|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 22, 2010 15:37:15 GMT 1
Hun nikkede let, og lukkede kort øjnene da han strøg hende over kinden, med en hånd på hendes hals. Hun smilede, tillidsfuldt igen, ved hans ord om at han nok skulle tage sig af det "Mange tak.. De ejer et gæstgiveri på den anden side af skoven:" smilede hun, hun havde jo ikke sagt noget om det. Så rynkede hun let på brynene og betragtede ham med hovedet en smule på skrå "Du fortalte mig aldrig hvad du hed.." sagde hun stille og betragtede ham spørgende. Det var netop gået op for hende, at han aldrig havde fortalt hende noget om sig selv.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 22, 2010 15:54:30 GMT 1
han strøg hende blidt over kinden, mens hans hånd hvilede beroligende på hendes hals. Han lænede sig ind mod hende, og kyssede hende blidt igen, hvorefter hans blik kort mødte hendes, og han lod blikket hvile på hende da han svarede på hvad hun sagde "Jeg vil sætte en af mine tjenere på opgaven, jeg er sikker på en af dem nok skal vide hvor det er, ellers vil de finde det.. bare stol på mig" han var ikke ligefrem den mest pålidelige person, eller en man skulle stole for meget på, men lige nu tænkte hun vist ikke rigtigt klart nok til at tænke så meget på det, og halskæden hun bar om sin hals, gjorde det overflødigt, da hun ikke havde noget valg, hun var helt i hans magt, og underlagt hans vilje. Óm hun så ønskede det eller ej. Om hendes familie, eller hun selv, ville finde ud af de kræfter som amuletten bar, eller bare at det ikke bare var en almindelig krystal, vidste han ikke, og han var også ligeglad. Kun han kendte til dens sande kræfter, og han var den eneste som kunne fjerne den fra hendes hals, eller vidste hvordan man fjernede den magi som den kastede over bæreren. så selv hvis de skulle opdage at den var magisk, så ville de ikke kunne gøre noget ved det, for han tvivlede stærkt på nogen af dem skulle være stærke eller intelligente nok indenfor den magiske verdens krypstiske hemmeligheder, til at finde en måde at få halskæden af, så det ville egentlig ikke gøre den store forskel. Hvem ville også mistænke den lille halskæde for noget som dette? Så sandsynligheden for at nogen ville opdage noget, ihvertfald indenfor den nærmeste fremtid, var meget usandsynligt. "Mit navn er Valentin" præsenterede han sig selv, da hun spurgte efter hans navn, for han havde jo ikke fortalt noget om sig selv, eller hvem han var endnu, da de fleste som regel vidste hvem han var, og emnet havde ikke ligefrem haft specielt meget tid eller lejlighed til at komme på banen. Han besluttede sig for bare at sige hans navn, for hvorfor lyve om det? Hun vidste jo, af en eller anden grund, tydeligvis ikke hvem han var, og det kunne vel ikke gøre den store forskel alligevel om hun kendte hans navn eller ej. han sagde dog ikke mere, så ville hun vide andet, måtte hun selv spørge
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 22, 2010 22:06:47 GMT 1
Hun nikkede svagt, da han sagde at han ville sætte en tjener på sagen. Tilfreds lænede hun sig let tilbage, støttede på hendes arme, stadigvæk dækket af dynen og betragtede ham let som hun nikkede. Navnet passede egenligt ganske godt til ham: Valentin. Stærk. En ting passede dog ikke, og det var at det b.l.a var navnet på flere helgener. Hun fjernede let en smule hår og betagtede ham igen undersøgende, nyskerigt. Var det mon ham der havde bidt Neimi? "Kender du en pige, der hedder Neimi?" spurgte hun og smilede stille.. Hun mente jo selv at Neimi havde et eller andet for denne vampyr der havde bidt hende.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 22, 2010 22:22:31 GMT 1
"Tyven Neimi? Menneskepigen?" spurgte han og så nu lidt mere interesseret på Nicola, da Neimis navn blev nævnt. Hun var en af de få han gav besvære sig med at huske og huske navnet på, men hun havde da også været ret god underholdning. og hun havde været ret praktisk når de havde jaget sammen, da hun kendte området lidt, og kendte en del gode steder, og havde altid et sted de kunne jage, og når hun var med var der altid et eller andet at lave. men han havde også ligesom set et eller andet i hende som han ikke havde i nogle mennesker før hende, hun havde et eller andet de manglede. Der var potentiale i hende, og han var sikker på hun godt kunne blive noget godt legetøj i fremtiden. Det kunne hende her da sikkert også, han skulle jo bare lige finde noget at bruge hende til, og så kunne hun sikkert også godt trænge til en smule træning og opdragelse, hun var trods alt vokset op blandt den almindelige befolkning, ihvertfald i forhold til ham, og blandt væsener langt under hans værdighed, så det skulle hun måske lige vænne sig til, men ellers kunne hun da sikkert også blive meget praktisk engang imellem når han manglede noget underholdning
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 22, 2010 22:36:36 GMT 1
Hun blev blegere. Han drak jo åbenbart menneskeblod... Hun rykkede en smule væk fra ham ved tanken, automatisk skræmt af tanken. Hun betragtede ham let "Jeg tror hun har et eller andet for dig.. For nødigt hun end er for at indrømme det." sagde hun og kunne ikke lade være med at smile ganske stille. Hun syntes det var sødt, rigtig sødt endda. Specielt hvor meget hun benægtede det. Hun skubbede sig op at sidde igen og foldede armene omkring hendes ben og dynen, betragtede ham roligt afventende på hans reaktion, imens hun tænkte tilbage på mødet med Neimi. Behageligt havde det jo ikke ligefrem været.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 22, 2010 22:45:46 GMT 1
Valentin var nok en af de vampyrer som drak mest blod af dem alle, ihvertfald var hans forbrug noget større end de fleste andre vampyrer, da han altid havde haft en blodtrang der var usædvanligt stor, selv for en vampyr. Dog havde han ikke nogen planer om at drikke fra Nicola, ihvertfald ikke lige nu, selvom det måske kom på et tidspunkt, det var ikke til at sige. han kunne godt se, som hun rykkede sig lidt væk, at hun åbenbart var lidt skræmt eller utryg over et eller andet, hun så også ud til at være lidt blegere end normalt, selvom han slog det hen da det nok ikke var så vigtigt. Han lyttede til hvad hun havde at sige, men han vidste dog ikke hvad hun snakkede om, eller hvad hun mente, hvilket var ret tydeligt i det uforstående og tænksomme udtryk i hans blik, da han så på hende. Han tænkte lidt over hvad hun mon mente med hvad hun sagde, men han kunne dog ikke finde nogen mening i det, da han ikke vidste hvad hun hentydede til, han var ikke vant til at kommunikere med andre levende væsener på denne måde. det virkede underligt i hans øjne, ligeså meget som hans livsstil nok ville virke på nogen. Hvis ikke mere.
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 22, 2010 22:58:11 GMT 1
Hun lagde godt mærke til det tænksomme blik han sendte hende og hun rømmede sig let. "Jeg tror hun kan lide dig.. Forelsket tror jeg." sagde hun og betragtede ham vurderende. Hvem kendte ikke til den slags? Selv vidste hun hvad det var, udfra hvad hun havde hørt fra andre. Selv havde hun aldrig prøvet det. Hun bed sig let i den buttede underlæbe, det var jo hendes store drøm. At finde en hun kunne blive forelsket i, som ville elske hende højere end noget andet tilgengæld. Hun så lettere fraværende ud af vinduet, ved tanken og smilede stille.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 22, 2010 23:09:26 GMT 1
Han så på hende med et endnu mere uforstående og skeptisk blik "Du tager fejl.." sagde han bare. Det var umuligt, den slags kunne ikke lade sig gøre. Hvem kunne dog tillade sig at tro sådan noget fuldstændigt latterligt? Han kunne ikke helt beslutte sig for om hun var dum eller naiv, eller begge dele. Hun havde allerede set hans sande jeg, dog kun kortvarigt og ikke så slemt som mange andre havde. Han elskede ingen, og ingen elskede ham. sådan var det. sådan havde det altid været, og sådan ville det altid være. Han vidste ikke engang hvad kærlighed eller følelser var, jo han havde da hørt om dem, og vidste det var noget han aldrig selv ville komme til at få nærmere kendskab til, og han ønskede det heller ikke. Det var for de svage, og hvorfor overhoved føle noget? Valentin ville aldrig kunne få nogle følelser for nogen anden, eller knytte sig til nogen følelsesmæssigt eller bare lade nogen komme tæt på ham. Det var han overbevist om, for sådan havde han altid haft det, og han havde ingen planer om at ændre på det. han ville aldrig kunne forelske sig i nogen, eller bare have den slags følelser, det var umuligt for ham. Han ville aldrig kunne binde sig til en person, eller være tro mod kun en person, som nogle mennesker af en eller anden grund mente man skulle kunne. Han ville aldrig kunne blive far til et barn, selvfølgelig han kunne da gøre en kvinde gravid og lade dem føde barnet, men han ville aldrig kunne udvikle nogen følelser for barnet, og han ville aldrig kunne give det noget, eller opdrage det som en far burde. Det var ham bare helt umuligt at tænke på andre end ham selv, og tage hensyn til andres følelser, da han aldrig havde haft nogen selv. Så selvom nogen mente at alt er muligt, og at alle kan forandre sig, så var han en undtagelse, for det var simpelthen en umulighed. så kunne de sige hvad de ville
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 25, 2010 16:14:09 GMT 1
"Det tror jeg ikke jeg gør." sagde hun og smilede stille, da hun vendte tilbage til virkeligheden og betragtede ham let med et muntert glimt i øjnene. Havde han sagt hvad han tænkte, at han ikke kunne forstå andres føelser eller tage hensyn ville hun have rystet på hovedet. Hendes mening var oprigtigt, at et eller andet sted havde alle føelser som kærlighed, venlighed, ømhed overfor andre væsner. Nogen var den bare begravet i vrede, afsky eller noget andet, men alle kom til at mærke det en dag, omend det kunne tage lang tid. Hende selv indberegnet, men hun vidste blot ikke hvornår det ville blive.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 25, 2010 16:38:30 GMT 1
"Du tager fejl" sagde han stædigt, fast besluttet i sin overbevisning om at han havde ret, som altid. "Hvad du hentyder er umuligt.. Hvor meget du så end mener noget andet.." det kunne tydeligt mærkes på ham at han nægtede at tro på hvad hun sagde, og at han var fast besluttet på hvad han allerede havde sagt, og at han havde ret og hun derfor tog fejl. Men han kunne jo også umuligt tage fejl, da han jo altid havde ret og hvad han sagde var altid rigtigt, ihvertfald i hans øjne, og det var næppe noget hun kunne ændre på. mange før hende havde forsøgt, og fejlet. "Jeg er ikke i stand til at føle den slags følelser, og det vil jeg aldrig, og ingen ville nogensinde få nogle følelser rettet mod mig.. Og selv hvis de skulle gøre det, ville det være en fejl, fremprovokeret af naivitet eller ren dumhed.. Du har ingen ide om hvad du hentyder til, eller hvem du snakker om"
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 25, 2010 17:26:48 GMT 1
"Alle er i stand til at have den slags føelser.. Alle har den slags føelser. De er måske begravet i noget andet, men de er der. Kærlighed, medfølelse, hengivenhed og ømhed. Alle har dem et eller andet sted, og føler dem på et eller andet tidspunkt, præcis ligesom vrede, ligegyldighed, afsky, og had.. De har bare lettere ved at tage over i personen, så vedkommende er fuldstændig styret af det" sagde hun stille som om det var helt logisk. Og det var det også for hende, hun mente at alt, og alle tænkte og følte, og alle føelser var tilgængelige for hvert individ. Alle ville komme igennem føelserne.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 25, 2010 17:38:17 GMT 1
"Du tager fejl.." gentog han, stadig ligeså stædigt og beslutsomt som før "Andre, svagere individer måske, men ikke jeg.. Og tro andet er naivt.. jeg føler ikke den slags for nogen, og det vil jeg aldrig komme til.. Så kan du tro hvad du vil" Hans stemme var rolig, men beslutsom og han havde ikke tænkt sig at give sig, eller lade sådan en lille tøs som hende sige at han tog fejl, om noget som helst, og det var tydeligt han ikke ville skifte mening om dette ret nemt. Han gad egentlig ikke rigtigt diskutere det med hende, eller spilde sin tid på at få hende til at indse han havde ret, og hvad hun mente var han jo egentlig også ret ligeglad med, det betød ikke noget for ham, og andres meninger betød jo aldrig noget for ham alligevel. Så istedet for at sige mere sad han bare roligt med blikket fortsat rettet mod hende, og regnede egentlig ikke med hun ville diskutere det yderligere, da han selv så emnet som afsluttet, og som sædvanlig havde han ret, som han, ifølge ham selv, altid havde om alt han sagde
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 25, 2010 17:48:57 GMT 1
"Du tager fejl." mumlede hun meget stille, næsten til sig selv men ment imod ham. På det punkt var hun mindst, hvis ikke mere stædig end han var. Det var en del af hendes verdens billede, at alle kunne føle kærlighed. Og hun var overbevist om at Neimi kunne lide ham, og måske kunne han også lide hende?? Havde hun vidst hvad de havde haft gang i før, hvordan det til en hvis grænse hørte med til kærligheden, så havde hun nok strittet imod, nægtet, i det Neimi kunne lide ham og det efter hendes mening ville være forkert. Men det gjorde hun ikke.. Hun vidste ikke engang hvad det var.
|
|
|
Post by Valentin on Jul 25, 2010 17:57:03 GMT 1
Han hørte tydeligt hvad hun sagde, men svarede dog ikke, da han var ligeglad med hendes mening, og han gad ikke diskutere det mere med hende, for han vidste selv at han havde ret. og han havde trods alt 4500 års erfaringer og viden bag sig, mens hun endnu var ung, og kun et barn, så hendes viden og verdens-kendskab var noget begrænset i forhold til ham. Han sad roligt, med blikket rettet mod hende, mens han lidt overvejede med sig selv hvad han skulle bruge hende til, men indtil han havde fundet ud af det eller i det mindste besluttet sig lidt mere, havde han tænkt sig at holde hende her, men der ville nok heller ikke gå længe alligevel inden han ihvertfald ville finde en midlertidig løsning til et eller andet han kunne bruge hende til. Og han kunne nemt holde hende der så længe han ønskede, og få hende til at blive frivilligt indtil han var færdig med hende, eller nok til at lade hende komme hjem igen. Alt hvad der var sket i løbet af aftenen betød intet i hans øjne, for ham var hun jo bare underholdning, og et stykke legetøj han kunne udnytte til at få underholdning til sig selv når han ville, og intet andet. Det var hvad mennesker, elvere og andre racer, eller bare andre levende væsener generelt, var for ham. Underholdning, og en måde at få blod på. Hvad andet skulle han dog også bruge dem til? Det var jo det eneste de var til for, ihvertfald i hans øjne. Til at han kunne bruge dem som han ønskede når han selv ville
|
|
|
Post by Nicola Fly Balcan on Jul 25, 2010 18:30:39 GMT 1
Hun tøvede lidt og rynkede på brynene "Jeg vil egenligt gerne hjem.. Må jeg låne noget af dit tøj eller noget fra tjenestepigerne?" spurgte hun stille og fjernede dynen, og gled ud af sengen til siden. Hun brød sig ikke om hans liv idéer, hans tidligere udtalelse havde givet hende en idé om at han måske ikke var helt så pletfri som hun i en kort periode nu havde troet. Hun tog det som en underforstået trussel. Desuden så følte hun lidt at han havde kaldt hende dum, og naiv. Det var hun overhovedet ikke hvis det stod til hende selv. Hun stod op og betragtede ham let, afventende og strøg forsigtigt fingrene over halskæden
|
|