It's time to play

[Drazilla Dragoens]

Det var ved at være hen på eftermiddagen og det ville ikke vare længe før solen var gået helt ned bag horisonten, selvom den allerede var forsvundet bag nogle skyer, men den kæmpede sig dog frem så den stadig kunne lyse for folk på deres vej hen hvor de end skulle hen og varme dem selvom det ikke ligefrem havde været den varmeste forårsdag i lang tid men det var en behagelig og mild varme. Foråret var tydeligvis også kommet for på himlen fløj fuglene oppe på vej hen til skoven som ikke lå langt der fra ruinerne, så de kunne søge læ for natten. En latter skræmte dog fugle der havde sat i det høje græs og gemt sig, så nu fløj de op i himlen, men det tog personen der havde leet sig ikke af, for hun hyggede sig med at gemme sig bag en halvmur, ikke fordi hun var bange men fordi hun havde trængt til at røre sig lidt mere efter nærmest en helt dag hvor hun bare havde hygget sig sammen med en anden som også stadig var her og legede med hende, eller rettere han havde just ikke noget valg for hun trængte bare til at røre sig til at more sig og nu måtte ham den anden kæmpe lidt for at få hende endnu en gang.
Hun lyttede intens efter ham inden hun så sit snit til at løbe hen til den næste halvmur der var nærmest skoven, for at gemme sig endnu en gang, som en slags træning i at flygte uden at hun ikke flygtede særlig langt væk fordi hun ikke ville stoppe legen og hun havde jo sagt de skulle få en dag sammen bare det bare skulle være dem, ingen tjenestefolk, ingen krigere, ingen slaver og intet andet til at forstyrrer dem. Hun havde dog ikke stået der særlig længe før hun alligevel endte med at blive fanget og hun igen grinte.

Tøjet: En brun lang ærmet trøje sammen med en brun lårkort nederdel og et par brune støvler som næsten går op til hendes knæer. Håret hængene løst så vinden kunne lege med det.

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Det var en vidunderlig aften at være ude på og alle sanserne var på spidserne lige nu. Stille fløj han nærmest gennem skoven som en skygge der gled over græsset. Han ledte efter noget og var ved at blive utålmodig over ikke at kunne finde det. Han hørte dog latteren og skyndte sig mod den. Det var vidunderligt at være ude på denne måde, være væk fra det hele og bare være dem. De havde været sammen noget tid nu, men det var deres første tur ude. Der gik dog ikke længe før han fandt hende og lavede et snig attack hvor han overfaldt hende så de trillede rundt i græsset. Han holdt godt fast så hun ikke ville kunne komme væk.
”Fanget” grinede han meget lykkeligt som han bare smilede da de stoppede med at rulle. Det havde taget han længe at finde hende men det havde været sjovt.

---------------

Tag: Drazilla & Zeus
Note: x
Outfit: Link
Words: 150
Music: Random mix

[Zeus Cornwall]

Zeus havde taget sig en fridag, fra det hele, han ville ud og nyde det gode vejr, og at vinteren endelig var ovre, hans tøj var også mærket derefter, han havde et par løse bukser, sine normale støvler, og en brun skjorte der var rimelig stor, og hvor ærmerne var revet af ved albuerne, samt halsen var åben, så vinden kunne komme ind i skjorten, han havde som altid sit sværd med sig, det var altid hos ham når han bevægede sig hjemmefra, og selv derhjemme havde han for det meste, sværdet på sig.
Han gik roligt gennem skoven, da han hørte lyden af latter, og han smilede for sig selv, han ville ikke afbryde nogen der havde det godt, men bare slappe af, men der var altid en chance for at den der leede også var venlig, og det var altid godt at snakke med folk, så hans ben ledte ham hen imod personerne.
Da Zeus så de to personer genkendte han dem ikke, det havde været år siden han havde set dem sidst, og han havde heller ikke forventet at se dem sådan, overhoved, så han trådte ud af skoven, og kiggede med et lille smil på de to personer i græsset, hvorefter han vinkede en hilsen til dem, for de ikke skulle tro at han ville prøve at røve dem.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde moret sig det meste af dagen fordi hun ikke behøvede at lege kongelig og bare kunne være lidt sig selv, i hvert fald på hendes gode dage som det havde været i dag, hvor hun næsten havde været ædru næsten hele dagen, hvilket var overraskende men hun måtte jo have glædet sig på et eller andet punkt til en dag med afslapning hvor hun ikke ville forstyrres af negative følelser.
Hun grinede som de trillende rundt i græsset og da de endelig lå mere stille trak hun vejret en smule tungt, fordi hjertet altid bankede hurtigere når hun blev jaget på denne måde, og det var jo kun den gode måde fordi så pumpede andrelinen på den gode måde. Hun forsøgte dog at komme fri fordi hun ikke ville fanges så let men det var hun sådan set blevet selvom det havde været en god jagt. ”Du er bare så ond.. Jeg ville jo vinde”

[/color] sagde hun drillende for hun kunne nu en gang lide at vinde. Hun holdt blikket imod ham i noget tid inden hun lod det glide hen imod skoven, for at få en ide om en slags flugt men hendes øjne ramte dog en der virkede fremmed for hende komme tættere på dem, men hun havde et mindre problem med at vinke igen når hun var fanget.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace var meget rolig og kunne slet ikke lade være med at smile som hun skældte ham ud på den nuttede måde. Hun var bare så dejlig i hans øjne at han ikke så andet, eller det vil sige til at starte med så han ikke andet end hende derfor opdagede han heller ikke skikkelsen vinken han opfattede kun den var der fordi den stod med ryggen mod vinden og hans lugt fangede hans opmærksomhed. Han gav hurtigt slip fra hende og skubbede hende om bag sig for at beskytte hende.
”Hvem der?” kom det fra ham med en alvorlig stemme og et truende blik. Han ville ikke lade nogen komme tæt på hende når hun ikke havde noget våben. Ikke at han mente hun var svag men hun var hans og som et hvert andet dyr ville han afmærke det hvis det blev nødvendigt. Hans drageblod kogte af vrede allerede.

---------------

Tag: Drazilla & Zeus
Note: x
Outfit: Link
Words: 151
Music: Random mix

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på dem, og smilet forsvandt hurtigt, hans øjne blev mere seriøse, og han genkendte lyden af Jace's stemme, hans blod kogte, og han kiggede på Drazilla, hans ben gav næsten væk under ham, det var umuligt, hvordan kunne hun være her, det var som om guderne spottede ham, han følte en knude i sit bryst, og han kiggede igen på Jace, han var den umilbare fjende, men han slappede dog af igen, og smilede til Jace, han begyndte langsomt at gå hen imod dem, med hænderne oppe for at vise han ikke ville dem noget ondt, selvom han så sandeligt ønskede dem smerte, "troede det var høfligt at introducere sig selv først, Jace!!" det sidste blev sagt med spot i stemmen, og han smilede et 'ondt' smil til dem, "jeg havde aldrig troet at du ville fjolle rundt med dronningen, det er jo næsten komisk!" han kiggede på dem, og da han så Drazilla ordenligt ændrede hans øjne sig, han kunne ikke stoppe det, han hadede hende med hele hans væsen, dog ville han være sikker før han slog hende ihjel, om det virkelig var hende, eller en anden der var skyld i angrebet, i den tåbelige ordre ham og hans fader havde fået.

[Drazilla Dragoens]

At Jace skubbede hende om bag sig for at beskytte fik hende til at sende et lettere skrapt blik imod ham, fordi hun var en smule irriteret over at hun lige nu blev beregnet som svag og ikke i stand til at beskytte sig selv. Hun så dog væk fra ham da den fremmede begyndte at snakke til dem som om han kendte Jace hvilket fik hende til at se lidt undrende på Jace igen før hun lod blikket glide hen på den fremmede for han vidste jo tydeligvis at hun var dronning, det var ikke alle der vidste det til trods for hun havde været det i mange år efterhånden, så det kunne godt overraske hende at nogen faktisk genkendte hende.
”Jace hvad har du nu lavet?”

[/color] spurgte hun undrende for det ville da ikke undre hende hvis han havde gjort et eller andet imod den mand, men da hun så Zeus øjne som var rettet imod hende gættede hun ligesom at det var hende som var grunden til vreden, af hvilken årsag vidste hun egentlig ikke, for jo hun havde givet ordre om at krigere skulle op i bjergene, men derefter overtog generalerne og hærføreren fordelingen af ordre der oppe, men igen hun havde sendt folk derop for at beskytte resterne af Darklias ligesom Nirelias beboer så det var jo ikke kun darklianere det var gået udover, eller jo nok mest fordi nirelianerne først kom ind senere i den krig og nu var den jo stort set overstået.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace kunne skam huske den stemme meget tydeligt og måden hans sagde Jace’s navn på gjorde det kun mere klart for ham. Han havde ikke selv set ham længe men han kendte hver eneste person der var i hans deling så han kunne ikke glemme en som forsvandt på den måde.
”Zeus.. hvad laver du her?” hans stemme var kold som is og han havde ingen glæde I øjnene mere det var rent had. Han knugede hånden tæt sammen og man kunne se der ikke skulle meget til før han hoppede i flæsket på den anden.
”Vi troede du var død” kom det fra ham stadig med den samme kolde stemme og han så på ham meget vredt og stadig med hadet i øjnene. Han havde fået ordren til at sende delingen af sted, men havde ikke vidst hvad der ventede dem. Selv var han blevet tilbage selvom han skulle have været med, men han havde for meget papir arbejde til at tage med dem på det tidspunkt. Han havde dog hadet sig selv for ikke at kunne beskytte sine mænd. Dog kunne han ikke tilgive at Zeus ikke var kommet tilbage efter angrebet, det var at forråde sit land og som general kunne han ikke tilgive sådan noget.
”Dette er en gammel soldat” han kiggede stille tilbage mod Zill men uden helt at tage sit blik fra Zeus, han ville ikke tage chancen at han blev angebet. Jace var langt ældre og nok også en del stærkere men det var stadig længe siden han havde kæmpet uden et våben så han ville ikke tage nogen chancer.

---------------

Tag: Drazilla & Zeus
Note: x
Outfit: Link
Words: 267
Music: Random mix

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på ham og stod bare og kiggede på dem, han smilede til dem og lagde hånden på sit sværd, selvom han ikke trak det endnu, "livvagt om jeg må bede! men det er alt sammen ligemeget nu! jeg bliver nød til at spørge! hvem leverede våbene til oprøret??" han kiggede vredt på dem, han vidste at krigen ikke var deres skyld, men det var for stor en tilfældighed, at hans familie bliver sendt afsted, samtidig med at bønderne gjorde oprør, og de havde været godt bevæbnet, han vidste ikke at de skyldige var bjergfolkene at de havde hjulpet bønderne, og han var sikker på det var de højere befalingsmænd der stod bag! han kiggede på dem, og ventede stadig tålmodigt, han var for stolt til bare at angribe dem uden en chance, "slap af Jace, jeg regner ikke med du vil slås endnu, ikke med din elskede i fare, og jeg vil helst gerne vide sandheden, frem for ligegyldig kamp."

[Drazilla Dragoens]

Zill stod og var en lille smule forvirret som hun så fra den ene til den anden inden hun lagde to fingre imod hendes pande og sukkede kort. ”Jeg drikker seriøst for meget”

[/color] mumlede hun for sig selv fordi hun jo havde problemer med at huske, og det var endda efter hun var begyndt at skære ned på hendes indtagen! Eller så havde hun bare fået for mange slag i hovedet, selvom hun stadig troede på den første del. Hun stod lidt og tænkte som hun bare lod dem snakke men da han snakkede om oprør og han var livvagt så hun alligevel undrende på ham. ”Du er Cornwall drengen.. Hertugen hvis bønder gjorde oprør”[/color] det var som om et lys gik op for hende da hun ligesom genkendte nogle af tingene, til trods for det var sket kort efter hun var vendt hjem til slottet efter være kidnappet i nogle år, men det vidste de jo ikke for det var jo sådan en hemmelighed som kun meget få kendte til og de var ikke ligefrem nogen af dem.
”Og forklar mig lige hvorfor du tror vi skulle levere våben til bønder? Hvor dumme tror du lige vi er?”[/color] spurgte hun lettere undrende for det ville jo bare være tåbeligt at give våben til bønder, for de ville jo bare gøre oprør og så vidt hun huskede så havde hun ikke haft noget imod den familie.. og desuden var det jo dumt fordi de kunne ende med at give håb til andre der var lave i rang og så gå i krig med kongefamilien, så han troede vel at hun var ret dum, hvis han troede hun havde givet ordren for det havde hun nu en gang ikke gjort for hun tænkte sig da en smule om.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace kunne ikke lade være med at tænke lidt over det han sagde men så bare på ham med det samme dræbende blik. Han ønskede ikke at kæmpe med ham og slet ikke når det kunne ende med at skade Zill. Det ville han ikke tillade. Han skulle beskytte hende og det gjorde han ikke hvis han startede en kamp han ikke var sikker på han kunne afslutte med det samme.
”Ingen fra slottet gav ordren til at give våben, men vi ved at bjergfolket ikke længe før det havde skaffet våben i store mængder, nogle af disse må være blevet givet til folket for at skabe splid så vi ikke kunne kæmpe.” hans stemme var stadig kold men den var mere alvorlig og det var tydeligt på ham at han mente hvert et ord han sagde. Han ville aldrig have tilladt en sådan ordre til at forlade slottet, ikke engang fra Zill. Men dette ville han ikke fortælle da han ikke ønskede at blive betvivlet i hans lydighed til kronen.

---------------

Tag: Drazilla & Zeus
Note: x
Outfit: Link
Words: x
Music: Random mix

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på dem og kløede sig i nakken, hans øjne begyndte at blive normale og han kiggede på dem begge to igen, mens han tænkte over hvad de sagde, han kendte desværre ikke nogle besværgelser der kunne afsløre om de løj, selvom han var rimelig sikker på at hans moder havde haft en, han havde bare aldrig troet han skulle bruge den, han havde regnet med at han skulle have sin familie i mange år i fremtiden, "Jace, giv mig dit ord på at ingen ordrer blev sendt afsted!" han kiggede på dem og overvejede sin situation, han var rimelig sikker på at der var en anden part, men hvis det var bjergfolkene gav det god mening, han havde ikke fundet nogle beviser ud over hans mavefølelse i at det var kommet fra slottet, men han havde ingen beviser, ikke andre end at hans fader var blevet hevet ind, og at det var hans familie der samtidig blev slået ihjel.

[Drazilla Dragoens]

Lige nu var Zill nok den som var mest forvirret for hun havde ihvertfald ikke givet den ordre, det burde hun da kunne huske for det ville være en sær ting at gøre, at give bønder våben.. Selv tanken ville få hende til at fnyse fordi det var helt og adeles tåbeligt at gøre. Dog da Zeus havde sagt noget så hun lettere streng på Jade og lagde armene over kors som hun ventede på hvad Jace ville sige eller gøre, for det her kunne jo afsløre om han afgav ordre bag om hendes ryg, selvom hun ikke kendte til alle ordre så var det da strengt forbudt at give bønder våben medmindre de var taget til krigere, men da ikke for at skade nogle af de adelige, for adelige betød alligevel mere for hende end bønder, men det sagde hun ikke højt da det nærmest blev taget som en selvfølge alligevel.
Det var tydeligt at hun ikke havde noget at sige noget lige nu, for hendes mening betød åbenbart ikke noget, til trods for hun var den som var højst i rang både inden for folket men da også inden for hendes egne krigere, da hendes ordre overgik ordrene fra hærføre eller generaler. Men igen det kunne godt være Zeus havde mærket hendes forvirring tidligere over hans beskyldning.

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace så stadig koldt på ham og man kunne stadig se vreden gennem hans nu meget reptillignende øjne. Han kunne ikke slappe af igen, selvom han virkelig prøvede. Hans temperatur steg og han kunne næsten mærke hans hud brænde. Hvor vovede han at betvivle ham på den måde, og så foran ingen anden end selveste dronningen, det var ikke noget han kunne lade ligge på sådan en måde. Dog bed han lidt af sin stolthed i sig og så bare på Zeus.
”Jeg giver dig mit ord på at den ordre ikke kom fra nogen på slottet, eller fra nogen i hæren” hans stemme var kold som is, men alligevel havde han en alvor i stemmen, som gjorde at man vidste han mente det, han sagde, og ikke bare sagde det for at sige det. Jace gjorde meget for at holde sig selv tilbage og knugede sig selv i hånden til at han begyndte at bløde en smule da hans negle var blevet længere og skarpere. Han kunne bare ikke holde ud at han blev behandlet på den måde af en som forrådte dem på en sådan måde. De havde alle sørget over tabet af ham og de andre. Jace havde bare et temperament som gjorde han ikke var helt stabil altid, og det kunne ses lige nu. Alle tankerne som fløj rundt i hovedet på ham gjorde det kun værre.

---------------

Tag: Drazilla & Zeus
Note: x
Outfit: Link
Words: 231
Music: Random mix

[Zeus Cornwall]

Zeus kunne godt se Jace var ved at miste sin tålmodighed, Zeus selv var dog heller ikke ved at slappe af, selvom han nok måtte sige at klare det, en lille smule bedre end Jace, men kun en smule. Han smed hurtigt trøjen på jorden, og gik tættere på en mur, så der var mere plads hvis nu Jace angreb, han sagde ikke noget, men hans negle voksede en smule, og tænderne ændrede sig, han var ikke i halvdrageform endnu, men han var dog godt på vej, han kiggede på Jace og brølede af ham, han ville hellere have Jace kunne få en at slås med, da det ville være bedre i hans øjne, de var begge hanner og de var begge vrede, og skulle bruge afløbet, "kom Jace, lad os få opbrugt vores vrede!!!" det var det sidste han nok ville kunne sige med ord, hans vinger kom frem sammen med halen, og han var allerede i sin mellemform nu.