Just.. Relax, You're going to be fine

[Ethan Mirriko]

Dagen var langsomt ved at gå på held, hvilket egentlig ikke havde nogen synderlig betydning for Ethan, eftersom at han godt vidste hvad han skulle bruge aftenen på, eller det var i hvert fald hvad han troede. Dagen var startet, som en hver anden, han havde modtaget op til flere ordre på våben og smykker, som han da også straks var begyndt på. Han var næsten altid villig til at arbejde, også selvom Lura, hans ulv, som til tider kunne være lettere bekymret for ham. Men det var ikke noget han altid tog sig af.
Ethan stod faktisk i sin butik og ventede på at jernet skulle smelte i den glødende ild. En varm og tryg ild, der blussede under kontrollerede forhold. Varmen ramte ofte hans ansigt, som han dog stod iklædt en lang ærmet bluse og lange bukser, mest for at skåne sin hud for forbrændinger og andre ting, som egentlig kun var blevet påført ham under hans oplæring, men alligevel var det en god ting at have i hovedet, så man ikke lige pludselig fik de voldsomme og uhelbredelig forbrændinger. Han trak det varme metal ud af ilden og lagde det på armbolten, som han fandt en hammer frem og hamrede løs på det bløde metal. Det var altid fantastisk at se hvordan man kunne bøje metallet efter sine egne ideer og tanker. Efter noget tid røg den da også ned i det kolde vand, som han tog den op efter noget tid og undersøgte bladet. Det var et længere stykke metal, men dog ikke på længde med et sværd til krigere. Det var stærk nok til at kunne holde til det, men det var ikke beregnet til at bære i en skede. Netop fordi det var beregnet til at skjule under tøjet eller i en støvle, hvis det var hvad kunden ønskede. Dog skulle det kunne klare selv de værste skader, som kunne blive forvoldt. Han smilte tilfreds som sværdet røg ind i ilden igen før at han lænede sig tilbage mod bordet bag sig, der var fyldt op med værktøj.

Lige pludselig bankede det på døren, som han skulle til at tage metallet ud igen. Han gik roligt hen til døren og åbnede, som han til sin overraskelse så en gammel rejsekammerat. En der ofte havde fulgt ham med til Darklia, blot for selskabets skyld, men også fordi vennen mente, at han ikke kunne klare sig selv. Ethan selv mente dog at det gik ganske udmærket..
"Står du nu og arbejder igen? Hvad med at nyde den smukke forårs aften for en gangs skyld?"
lød det drillende fra manden, som han puffede Ethan til side og gik indenfor. Ulven, Lura, der lå godt på gulvet ved den varme ovn, vendte kort blikket mod ham, som hun lagde sig til rette igen. Hun kendte ham jo godt, så der var ingen grund til at hyle op.
"Du ved godt, at jeg har mit arbejde kært, Broder"
sagde Ethan drillende, som de to herre faktisk så hinanden som brødre, også selvom manden, Alec, var et år ældre og egentlig stammede fra en helt anden slægt i landet og faktisk ikke var magiker, men et menneske, der blot var nysgerrig og havde en voldsom kamplyst. Dog nød de to herre hinandens selskab og kunne sjældent takke nej til et godt tilbud.
"Selvfølgelig, men du kommer med mig til Inn"
sagde Alec lettere bestemt, som han hev fat i Ethans krave og nærmest slæbte ham ud af døren, som den blev smækket i. Lura havde kun rykket let på sig, som ulven var klar over, hvornår hun skulle lade dem være og hvornår de kom for godt igang.

Efter et godt stykke tid og en masse snakken kom de to herre endelig frem til kroen. Ethan havde faktisk ikke rigtig noget at gøre på kroen. Men han var godt klar over at Alec ikke bare sådan lige ville lade ham gå, derfor var han gået frivilligt med, men også kun hvis Alec gav en omgang, hvilket manden ikke var bange for at sige ja til. De to herre kom da også hurtigt ind på kroen, hvor der herskede en munter stemning, som de bevægede sig hen til baren og fik bestilt deres første drink.. Af mange.. For nu de var ankommet, så kunne de lige så godt gøre det ordentligt. Eller det var i hvert fald sådan Alec havde det, Ethan satte sig blot til rette på en stol ved baren og tog imod sin drink, som vennen straks forsøgte at skabe kontakt til kvinderne på kroen. Nogen Ethan ikke rigtig var interesseret i. Han kunne kun tænke på en kvinde lige for tiden, også selvom de ikke havde set hinanden i et år eller mere, så kunne han ikke længere få hende ud af hovedet, efter deres sidste møde. Underligt, og ganske forfærdeligt!

[Maka De Silver]

Dagen havde været dejlig mild og Maka havde da nydt det en del, selvom hun havde arbejde for en gang skyld og den skulle jo passes, selvom vejret lokkede til at være uden for hele dagen, hvilket hun da også havde men ikke bare med at ligge at dase et eller andet sted. Hun var kommet tilbage til byen efter et smut til skoven hvor en karat havde været undervejs, og inde i kareten havde hendes mål været, en ældre herre fra Darklia som havde skumle foreliggende i grænseskoven, hvilket hendes kontakt havde sagt at han ville være, så dette havde været hendes eneste chance for hun havde siddet oppe i et træ og ventet på han skulle rulle forbi, selvom der selvfølgelig var en mere hun skulle dræbe som kusken. Hun havde siddet i træet i over en time før hendes ugle vendte tilbage efter havde været på udkig efter kareten og nu kom hen og satte sig på en tyndere gren over hende, hvilket viste hende at hun skulle være klar så hun sigge sig til rette men hun spændte ikke buen før kareten kom med hendes mål, selvfølgelig skulle hun lige klare kusken først men han var hurtig klaret som han havde fået en pil igennem halsen og det stoppede hestene men gjorde dem så også hurtigt mere urolige, så hun måtte hurtig ned af træet før hun skyndte sig hen til hestene for at berolige dem, men mens hun fik beroliget dem stak manden i vognen af, dog var hun hurtig ved siden af hestene og sendte først en pil efter ham som ramte ham i ryggen men da han virkede til at løbe videre sendte hun en i nakken på ham, hvilket endelig fik ham til at lægge sig ned så hun nikkede tilfreds og vendte opmærksomheden imod hestene igen som hun beroligede noget mere inden hun gik tilbage til mand og tog hans værdier som skulle lægges ind i vognen, så hun gik hen til vognen, lagde tingene ind og skubbede den døde kusk ned som stadig blødte, hvilket var en duft der smøg sig om hendes næse og gjorde hun ret hurtigt skulle væk, så hun tog bare vognen med hen til Frontiera hvor den blev afleveret hos hendes kontakt og fik hendes penge for at havde dræbt den person i skoven.
Hvilket nu betød at hun kunne få et værelse for natten i stedet for at sove ude i den åbne natur, selv hendes ugle ville sikkert værdsætte at komme inden for i nat, for der var den mere rolig end når den var ude i naturen, da dette var en ret speciel ugle, den var ikke større end en hånd og vågen om dagen, mens den sov om natten, hvilket passede fint med Maks levemåde selvom hun til tider var længe vågen om natten, men det kom an på så meget.
Maka ankom til kroen kort før de 2 herre var ankommet så hun havde allerede fået et værelse for natten hvor hun var gået op for at klæde om til noget der var lidt mere behageligt, i stedet for det bruge sæt tøj som hun havde på den gang hun havde været på job, så det havde været lidt blod på sig og det ville bare vække for meget opsigt. Så hun var gået op for at tage et par mere løse sorte bukser sammen med en sort trøje hvor man godt kunne se hendes bare skuldre, samt hun havde fået sat håret op med et sort bånd så man bedre kunne se hendes ansigt, men pandehåret hang nu løst for det kunne ikke sættes ordentligt op, men pandehåret indrammede bare hendes ansigt. Et ansigt der tydeligt var glad som hun trådte ned af trapperne med Nighti i den ene hånd for den lille ugle ville ikke lade hende være denne gang, og så var den sulten så hun skulle give noget at spise, hvilket gjorde hun bare satte sig oppe ved baren og satte den lille ugle på baren foran hende. "Noget råt kød og et en whiskey"

[/color] sagde hun roligt for hun var en smule sulten selv ja, men det var meget værre når hun lugtede blod ellers kunne hun godt vente til hun skulle i seng senere, eller måske når hun en gang stod op igen, det måtte hun jo lige se på til den tid, men nu ville hun lige hygge sig lidt hernede for stemningen havde allerede været god da hun var tråd ind i kroen, så hun ville da ikke gå glip af alle de ting der kunne ende med at ske her.
[/blockquote]

[Ethan Mirriko]

Kroen var måske et ganske hyggeligt sted at tilbringe sin tid, men der var sjældent noget der kunne drage Ethan væk fra sit arbejde, eftersom at han tog det meget seriøst og ikke havde i sinde at skuffe sine kunder. Han var en mand, hvis ord man bestemt kunne stole på, fordi han aldrig nogensinde ville glemme eller forsømme en ordre. Dog havde Alec tydeligvis en anden plan med ham lige nu, men Ethan regnede dog med at han snart ville fulde sig, og lade ham være alene. Det var også grunden til at han havde valgt at sætte sig ved baren. Hvad han ikke lagde mærke til var kvinden med det røde hår, som sad ikke ret langt fra ham, og uglen der tydeligvis var en god ven til hende. Men det havde også noget at gøre med, at han var mere koncentreret om at komme væk derfra. Han sukkede svagt for sig selv, som han stirrede lidt på glasset foran ham, inden at han tog det i hånden og drak en ordentlig slurk. På grund af Alec, så kunne han sagtens holde til at drikke en del, men der var da også grænser.
"Kan jeg få noget pergament papir?"
spurgte han roligt, som bartenderen stod overfor ham. Han så en smule undrende på ham, men endte da med at række ham noget papir, som han straks fandt en pen frem.. Han havde heldigvis altid en på sig og specielt når Alec kom på besøg, for man kunne aldrig vide, hvor manden førte en hen.
Ethan tog sig god tid, som der på papiret blev skrevet noter og taget en anelse. Han nåede dog ikke at blive færdig, som Alec nærmest rev papiret ud af hånden på ham, efter at have stillet sig imellem Ethan og Maka.
"For helved Ethan, kan du aldrig slippe arbejdet?"
spurgte han lettere irriteret, som Ethan vendte blikket mod den såkaldte ven, som han rystede på hovedet og greb ud efter papiret, han fik det da også, som han rullede det sammen og lagde det ned i en lomme i bukserne. Det var også i det øjeblik at Ethan fik øje på Maka og uglen. Men alligevel var han mere irriteret på Alec til at gøre andet end blot at surmule for en stund, for til sidst at ende med at tage den sidste slurk, som var tilbage i glasset. Alec grinte blot og fik straks bartenderen til at fylde begge deres glas op.

[Maka De Silver]

For en gang skyld havde Maka egentlig besluttet sig for at tage det hele stille og roligt, specielt fordi hun ikke havde nogen planer om at blive fuld og bruge hele hendes mindre formue på druk, så hun måtte tage den med ro så ville Nighti heller ikke sådan klage selvom den lille gut altid kunne finde et eller andet at skrappe af, selvom han var rolig lige nu for han fik det meste af Makas opmærksomhed og det var noget han elskede, når hun strøg ham over hovedet med en finger, for der var ikke rigtigt plads til at gøre det med hele hånden. Han kom dog med et skrap en fyr lidt fra dem hævede stemmen over et eller andet arbejde, hvilket fik hende til at se op ligesom Nighti så derhen. "Slap af, det er bare fulde folk"

[/color] sagde hun roligt før opmærksomheden vendte tilbage til uglen. En skål med råt kød blev serveret efter Alec og Ethan havde fået deres glas fyldt op, men stykkerne fik Maka til at se på bartenderen som om han var lettere dum. "Det kan han da ikke æde. Giv mig en kniv og gaffel, så skal jeg nok selv skære det i mindre stykker"[/color] sagde hun en smule irriteret for han kunne da virkelig ikke have ment at det skulle være til hende og ikke uglen, så store som de stykker var.
Makas blik gled igen hen imod Ethan og hans ven Alec for noget sagde hende at hun skulle være på vagt overfor de 2 selvom den ene af dem kunne være lidt sjovt, bare fordi han ikke gik op i arbejde mens den anden virkede lidt som en tørvetriller når han kastede sig over arbejdet mens han var midt i en bar fyldt med kvinder, nogle som sikkert bare ledte efter en de kunne bruge en god nat. Egentlig kunne hun også selv godt bruge en god nat for hun havde ikke haft en længe, og de gange hun måske havde haft en var i fuldskab og ikke i ædru tilstand, noget der bare fik hende til at savne en hvis person hun efterhånden ikke havde set i mange år, ikke siden hun havde truet ham med at skære de ædler dele af ham hvis han blev ved med at fornærme hende, noget der fik hende til at smile skævt bare ved tanken om den mand der kunne pisse hende så meget af, men alligevel var hun fysisk tiltrukket af ham, ikke noget der gav mening men hun havde aldrig oplevet noget siden, så havde vrede en god måde at blive brugt på.
Endnu en gang skrappede den lille ugle op hvilket vækkede Maka fra hendes mindre dagdrømmeri, hvor hun havde sat og stirret hen imod Ethan og Alec uden rigtigt at vide det mens hun havde haft det lidt fjoget smil på læberne. Hun så på Nighti og opdagede at det var bartenderen som havde fået den lille ugle til at sige noget, så hun rystede bare på hovedet og tog den kniv og gaffel som var blevet lagt til hende og begyndte at skære kødet ud på bordet i mindre stykker.
[/blockquote]

[Ethan Mirriko]

Det var egentlig ikke meningen at Ethan skulle være på denne kro, så derfor havde han søgt tilflugt i sit arbejde for at lukke sine omgivelser ude. Han var ikke ligefrem typen der kunne drikke sig i hegnet hver eneste dag, men på den anden side så havde Alec det altid med at få ham til at slappe af.. Noget der faktisk godt kunne irriteret ham, som han blot betragtede Alec, da han næsten slugte andet glas, Ethan valgte dog at tage den mere med ro, som han blev distraheret af en underlig lyd. Han vendte blikket mod den lille ugle, som tydeligvis ikke var særlig tilfreds med den måde som Alec fremførte det hele på. Derefter vendte han blikket mod kvinden, som han blot smilte en anelse, inden at han vendte tilbage til Alec, der også havde fået øjnene op for kvinden med uglen. Han puffede en smule til Ethan, som blot rystede på hovedet og egentlig ikke havde lyst til at følge ham. Han vendte blikket mod sit glas, som han blot betragtede væsken i glasset, der var ikke rigtig nogen bevægelse i det.
Alec sukkede irriteret over Ethan, som han ikke kunne få ham med på lidt sjov, derfor gik han også bare selv hen til kvinden med det røde hår. Han stod roligt bag ved hende med et lusket smil på læben, som han lige med ét jagede en finger i siden på hende og straks forsvandt fra stedet til den anden side af Ethan, som han blot pegede på ham, ligesom for at give ham skylden. Man skulle virkelig tro at han var ude på ballade og uanset hvad ville drage Ethan ind i det. Ethan havde godt set hvad der var sket, men han så blot irriteret på Alec.
"Du opfører dig aldrig ordentlig overfor kvinder, broder"
stemmen var opgivende, som han efterfølgende så lettere undskyldende på Maka og på sin vis forsøgte at slutte fred uden rigtig at bruge nogen former for ord. Desuden så havde hun jo også valgt at stirre på dem i et kort stykke tid, så det var da klart at Alec havde haft et ønske om at drille hende, eller måske forsøgte han bare at bringe hende ud af den mindre trance hun var under.
"Hun kan sgu da klare det, ellers ville hun ikke sidde her på kroen"
forklarede han lettere grinende, som han drak det sidste i sit glas og fik fyldt op igen, hvorefter han efterlod Ethan og Maka, uden overhovedet at tænke på at det måske ville være nødvendigt med en undskyldning. Ethan selv valgte ikke at forstyrre hende længere, som han jo godt kunne se at det var meningen at uglen skulle have noget mad.. Og man måtte sjældent forstyrre et dyr i dets måltid, så meget havde han i hvert fald lært.

[Maka De Silver]

At have en ven, var ikke noget som hun just kunne prale med for hendes nærmeste ven var uglen som sad foran hende og lignede om var rigtig stolt over at sidde her sammen med Maka og hvor maden ville blive serveret for en, men igen han var en lille forkælet ugle for hun havde ikke rigtigt andre, eller jo hun havde sin mor men hende ville hun helst ikke snakke med for den kvinde ødelagde bare alting og havde gjort det lige fra begyndelsen.
At hun blev vækket med et mindre chok over han stak en finger ind i siden på hende, gjorde hende bare lettere irriteret som hun sendte et vredt blik imod Alec fordi hun regnede egentlig ikke med at en arbejdsnarkoman som Ethan ville gøre sådan noget, så man kunne tydeligt se på hende at hun ikke troede Alec på nogen måde. Hun sad nærmest og nedstirrede Alec med en irriteret og næsten vred mine over hendes ellers kønne ansigt, selv uglen sad og stirrede vredt som den puste sig op fordi den ikke længere fik opmærksomheden fra hende. Begge fjernede først opmærksomheden fra Alec da han forlod Ethan, her rejste Maka sig med Nighti i den ene hånd og skålen med kød samt knive og gaffel i den anden, hun gik de få skridt tættere på Ethan og satte sig ved siden af ham før hun stillede skålen på bordet og lod Nighti sidde ved siden af.
"Hvis jeg var dig ville jeg holde styr på din ven og få ham til at sige undskyld ellers kunne det jo være han ikke ville nå at se solen stå op igen"

[/color] sagde hun roligt uden at vise nogen tegn på følelser, som hun bare satte sig til at skære kødet i mindre stykker før hun fodrede Nighti med de små stykker selvom den lille ikke kunne spise særlig meget så var det bedst at begrænse hans indtagen så han ikke blev alt for mæt. Hun så bare på uglen som hun fodrede men skævede kort til Ethan som han måtte forstå at hun mente dette ganske alvorligt, for Alec ville være en hun ville dræbe med glæde når han behandlede folk han ikke kendte på den måde, han kunne jo med lethed komme til at gøre den forkerte sur ved at gøre sådan noget og så var det ikke sikkert at de ville advare først som hun gjorde lige nu, for alvoren var i hendes stemme og nærmest ikke til at tage fejl af.. Hun ville have en eller anden form for undskyldning og hvis det ikke blev fra Alec ville hun have den fra Ethan hvis en af dem ikke skulle miste livet i nat, uanset om hun røg under hendes mindre anfald når hun lugtede menneskeblod eller bare så det, eller smagte det så ville hun stadig kunne finde på at gøre det.
[/blockquote]

[Ethan Mirriko]

Egentlig kunne man vel ikke sige at Ethan kunne stå til ansvar for hvad Alec havde gang i, eftersom at han altid havde været sådan. Lige siden at de havde mødt hinanden i hvert fald, så han var allerede nu en tabt sag, som Ethan ikke rigtig orkede at fikse.. Det eneste som han bekymrede sig om var metal og ædelstene. Noget der egentlig var ganske værdifuldt. Men blot for at bringe et smil frem på Alec læber havde han valgt endnu ikke at forlade stedet, men nu var det jo også sådan at vennen faktisk var ældre end ham. Så måske han egentlig burde opføre sig bedre end Ethan? Hvilket jo bestemt ikke var sagen lige nu. Som han blot rystede på hovedet af ham, uden at sige et ord. Ingen af dem ville kunne overbevise ham om at han skulle undskylde. For ham var det jo bare ren og skær morskab, derfor lod Ethan ham også være.
Han tog roligt den sidste slurk af glasset, som han lukkede øjnene og blot tog en rolig indånding. Han åbnede først øjnene igen, da Alec var forsvundet mod et andet offer, men nu var manden også efterhånden ved at være godt fuld, så det kunne være at han snart ville falde om og bare blive liggende. Hvilket ville betyde at Ethan skulle slæbe ham hele vejen hjem. En tanke der fik ham til at sukke, men han blev straks overrasket, som kvinden rejste sig op, for at bevæge sig tættere på ham. Han havde måske regnet med at hun ville bevæge sig længere væk, men valgte blot at smile mildt.
"De burde ikke bebrejde ham, han ved ikke bedre. Han er ikke ligefrem blevet opdraget."
forklarede han roligt, som han lod hånden hvile rundt om glasset. Der skete dog pludselig det at Ethan kunne høre et bump, som Alec var endt på gulvet ved at være faldet ned af en stol, eller han havde nok forsøgt at sætte sig på stolen og bare ikke kunnet se hvor den egentlig var. Et grin forlod hans læber, som han roligt rejste sig op og gik hen til Alec, der straks begyndte at mumle.
"Hvordan kan det være at kvinderne altid opsøger dig?"
spurgte han lettere misundelig, som han blot forsøgte at smile drillende til Maka, noget der ikke rigtig lykkedes, som han var ved at falde over sine egne fødder. Ethan endte dog med at smide ham over skulderen. Vennen var ikke ligefrem en stor eller særlig tung, så han var let at smide over sig. Samtidig med at Ethan var van til at arbejde med metal, så han havde musklerne til det. Han nikkede roligt til Maka, som han bevægede sig mod trappen, dog greb han først nøglen fra bartenderen, som godt vidste hvad Ethan havde gang i. Han ønskede bestemt ikke at gå den lange vej med Alec, så var det lettere at smide ham af på et værelse og lade ham overnatte der. Desuden så var han allerede væk og langt fra klar i hovedet.

Ethan låste døren efter sig, som han havde smidt Alec ind på værelset og blot placeret ham på sengen, hvor han kunne sove alkoholen ud. Han gik lettere opgivende mod baren igen, hvor han fik en ny drink. Han håbede dog at finde Maka på pladsen, som han var klar til at give hende en undskyldning for Alec opførelse, men han var ikke helt sikker på om hun stadig var der, eller om hun var på hævntogt mod Alec allerede.

[Maka De Silver]

At Ethan skulle slæbe Alec med hele vejen hjem, kunne hun godt tænke sig men det eneste hun kunne tænke til det var godt at det ikke var hende, så var hun jo heldig med at hendes ven var så lille at det kunne være i en håndfuld, så hun brugte ikke ligefrem mange kræfter på at få den lille ugle med op på værelset igen, for lidt klog havde hun da været med at lege et værelse på kroen så hun ikke skulle så langt hvis hun nu begyndte at drikke en del alligevel selvom hun forsøgte at lade være. Hendes glas med whiskey blev stillet foran hende endnu en gang fordi hun ikke havde taget den med sig, så bartenderen ville være flink at give hende den så hun kunne drikke den færdig.
"Så er der jo nogen som må lærer ham det. Så det er vidst dit kald om det skal være søde og stille måde eller den hårde måde"

[/color] sagde hun bare rolig for om han ville tage den gode måde med ham eller om hun skulle opdrage ham på den hårde måde og så var det ikke sikkert at han kom ud med livet i behold, for hun var en utrolig hård lærer, specielt fordi hun aldrig rigtigt havde haft nogle former for elever så hun anede ikke hvordan man skulle håntere elever og med hendes temperament så kunne det næppe ende godt.
Nighti var efterhånden mæt efter få stykker så hun lagde bare kniven og gaflen på skålen og aede den lille ugle over hovedet før hun nærmest vendte sig rundt imod Ethans såkaldte ven Alec der var faldet ned af en stol eller hvad han nu havde gang i. Blikket var godt nok ikke særlig venligt som hun så på Alec og heller ikke da hun så afventende på Ethan for at se om han skulle hjælpe hans ven eller ikke, bare om han overhovedet turde for hun manglede stadig hendes undskyldning.
Da Ethan forsvandt op af trappen med Alec tog Maka Nighti i hånden og gik op efter trappen mens hendes øjne hele tiden hvilede på Ethan for at se hvilket værelse han gik ind i blot for at se hvilket værelse hun skulle angribe når hun var sikker på de sov, men hun holdt sig dog skjult og forsvandt ind på hendes værelse før Ethan var kommet ud af Alecs værelse igen.
Inde i værelset lagde hun Nighti i vindueskarmen og begyndte at sætte nogle af hendes skjulte dolk på plads for hun ville angibe, hun ville have hendes hævn på den ene eller anden måde når hun blev behandlet så dårligt. Hun stillede sig ved hendes dør som var let åbent og ventede på at Ethan gik forbi og ned af trappen før hun åbnede døren helt og listede ud af værelset og hen til det værelse hun havde set Ethan forsvinde ind i og hørt ham forlade igen. Hun gik hen og tog i hården... låst.. typisk.. Hun så sig lidt omkring før hun gik tilbage på hendes værelse for at hente noget udstyr der kunne bruges til at dirke låse op med, ikke noget hun brugte tit men det var rart at have når hendes mål for det meste gemte sig bag døre. Hun så rundt endnu en gang da hun var kommet hen til Alecs dør igen før hun stillede sig til rette og begyndte at dirke låsen op, hurtigt og snildt og lod døren gå op før hun lige så stille gik ind og låste døren efter hende, bare så intet ville virke forkert.
Hun stod lidt og betragtede den sovende Alecs med et skævt lumsk smil før hun gik hen rundt om sengen og begyndte at afklæde den fulde hvor hun snittede tøjet i stykker og kylede det ud af vinduet, bare for at lade det se ud til noget vild leg som var gået galt.
[/blockquote]

[Ethan Mirriko]

Egentligt burde det ikke være noget problem for Ethan at slæbe Alec hele vejen hjem, eftersom at den mand ofte havde taget med ham til Darklia, for at beskytte ham. Da Ethan udmærket godt vidste, at han ikke hørte til i det land og hurtigt ville blive udset som en der ikke kom fra området, derfor var det altid godt at have en ekstra med, hvis ikke for faren så i det mindste for selskabet. Men det kunne da godt ske, at han på et tidspunkt ville vende ham ryggen og drage afsted selv, blot for at undersøge landet i fred og uden frygt for hvad Alec mon ville tænke. Dette var dog ikke sket, da det bestemt var værdsat med selskab. Til tider. Så længe det ikke var det forkerte. Noget sagde ham også, at man bestemt ikke skulle løbe om hjørner med denne kvinde, som hendes ord bestemt ikke var tomme, men at hun mente dem fulgt ud, og han burde måske have givet hende en undskyldning med det samme, i stedet for at håndtere Alec først, men da dette ikke var tilfældet, måtte han jo bare gøre et forsøg senere.
"Tror næppe at jeg skal forsøge at belære ham, jeg har gjort så mange ting forkert i mit liv, at der burde ligge en forbandelse over mig og min familie.."
sagde han med et ganske koldt smil på læben, som han da ikke bare kunne vende Alec ryggen, og derfor hjalp ham op mod værelset. Nok gav de fleste ord, der kom ud af Alec mund, ikke mening, men det var ikke noget som Ethan tog sig af, da han bare skulle af med ham hurtigst muligt, så han igen kunne få fred og måske arbejde en smule mere på tegningerne.. Han var også en smule lettet, da han først kom ud af værelset og bevægede sig nedenunder for at tage den sidste drink og opsøge kvinden igen. Han havde måske ikke ligefrem forventet at finde hende siddende på hendes plads, men han havde da håbet.. Han sukkede opgivende, som han straks vendte tilbage til trappen.. Han havde en bange anelse med situationen, som han var bange for at kvinden måske var gået efter Alec. Han bevægede sig direkte mod døren og tog i håndtaget. Forsigtigt, så man ikke ville kunne høre ham. Døren var stadig låst? Han så en smule forundret rundt, som havde han været sikker på, at hun ville opsøge Alec efter den omgang. Han åndede lettet op, som han lænede sig mod døren og var tæt på at lade sig glide ned af den, da han hørte vinduet blive åbnet inde i værelset. En ting var han sikker på, Alec ville umuligt være vågen nok til at åbne vinduet, så det måtte betyde at der var en anden inde i rummet.. Han låste døren op og så lettere irriteret på kvinden, fra tidligere.
"Hvem er De, sådan at gå efter en forsvarsløs mand? Nu kan De droppe alt om en undskyldning"
sagde han lettere irriteret, som han gik ind i rummet og lukkede døren. Egentlig var han ikke klar over hvilket væsen han havde med at gøre, men han ville ikke vende situationen ryggen og lade Alec i stikken. Han var ikke ligefrem en kujon. Ethan mente dog ikke at det var nødvendigt at trække et våben i denne situationen. Det kunne da være at han kunne snakke hende fra dette, eller måske bare ligge det hele over på ham? Man kunne jo ikke ligefrem sige at Alec havde en god chance for at overleve, hvis hun først skar i ham, med alt det alkohol han havde i blodet.. Han ville meget hurtigere blive døsig.

[Maka De Silver]

Det var sandt, Maka var ikke en mand bare lige skulle løbe om hjørner med for hun ville tage hendes hævn på den ene eller anden måde, og hun var ikke sen til at sige at hun havde da sørget for et par mænd aldrig nogensinde ville kunne få børn igen eller bare komme til at tisse ordentligt fordi de havde været onde og gjort tilnærmelser til hende, muligvis forsøgt voldtaget for hun var en af de der "frie"kvinder som ikke var bundet på den ene eller anden måde.
Hun kommenterede ikke på det han sagde for hun måtte jo selv belære ham selvom hun havde gjort en del forkerte ting i hendes liv, men det var nogle som hun bare levede med og egentlig ikke havde det dårligt over for nogle gange morede tanken hende bare over de ting hun havde gjort som var ret forkerte. Efter de var forsvundet havde hun taget på hendes mere eller mindre hævntogt selvom hun ikke ligefrem var villig til at dræbe ham for det kom hun frem til var lidt for dumt med hendes blodrus og sådan noget men hun skulle give ham en lærerstreg både ham og Ethan, selvom hun lige skulle finde ud af hvad hun mere skulle gøre end bare at tage det af revnet tøj af ham, så hun stod lidt og overvejede hvad hun skulle gøre da Ethan kom ind i værelset igen for han havde nok tænkt hun ville gå på hævntogt når hun ikke fik den undskyldning.
"slap af jeg dræber ham ikke, så dum er jeg ikke. Han skal bare have en lærerstreg"

[/color] svarede hun roligt som hun stadig så på Alec selvom der lå et lettere frækt smil over hendes læber som om hun var ude på ballade. Hun stod og overvejede forskellige måder at ydmygde manden på selvom hun ikke ligefrem regnede med at Ethan ville være med på at lave numre med Alec, for det var han sikkert for kedelig til at gøre, selvom det kunne være noget så morsomt, for hun kunne ikke helt bestemme sig hvad hun skulle gøre selvom hun stod og overvejede en enkelt mulighed der nok ville kunne irritere Ethan også hvis Alec var en der pralede en del over hans erobringer.
[/blockquote]

[Ethan Mirriko]

Det var jo ikke ligefrem fordi værelset var særlig stort, og der var næsten kun plads til sengen og et bord. Der var ikke rigtig mulighed for at vaske sig i værelset. Dog var det jo heller ikke meningen at Alec skulle blive på værelset i en længere periode, da han blot skulle sove alkoholen ud af blodet. Noget der til tider kunne tage lang tid, og andre gange kunne han vågne efter en time og være helt frisk . Det kunne godt irriteret Ethan en anelse, for når først han selv fik for meget at drikke, så havde han det altid dårligt i et længere stykke tid. En tid hvor Alec altid var ude på at give ham kvalme eller noget lignende. Det var også grunden til at Ethan kun drikkede lige til det passede ham og ikke mere end at han ville kunne tænke klart, ellers ville han få nogle voldsomme tømremænd, hvilket han ikke havde det særlig godt med.
"Hvad har De så tænkt Dem at gøre?"
spurgte han en anelse mistroisk, som han ikke rigtig kunne se hvad hun havde tænkt sig at gøre for at lære ham en lærestreg. Det var jo ikke rigtig fordi Alec var villig til at tage imod en lærestreg, eftersom at han ofte blot ignorerede dette og fortsætte dagen efter. Noget der også irriteret Ethan i længden, men han kunne heller ikke bare slippe af med ham, da det jo næsten var den eneste form for familie han havde.. Ethan var jo godt klar over at Alec ikke var hans bror, men alligevel opførte de sig som brødre.. Samtidig med at Ethan ikke var klar over at han i virkeligheden af havde en lillebror i Darklia. Noget der bestemt ville komme bag på ham og Rai. Hvis de nogensinde fandt ud af, at de var brødre og overhovedet stødte på hinanden. Sandsynligheden var lille, da Ethan sjældent opholdt sig i Darklia og Rai ofte kun kom til grænsekroen for at drikke. Selvom ingen havde set ham i et godt stykke tid efter uheldet sidst.
Ethan vidste ikke helt hvad hun havde i sinde og han var da heller ikke klar over, at hun måske kunne finde på at give ham en lærestreg også, men det havde nok noget at gøre med, at han ikke helt kunne se, hvorfor det skulle gå ud over ham. Han kunne bestemt ikke stå til ansvar for Alec.

[Maka De Silver]

Det var ikke fordi Maka var ude på at give ham et bad eller bruge andet imod ham, selvom der kunne være sjove ideer hvis hun havde mere at gøre med så kunne hun nu godt beherske sig til at bruge de ting hun havde til rådighed, men det var om at bruge dem rigtigt som lige nu forholdte hende problemer for hun kunne ikke komme frem til en løsning, der ville være passende for hende at bruge imod Alec, så hun kunne godt overveje at hente nogle ting fra hendes værelse som hun kunne bruge imod ham.
"Bare lave et lille nummer med ham, altså mere end bare at smide hans tøj ud af vinduet"

[/color] sagde hun roligt som hun kort så over på ham, stadig med det lidt frække smil som om hun var ude på ballade, hun trak noget tøj hun havde hængende løs i buksekanten som hun smed over ved siden af Alec, et par trusser hun ikke anede hvor de var fra men de havde lagt på hendes værelse og hun kunne jo lige så godt lege at Alec havde scoret men hun ville nu finde på mere, måske hun skulle smide vand i hovedet på ham? eller finde et eller andet dødt dyr og skære hovedet af det som hun ville lægge ved siden af ham i sengen, eller måske hun skulle hente noget af blodet fra hendes værelse og proppe på trusserne så han kunne tro at kvinden enten havde blødt eller han havde dræbt hende eller hvad hun nu kunne finde på at af sære ting at gøre imod ham, så indtil videre var det jo ikke særlig slemt.
"Har du en ide? eller du er for bange at lave numre med ham?"[/color] spurgte hun roligt for hun kunne da lige se om Ethan kunne være med på ideer eller om hun virkelig skulle udføre dem alle sammen alene, men så var det jo ikke til at sige hvad hun kunne finde på for så kunne hun godt gå hen og blive rigtig led når han nu havde været så ond imod hende.
[/blockquote]

[Ethan Mirriko]

Ethans blik hvilede mest på Alec, som han var en anelse nervøs for, hvad kvinden mon kunne finde på at stille op. Men på den anden side, så havde han faktisk også fortjent at få sig en lærestreg, måske det ville få ham på rette kurs. Det var også tydeligt at Ethan overvejede sine muligheder, som han vendte blikket mod Maka. Han trak en smule på skulderne, som han endte med at begrave hænderne nede i sine lommer og blot sukkede svagt.
"De kunne også bare sikre Dem, at han ikke er ved bevidstheden og så overhælde ham med en tyk masse, som kunne minde om blod. Er sikker på at han vil blive nået så forskrækket, når han først vågner igen."
Egentlig var det bare for sjov, eftersom at det aldrig kunne falde Ethan ind at gøre noget lignende overfor Alec, specielt ikke fordi han vidste at Alec hurtigt ville finde frem til at Ethan havde haft noget at gøre med det. Men skulle han nu også virkelig bekymre sig om det eller bare skræmme ham for livet. Tanken morede ham, som et lumsk smil gled over hans læber og han blot så afventede på Maka. Hvad havde hun tænkt sig? Ethan så lettere undrende på hende, da hun begyndte at smide trusser hen i nærheden af ham. Men da det langsomt gik op for ham, hvad hun havde gang i, begyndte han blot at grine.
"Jeg tror ikke at jeg er til særlig meget gavn, måske jeg bare skulle lade jer få fred, så kan De gøre hvad De vil"
sagde han roligt, som han ikke var sikker på, at han ville være vidne til noget af det hun kunne finde på. Men på den anden side, så vidste han heller ikke hvilken race hun var.

[Maka De Silver]

Der var så mange tanker og ideer i hendes hvad hun kunne gøre ved den egentlig arme mand når hun først var færdig med ham, selvom det alt sammen selvfølgelig var helt uskyldigt fordi hun jo ikke ville dræbe, hun ville ikke risikere at få en blodrus og så gå amok i kroen, men derfor kunne hun jo godt få lidt sjov af det.
"hmm blod" sagde hun stille for sig selv for han vækkede jo bare hendes ide med at hente noget blod at få lidt blod over det hele bare så det virkede til at han havde været alt for hård ved en kvinde, selvom der jo ikke rigtigt var en kvinde. Det var som om et lys gik op for hende og fik hende til at smile helt skummel fordi en ide slog ned i hende og hun havde nærmest små stjerner i øjnene da hun så hen på Ethan. Før hun roligt gik hen til ham "du bliver her og sørger for han ikke falder ud af sengen" sagde hun roligt for hun regnede nu ikke med at Alec vågnede lige med det samme. Inden han fik lov at svare hende var hun smuttet ud af døren og hen på værelset hvor hun tog læderposen med blod i, kun for at vende tilbage igen til værelset, ligeglad med om Ethan opdagede hvad hun var eller ikke. Hun åbnede posen en smule som hun hældte over trusserne på gulvet inden hun tog lidt på hendes fingre og nærmede sig Alec hvor hun smurte meget forsigtigt omkring hans læber og ned af hagen. Før hun hældt lidt mere rundt omkring ham med et lusket smil før hun lukkede læderposen, bare så der var en mundfuld eller 2 tilbage til hende. Hun trådte lidt væk for at beundre hendes værk med et mere eller mindre tilfreds smil over hendes læber før hun helt trådt væk men så dog på Ethan med et enkelt nik som han skulle følge med så de kunne lade Alec vågne op i fred.

[Ethan Mirriko]

Ethan kunne umuligt vide, at den skøre og underlige ide, var noget lignende, som hun selv havde tænkt på. Det var jo blot noget der lige var røget ud af ham, så han mente det faktisk ikke. Men hun var tydeligvis ikke enig med ham, som han så lettere forundret på hende, da hun gentog ordet blod. Hvad var hun helt præcist? Havde hun været en vampyr, så var han ret sikker på, at han ikke ville stå her lige nu og da slet ikke overvåge det hun havde gang i. Bortset fra når man tænkte på hvordan den anden vampyr var, så kunne hun jo være på den samme måde. Umuligt. Han måtte ryste tanker af sig og stirrede på hende, som hun bad ham om at sørge for at Alec ikke røg ud af sengen. Han skulle lige til at protestere før at hun forsvandt.
Ethan bevægede sig roligt hen til Alec, som ikke lod til at være ved bevidstheden, det virkede bare som om at han faktisk sov. Han rystede en smule på hovedet, som han lænede sig op af væggen og kiggede på trusserne på gulvet, hvorfor havde hun sådan noget på sig? Da MAka vendte tilbage med en læderpose, trak han sig en smule i baggrunden, som hun hældte blod ud over tøjet og smurte Alec ind i det.
"Had er De?
spurgte han lettere forundret, som han så hende fulddøre sit værk og blot gik længere og længere tilbage. Han forsøgte dog at holde øje med Alec, bare så hun ikke ville begynde at bide i ham eller andet, der kunne dræbe ham. Til at starte med var Ethan en smule i tvivl om han virkelig skulle lade Alec være selv, men han ville alligevel gerne vide hvordan han ville reagere, som han nikkede til Maka og gik ud. Hvor lang tid ville der mon gå før at han ville vågne?