Just one more..

[Ethan Mirriko]

Kvinden lod ikke til at tage sig af, at Selena var skuffet over hendes handlinger, hun lod blot til at gemme sandheden. Hun vidste godt hvad der var sket den gang, men ønskede bestemt ikke at fortælle det til Ethan, specielt ikke når Selena var i samme rum med dem. Hun virkede en anelse bekymret for hendes søn, men lod ikke til at bemærke Selena. Dog skar Ethan's stemme lige igennem alt, som hun sendte Selena et hadefuldt blik.
"Han får ikke noget svar, før at De har forladt mit hjem"
Snerrede hun irriteret af Selena, før at hun undskyldende vendte blikket mod Ethan, der så småt var ved at miste besindelsen. Han slap Selenas hånd, som han bare rejste sig op foran hans mor, og kiggede hende lige i øjnene. Han var tydeligvis irriteret over, at hans mor ikke kunne håndtere at Selena var sammen med ham, men hun havde ingen ret til at bestemme over ham.
"Hun bliver! Og hvis jeg var dig, ville jeg begynde at forklare med det samme uden at tøve"
det lød næsten som en trussel, før at hans mor bakkede en smule tilbage og blev nød til at gribe fat i bordet bag hende for ikke at falde. Hun så lettere skræmt på Ethan, da hun aldrig havde set ham på denne måde og ikke vidste hvad hun skulle stille op, dog lod hun til at vende alt mod Selena, da hun ikke kunne kende sin søn.
"Ethan hør på mig, du vil ikke vide det."
skreg hun bedende, som hun nær var kollapset foran dem. Hun kunne ikke fortælle ham det, det ville bare få Ethan til at hade sine forældre endnu mere, og hun vidste slet ikke hvad han ville gøre, hvis han fik at vide at han havde en lillebror. Hun sank sammen og Ethan vågnede pludselig op, som han faldt ned på knæ ved siden af hende og lagde armene om hende. Han ville gerne undskylde overfor hende, men hun lod ikke til at høre på ham.
"Dine forældre troede at deres førstefødte var død fra fødslen. Du var helt stille, der var ingen livstegn, så de gav slip på dig. Du vågnede efter nogle timer og begyndte at skrige, men der havde dine forældre allerede sagt farvel og bestemt sig for at de endnu ikke havde fået noget barn. Du blev til min søn. Ethan."
forklarede hun med tåre i sine øjne, som hun så op på Ethan, der var gået mere eller mindre i chok. Han stirrede på hende, uden at bevæge sig. Han knne ikke forstå det, hvordan kunne havde forældre efterlade ham og bare glemme alt om ham, og hvorfor havde hun ikke givet ham tilbage til sine forældre, da han først vågnede op. Han var frustreret, som hun forsatte. "8 år senere, lykkedes det dine forældre at få en søn, en søn ved navn Raimond, nu går han under Rai. Men lov mig at du ikke forsøger at opsøge ham. Han er slet ikke som dig! Du må ikke nærme dig ham, Ethan" hun bønfaldt ham, som hun virkelig ikke ønskede at Rai og Ethan skulle møde hinanden. Det ville være en katastrofe, netop fordi hun vidste at Rai arbejde på slottet i Darklia og det sagde noget om hans personlighed. Ethan satte sig ned på gulvet, som det var svært for ham at tage det hele ind på en gang. Han lukkede øjnene og lagde armene om sig. Han havde altså en bror, en lille bror? Han kunne ikke fatte det, hvorfor havde hun ikke fortalt ham det?

[Deleted]

Selena måtte holde masken, for lysten til at flå struben ud på den tossede gamle sæk var stor. Hun så trist ned og væk til siden, hun bed sig i læben og lignede en som skulle til at græde. Som den fine søde kæreste der lige var blevet alt andet end godkendt af hans moderfigur. At Ethan sådan mandede sig op fik hende til at glemme benene lidt sammen og kigge væk fordi hun ikke kunne skjule et frydende smil, det klædte ham rimelig godt. Og det var så klart hun ville overfalde ham lige så snart de kunne komme væk derfra. Selena kom i tanke om at hun ikke ligefrem kunne forlade hytten uden at blive stegt levende, det havde hun faktisk ikke tænkt over før nu, noget som gjorde hende endnu mere vred på den gamle kone. Med andre ord havde hun bedt hende om at gå ud og dræbe sig selv. Det var svært at holde sig tilbage når man havde så megen blodtørst i sig. Pokkers til dumme gamle løgnagtige....... Selena tog en dyb indånding, hun lænte sig tilbage og nød at Ethan faktisk havde fået sin vilje, men hun måtte skynde sig op efter den gamle havde fortalt alt. Og videre spillede hun, hendes arme gled om Ethan som hun satte sig på knæ foran ham og knugede ham blidt ind til sig.
"Undskyld Ethan, det var ikke min mening at sætte splid. Jeg, jeg fandt det blot underligt at være i nærheden af en med din duft, jeg, jeg troede et øjeblik det var dig...." Hviskede hun med en musestille stemme, som var hun selv på nippet til at græde af ren skyld. Hendes hoved hvilede mod hans skulder blidt, hun håbede sådan den forbandede heks ville lade dem være, selvom hun lidt frygtede hun var dum nok til at prøve noget overildet. At være tæt på Ethans hals var lidt af en fristelse, hun sukkede trist og tog en dyb indånding, hun ville forsøge at få ham op fra gulvet.
"Han har brug for søvn, vi, har været oppe hele natten." Mumlede hun så lidt mod den gamle, dog med bekymrede øjne mod Ethan. Ganske falske, men der skulle meget til at gennemskue hende. Lura havde gennemskuet hende, men det var fordi hun var et dyr, de var faktisk klogere end man skulle tro. Dumme kreatur.

[Ethan Mirriko]

Hans mor lod ikke til at bekymre sig om Selena, da hun ikke kunne være mere ligeglad, hun havde intet til overs for hendes slags og hun ville allerhelst skubbe hende ud af sit hjem og lade hende brænde op. Men samtidig kunne hun ikke tillade sig at sige det højt i nærheden af Ethan. Hun sukkede lettere opgivende, som hadet lyste ud af hende, da Selena satte sig ned på knæ ved siden af Ethan. Ethan selv var slet ikke i stand til at bevæge sig, som han ikke kunne forstå, hvordan hun kunne have holdt det hemmeligt for ham. Han havde lyst til at gå sin vej og ikke komme tilbage. Han havde dog ikke energien til at rejse sig op, så han blev bare sidende, da han mærkede Selenas arme om ham.
"Du skal ikke undskylde.. Min såkaldte mor burde vide bedre end at holde noget så vigtigt hemmeligt for mig.."
snerrede han frustreret, som han rettede blkket mod hans mor og ikke rigtig lod til at have ondt af hende mere. Hun kunne sejle sin egen sø. For ham ville han bare gerne forsvinde væk fra dette sted, men Ethan var godt klar over, at de ikke ville kunne bevæge sig udenfor, i hvert fald ikke før at solen igen gik ned og der ville gå noget tid.
"Ethan"
bønfaldte hun, som hun virkelig ikke ønskede at se ham på denne måde. Hun tvang sig selv op på benene igen, og bevægede sig væk, som Ethan direkte sendte hende væk med blikket i hans øjne. Han havde ikke lyst til at være i nærheden af hende og han ville bestemt ikke følge hendes råd. Han skulle nok finde Rai.. Han mærkede at Selena forsøgte at få ham op, som han vaklende kom på benene og ignorerede sin mor.
"Jeg ville ønske at vi ikke behøvede blive her"
sagde han lavmælt, som han lagde armene rundt om Selena og bare trykkede hende ind til sig. Hans mor forlod rummet og gik op af trappen, som døren blev smækket i og der blev stille. Han trak sig hen til sofaen igen, som han sank sammen i den og stadig ikke kunne forstå, hvad han lige havde fået at vide.
"Rai.."

[Deleted]

Som hun blot virkede støttende og holdte om ham, forsøgte hun selv at ignorere hans mor som bestemt ikke kunne lide hende. Det ville være hende en fornøjelse at flå struben ud på hende når hun en nat ville få chancen, bare at forstille sig det i hovedet frydet hende lidt. Nu gik tingene bestemt mere efter hendes hoved, hun bed sig i læben og så efter Ethan som lod sig falde sammen i sofaen. Et suk kom fra hende, hun lagde mærke til det hoppede helt indeni af glæde da hun hørte ham sige Rai's navn. Det her blev så sjovt! Bare dette her havde været sjovt, al den smerte og sorg, livet var nu bare skønt når man fik lov til at se på familier som blev knust.
"Ethan......" Kom det forsigtigt fra hende, hun gik hen til ham og valgte at sætte sig ved hans side, hun lod blidt singe fingre glide hen til hans hånd som hun nussede stille. De kolde blå øjne så medfølende på ham, hun bed sig nervøst i læben og havde mest af alt lyst til at grine, men forsatte med at være stille og trøste så godt hun nu kunne. Dog var hun nød til at forklare ham hun måtte blive væk, væk fra Darklia.
"Du ved jeg af mit hjerte gerne ville tage med dig...... Ikke?" Hviskede hun så stille, da hun godt kunne regne ud at Ethan havde fået sin egen lille mission på at finde sin bror. Bare tanken om dem begge i samme rum fik det til at kilde i hendes fingre, hun skulle lege og hvor hun dog glædet sig! Selena tillod sig at give ham små kys på hans kindben, en smugle ned af halsen, inden hun hvilede sit hoved på hans skulder og stirrede på hans hals hvor pulsen lød som sød musik.
"Men får du brug for mig...... Så send bud efter mig.. Jeg ville sætte mit liv på spil for at du har det godt, og er det at jeg skal være der, som gør du har det godt, eller så godt som muligt, ja så er jeg der." Forsatte hun i en blid hvisken som hendes stemme lød nervøs og urolig, hun flettede sine fingre ind i hans og gav hans hånd et klem. Det var hårdt at skulle lege kærestematriale, føj hvor var det egentlig kvalmende, men hun skulle nok få afreageret når hun først fik lov til at få Rai tæt på. Hun håbede noget så inderligt at det faktisk lykkedes Ethan at få Rai væk fra Drakone, det var for farligt for hende at være der. Så kunne hun nærmest lige så godt forsvinde ud i solen nu. Nok var hun ivrig, men ikke dum, dog var hun villig til at komme lidt i fare for at få sit sjov.

[Ethan Mirriko]

Der var ikke længere noget at gøre, Ethan ville ikke høre mere på sin mor, så hun kunne lige så godt gå sin vej. Han ville ikke være rolig meget længere, netop fordi han blev nød til at komme ud med sine frustrationer på en eller anden måde. Han kunne selvfølgelig vælge are at provokere sin mor yderligere.. Men det ville også bare være barnligt. Han knugrede hænderne sammen, før at han gemte sit ansigt i hænderne og bare sukkede frustreret ude af stand til at vide, hvad han skulle gøre nu. Han var næsten ligeglad med hans 'mor', nu skulle han bare forsøge at finde Rai, så de kunne få afklaret nogle ting, han måtte gå ud fra at Rai vidste hvor han forældre var, ellers kunne han ikke se nogen grund til at opsøge ham.
Hendes ord, havde ikke den helt store indvirkning på ham, som han faktisk ikke havde lyst til at sove, nok var sofaen forholdsvis behagelig, men han kunne ikke sove. Hans blik gled ned på deres hænder, som han smilte svagt ved hendes berøring. Han kunne ikke lade det gå ud over hende, så måske han bare skulle tage sig sammen og lade det ligge til en anden dag.
"Jeg har ikke behov for dig ved min side.. Min kære bror og jeg, skal tale sammen alene.."
forklarede han blot, som han ikke ville trække hende ind i det, også selvom han muligvis godt kunne bruge hendes støtte, så ville han ikke tvinge hende til det. Det kunne umuligt være farligt at opsøge sin lillebror, uanset hvor han måtte være henne, så ville han ikke stoppe før at han havde set ham.
"Rai kan umuligt være en trussel, uanset hvor meget den gamle kone mener at jeg ikke skal tage kontakt til ham. Så bliv du hellere udenfor problemerne"
Ethan smilte let af hendes ord, som han lod hende flette deres fingre sammen, han havde ikke noget behov for at trække hende med ind i det. Rai kunne umuligt være den store trussel overfor hans egen bror. Men nu hvor hun frygtede Rai så meget, så måtte han næsten skulle starte i Darklia. Han var næsten overbevidst om at han bare skulle spørge de rette personer for at finde frem til ham. Han havde tid nok, nu hvor de to brødre havde levet uden den anden hele deres liv, så travlt havde han ikke. Måske lidt.

[Deleted]

En følsom lille krukke ville nok have fundet det som hårde ord at han ligefrem ikke havde behov for hende, men hun tog det faktisk som en lettende nyhed. Det var ikke ligefrem Drakone hun havde lyst til at skulle i nærheden af, men et sted håbede hun da de kunne sammen som brødre, og at han fik lokket Rai væk derfra. Selena havde det faktisk himmelsk lige nu, det var så skønt endelig at se godt med fremskridt. Det var svært at holde sig væk fra ham, bare tanken om de fine sjove lege hun kunne få ud af alt dette, gjorde hende småkælen. Noget der måske ikke ligefrem var så passende, men hvad kunne hun gøre? Roligt gav hun ham et blidt kys på halsen og mærkede lidt sin blodtørst prikke hårdt til hende, hun rykkede sig lidt væk og valgte at rejse sig. Holde lidt om sig selv og studere huset.
"Undskyld, jeg.... Er vidst en smugle sulten." Kom det lavmeldt fra hende, hun sukkede lidt og valgte at vende helt væk fra ham som havde skammen godt fat i hende. Langt fra, men overfaldte hun ham bare og sked på hans reaktion ville det ødelægge så mange sjove ting senere hen. Selena lod blikket glide lidt rundt i huset, hun kunne høre hvor hans mor befandt sig, det ville være en fornøjelse at dræne hende, men hun måtte nu styrer sig lidt. Af en eller anden grund var hun altid sulten efter blod, næsten ude af stand til at blive mættet. Men det var bare hendes kærlighed til blodet, den var stærkere end noget andet. Hun sukkede smånydende ved tanken om blod og alle dens dejlige fordele, hun huskede smagen af Rai som var deres sidste møde i går. Det gippede lidt i hende, hun burde slet ikke dagdrømme så åbenlyst! Men sulten var hun, efter blod, og efter Ethan, men lige nu, var der lidt lange udsigter til nogle af delene.

[Ethan Mirriko]

Det var ikke ment hårdt, han mente bare ikke at han kunne tillade sig at trække Selena ind i det. Men på den anden side, så ville hendes lugtesans gøre situationen meget nemmere. Ellers måtte han jo bare improvisere en anelse. Næste spørgsmål var dog om hvor længe han kunne vente, før at han ville gå imod Darklia uden at tænke over konsekvenserne. Han ville bare gerne finde sin bror for eventuelt at kunne tale med sine forældre og vise dem, at de ikke skulle have smidt ham væk.. Inderst inde var han dybt frustreret, men underligt nok, så opbyggede han en underlig form for lyst til at udnytte Selena. Han brød sig dog ikke om tanken, men rettede blikket mod Selena, da hun lige pludselig rejste sig op.
"Hvornår har du sidst fået noget at spise?"
sprugte han lettere forundret, hvorefter han rejste sig op og gik hen til hende. Han lagde roligt armene om hende, som han lagde hovedet ind til hende og bare duftede til hende. Han kunne da umuligt tænke på Rai lige nu, når hun var sammen med ham. Hun kunne helt klart få ham til at glemme sin mor og den situation, som han var endt i. Noget han aldrig rigtig havde forventet ville ske. Dog var han glad for at få muligheden for at tage kontakt til sine familie, men han regnede ikke rigtig med at det ville være særlig let.
"Jeg burde ikke presse dig til noget, men kunne du forklare mig, hvor du sidst lugtede Rai's tilstedeværelse, så jeg eventuelt kan indsnævre området? Og hvis du ved mere, så fortæl mig det endeligt."
det var nærmere en bøn, som et spørgsmål, da han ikke bare sådan lige kunne glemme Rai. Det var svært også selvom han ikke følte at han havde nogen forbindelser til ham, så ville han gerne finde ham. Ethan skubbede lige pludselig det hele i baggrunden, som han gik om foran hende og lod deres læber mødes. Nok var hun sulten, men det var han også. Han kunne godt bruge noget til at glemme hans tanker og det var hun perfekt til.

[Deleted]

Der kom et suk fra hende som hun mærkede hans nervær, men også spørgsmålet gjorde hende smågivende.
"Jeg kan godt holde ud..." Lød det blot fra hende, hun vendte sig roligt rundt med sin yndefulde bevægelser og lagde armene om hans hals. Blikket i hendes kønne øjne var kærligt og roligt, men havde en undertone af sult efter at stjæle et par kys. Det var altid skønt at bedrage folk, hun vidste hvor meget denne mand ville blive knust når han så hendes kærlighed var pur opspind og intet andet. Der kom en varm latter fra hende, hvis blot han vidste hvor meget hun gerne ville blandes ind og rodes godt og grundigt ind i det her, hvad ville hans reaktion ikke være.
"Du ved jeg vil hjælpe til hver en tid kære." Hviskede hun blidt med sin forførende undertone, hun lod sine fingre glide ned langs hans hals og brystkasse. Det var altså lidt svært at holde fingrene væk fra ham, med tanke på hans opførsel overfor hans mor. Sådan at se søde lille Ethan mande sig sådan op. Bare tanken om at se hvor vred han ville blive over hendes bedrag, hun glæder sig mere end noget andet! Det var som hendes helt egen juleaften, drømmen var dog at få dem begge med sig, men mon ikke hendes små håndlangere kunne klare den? Gad vide hvor de overnattede for solens lys? De havde bare at være i nærheden for hendes sikkerheds skyld.
"Drakone...... Jeg ved ikke om han stadig er i det område. Ethan lov mig, at du passe på dig selv. Jeg ville blive knust hvis der skete dig noget." Kom det stille fra hende, som hun lod sin hånd glide længere ned på hans mave og videre ned af hans hofte, strejfede hans røv kort og smilte lidt uskyldigt til ham. Selena have vitterligt lyst til at rive heksen i stykker, men Ethan fik hendes tanker lidt væk derfra.

[Ethan Mirriko]

Ethan havde bestemt ikke noget imod at være tæt på hende, han frygtede ikke længere hendes væsen, da hun bare virkede uskyldig i hans øjne. Han kunne ikke andet end at nyde hendes selskab, som tanken om Rai igen strejfede hans tanker. Han havde ingen ide omkring hvordan han skulle reagere overfor Rai, når han først fik fingrene i ham, men han ville bestemt kræve noget af ham.
"Ellers må jeg jo skaffe noget blod til dig, kære"
Foreslog han med et svagt smil på læberne. Han var ikke længere i stand til at have ondt af sin mor, som han bare skubbede hende helt ud. Han ville næppe falde ned på jorden igen, ikke før at han havde hørt en forklaring fra sine egne forældre. Han kunne stadig ikke forstå, hvordan forældre kunne smide deres barn væk?
Ethan nikkede en anelse til hendes ord, som han udmærket vidste at hun gerne ville hjælpe ham, det var i hvert fald sådan han opfattede det hele, nu hvor han ikke havde nogen ide omkring hvad der egentlig foregik. Han nød roligt hendes kærtegn, som han var igang med at glemme, hvad der egentlig var sket og bare havde lyst til at fordybe sig i hende. Han så en smule overrasket på hende, da hun fortalte ham hvor hun sidst havde lugtet hans tilstedeværelse, der var ikke nogen tvivl om at det ikke kunne være ham selv, da han aldrig nogensinde ville nærme sig det slot. Han nikkede let.
"Udmærket så må jeg drage til Drakoné, skulle han ikke være der, så er der sikkert nogen som ved hvor han er. Og bare rolig jeg skal nok passe på mig selv, bliver nød til at få det her afklaret. Måske jeg bare skulle få det overstået?"
Han virkede som en der var fast besluttet på at finde Rai, uanset hvad der ville ske på vejen. Han kunne altid vende Rai ryggen, hvis han viste sig ikke at være til nogen nytte, men på den anden side, så kunne han ikke bare vende sin familie ryggen? Det var et mindre dilemma, men han ville lade Rai afgøre udfaldet. De havde en del at få snakket op, forhåbentlig ikke på den voldsomme måde. Nok var Rai hans lillebror, men han ville ikke tage let på ham. Han overvejde stadig om han ikke bare skulle drage afsted, der var jo langt derhen? Så hvorfor spilde tiden? Hans blik gled mod hendes øjne, som han lod sine hænder glide ned langs med hendes ryg. Hvor havde han bare lyst til at glemme alt om hans mor og bare tage Selena på stedet, bare for at vise, at hun ikke kunne bestemme over ham. Han bed sig en anelse i læben ved tanken. Kunne han overhovedet tillade sig det?

[Deleted]

Tanken om at få ham til at skaffe blod til sig kunne være rimelig fedt, at skulle få ham over på en mørkere side at skulle få ham til at skaffe hende dejlig sødt blod. De tanker gjorde hende så pokkers mere trængende og hun havde lyst til at sætte tænderne i ham, både af begær og blodtørst. Selena rystede på hovedet, hun løftede sin hånd op igen og lod fingrene glide over hans hals som hun så lystent på.
"Du så betænksom min skat, men jeg kan jo altid nappe lidt i dig." Drillede hun med en sød forførende stemme, hun havde det der glimt i øjet der fortalte hun var i legehumør. Hun kunne lide hans iver, det gjorde hendes iver blev endnu større, så hun følte ham skam, dog af helt andre grunde. Når brødrende engang kom videre og væk fra Drakone, forhåbenlig, så var de begge hendes, om hun så skulle have en masse af sine børn til at føre dem med sig. Det kunne faktisk være sjovt, at lade sine børn bringe dem til hende. Nede i hendes dejlige lilel rige, hvor hun havde sin helt egen trone og var dronning for folk der var bange for hende eller beundrede hende, gerne begge dele. Det savnede hun faktisk lidt, ingen var på tværs, alle forgudet hende. Enten på tvang eller af fri vilje, hvilket sagde lidt om deres sind.
"Måske..." Kom det stille fra hende, hun så på ham og bed sig i læben.
"Men jeg vil savne dig. Lov mig du sender bud efter mig hvis det bliver nødvendigt, eller for i hvert fald at fortælle hvornår du vender hjem." Hviskede hun, inden et lille suk forlod hende som hun mærkede hans hænder ned af sin ryg. Det var så dejligt skønt at lokke mænd i fordærv og så i huset hvor kvinden som havde opfostret ham boede. Det kunne nu være sjovt. Desuden virkede han mere end villig, men det var jo gerne den effekt hun havde, hun smilte kærligt med en fræk undertone gemt og pressede sig lidt ind til ham.

[Ethan Mirriko]

Ethan ville næppe være fuldkommen mørk. Han ville ikke tillade sig at komme over på den mørke side, uanset hvad der måtte ske med ham. Men han kunne heller ikke bare lade Selena sulte, så måske han bare skulle bryde sine grænser og skaffe hende noget føde, også selvom han ikke vidste hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Han ville bare få dårlig samvittighed. Et smil gled over hans læber, det forsvandt dog meget hurtigt igen. Kunne han virkelig lade hende bide ham? Han tænkte en ekstra gang over det, før at han nikkede.
"Hvis der ikke er nogen anden udvej, så vil jeg gerne lade dig bide i mig"
hans stemme var en anelse forsigtig, som han ikke vidste om han nu virkelig kunne stole på, at hun ville kunne holde sig selv tilbage. Noget der var sværest for vampyrer var at skulle styre deres blodtørst og nu hvor hun ikke havde været vampyr særlig længe, kunne han så bare udfordre skæbnen og lade hende bide ham? Desuden så vidste han slet ikke hvordan det ville føltes. Ethan kunne ikke vide hvad hun havde i tankerne, men han ville næppe kunne glemme sin bror, nu hvor han vidste at han fandtes, så skulle han bare finde ham.
"Og jeg vil savne dig. Du skal nok finde ud af, når jeg engang vender tilbage"
Han vidste ikke hvor lang tid der ville gå og hvornår han ville drage afsted, også selvom han ikke kunne tænke på noget andet lige nu. Ethan kunne ikke lade vær med at nyde hendes nærvær, som hun pressede sig tættere ind på ham. Hans hænder gled roligt ned langs med hendes rygrad, som han frydede sig en anelse. Han lod sine hænder glide ind under hendes tøj, blot for at mærke hendes hud.

[Deleted]

Det gøs en anelse i hende som hun mærkede hans varme mod sin iskolde hud, det fik hende til at smile sagligt.
"Hvis jeg skulle bide dig min kære, ville det slet ikke være i den sammenhæng." Lød hendes stemme forførende, blikket var frækt, sammen med smilet. Hun grinte lidt og skubbede sig så lidt væk fra ham igen, hun gik lidt væk fra ham og sørgede for at svinge hofterne ekstra for hans skyld. Inden hun igen vendte rundt og så lidt mere alvorligt på ham.
"Ethan..... Kommer du til at være væk længe? Jeg ved ikke om jeg kan holde ud at der skal gå så lang tid igen.." Hendes stemme var stille og småtrist, som ville hun virkelig savne ham og være næsten i smerte ved hans fraværd. Det var svært at skulle holde sig fra ham, for hun ville vel egentlig allerhelst bare overfalde ham, smide ham ned i sofaen og flå tøjet af ham. Men, det ville være lidt for meget en Selena ting af gøre, og lidt for lidt en Katrina. Hun endte med at gå hen og sætte sig ned i sofaen igen, ganske opgivende.
"Hvorfor kan det ikke bare være nat, jeg savner mørket og vil væk herfra." Kom det lettere ulykkeligt fra hende, hun var ligesom ganske uønsket, faktisk ønsket død. Selena gøs ved tanken om at skulle møde solen, nej tak!

[Ethan Mirriko]

Ethan havde bestemt ikke noget imod hendes kulde, som det i sig selv var ganske forførende, også selvom hun sagtens kunne få ham til at have det utrolig varmt, når hun først var tæt på ham.
"Ikke det?"
spurgte han lettere drillende, som han så lettere forundret på hende, da hun skubbede sig væk fra ham og blot gik. Han lod blikket glide ned af hendes krop, før at hun atter vendte sig rundt og nu virkede mere alvorlig. Det kom en smule bag på ham, før at han rystede på hovedet.
"Jeg skal bare spørge ham om noget, og hvis han svarer, så kommer det jo ikke til at tage særlig lang tid?"
konkluderede han med et smil. Hvis Rai ikke ønskede kontakt til ham, så ville han bestemt ikke gøre alt for at holde fast i ham. De havde trods alt levet uden hinanden i alle disse år, så de kunne sagtens gå hver til sit, når Ethan først havde fået sit svar. Men han kunne ikke love noget, hvis Rai først fortalte hvor deres forældre boede henne. Måske han var nød til at besøge dem? Hans blik fulgte hende, som hun atter satte sig hen i sofaen, hvor han blot gik hen ved siden af hende, og lod en hånd glide langs med hendes inderlår.
"Jeg vil også gerne væk herfra, men hun kommer næppe herned igen, ikke før vi er gået, så du behøver aldrig at se hende igen"
forsikrede han hende, da han ikke selv ønskede at se eller snakke med hans mor lige nu. Der var andre ting, som var meget mere tiltalende og knap så smertefuldt.

[Deleted]

Nu tog det over, hun kunne simpelthen ikke lade ham være, desuden ville det hjælpe på hun ikke gik op og slagtede den gamle. Den lyst ville nok være der indtil den dag hun fik tilfredstillet den. Og hvor ville den dag blive fantastisk, mon ikke også Ethan huskede lidt på at den kvinde trods alt havde været der og ønsket ham? Ja nu vidste Selena ikke så meget om at være taknemlig, men hun vidste da at sådan som han havde det nu, det var kun en fase igennem hans skuffelse og fortvielse igennem alt det her. Gad vide hvordan han ville reagere hvis han fandt hende drænet og småtævet inden da. Bare tanken om hans ansigtsudtryk gjorde hun morede sig lidt indeni for sig selv.
Hånden der gled op af hendes inderlår gjorde hun bed sig halvhårdt i læben og ikke rigtig kunne lade være med at småoverfalde ham i et dybt kys. Da hun endelig havde sluppet det, så hun på ham med et bedende blik.
"Få mig til at glemme hvor jeg er...." Tiggede hun med en forførende stemme der samtidig var en smugle sorgmodig, hun nappede ham roligt i underlæben og lå op af ham, ganske påtrængende. Men nok intet han havde imod.

[Ethan Mirriko]

Ethan var sikkert bare kommet ind i en fase, hvor han følte at hans mor havde svigtet ham. Men så snart at han ville få mulighed for at opsøge sin bror, så ville han sikkert have mulighed for at tilgive hende. Men han havde alligevel behov for noget tid før at han ville kunne snakke med hende, uden at mindes denne dag. Men alting tager jo tid, så han skulle bare have muligheden for at tage den tid, som han nu havde behov for. Ethan ville næppe kunne vende hende ryggen helt, dog var han i godt gang med at svine sin mor til, ved at lade lysten drive sig ud over hans egne grænser. Hans hænder var lettere grådige, som de bevægede sig op af hendes inderlår. Han smilte lumsk, som hun næsten overfaldet ham med et dybt kys, som han med glæde gengældte og bare holdt hende ind til sig.
"Med glæde"
sagde han med et lystigt smil på læben, som han hev hende helt ind til sig og lagde armene rundt om hendes krop, så hun ikke kunne komme væk. Han gav dog slip med den ene arm for at lade en hånd bevæge sig ind under hendes tøj og ned mellem hendes ben. Han var faktisk ligeglad med hvor han befandt sig henne, for lige nu havde lysten taget kontrollen og han ville bare nyde det, specielt hvis han mor lige pludselig kom ned og så hvad de havde gang i.