendes sag, men hun var jo blevet narret før af hendes følelser så hun vidste ikke helt hvad hun skulle føle selvom der var en smule glæde i hendes hjerte foruden chokket. ”Nogle oprører tog hende da hun kort var forsvundet fra folks blikke fordi hun jagede en sommerfugl.. Familien er uskadt men man regnede med at hun blev taget som hævn.. Men efter have søgt i hundrede år stoppede folk så småt med at lede fordi man den gang ikke vidste om hun var magiker eller om hun var draconian”

[/color] forklarede hun roligt som hun lod blikket glide op på billedet igen og jo flere gange hun så på billedet og så på Kilia begyndte hun at kunne se lighederne for godt nok havde hendes far været mørkhåret men hendes farmor havde vidst været lyshåret med blå øjne så det ville ikke være underligt at et af børnene fik samme hårfarve.
Hun tav i noget tid og kommenterede ikke det første spørgsmål omkring hvad pigen havde med Kilia at gøre men da hun spurgte igen på anden måde blev hun nødt til at svare. ”du bærer det kongelige drage mærke i din nakke.. Du husker intet om hvor du kommer fra før din tid som slave.. og du ligner hende.. de samme blå øjne og det lyse hår.. Det kunne være muligt”[/color] sagde hun med et skuldertræk for hun vidste jo ikke hvad hun ellers skulle sige.. ”prøv at komme med.. Har et sted jeg skal vise dig og hvis du husker noget fra det sted så er vi mere sikker”[/color] sagde hun roligt og ventede lidt på hende inden hun vendte sig rundt og begyndte at gå for der måtte jo findes nogle flere svar og hun kendte et sted hun måske kunne finde det.. Men hun skulle lige have Kilia med sig..
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia kigge på billede "stakkels hende.. at blive fjerne fra alt man kender" mumle hun og studer bare pigen, at zill så forklar hvad den pige hade med hende og gør fik hun et sug i maven, hun vist hun hade et moder mærke men at det var et kongelig modermærke.. hun blinke lidt og ja prøve at find på noget og sige men lukke bare munden og kigge på pigen, "jeg bare en slave" mumle hun og kigge på zill der bad hende følge med, hun ville ikke en gang håbe på at hun var den pige.. det ville være for godt til at være sandt.. hun var bare en slave slut færdig, hun fuldt dog roligt med zill uden større protest, hun kigge lidt rundt i rummet inden de forlod det, hun gad godt have studer det billede lidt mere, men til sidste fokuser hun bare på zill som hun fuldt ganske roligt efter, hun ville vide mere hun var så nysgerrig og det her var så spændene, vis hun var den pige så var hun ikke alene mere.. eller slave.. hun ville være noget betydnings fuldt.. hun ville have familie.. hun kunne lære og læse og skrive... lære mere om sin race.. alt dette virke bare som en drøm der lige nu så ud til at kunne være sand men.. det kræve vel hun kunne bevis hun var den pige.. men hvordan skulle hun dog gøre det?

[Drazilla Dragoens]

Zill sagde intet til det første som Kilia sagde for ja det var da stakkels den pige at blive fjernet fra alt hun kendte og elskede, men det var vel også synd for familien, dog følte Zill ikke ligefrem nogen form for medlidenhed eller sympati med hende for det kunne hun ikke da mange af hendes følelser stadig var i hjertet, så hun kunne kun gætte at sådan burde hun føle.
”En slave der er født kongelig”

[/color] sagde hun roligt for hun regnede ikke med at Kilia ville forblive slave resten af hendes liv, men igen det var jo hendes valg og Zill kunne ikke nægte hende det hvis det jo var det hun ønskede, selvom det bare ville være et sært valg når hun var født til noget større. Nok ville hun heller ikke have nogle kongelige pligter at skulle udføre men hun ville da have en familie selvom det ikke ville være andet end en niece og hendes børn, men det ville da stadig være noget.
Zill gik med mere rolige skridt hen af gangene for hun var lidt mere rolig og tålmodig denne gang så hun ventede på Kilia til at følge hende, op til et af tårnværelserne, hvilket betød de skulle op af en del trapper da de endelig var kommet derhen, men Zill regnede nu heller ikke med at Kilia ville forsøge flugt nu hvor hun muligvis kunne være kongelig og høre til dette sted.. Det tårnværelse som hun blev ført op i var egentlig Crystals gamle værelse som tidligere havde været Zill og som endnu tidligere havde tilhørt Draknie og så videre for det havde altid været lidt af et pige værelse. Da hun åbnede døren blev værelset afsløret med himmelsengen, kisten for enden sminkebordet sammen med de andre små ting og egentlig også legetøj som tilhørte piger. Oven over dem lignede det der var en nattehimmel med stjerner på, selvom disse stjerner var lavet af krystaller som glimtede i lyset af faklerne. Og gik man hen til vinduet kunne man se udover Darklias natur så her var også en smuk udsigt. Zill gik roligt ind i rummet men trådte til side så Kilia kunne komme ind og se det an.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia fuldt roligt med zill hele vejen op i tårn værelset, hun under sig lidt hvad de dog skulle helt der oppe, men fuldt da roligt med ind. da hun tråde i ind i rumme følt hun at hun fik et slag i hovede, hun tog sig til panden og holdt sig for munden, det her rum.. det vække så mange ting ind i hende, hun fik styr på kvalmen og gik lidt rundt i rumme. hun gik først hen til noget leget tøj, hun samle forsigtig en rigtig gammel dukke op, hun lod fingerne stryg dukken over kinderne, og det varsom om når hun blinke små brud stykker af hendes minder kom frem, hun så sig selv som barn igen, stå og kramme dukken. da hun åbne øjne igen var hun sig selv, hun gik hen til sminke bord og satte dukken der mens hun lod fingerne rør bord, igen kom et flashback for hendes øjne, igen var hun lille men nu sad hun og fik redt sit hår af en kvinden, hun så alvorlig ud men stadig venlig og blid.. og hun følt sig.. glad..og tryg.. kilia kom til sig selv igen og gik så hen til sengen og lod fingerne før seng lige så stille, hun rørt puden og kigge op på natte himlen og igen fik hun et flash back, hun følt sig bange hun følt hendes lillebarn krop vær bange for mørket, men så kom en mand og sad hos hende, han fortalt hende noget hun ikke helt forstod men det gjord hende tryk nok til hun sov, kilia mærke en tåre trille ned af kinden som hun hurtig fik fjerne.. hun hade ikke grædt.. i mange mange år.." hvad sket der..med mor og far?" spurt hun så uden at tænke på at spøger som var hun ikke en af konlig blod, men disse flashback fra fortiden.. rør så voldsomt på hende.. hun ikke længer tænkt som før, hun følt sig bange og forvirret.. alle de år uden at huske en pind og nu..nu kom hendes fortid tilbage til hende i flere brud stykker hurtiger og hurtiger og hun hade svært ved at følge med oppe i hovede, hun kæmpe også for ikke at græde.. men lige nu hade hun virkelig lyst til at græde som en lille pige der savne sin forælder og var bange og hade brug for trøst.

[Drazilla Dragoens]

Zill stod bare roligt henne ved døren og fulgte egentlig bare Kilia med øjnene for hun havde ikke meget at sige. ”Det er måske ikke alle tingene her du genkender, men de fleste ting skulle være det samme”

[/color] sagde hun dog roligt for der var nogle ting var blevet skiftet ud fordi de enten var for gamle eller var gået i stykker, men det var nu mest legetøjet sammen med sengetøjet for det blev jo gammelt med tiden, men der var nogle få stykker legetøj tilbage selvom de vidst var gemt ret godt væk da Crystal jo først var flyttet ind da hun var en voksen kvinde, så hun havde også lidt sat sig præg på værelset, selvom hun ikke ligefrem boede der mere.
”Drake døde for omkring 250 år siden under kamp mod oprører og Deagonna døde for 80 år siden fordi hun var blevet for gammel..[/color] svarede hun roligt for alt det her var jo før hendes tid, så hun vidste jo hovedsagelig kun hvad der stod i bøgerne eller hvad hendes far havde sagt, selv kunne hun ikke en gang huske hendes bedste mor fordi hun havde været ganske ung den gang hun døde, så hun kunne jo ikke fortælle meget omkring det. ”Hvis du har lyst er værelset dit.. regner desværre ikke med at se min egen datter igen.. Ikke efter hun forsvandt”[/color] hun forsatte i den rolige tone for Kilia måtte gerne overtage værelset da Zill ikke regnede med at Crystal ville komme hjem igen for hvis hun ikke var blevet dræbt så ville hun sikkert nægte at se hendes mor fordi de jo altid skændes. Men på et hvis punkt gentog historien sig for nu var Zills datter jo forsvundet, måske ikke på samme måde som med Kilia men Zill orkede ikke at lede efter hende, selvom hun dog ville lytte intens til historier omkring kvinder som kunne minde om hendes datter for hun ville jo stadig gerne have at hun kom tilbage og var hendes datter men hun valgte ikke at håbe på noget fordi hun jo havde accepteret at datteren ville have sit eget liv.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia kigge på sengen, at begge hendes forælder var død ja det kom vel ikke bag på hende det var jo så mange år siden, men.. hun ville nu godt have set dem igen.. i sær hendes far.. kilia små lo lidt "ja jeg passer klart ind i et børn værelse.. " hun så på zill og smile svagt, kilias øjne var stadig letter blanke i øjne, hun overveje at sætte sig på sengen men hun ville ikke snavse sengen til... hun var jo stadig klædet i slave tøj, og var møj beskidt. "hvad så nu.. hvad sker der med mig nu.. stadig slave?" hun så på zill for hun vist jo ikke om zill ønske hende som et familie medlem og ingen ville tro kilia vis hun fortalt hun var zills familie. hun forvente ikke det her ville før til en beder fremtid, detkunne kun ske vis zill lode hende blev en del af en familie hun muligvis var født ind i men hade være afskåret fra i så mange år, hun gik tilbage til sminke bord og tog dukken op igen, hun kigge lidt på den slidt gammel dukke, hun huske da hendes mor gav hende den, det var hele hendes liv hun så i den dukke, hun hade virkelig være glad for den. hun lo lidt ved en lille ting hun huske, hun hade vær i bad med dukken og hade fået noget så meget skæld ud for dukken hade ikke godt af den, og den hade hængt til tør i det der hade føltsom evigheder hun hade sidt og stirre på dukken tøre og hade ikke spist eller sove.. ikke fær dukken var tør og hun fik den i hænderne, der sov lille kilia meget hurtig i næsen et døgn, hun smile ogsatte igen dukken pænt på sminke bord, "tog oprør og deres datter?" spurt kilia og så på zill, det lød helt som kilias live om igen, det var enlig lidt underligt men sådan var det vel.

[Drazilla Dragoens]

Et stille smil listede sig over hendes læber som Kilia drillede lidt med børneværelset ”Hvis man tager børnetingene ud er fejler værelset da intet og her er da en smuk udsigt”

[/color] sagde hun roligt for hvis man bare fjernede legetøjet så ville det da være et fint værelse, specielt kunne hun godt lide loftet for det lignede en nattehimmel med stjerner som glimtede, det havde hun i hvert fald brugt meget tid på at studere da hun var mindre.
”Som jeg sagde tidligere, jeg bryder mig ikke om at se drager i lænker så det var hele tiden planen om du skulle have din frihed.. og nu hvor det viser sig vi er i familie er du selvfølgelig velkommen til at blive i slottet med mig og mine børn.. Hvis værelset ikke er godt nok så kan du få et værelse i den fløj vi selv sover i”[/color] sagde hun roligt med det glade smil for hun var jo glad for at finde ud af at hun havde mere familie, så hun håbede da lidt at Kilia valgte at blive sammen med hende, ikke at hun skulle overtage nogle af opgaverne som de kongelige havde for det var jo Zills pligter og dem delte hun ikke ud. ”Og selvfølgelig høre der en titel til at være her i familien.. Men siden jeg har børn ville jeg foretrække du fik en anden titel end prinsesse.. Hvilken anden du vil have vælger du selv”[/color].. forsatte hun for der var jo nogle titler hun kunne vælge imellem, men Zill foretrak nu at det kun var hendes børn der var prinser og prinsesser til trods for de ikke var arvinger og med tiden ville deres titler jo også blive ændret så det passede til det fag de nu en gang valgte.

Zill sænkede hovedet og rystede det lidt som et tegn til nej ”Min datter mente jeg holdt hende tilbage og styrede hendes liv.. Så hun valgte at forlade slottet og forsvinde ud af mit liv fordi hun ville vise hun kunne klare sig selv.. men ved ikke om hun er død eller i live fordi jeg ikke har fået besked fra hende i mange år”[/color] sagde hun roligt fordi hun ikke ville lyde for pivet, da det jo var datterens valg at rejse, det var hun jo gammel nok til, men hun ville nu gerne have tegn på om hun var i live eller ikke.. så hun kendte jo til hvordan hendes bedsteforældre og hvordan hendes far måtte have følt det den gang.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia smile bare lidt, "legetøje gør ikke så meget.. det vækker minder.. og tanker om ting jeg ellers hade glemt" hun såpå zill og gik hende til hende, det var lidt underligt at se sin dronning smile på den måde når hun altid had hørt hun var en sur og farlig kvinde, hun små lo "en titel.. jeg går fra slave til en kvind med en titel.. " hun ryst på hovede, hun tog sig til hovede "jeg ligeglad med hvad titile jeg har..bar giv mig en.. jeg vil vær godt til freds med bare at vær hjemme.. rigtig hjemme.. vis jeg da må blive her.. jeg er vis jeg har regne rigtig faster ikke sandt" hun smile kækt, kilia tur godt vær lidt mere flabet nu hvor hun var sikker på at hun var i familie med zill, hun så rundt i rumme.zill hade ret der var nu en smukt udsigt, men den hade hun slet ikke lagt mærke til førzill nævnt det, hun gik hen til et vindue og kigge ud hun følt helt hun fløj når hun kigge ud, hun så på zill igen som hun sag at hendes datter selv had valgt at forlad huset, "tja vis hun er din datter.. har jeg en god fornemmelse i maven om hun nok klar sig" hun smile og så på zill, "det underlig.. i går var jeg slave.. og planlag min flugt.. og så står man nu og har familie man ellers troede man aldrig hade haft.. og da slet ikke konlig familie.. " hun fnøs letter sjovt og tog sig til nakken og kunne mærke modermærket, hvad katten skulle hun give sig til? nu hvor hun ikke skulle knogle røven i laser som andre slaver, "hm må heller lære og læs.. og skrive" mumle hun mere for sig selv og pille ved det beskidt hård, der var letter mørkt af snavs ind det var blondt. "hvad for man enlig tiden til at gå med her deres nåde? jeg kender intet til et fornemt liv.. jeg kender til rengøring og babysitting.. og at kastere mænd der gør de forkert til nærmelser" det sidste mumle hun mere for sig selv, så hun vist ikke om zill hørt det.

[Drazilla Dragoens]

”uanset hvad er værelset dit.. Du kan gøre med det som du vil selvom jeg ville blive trist hvis du rørte ved loftet.. Det har altid været mit yndlings”

[/color] sagde hun roligt for hun mente jo selv dette var et utroligt godt værelse, men det passede bare ikke til hende for hun havde brug for noget større og med eget badeværelse, for det var der just ikke her, men lidt længere nede af gangen ville der være et som kun ville blive benyttet af Kilia medmindre slaver eller krigere brugte det, dog ville hun sige at ingen måtte være derinde for det hørte til Kilia. ”Jeg tror Grevinde er mest passende til dig, for du er vidst ikke inden for krige.. Men jo du er faster til 3, den ene får du nok ikke at se men vi kan jo se hvad mine andre børn laver”[/color] sagde hun roligt med et skævt smil og en smule latter i stemmen for kendte hun sønnen rigtigt var han på jagt efter tøser eller så havde han travlt med at drille folk og det var til trods for at han var ved at være de 19 år så var han stadig en livlig en.. og hvis hun kendte den yngste datter ret så var hun ude i træningsgården hvor hun trænede med krigerne. De 2 var absolutte modsætninger når det kom til stykket.
”Hun klare sig skam nok.. sidst jeg snakkede med hende for mange år tilbage ville hun have min velsignelse til at blive lejemorder.. og måtte jo give hende den for at hun kunne blive glad.. Dog må du nok hellere vide allerede at hun ikke er draconian men kun almindelig magiker”[/color] sagde hun roligt som tegn til at hun godt var klar over at datteren ville dø gammel allerede før Zill ville dø for crystal var almindelig dødelig når det kom til stykket.
”alle har vel en drøm om at være noget andet, og for dig udviklede drømmen sig bare”[/color] sagde hun roligt som hun flyttede lidt af vægten fra den ene fod til den anden for hun kunne godt blive træt af at stå op men de havde jo egentlig meget at snakke om.
”Hvis du ønsker det kan jeg sende bud efter mine børns lærerinde.. hun er en ganske flink kvinde og er gift med de kongefamiliens healer.. Hvilket jo kan være meget praktisk”[/color] den rolige tone forsvandt ikke fra hende som hun egentlig bare betragtede kilia med et smil over hendes læber. ”Nu hvor du er familie behøver du ikke sige de eller deres nåde til mig… Men det er forskelligt hvad folk får tiden til at gå med, jeg bruger tiden på kongelige pligter ellers er jeg i biblioteket eller ude at træne eller rejse… Min søn bruger tiden på at lave ballade og gå efter piger mens min datter hovedsagelig træner inden for alle mulige ting, så hun skal nok blive en stor kriger”[/color] forklarede hun roligt for det var jo forskelligt hvad folk lavede her på slottet, selvom Zill brugte meste af tiden på at drikke eller bare dovne når hun ikke lavede de andre ting.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia smile bare det var underligt at vær faster, hunfølt sig næsten gammel.. en underlig tanke, hun smile bare ganske roligt som zill komentere lofte "bare rolig laver ikke noget om her inde, legetøje gemmer jeg nok lidt mere væk undtagen dukken.. ellers er rumme helt perfekt som det er" hun smile og gik tilbage til zill "grevinde.. så lyder jeg som en gammel indtør dame med høj knold og sur miner" kilia lave en grimasse der passe ret godt til sådan en tante og smile bare mens hun lo, at zills børn var så vidt forskellig ja det under hende et sted ikke. "tja lyder som livlig børn.. jeg glæder mig til at møde dem" han smile og så på zill, det var rat ikke og behøve at kalde hende deres nåde mere og bare snakke normale til hende igen. "tja hende viljeg da godt giv et skud.. jeg kan intet ud over huslig arbejde.. jeg kan ikke en gang skift til drage form i nu.. " hun smile skævt, hun så på zill og smile "men det først jeg nok skal have gjordt er få vaske mig.. rat meget.. og ja tøj...må vilfå vaske de her laser." hun kigge ned på sig selv, hendes negle på fødderne trængt til at blive tage hånd om også dem på fingerne, og ja hun var beskidt så det kræve et bad, "du må også have meget andet ind at kigge efter mig.. bare rolig forsvinder ikke igen.. ikke lig pt.. der rat meget jeg skal have styr på og lært.. jeg et par 100 år bag ud med indlæring og manere" hun vippe med øjne bryne lidt, "sig mig.. hvad sker der enlig med min ven? elver slaven?" hun hade helt glemt ham! og det var ikke i orden, han var hendes bedste ven og han hade altid hjulpe hende når hun hade haft problemer så hun ville søger for han også var okay.

[Drazilla Dragoens]

Zill forholdt sig roligt for hun vidste jo ikke helt hvordan hun skulle håndtere situationen, for skulle hun give Kilia et kram eller lade være? Alt det her med følelser var stadig meget nyt for hende så Kilia måtte have valgt et godt tidspunkt at dukke op i hendes liv. ”Tja ellers kan du tage Hertuginde eller Baronesse.. men vil lige sige at baronesser har det med at være lidt store i det”

[/color] sagde hun med et skævt smil og viste med hænderne at hun mente stor i bredden og det var ikke altid en god ting, selvom det vidst skulle være med til at give drengebørn. ”Vi ser dem nok til spistetid, men du skal nok ikke regne med vi ser dem før”[/color] sagde hun roligt for der var jo visse tidspunkter på døgnet hvor de spiste sammen og resten af tiden var de jo spredt fra vid og sans selvom Zill da havde ideer.
”Mimi kan lærer dig de basale ting og de magiske skal jeg nok hjælpe med for det kan hun ikke eftersom hun er menneske”[/color] sagde hun roligt for det var jo sandt nok og det ville da også give Zill lidt at lærer nu hvor hendes egen lærling var forsvundet, pigen havde sikkert ikke kunne klare at havde Zill til lærerinde. ”Når ja det glemte jeg lige, følg med du kan låne mit badeværelse og så må vi se om noget af mit tøj passer til dig”[/color] sagde hun roligt for hun havde vidst nogle gamle kjoler til at lægge og hvis var heldig så passede de nogenlunde til Kilia, bare indtil de fik en skrædder herop for t lave en ny garderobe til Kilia.
”Har ikke lagt planer for i dag så det er enten det her eller sidde og glo på tronen eller træne.. og lige nu vil jeg helst det her”[/color] sagde hun med et lidt varmt smil selvom hun ikke var så god til det her med at udvise følelser så forsøgte hun da selvom det nok så forkert ud. ”Han arbejder over i stalden med de magiske dyr.. Du kan være rolig stalden er en af de steder hvor slaver bliver mindst slået og bliver behandlet mere som lige mænd med de andre.. Jeg bryder mig nu heller ikke om at skade elvere, det er de ligesom for kønne til”[/color] sagde hun roligt selvom hun ikke lige vidste hvordan hun skulle formulere det sidste men hun havde det med at placere elvere de steder hvor der var mindst risiko for at de blev behandlet dårligt, hvilket egentlig var sært for hun var ligeglad med magikere som ellers kom tættere på hendes egen race end elvere, men det var nok på grund af deres udseende.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia kom til at grine da hun sag at baronesser var brede, hun fik helt rødkinder af at grine og pust en smult til hun faldt ned igen "puha den var god.. så tror jeg bare vi holder os til grevinde " hun smile og så på zilld er så ud til at prøve at smile sødt? eller kærligt? hun var ikke sikker men det var nu sødt at hun prøve, "du nu søde når du prøver at smile" kilia smile hun var noget beder til det med følelser, men igen med det liv hun hade haft så under det nok ikke så mange, hun gik så forsigtig hen til zill og gav hende et kram, det føltes båd underligt men også rart at give en slægtning et kram.. det først kram fra ens familie i mange år føltes bare så meget beder inde hun hade drømt om. "tak Zill" hun slap zill igen og tråd en smule tilbage og smile så, at zill sag hun kunne låne hendes badeværelse og en gammel kjole vis der altså var en der passe til hende, det var sødt af hende. det lød enlig kedelig syntes hun da zill fortalt hvad hun ellers skulle brug dagen på vis ikke hun brugt den på hende, "tja så det en rat god grund at brug tid med mig" hun smile og så på hende, det var rart og vid at hendes ven var komme til et af de beder steder, hun ville give zill ret elver var nu nogle flotte fyr men ikke noget for hende syntes hun dog selv. "det skal nok blive sjovt og lære noget..jeg har nok en del at indhente " hun smile svagt og så på zill før hun gik mod døren, nok kunne de stå der hele dagen men det var nok bedste at komme vider i teksten, "Nå skal vi se om jeg kan blive bare lidt kønner at se på " hun smile drillen og kigge på zill og vente på hende i døren for hun kendt ikke vejen til hendes badeværelse eller andre steder på slotte det skulle nok blive rigtig sjovt at prøve at find rund og find de rigtig rum, helt alene.

[Drazilla Dragoens]

Egentlig så ikke Zill det helt sjove i det hun havde sagt, men igen hun havde jo også lidt anderledes humor end de fleste men det havde da været en smule sjovt. ”Tror jeg også for det er ikke nær så forfinet som Hertuginde.. så tror Grevinde er en passende titel indtil videre”

[/color] sagde hun roligt for hun kunne egentlig ikke se en anden titel på Kilia som ville passe bedre, medmindre Kilia viste sig at være kreativ så kunne det godt være hertuginde havde været bedre. ”Vend dig ikke til det.. for det sker ikke særlig tit.. Husk på jeg er de ondes dronning, mørkets fyrstinde og alt det der vrøvl som folk siger”[/color] sagde hun igen roligt men det lød også som om at Kilia ikke skulle sætte sine forventninger særlig højt med hensyn til at se smile på den måde.
Da Kilia kom hen og gav Zill et kram stivnede hun og spærrede øjnene op for det her var hun slet ikke vant til, for de havde just aldrig været en familie der krammede hinanden så hun krammede normalt kun folk hvis hun ville opnå noget, hvilket betød det hovedsagelig var mænd hun ville i seng med. Så hun gengældte ikke ligefrem krammet for det føltes alligevel forkert at gøre det. ”Det var så lidt”[/color] sagde hun roligt lidt efter hun var blevet sluppet igen, for hun begyndte at blive mere afslappet efter Kilia var trådt lidt tilbage. ”Du har en del at indhente, jeg er ikke en gang 100 år og jeg har stadig meget at lærer”[/color]… Hun vendte sig rundt og gik de få skridt der var hen imod døren så de kunne komme af sted til Zills soveværelse og senere hen til det store bassin hvor Kilia kunne få lov at bade, men om hun kunne svømme var Zill ikke sikker på men så måtte hun bare være i den lave ende. ”Tror alt ville være en forbedring, men på vejen hiver vi lige fat i en slave som kan sende bud efter en skrædder så du kan få noget ordentligt der passer”[/color] sagde hun roligt inden hun begyndte at gå ned af trapperne som egentlig godt kunne virke til ikke at ville ende fordi de snurrede rundt men til sidst endte de jo alligevel og de kom igen ud på en af gangene.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia så på zill hun hade godt kunne mærke zill var stivne da hun kramme hende, men det under hende enlig heller ikke. og at hun ikke skulle forvente smile som nu hade hun heller ikke forvente, "bare rolig jeg forventer ikke meget" hun så på hende og fuldt hende ud af rummet, at de skulle finde en slave der kunne sende bud efter en skrædder hun var spænt på hvad kjoler sådan en kunne lave, hun hade set mange kjoler gennem sin tid som slave hos hendes fruer, men aldrig selv haft en på i vært fald ikke i sin slav tid, hun fuldt hele tiden efter zill for ikke at fare vild, hvilke hun nemt kunne i det her slot. hun så rundt mens de gik, "så.. hvad kan du ellers fortælle mig? sådan om dig selv og hvad der sker? jeg ved jo ikke just meget om hvad der sker sådan rundt omkring og ja jeg kender slet ikke noget om dig? og hvad der sker i dit liv.. ikke at jeg vil blande mig vis ikke du vil have det" hun så på hende, og fuldt ganske roligt med til deres næst stoppe sted og stoppe først da zill gjord.