Fun time

[Deleted]

Hans svar glædede hende rigtig meget! At han gerne ville flyve højere op, fik et bredt smil frem på hendes læber, som hun mærkede vinden i sit hår og hun kunne trække vejret dybt ned i sine lunger. Da han holdte sig i den samme højde, bed hun sig lidt i læben og overvejede hvorvidt hun skulle tage chancen. Hun klemte hårdere fast med sine lår, således at hun ikke ville glide af, og slap derefter med sine hænder omkring hans skuldre. På den måde kunne hun løfte dem op, som var det vinger og hun fik en fantastisk følelse i hele kroppen, som hun lukkede øjnene og nød øjeblikket, mens et varmt grin igen undslap hendes læber.
Efter noget tid, og et ekstra vindpust næsten havde bragt hende ud af balance, greb hun fat om Zacks skuldre igen, så hun ikke styrtede ned mod ruinerne, som hun ligeledes kiggede ned mod. "Er du? Er du en draconian?" spurgte hun nysgerrigt, hvorefter hun gav sig selv et mentalt facepalm. "Egentlig et ret dumt spørgsmål, for selvfølgelig er du det." sagde hun meget hurtigt efter sit spørgsmål og rystede på hovedet af sig selv, mens en lille diskret rød streg banede sig vej over hendes kinder, men forsvandt igen næsten hurtigere end det var kommet.

[Zack Gray]

Han lod blikket glide om skuldrene, bare for at holde et ekstra øje med, hun ikke faldt ned. Han lod blikket hvile på hende, blot et split sekund, før han lod sig selv flyve lidt over det hele. Han stoppede dog op, bare et lille stykke tid, og han kunne mærke hun slap hans skuldre. Han kunne mærke, at hun nød øjeblikket, og slappede af.

Efter hun tog fat i ham igen, begyndte at flyve lidt rundt endnu engang. Men hvis det endelig var, hun var faldet havde han også grebet hende lige så hurtig igen, som hun også faldt af. Det havde dog været en udfordring for Zack, men alligevel havde han gjort det. Han grinede lidt af hendes spørgsmål, og hvordan hun svarede sig selv. "Og du må være en vampyr." han stemme var drillende, før han lod blikket glide om skuldrene igen, et varmt blik mødte hendes, før han vendte hovedet endnu engang.

[Deleted]

Hun nød bestemt øjeblikket! Ellie fik ikke ligefrem lov til at flyve i al almindelighed! Faktisk havde hun aldrig fløjet før, andet end hvad det føltes som når man faldte. Ellie kunne godt finde på at hoppe ud fra høje steder, men det var ingenting i forhold til det her! Det var en fantastisk følelse.
Ellie grinede lidt og nikkede. "Jep. Hvad gav mig væk?" spurgte hun drillende som hun lænede sig ligeledes drillende tættere på hans øre som hun talte. Fra den her stilling, lænet ind mod hans ryg, var det også nemmere at se ned mod jorden og den gode udsigt. Hun sukkede let og slappede mere eller mindre helt af i kroppen, som hun betragtede ruinerne og naturen omkring dem.

[Zack Gray]

Zack nød at være oppe i højder, og tit udfordrede han sig selv, mere bare for at få øvet sig i at flyve. Nu hvor han egentlig tænkte over det, var Ellie den første kvinde, han havde med ude at flyve? I betragtning af, han havde mødt nogen forskellige kvinder efterhånden. Han grinede en smule, før han lod et charmerende blik komme om til hende, eftersom hun lå så tæt ind til ham, og så tæt på hans øre. "Dit lille trick, nede på jorden." han smilede charmerende, før han lod blikket glide ned på ruinerne, hvor han langsomt fløj ned mod jorden igen.

[Deleted]

Ellie kom med et lille grin og bed sig i læben. "Nå ja. Det var vist lidt afslørende" sagde hun med et skævt smil og forsøgte at skjule hun blev påvirket af hans charme, ved at trække vejret dybt og kiggede nogle andre steder hen. Hendes blik faldte på Ruinerne, som nærmede sig som Zack fløj ned af mod jorden igen. Da han var landet gled hun ned af hans ryg og mærkede fast grund under sine fødder igen. Hun stod lidt inden hun turde bevage sig lidt rundt igen. Hun havde mistet lidt af sin balance, efter de var landet. Men den var hurtigt genvundet. Ellie trak sin bue af skulderen igen og lagde den fra sig, da den var begyndt at irritere hende, og lagde derefter hylstret med pilene ved siden af. Dertil havde hun heller ikke noget at bruge dem til. Hun kunne for det første forsvare sig uden, og hun følte sig heller ikke ligefrem i fare, selvom hun lige havde set Zack i sin drageside. Hvilket burde skræmme de fleste. Men Ellie var naturligvis heller ikke normal.

[Zack Gray]

"Lidt afslørende?" han grinede en smule, af hendes ord. Da de landede og fik fodfæste endnu engang, lod han forvandle sig tilbage. Hans balance var væk i et split sekund, men var hurtigt tilbage, eftersom det ikke varede særlig lang tid.

Zack i sig selv, var ikke en stor trussel, måske hvis han var vred nok - og måske en af hans ejendele, som ikke skulle komme til skade, eller blive ødelagt - var han nok en trussel. "Sig mig Ellie.. Hvad laver du ellers, end at more dig?" et charmerende blik, hvilede på hende, før han fandt en ruin og satte sig. Lidt nysgerrig måtte man vel være?

[Deleted]

Ellie strak sig lidt, og fandt sig til rette på en ruin, og lænede sig op af sidden på en af de andre, hvilket gav hende en afslappende stilling. Ellie legede lidt med en lok hår og fik det til at hoppe lidt, ved at trække det ud så det blev helt strakt og slap det, så det gik tilbage i sin proptræk krøl. Hun vendte dog blikket tilbage mod ham, som han spurgte efter hvad hun normalt lavede. "Jeg er lige blevet krigerlærling hos hæren i Darklia." svarede hun roligt, men det kunne ikke skjules at hun havde et drillende smil på læben og tydeligt glimt i øjet. Hun var ikke så uskyldig som hun fremstod og Ellie fremstod utrolig uskyldig!
"Hvad laver du? Ud over ballade?" spurgte hun drillende og blinkede til ham, mens hun diskret rakte tunge.

[Zack Gray]

Han betragtede hende kort, da hun legede med sin ene krølle. I det han valgte at kigge væk igen, ikke fordi han ville stirre på hende, da han selv så det uhøfligt.

Da hun svarede lod han blikket møde hendes, og han nikkede kort. "Det lyder spændende. Hvor længe har du været der?" han smilede charmerende, før han lod blikket glide over ruinerne, egentlig bare for at studere stedet nærmere, nu var det ikke så tit, han var her. Han vendte dog tilbage til hende, da hun snakkede. Eller nærmere spurgte ham om en ting. "Jeg laver ikke noget specielt, jeg passer min faders hus. Men der er stadig ballade når jeg er der." han smilede drillende, før han rejste sig, endnu engang.

[Deleted]

Ellie havde skam intet imod hvis han kiggede på hende, eller stirrede, eller hvad han nu mente hun gjorde. Hun havde intet imod opmærksomhed og ærligt, opsøgte hun den også engang imellem. Men det var helt op til ham selv.
Ellie smilede skævt og kom til at pille lidt ved sit hår igen. Gjorde hun tit hvis der var nogen i nærheden af hende som var tydeligt charmerende. Ikke at hun var genert på nogen måde, det faldte hende bare ind. ”Nogle måneder efterhånden.” svarede hun med et smil og fulgte hans blik. Ruinerne var et sted Ellie altid var kommet hen når hun havde haft brug for luft eller bare sjov og balade. Ved den tanke voksede der et drillende smil frem på hendes læber. ”Hvorfor undre det mig ikke!” grinede Ellie drillende og så på mens han rejste sig. Hun satte hovedet lidt spørgende på skrå. ”Hvor godt kender du ruinerne?” spurgte hun nysgerrigt, mens hun bed sig lidt i læben.

[Zack Gray]

Zack efter hans egen mening, var måske en stor charmør. Men han elskede og give kvinder opmærksomhed, nok mest for hans eget bedste. Han havde fået et par lussinger engang imellem, men det var nok mere fordi han engang imellem gik for hurtigt frem, når han var ivrig nok.

Han nikkede efter hendes svar, og lod hans charmerende blik hvile på hende. "Lyder til at være meget spændene, men jeg havde ikke forestillet mig, at sådan en smuk kvinde som dig, ville være krigerlærling." han smilede charmerende, og en anelse forførende, før han lod blikket glide ud i ruinerne igen. Han grinede lidt af hendes svar, og vendte hans opmærksomhed mod hende endnu engang. "Så meget kender jeg ikke til ruinerne igen, kun de steder jeg har været." han smilede drillende. "Men du kan vel altid vise mig rundt? et charmerende smil kom på hans læber endnu engang. Han bevægede sig roligt nærmere på hende, for at række en hånd frem til hende, for at hjælpe hende op? Om hun ville tage i mod tilbuddet, var oppe til hende selv.

[Deleted]

Ellie smilede og rystede lidt på hovedet. "Jeg havde brug for noget at lave." svarede hun med et skuldertræk, inden hun kiggede på ham med et drillende blik. "Og jeg er god til det" tilføjede hun og blinkede til ham. For hun var godt til at kæmpe og nød det meget. Hun havde generelt svært ved at sidde stile og det faktum at hun fik lov til at brænde al sin energi af og træne konstant, var godt for hende. Det betød at hun ikke var så ustyrlig når hun kom hjem.
Ellie satte hovedet på skrå med et sødt smil på sine læber. Hun tog imod hans hånd og kom op på sine ben igen. "Nu du spørger så pænt." svarede hun sødt og gik tæt forbi ham. Hun tog hans hånd og trak ham med sig, så han forstod han skulle følge efter hende. "Du er forhåbentlig ikke mørkerad? for der vi skal hen, kan der godt være ret mørk." sagde hun drillende og i stedet for at gå op af i ruinerne, gik hun ned til bunden og styrrede lidt frem og tilbage mellem de store blokke af sten og ledte tydeligt efter noget.

[Zack Gray]

Zack nikkede blot af hendes svar, eftersom han ikke lige vidste hvad han skulle svare? Han grinede over hendes kommentar, før et drillende blik kom i øjet på ham. "Så det er du? Er der andre ting, du er god til?" han smilede drillende, og havde et lille forførende glimt i øjet, da hun tog imod hans hånd. Da hun først gik tæt forbi ham, lod han hende tage hans hånd.

Han gav hendes hånd et klem, før han nussede den kort. Før han gav slip på hendes hånd. Zack var måske lidt ude på at charmere sig ind på hende, men det var jo noget som lagde til hans natur? Han fulgte efter hende, men stadig holdte øje med hvor han gik. Dog kunne han ikke helt lade være med at fokusere på et sted, han måske ikke skulle fokusere. "Det er jeg skam ikke, men hvis du er, skal du bare sige til." en drillende tone, var i hans stemme.

[Deleted]

Ellie smilede drillende til ham med et kækt og charmerende smil på sine læber. "Ja bestemt. Man ved aldrig om det er noget du finder ud af." sagde hun drillende og en smule hemmelighedsfuldt. Hun havde sine talenter, og det var ikke dem alle som folk kendte til. men enkelte kendte til nogle af dem.
Ellie slap roligt hans hånd, da han forstod han skulle følge bagefter. Hun gik lidt mellem ruinerne og stoppede op med en hånd placeret på hoften. Hvor var det nu henne? Hun smilede over hans ord og kiggede sig over skulderen med et let forførende blik. "Skal jeg nok." Hun vendte fokus tilbage til ruinerne og pludselig fandt hun det hun ledte efter. Hun lyste op og gav en glad lyd fra sig. Hun småløb hen over småstenene og skubbede til en stor sten som flyttede sig nemt til sidden og afslørede en indgang ned under ruinerne. "Der er ikke mange der kender til undergangene i ruinerne. Men det er helt klart værd at se." sagde hun med et stort smil på læben og gik forsigtigt ned i hullet, for ikke at glide på de små sten.

[Zack Gray]

"Nej, men det vil jeg håbe." hans drillende tone var stadig i hans stemme, før han lod blikket glide ned i ruinerne et øjeblik, før han igen lod blikket fokusere på Ellie.
Da hun stoppede op midt i det hele, havde han dog ikke lige fulgt med, og bumpede kort ind i hende. "Åh, ja. Undskyld, Ellie." et lille skævt smil kom på hans læber, før han egentlig selv tænkte over, hvad han kiggede på, siden han ikke fik med hun stoppede op?
Da hun fandt det hun ledte efter, fulgte han roligt med. Egentlig havde han ikke lige regnet med det, han så nu. "Det er vel heller ikke alle, som behøver at vide det." han smilede charmerende, før han fulgte efter hende, ned i hullet.

[Deleted]

Da Zack bumpede ind i hende, kunne hun ikke lade hver med at grine lidt. Hun stoppede meget pludseligt, og blev heller ikke sur over at han bumpede ind til hende. "I orden. Tager det som at du bare vil være tæt på mig." svarede hun drillende og fortsatte videre.
Der var en smule lys dernede men det var ikke meget. Alligevel var det nok til at de kunne se hvor de gik. Sådan da. Ellie var i hvert fald van til at der var helt mørkt, da hun ikke kunne tåle solen, var det jo hverdag for hende det her. "Præcis. Det er bedst at have nogen ting lidt skjult for alle andre." grinede hun lidt, hvilket gav genlyd nede i det mørke hul, og afslørede at det var langt større end man umildbart troede. Selv hernede var der afsatser, hvor de var nød til at hoppe et stykke fra hver. "Vi er der næsten"