Finding the way

[Neimi Silvertung]

"Jeg gider ikke føle kærlighed for jeg kan ikke føle det, din lille forkælet unge der tror verden er som et paradis, men det var fordi du er blind for alt den ulykke og smerte der er over det hele" sagde hun irriteret efter hende for den tøs irriterede hende egentlig ret meget når hun snakkede så meget om kærlighed for det passede jo ikke, kærlighed var splid af tid og kun for svage folk. Lige nu ville hun dog godt have haft sin stav men tog i stedet fat i den fine pels for den tøs burde få en lærerstreg.

[Nicola Fly Balcan]

Nicola stoppede da hun mærkede Neimi tage fat i hendes pels. Hun vendte sig halvt om og betragtede hende vurderende. Hun lignede ikke en trussel.. Men hun frøs sikkert i det tynde tøj, hun havde vel egenligt mere brug for den end hun havde, og hun havde flere derhjemme. Hun tøvede umærkeligt men rakte så op og bandt den op med et lille hiv i den ene ende af snorene, så den gled af og Neimi nu stod med den i hånden. Hun smilede stille "Du har sikkert mere brug for den end jeg har. Behold den bare. Du behøver ikke at stjæle." sagde hun roligt idet at hun begyndte at gå imod skovkanten igen. Hun tøvede og stoppede, så let over på hende over skulderne "Ethvert sted kan være et paradis, det kommer an på hvordan man ser på det." sagde hun stille inden hun forsatte med at gå.

[Neimi Silvertung]

Neimi så irriteret efter kvinden og da hun stod med pelsen i hånden fulgte hun efter hende og smed den i nakken på hende "Jeg har ikke brug for din goder" sagde hun koldt som hun gik helt tæt på hende og hev hende i håret for at slæbe hende med sig da hun tænkte at Valentin nok kunne bruge en fin lille slave som hende her og det ville jo bare gøre hun kom højere op i hierakiet hos ham, noget hun gerne ville for det medbragte goder med sig, men så havde hun også fortjent de goder og hvis hun var heldig kunne hun få noget hævn over denne tøs.

[Nicola Fly Balcan]

Det gav et ryk i hende da hun mærkede hende hive hende tilbage i håret, og hun gav et let skrig som reaktion over den pludselige smerte og hårde ryk. Hun genvandt dog hurtigt balancen og fik rejst sig helt op, og vendt sig om så hun stod ved siden af pigen. Hendes far havde forberedt hende en smule på den slags så helt forsvarsløs var hun ikke. Hun fik med et hurtigt ryk sin kniv frem, skjult af kjolens stof, men nem at få fat i, og slog ud efter hendes arm. Det eneste hun skulle bruge var at Neimi slækkede blot en lille smule på grebet, så var hun spurtet væk. En lille fordel havde hun idet mindste, og det var at hun var hurtig.

[Neimi Silvertung]

Neimi bed kort tænderne sammen i smerte men slap ikke grebet for så dum var hun ikke "Hvad fattede du ikke ved at jeg er blevet torturet?" spurgte hun let sammenbidt som hun tog den fri hånd om tøsens hals og igen begyndte at trække hende med sig selvom hun blødte sig fra armen, men det kunne da ske det ville friste Valentin noget mere selvom det nok var ret dumt af hende at vandre ind et sted hvor der var en del vampyre i forvejen så det her kunne godt gå hen og blive en del svært. Så hun stoppede egentlig op for at tænke over om det var en god ide, men endte med at skifte kurs til Nirelia så hun kunne knuse Nicolas drøm om sit elskede paradis

[Nicola Fly Balcan]

Hun havde regnet med at det i det mindste ville få hende til at slække lidt på grebet og hun mistede balancen.. Da Neimi så tog NIcola ved halsen kæmpede hun indædt imod men stivnede i det lidt af blodet dryppede i håret på hende, og hun begyndte at kunne lugte det. Blandingen af rust, salt og jern.. Hun begyndte at få en kvalmende fornemmelse i maven. Dérfor kiggede hun aldrig på den kniven ramte og flygtede umiddelbart med det samme hvis det tillod det. Der gik heller ikke mere end et sekunder, inden Nicola fik vendt sig lidt så hun ikke fik det på sig selv og brækkede sig, hvoraf det meste af det landede på Neimi på grund af den ikke ret store afstand når hun havde fat i hendes hals.

[Neimi Silvertung]

Neimi så ned af sig selv efter Nicola brækkede sig "Ad hvor klamt, hvilken svækling er du lige?" sagde hun lettere irriteret for nu skulle hun jo til at stjæle nyt tøj ellers må hun jo tvinge noget ud af denne tøs der virkede ret velhavende. "Nu skylder du mig ihvertfald nyt tøj" sagde hun køligt men ignorede det og begyndte slæbe Nicola med sig i retning af Darklia igen for at komme hen til Valentin for det her skulle hun ihvertfald straffe for, det var jo bare så klamt det her.

[Nicola Fly Balcan]

"Det.. Blodet.." peb hun hæst. For at det ikke gjorde det bedre, gav lugten af opkast hende kvalme igen men hun prøvede at holde det på et minimum ved at trække vejret igennem munden. Den svage brænden bagerst i halsen gjorde det dog rimeligt ubehageligt og hun begyndte at hyperventilere for at minimere ubehaget. Hun begyndte igen at kæmpe imod, slog ud efter hende - Ikke at det gjorde ret meget, for stærk var hun ikke ligefrem - og forsøge at gøre sig slap så hun blev tungere. Hyperventilationen gjorde hende dog en smule svimmel.

[Neimi Silvertung]

Neimi så undrende på tøsen for det havde hun ikke ligefrem oplevet før så hun undrede sig tydeligt som et lille barn, hvilket fik hende til at stoppe op "Sæt dig ned" sagde hun undrende som i et forsøg på at stoppe det dog havde hun stadig fat i hende så hun ikke stak af, ihvertfald ikke før det her var ovre så hendes slag undveg hun kun kort men det her undrende hende så det interesserede hende hvilket gjorde hun gerne ville se hvordan man stoppede det, så lige nu var nærmest alt der var sket glemt for slaven kom op i hende så tøsen skulle have det godt selvom Neimi i virkeligheden var pist.

[Nicola Fly Balcan]

Hun satte sig lydigt ned og trak vejret dybt. Hun skar ansigt, det gjorde stadig ondt. Hun havde det oprigtigt dårligt, og det at hun nu havde kunnet se såret hun havde lavet gjorde det ikke bedre. Hun trak vejret igennem munden og lukkede øjnene, det hjalp ikke ligefrem på det at Neimi havde fat omkring hendes hals. "Vil du ikke nok give slip på min hals? Det hjælper ikke på det.." mumlede hun langsomt, og så op på hende, hun kastede et kort blik på såret inden hun så ned i jorden igen for at glemme synet. "Jeg har noget i min kurv til at stoppe blodet med.. Men du bliver nok nød til at forbinde det selv." mumlede hun stille. På trods af at Neimi havde fat i hende, og ikke ville give slip, og ville slæbe hende, gud-ved-hvorhen så var hun høflig aligevel, naiv nok til at tro at hun måske ville lade hende slippe så.

[Neimi Silvertung]

Neimi så stadig undrende på pigen men skjulte så hånden omme på sin ryg så hun havde givet slip på håret, det var tydeligt hun var lidt som et barn hvor det her nu skulle undersøges. Først skjulte hun hånden så Nicola kunne slappe af men så viste hun igen såret for at se om det var blodet hun reagede på eller det hele var skuespil men så efter noget tid opgav hun det og gjorde som der blev sagt, hun satte kurven foran Nicola for at vente på hun fandt noget frem ved det også lidt det hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle finde frem. Det var tydeligt at barnet der intet vidste var kommet op i hende og nu ventede hun bare på den næste ordre der skulle udføres.

[Nicola Fly Balcan]

Kvalmen aftog en smule. Hun undgik omhyggeligt at se på Neimi's sår, og trak vejret dybt. Det hjalp en smule at hun ikke kunne se og lugte det nu. Hun rodede kort lidt i kurven og fandt et blad frem, sammen med noget der lignede lange græsstrå. Dem tog hun imod og tyggede grundigt, inden hun spyttede dem ud i håndfladen, og over på bladet og rettede det til, så det kun var et fint lag. Så tog hun fat i kanten af kjolen og rev et stykke af sin kjole af. Hun så op på hende igen, nu hvor hånden var skjult "Vil du selv lægge det om eller skal jeg? Det virker smertestillende og forhindre infektion.."

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt undrende på hende og rakte igen hånden frem så hun kunne ordne det for det var en smule svært at gøre kun med en hånd så det måtte hun lige hjælpe med, selvom Neimi havde set interesseret til for hun kunne jo lærer noget nyt af det her eftersom hun altid var interesseret i at lærer nye ting når folk endelig gad at lærer hende noget, ellers levede hun fint i uvidenheden.

[Nicola Fly Balcan]

Hun trak vejret dybt og holde det så idet hun lagde bladet med det tyggede græslignene plante imod såret, det dækkede det lige. Hun tog det halv lange stykke hun havde revet af sin kjole og begyndte at binde det omkring såret. Det hjalp lidt at hun ikke kunne se det, men hun var allerede temeligt bleg og så ud som om hun skulle til at kaste op igen da hun endeligt var færdig og bandt det sammen med sit hårbånd af silke. Hun slap hende let da hun var færdig og dukkede hovedet lidt og trak vejret dybt for at prøve at forhindre mere i at komme op.

[Neimi Silvertung]

"tak tror jeg" sagde hun en smule undrende for hun vidste ikke lige om det overhovedet var godt eller skidt at det blev bundet ind for hun var normalt lod hun det bare være og vokse sammen måske forbandt hun det uden rigtigt noget. "Men du skylder stadig nyt tøj" sagde hun roligt men hun mente det, for det her var faktisk ret klamt at vandre rundt i selvom hun nu var vant til at være dækket af blod hvis hun var på jagt efter sammen med en eller anden vampyr eller når hun var driv våd af regn vejr