Snow into water

[Azrael]

[Lionel Canine]

En dag som i dag, var en af de dage hvor på Messi endelig havde fået sig selv trukket ud af sengen for at komme udenfor for at nyde den smukke natur, for det meste havde han valgt at gå i skoven når han skulle nyde at være udenfor, men floden var noget Messi havde en fascination for, da han nu godt kunne lide at tage en svømme tur i den, men det måtte nok vente til det var blevet lidt varmere i vejret. Da Messi så endelig var kommet ned til floden, begyndte han så småt at gå langs den, men han stoppede dog op nogle gange ind i mellem for at kaste nogle sten som han fandt ved flodensbred ud i vandet igen, når han fandt fladesten prøvede han også at slå smut med dem, men det gik bare ikke så godt for ham, han måtte nok bare træne lidt mere med at kaste smut, Messi trak sin kappe lidt ind til sig når han fik det lidt koldt efter som han kun gik rundt med sko, bukser og en kappe, eftersom når han skulle forvandle sig til Ulv kunne han bare ikke når han havde en trøje på, så det var bare nemmere ikke at have den på og kappen kunne lettere tages af end en trøje kunne.

[Azrael]

Azrael lod sit blik glide ud langs floden og opdagede at han ikke længere var alene. Eller nærmere et andet menneskeligt væsen, som han vidste at de første dyr, som havde været i dvale nok var begyndt at titte ud af deres huler.
Han holdte sig på afstand og betragtede den anden kastede sten ud imod floden. Han lagde hovedet en smule på skrå, som han ikke rigtig forstod meningen med hvad han gjorde. Stenene havde haft en fælles ting til fælles. De havde alle været forholdsvis flade og nok ikke haft den største vægt. Han nærmede sig den fremmed, så lydløst han kunne. Nysgerrig på hvorfor han havde kastet sten på den måde og hvad formålet med det var. Det var næppe en form for jagt.
”Mærkværdig kast, hr.. Må jeg spørger Dem hvad formålet med kastemåden er?” spurgte han i en høflig stemme, mens hans ansigt holdte en forholdsvis koldt udtryk med et skær af nysgerrighed. Hans hænder havde samlet sig på hans ryg, som han havde nærmet sig. En rank stilling af kroppen, men stadig med hovedet svagt på skrå.