|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 13, 2010 22:05:04 GMT 1
Hun lyste op som en lille sol ved hans udtalelse om hende. Hun nikkede let "Selvfølgeligt. Øjeblik." hun rettede sig let op og fik rejst sig op, børstede det værste skidt og jord af inden hun gav sig til at finde nogen faldne grene, hovedsageligt gran og andre der havde rigeligt med blade på til hun havde en hel lille bunke. Hun hvilede let sin bunke på de andre grene, og klatrede let op i træet til ham. Hun kom ret tæt på ham, men holdte sig til den side med flest små grene hun kunne hvile grenene, og sig selv på. Der gik et par minutter, men op kom hun og hun fik møvet sig ud på grenen, med benene omkring den imens hun strakte sig let og fik grenene manøvret på plads, så skyggen dækkede stortset hele området under træet.
|
|
|
Post by Kelvin on Jul 13, 2010 22:27:13 GMT 1
Kelvin ville sikkert have kommenteret det faktum, at hun pludselig var kommet forholdsvist tæt på, eller i det mindste drillet hende lidt, hvis man tænkte på at de lige havde diskuteret hvor udsat hun var ved at have så lækkert blod i årene, og at solen rent faktisk var hendes eneste beskyttelse. Men Kelvin var tavs under hele hendes forløb med at skabe skygge. Hans opmærksomhed var fuldstændig rettet mod hendes forsøg med at hjælpe ham, og det morede ham, at hun overhovedet gad at gøre sig det besvær. Et bredt smil spillede over de blege læber, og han svingede sig ned på jorden med en smidig bevægelse. "Mange tak, Nicola," sagde han med et venligt blik og spejdede ud i skoven. "Vil De være sød at flytte Dem lidt, så der kommet nok af skygge til at jeg kan komme derover?" spurgte han blidt og kiggede i retningen af en klynge træer to-tre meter derfra. De stod så tæt sammen, at de skabte et stort tilskygget område mellem de tykke træstamme. Og i tilfælde af at hun ville afvise, kiggede han op på hende med forventningsfulde øjne fulde af håb, og smilede bredt, så de regelmæssige tænder blev afsløret.
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 13, 2010 23:08:24 GMT 1
Hun var kravlet lidt tilbage i sikkerhed på starten af grenen og undgik omhyggeligt at kigge ret meget ned. Hun var ikke ret glad for højder, selvom det ikke gjorde hende decideret dårlig. Hun nikkede let, men rettede sig først op og knækkede et par grene af, ude i spidsen af den modsatte gren, væk fra Kelvin så han ikke havde chancen for at blive ramt af et par af solens stråler. Hun plukkede et par stykker til hun afgjorde at det var nok. Hun var omhyggelig med at tage fra de steder, hvor der allerede var rigeligt med grene til at give skygge. Så møvede hun sig let ud på grenen igen, slap sit tag med benene så hun kunne strække sig ud og få dem manøvret på plads. Det lykkedes, og hun rettede sig triumferende op, uden tanke på at hun ikke længere havde ordenligt fast med benene. Hun gled sidelæns ned af grenen der knagede betænkeligt da hun greb fat med armene for at holde sig fast, og et øjeblik hang i dem inden hun ikke kunne holde sig oppe længere. Så faldt hun, de ca. 2½-3 meter ned og landede på benene i den bløde skovbund. Et øjeblik så fortumlet at hun gik ned i knæ og endte i siddende stilling med et forvirret blik, nu dækket af skygge.
|
|
|
Post by Kelvin on Jul 25, 2010 19:07:48 GMT 1
Kevin havde lettere forbavset fulgt hver eneste bevægelse som Nicola foretog sig. Og i endnu et lang stykke tid, efter at hun var landet på sine knæ, forblev han tavs. Han prøvede stadigvæk indvendigt at blive enig med sig selv om, hvor vidt han betragtede hendes hjælpsomhed som noget der skulle beundres eller grines ad. Beslutningen kom dog af sig selv, da en latter pludselig slap ud af hans blege læber. "De er jo min gudinde," kommenterede han med en let hovedrysten. Det var nok bedst ikke at nævne, at han ikke rigtigt behøvede den ekstra skygge, og at den eneste grund til at han overhovedet havde spurgt var for at drille hende lidt og se hendes reaktion. Ville hun blive vred fordi han uden videre havde bedt hende om mere end hun allerede havde tilbudt, eller ville hun uden indvendinger hjælpe ham?
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 25, 2010 22:52:31 GMT 1
Hun rejste sig op, og børstede det værste jord, og græs af. Hun smilede over til Kelvin, uden tanke for at det nok var af hende, end noget andet. Hun var den type der uden at blinke ville hjælpe vedkommende, næsten uanset hvem det var, med hvad personen havde brug for. Hun fjernede et par blade fra det mørke hår. Hun børstede hænderne af i kjolen, hendes hænder der ikke var hårdhudet som hos en arbejder, havde fået et par afskrabninger da hun havde hængt i grenen, ikke nok til at det gjorde decideret ondt, og blødte vildt. Et enkelt dråbe, og en smule svie, ikke noget hun lagde ret meget mærke til.
|
|
|
Post by Kelvin on Jul 28, 2010 11:48:22 GMT 1
Af ren refleks trådte Kelvin et skridt nærmere duften, men standsede sig selv. Han burde have set dette komme. Lettere fraværende gned han sig over panden, som om det ville kunne dulme trangen, men dette syntes blot at styrke hans sanser og gøre ham i stand til endnu bedre at inddufte den lille, dråbe blod, der var piblet frem fra hendes hånd. Han burde ikke gøre det. Det vidste han udmærket, især efter nogenlunde at have forsikret hende om, at hun var i sikkerhed. Kelvin betragtede hende med et udtryksløst blik. "Slog De Dem?" spurgte han venligt og vinkede hende hen til sig med en kort håndbevægelse. "Det må De undskylde, Jeg skulle ikke have bedt Dem om sådan noget. Det var egoistisk af mig." Så hvidt han kunne høre, var det alene. Begge under skyggen. Ikke så langt fra hinanden.
|
|