Endnu et barn?

[Geralt]

Geralt smilede men sagde ikke noget da han blot nikkede, den lille pige ville næppe vokse op uden at lære kamp at kende så hun skulle nok blive rigtig god med tiden, om han så selv skulle sørge for det som Zill ikke kunne om end det eneste han nok vidste noget om som hun ikke gjorde var at lave gode våben, rustninger, skjolde og diverse hverdags genstande og så tilføje det magi. han holdte stadig den lille pige ganske forsigtigt

[Drazilla Dragoens]

"Du må gerne gå en lille tur med hende, så kan jeg sove lidt" sagde hun roligt men det måtte de da godt gøre i en times tid "bare hold hende fra solen".. Hun lukkede øjnene og faldt nærmest hurtigt hen men de måtte selv bestemme om de ville gå en tur eller hvad men hun var jo træt så hun ville alligevel ikke ligge mærke til det.

[Geralt]

Gerakt smilede og tog deres lille pige i armene som han rejste sig og lod Zill sove imens han tog den lille pyldrene pige med sig ned i borg gården så han kunne få lov til at se hendes reaktion på lyden af våben og rustninger sat kampråb, bare for at se om hun mon virkelig kunne blive en sand lille kriger fra fødslen af. hans far havde fortalt ham at han selv da han var nyfødt havde hørt på arbejdet i smedjen uden så meget som at klynke eller bare give det mindste tegn på ubehag. selv ikke når folk ikke brød sig om prisen for det de fik lavet og det endte med kamp med skrig til følge

[Drazilla Dragoens]

Zill sov roligt i lang tid selvom hun egentlig mest trængte til et bad efter fødslen for hun var fugtig og klam samt noget af blodet stadig var på hende og senge tøjet men hun var alt for træt og derfor sendt tjenerne væk så de kunne ordne det senere når hun igen var vågen nok til at være et andet sted, hun skulle jo bare slappe af.

Den lille pige virkede ikke videre skræmt af lydene fra folk der trænede i gården, men pyldrede og gjorde noget der virkede som et mindre grin.

[Geralt]

Geralt grinede bare af sin lille pige og ville udsætte hende for endnu en lille prøve. hvordan ville hun reagere hvis han endte i en kamp hvor hun stadig var i hans favn så uden videre trådte han ud på kampladsen i gården. folk vidste at det betød han godt ville slås med dem for at teste sig selv eller andre og i dette tilfælde ville han teste sin nyfødte pige. ret groft gjort men han havde på intet tidspunkt tænkt sig at lade hende komme til skade

[Drazilla Dragoens]

Den lille Druzilla lå bare og pludrede i hans favn men da folk begyndte at angribe virkede det til at hun lyttede til hvad der skete og grinte ind i mellem over at farmand bevægede sig på den måde, men hvis han blev skadet ville hun nok græde over at farmand kom til skade men lige nu var det her sjovt.

[Geralt]

Geralt smilede bare til sin lille pige som han kæmpede mod to på en gang, noget han normalt kunne klare nemt men med Druzilla ville det ikke blive lige så nemt som han beskyttede hende samtidig men han vandt dog uden andet end at mangle spidserne af nogle skæl da han havde forvandlet sig halvt eftersom Zill's krigere da kunne slå fra sig men bryde hans pransrede skæl ville de dog sikkert aldrig

[Drazilla Dragoens]

Drazilla grinede lidt som hendes far vandt kampen, selvom den lille pige ikke havde forstået hvad der havde foregået omkring hende men de små slags flyveture havde været ret sjove for hende. Så nu virkede den lille pige en smule træt for hun gabte kort uden lyd, lidt for meget spænding på en dag.

Alt imens zill roligt havde sovet oppe på sit værelse for hun var jo ret træt efter fødslen .

[Geralt]

i det Geralt trak sig tilbage fra pladsen fløj han op til Zill's værelse og kravlede ind ad vinduet stille og roligt for ikke at vække hende. imens holdte han bare blidt sin datter i sin favn imens

[Drazilla Dragoens]

Både mor og datter sov efterhånden moderen på grund af fødslen og datteren på grund af de små prøver som faderen havde udsat hende for. Dog vågnede zill ikke længe efter Geralt var kommet ind til hende, så hun satte sig op og så lidt dovent på ham inden hun med lidt besvær fik kravlet sig ud af sengen for lagnerne skulle skiftes og hun trængte til et bad. Så hun smed hendes sorte natkjole på gulvet inden hun kravlede ned i vandet og sat på trappen i basinet for hun havde ikke krafter til at svømme.

[Geralt]

Geralt smilede til Zill da hun stod op og fulgte efter hende med deres datter sikkert i sin favn så han kunne kun bruge sin hale til at finde noget at vaske hende med hvilket han også lige brugte lidt tid på at lede efter

[Drazilla Dragoens]

Zill så træt op på Geralt "Hun må ikke vaskes endnu" sagde hun roligt for hun vidste godt barnet var smut ind i noget blod stadig men de måtte lige vente en dag endnu inden de måtte vaske resterne af hende. Hun smilede lidt inden hun gjorde et mindre forsøg på at vaske hendes arme for hun følte sig egentlig klam efter havde født barnet men det var der jo ikke noget at sige til.

[Geralt]

Geralt grinede svagt og sagde "havde tænkt mig at hjælpe dig med at blive vasket da" hans hale viftede lidt frem og tilbage for at vise at han jo ikke behøvede at bruge sine hænder for at udføre den lille opgave selvom han da godt ville bruge sine hænder til at hjælpe hende med at slappe af og bare nyde vandet. dog var deres datter jo også vigtig og han kunne ikke bare efterlade hende, det ville bare være forkert selvom han var født og opvokset i Darklia

[Drazilla Dragoens]

"Jamen så hjælp mig" sagde hun roligt med et lidt drillende smil mens hun selv begyndte at vaske hendes arme så hun kunne få noget af den fornemmelse væk igen selvom det nok ville tage et længere bad så havde hun nu også brug for noget tid hvor hun bare skulle slappe af og samle krafter igen, ligesom sidst hun havde født deres søn hvor hun havde været indespærret i værelset i 3 dage mens andre havde taget sig af drengen.

[Geralt]

som hun gav lov gik han hen og med halen fik fat i en svamp som han dyppede i vandet inden han blidt og roligt trykkede den mod hendes ryg mens han vaskede den ren for sved og snavs som måtte være dukket op mens hun havde født og dernæst sovet. imens holdte han bare deres lille fremtidige hjerteknuser i sine arme og smilede over dem begge