En længe ventet rejse

[Dorian Gray]

Tidlig morgen
Det var efterår, ikke den bedste tid at rende rundt i bjergene men den unge Kilia havde været meget bestemt med at de skulle afsted inden hun officielt skulle have sin titel i Darklia, som hun vidst nok skulle få den kommende vinter, så Dorian havde jo måtte forlade hans hjem i grænsen for at mødes med hende ved en mindre landsby for et af bjergenes fod så de sammen kunne gå op af stierne ved bjergene og finde en eller anden dal de kunne være i sammen i nogle dage. Ikke ligefrem det Dorian ville bruge sin tid til men nu havde han lovet det, så han havde givet besked til dronningen af Nirelia at han rejste i nogle dage fordi han havde nogle ting som skulle ordnes andre steder, hvilket han skulle for han skulle jo passe sin forbindelse til de kongelige i Darklia.
Det havde været tidlig morgen da han ventede på Kilia sammen med et par heste fordi de skulle have hjulpet dem det meste af vejen, og da de ikke længere kunne bruge dem havde han bare ladet dem gå fri igen, så de selv kunne finde hjem. Så han havde taget hans godt fyldte men ikke særlige store taske som blev sat på ryggen så han var klar til at gå videre med kun de nødvendige ting, eller hvad han troede var nødvendige for det var godt længe siden han skulle leve uden alt det der luksus liv som han havde levet igennem mange århundrede så det her skulle nok blive interessant alligevel.
Ved solnedgang
Det var næsten solnedgang men de havde stadig ikke rigtigt fundet noget, foruden en hule længere fremme som de kunne holde et hvil i, men han var egentlig ikke sikker på hvor de skulle hen af for normalt holdt han sig i nærheden af de mest befærdede veje, men Kilia virkede jo til at ville have eventyr så når de havde været ved en skille vej havde hun fået lov til at bestemme hvor de skulle hen af, men det skulle nok blive interessant at overnatte i en hule sammen med hende, selvom det ikke var til at vide hvad der var derinde, men de fandt sikkert ud af det. Han gik med rolige skridt hen til hulen og ind i mørket, for de blev jo egentlig nød til at slå lejer for natten, noget han kunne se andre vidst også havde gjort en eller flere gange tidligere for der var noget som lignede et mindre ildsted, hvor ilden for længst var væk men små sten var samlet i en cirkel og det lignede aske som var i midten af det, men hvor de havde fået træet fra var han ikke sikker på.
"Vi må hellere slå lejr for natten og få lidt at spise og hvile før vi forsætter, det er jo snart mørkt" sagde han roligt med det sædvanlige charmende smil imod hende som de var kommet ind i hulen, hvor langt de skulle gå ind vidste han ikke rigtigt men han troede dog ikke på han fik meget søvn når han ikke lå i en behagelig seng, men det kunne også være det her kunne blive en sjov oplevelse, noget han kunne finde på at gøre igen, men lige nu tvivlede han for han manglede hans luksusliv, festerne, den gode mad og vin samt alle de fine ting at kigge på, lige nu havde han jo kun hende, men hun var da også meget smuk at se på.

Tøjet: Det usædvanlige ved Dorians tøj denne gang, er ikke at han er fin på den tværtimod består beklædningen af en rød kort ærmet trøje og under er der en lang brun trøje hvor han har en brun vest uden på, holdt sammen af et bælte. Et tykt brunt halstørklæde af stof for at holde på varmen. Et par mørkebrune bukser samt et par brune skindsko, for igen at ikke at klæde sig for varmt. Han har en brun taske med hvorpå der er bundet et brunt tykt tæppe fast øverst.

Link til tøjet

[Draknie Dragoens]

Tidlig morgen

Kilia hade virkelig set frem til denne tur, som hade være længe under opsejling og nu skulle det enlig være inden hun skulle vises frem offentligt og bekendt gøres hvem hun var. Kilia hade virkelig glædet sig til denne tur med Dorian, både fordi hun kunne komme ud og væk fra slotte lidt men også for at have lidt alene tid med dorian uden det var træning. Kilia hade vær i den landsby som hende og dorian hade aftalt hun skulle mødes i og der hade hun vær i et par dag, hun var tidelig oppe på dagen hvor de hade aftalt de skulle af sted, og hun var også mødt til tiden hvor hun var kommet med et smile på læben. hun hade roligt sadle op på en af hesten dorian stod med og lagt den enlig lille sæk hun hade med op på hesten.
Ved solnedgang
Turen var gået ganske godt og roligt, hvilke var lidt kedeligt men de var jo kun lige starte så der kunne ske lidt i nu. men hun kendt godt den sti de gik på og det var en af de mere trafikere veje og det gjord bare de ikke opleve så meget. da de så kom til skille vejen og hun måtte vælge, tog hun den der så mindst brugt ud og gik i rask tempo for hun var slet ikke rigtig træt som sådan, hun ville frem ad men hun vist jo ikke hvor adræt dorian var og hvor god han var i den slags omgivelser i forhold til hende og det hun selv hade prøvet en hel del når hun var flygte som slave. da de kom til hulen og dorian sag de burde slog lejer nikke hun, og ganske roligt gik hun ind i hulen, enlig ikke bange for hvad der kunne lure der inde, skulle der vær et dyr så ville de enten skræmme den væk med minder det var et større dyr for så måtte hun nok heller bruge sin evner. roligt smed hun sin sæk og gik hen til der hvor der en gang hade vært et lille bål. hun undersøgt det lidt før hun så rundt i hulen for at se om der lå rester af brænde men hun så kun lidt kviste og det var ikke just nok, hun rejste sig igen og gik uden for hulen og kigge, hun fandt lidt kviste og død knække bjerg buske hun gik revent op eller brække stykker af og gik ind og ganske roligt gik tilbage og fik det lagt på bålet, hun fandt der efter 2 sten og begyndt at arbejde på at få en gnist. det tog dog lidt tid før der kom en og hun enlig fik et lille blus i gang i bålet, nu skulle det bare begynde at brænde ordenligt.

Tøj: kilias påklædning består af, en sort strop trøje med en kort ærme dame skjorte uden på, bukserne er mørk læder og holdes oppe af et sort bælte. skoen er skin støvler dejlig sulide og god at have på i bjerge områder, kilia har en sæk med der er holdt sammen med sejl garn og er ikke stør ind en børn rygsæk ca.

[Dorian Gray]

Nok virkede turen måske lidt kedelig, men for Dorian passede det ganske godt, han var ikke ligefrem en mand der hungrede efter de helt store oplevelser og eventyr, da han var godt tilfreds med hans liv sådan som det nu en gang var, og når han var ude på eventyr var det just ikke på denne måde, for så valgte han at være de steder hvor der var fester som folk fra Darklia gerne holdte, hvor han så hang ud med nogle af de mest farlige af væsner og "hyggede" sig med dem på alle mulige måder.
Mens hun var i gang med at finde noget brænde pakkede han tæppet ud så de kunne varme sig med det og nede i tasken fandt han havde brød som de kunne spise af, bare så de fik lidt i maven, han fandt dog også lidt tørret kød som de kunne få, sammen med andre små ting som kunne være praktiske i længden, for han havde jo bedt en tjener om at pakke tingene, så han ikke selv kom til at tage noget luksus ting med, for ellers havde han nok taget noget hvid med. "Har du nogen ide om hvor vi skal hen af? eller skal jeg lade det være en overraskelse?" spurgte han roligt som han egentlig forsøgte at lade være med at sige de eller deres højhed til hende, selvom han måtte bide det i sig og dermed undlade det selvom det var svært når man nu var vant til det, men folk havde det sjovt nok med at blive irriteret over det, hvilket han ikke kunne se hvorfor men sådan var det jo, dronning af Nirelia havde det jo på samme måde der måtte heller ikke sige det. Han lagde tæppet og tasken hen til en større sten som de kunne sidde op af når hun altså var klar til det i stedet for at lege hvad han ville kalde fattig, for han vidste jo hun var magisk så hvorfor ikke bare bruge magi til at tænde bålet? men igen det kunne være hun ikke beherskede det godt nok, så han lod bare være med at kommentere det.
Han stod med brødet og det tørrede kød i hånden for noget sagde ham at hun nok ville have at han skulle jage når de nu kom det sted hen hvor de skulle, så det tørrede kød skulle vel kun holde lidt tid mens brødet skulle de nok spare lidt på, men han var jo ikke helt sikker. Selv spiste han ikke meget men trængte godt nok til en drink, noget godt vin eller sådan noget men det luksus måtte vente til han kom hjem igen. Han betragtede hende med rolige øjne og det charmende smil som han så på hende, og lidt ventede på at hun ville komme og få noget mad.

[Draknie Dragoens]

Kilia sad og var dybt fokuser på at få bålet til at komme i gang og give noget lys i hulen for der ville snart vær meget mørkt og så ville ild vær godt at have for at holde bjerge dyr væk og for at holde varmen, hun så på dorian da han spurt om hvor de skulle hen, hun så på ham og smile roligt "kender en lille dal der ligger i en fordybning længer oppe af bjerge men der er en halv dags vandring og klatring i nu så" hun hade vær der før, for der hade hun skjult sig før, der var en lille sø med få fisk og vis man var i dalen og så klatter tilbage til stien og vander en time længer væk der var der tit bjerggeder og jage og en ørne rede med æg vis man var super heldig. hun rejste sig op og kigge lidt ind i grotten og trak vejre dybt, hulen lugt lidt sjovt syntes hun men hun valgt ikke at kommentere det, men det ville vær en god ide at vær lidt vågen for hulen kunne sagtens vær bleven brugt af en bjørn eller puma eller hvad der nu lige var af bjerg dyr der nu leve her i bjergene, hun gik ganske roligt hen og satte sig ved siden af dorian og nød tydelig vis at vær ude og væk fra alt det foremme og luksus. hun kigge ud af grotten hvor det blev mere og mere mørkt, hun så roligt på maden dorian sad med hun hade tænkt sig at jage bjerge geder når de nåde til dalen, eller nogle af de fisk der var i søen. hun lod dorian styr hvor meget de skulle have men hun kunne selv nøjes med meget lidt kød eller brød for hun hade prøve at leve på næsten intet, "er det så svært og klar sig uden alt muligt fint?" spurt hun lidt drillenede og så ganske roligt på ham mens hun fik lidt af det blonde hår om bage øret og nød at side tæt ved siden af dorian, for hun kunne godt lig dorian som den eneste man hun faktisk nogle sinde hade kunne lig.

[Dorian Gray]

Det ville være rart med et godt bål ja, så de kunne holde varme for der blev nu utroligt koldt heroppe i bjergene, specielt om natten men der var jo heller ingen sol til at varme dem eller bare lyse for dem. Han betragtede hende roligt for hun virkede jo til at være mere i hendes element her mens hans element var i det finere selskab.
"Det lyder til du er ude på at udfordre mig" sagde han roligt med et skævt charmende smil, for nu mente hun jo også at han skulle ud og klatre, det var jo endnu længere siden for han havde jo tjenestefolk og slaver til at klatre i træer for ham eller bare klatre på reoler eller sådan noget for at få det øverst, det var ikke ligefrem noget han gik og bekymrede sig om, så han var egentlig pludselig glad for at han havde fået det tøj på som han nu havde, for det normale var ikke ligefrem det bedste når hun nu ville tvinge ham ud og klatre.
Det var nu rart at sidde ned igen efter den længere vandring efter de havde efterladt hestene så de kunne finde hjem igen, hvilket betød han tydelig kunne mærke han ikke var vant til at vandre rundt så meget, og når han endelig gjorde var det just ikke flere timer i streg som denne dag, men han skulle da nok overleve, de sagde jo det var sundt eller sådan noget. "Nej det er det nu ikke, det er bare mange århundrede siden jeg sidst gjorde det.. Men du ser ud til at være i dit element" svarede han ærligt for han havde just ikke levet så fattig som han gjorde nu på nær den gang han levede derhjemme på den lille fattigmands gård, hvor de sjældent havde særlig meget at spise og tøjet var altid hullet og sådan noget, så han var glad for den luksus han havde opnået for han kunne da snart ikke få mere luksus end han havde, for han havde just ikke brug for slotte han havde det godt med alle hans boliger.

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han sag hun var ude på at udforder ham, hun lo lidt hade han måske regne med det bare skulle vær en hygge tur uden lidt hårdt arbejde, næææ nej han skulle hjælpe og yde lidt ellers var det jo ikke en overlevelses tur. hun sad ganske roligt og kigge ud af hulens udgang og slappe bare af for det var da rart og side ned efter en lang dag med vandring. at han sag hun virke til at vær i sit rette element holdt hun ansigtet i et neutralt udtryk mens hun vent blikke mod ham "det var sådan her jeg klar mig vær gang jeg stak af fra slave markedet.. " sag hun bare ganske kort og kigge igen ud af hulen og lytte til vinden når den tydelig suse inde i hulen og gjorde hulen lave nærmest en lille hyle lyd mens man følt vinden trak en længer ind i hulen inden den trak ud igen, hun trak vejre roligt ja de stunder hun hade tilbragt i huler som denne eller i den dal de skulle til var der hun hade følt sig mest hjemme og mest tryg den gang, men igen der var hun jo slave og de minder og ar på sjælen sad jo stadig i hende, hun kørt en hånd gennem håret og lukke øjne før hun læne sig op af sten bag sig, og kigge på bålet der hade små men fine flammer, skulle de have mere varme ind det skulle en af dem ud og kigge efter flere kviste og død bjerg buske. hun så på dorian og sendt ham et lille sødt smil for hun kunne godt lig dorian og det hade hun enlig altid kunne af en eller anden grund, tros han hade være lidt strid ved hende når de træne men han gjord det jo kun fordi hun hade bedt ham træne hende og fordi han jo ville have hun lærte tingen ordenligt, hun så roligt på ham hun var frist til at putte sig lidt op af ham for at holde varmen men hun holdt dog mellem rum mellem dem for hun vist godt dorian ikke var typen man bare satte sig tæt op af eller bare kramme ham uden varsel han var jo en danne mand, selv om hun håbe at se lidt andre side af ham nu hvor de var på denne tur og ja hvem ved hvad hun ville se af sider af ham vis hun nu heldig.

[Dorian Gray]

Man kunne nu aldrig vide med hende Kilia, så hun var en lidt sjov kvinde i hans hoved, men igen i længden kunne det vidst også godt irritere eller kede ham fordi han nu godt kunne lide den mørke side af folks personligheder, bare for at gøre det interessant, men det var jo også derfor han gik til andre end at forsøge noget på noget med Kilia, for dum var han nu ikke, han skulle ikke blande sig i de kongelige ting.
"Som tidligere nævnt kan jeg ikke snakke med om det, jeg har aldrig været slave, kun tjener fordi min familie kunne ikke blive ved med at få mad på bordet, så jeg måtte tjene penge til dem" sagde han roligt for det var jo ikke ligefrem en hemmelighed at han var født fattig og nu havde tjent sig en formue samt blevet udødelig, så han kunne virkelig ikke ønske mere i livet, for en at have en kone var alligevel ikke noget han drømte om det havde han jo haft så mange gange og han var altid blevet trætte af dem allerede inden der var gået et halvt år, så han giftede sig jo kun for pengenes skyld.
Han så ud igennem hulen, ud på natten, det var normalt denne tid han tilbragte med fester eller i selskab med meget onde folk, hvis han da ikke sad og læste i en bog, men nu var han altså i en hule uden nogen form for luksus, men det var nu alligevel hyggeligt han havde jo et bål der varmede ham og en yndig kvinde ved hans side, som han godt kunne have fundet på at udnytte hvis det ikke var fordi hun var for tæt beslægtet med en kongelig.
"Du fryser vel ikke?" spurgte han roligt med det charmende smil efter hun havde sendt ham et sødt smil, for han ville jo ikke have hun frøs til trods for de havde ilden men så kunne det være han skulle finde på noget så hun ikke gjorde det, men igen hun var drage de kunne vel holde til de der temperaturer som andre ikke ville kunne holde til, selv kunne han godt mærke kulden men det ville jo ikke være noget han ville dø af, højst få lidt stive led dagen efter eller bare om lidt tid hvis han sad for længe i samme stilling.

[Draknie Dragoens]

Kilia sad blot og lytte til det dorian sag og lag hovedet lidt på skrå "har du arbejde..som tjener?" hun lød virkelig overrasket for det hade hun faktisk ikke regne med for hun hade troede dorian var en der var født med en guld ske i munden og en sølv ske oppe et vis sted, men der kunne man bare se han hade ren faktisk haft et helt normalt job.. tja så lærte hun da noget nyt om ham hvilke enlig også var lidt en af planerne med turen at lære ham lidt mere personlig og kende, plus hun hade jo et godt øje til ham til tros for han var hendes lære og Zill hade tydelig sag hvad der ville ske vis folk lag en finger på hende, eller hun hade sagt det til en sort elver der hade være oppe på slotte for nogle tid siden, og bedt ham sprede budskabt om at Kilia var forbudt område. og det var da også pænt at zill og vis hun ville passe på hende på den måde men det ville vær svært og prøve at finde en mand vis ikke nogle måtte rør hende, men enlig var kilia ikke sikker på om enlig kunne komme til og lig en mand på den måde.. mænd var ikke andet ind lumske svin i hendes øjne og due ikke til andet ind og lave babyer hvilke enlig ikke var skidt selv om kilia ikke lige regne med at få børn i nu, for ja hun kunne jo slet ikke lig mænd kom for tæt på hende, altså lige med undtagelse af dorian som den eneste men det var fordi han hade vær sød ved hende og virkelig vær behalig at vær tæt på fra dag 1 af. hun slog tankerne ud af hovedet igen som dorian snakke til hende om hun frøs "en smule.. jeg øver mig stadig på at brug min ild lunge til at holde på varmen inde fra, men det går nok jeg kan gå ud og se om jeg ikke kan finde bare lidt mere kviste til bålet" hun rejste sig roligt og strakt sig lidt før hun bevæge sig ud af hulen og forsvandt til ud til den ene side af hulens indgang for at se om hun kunne skimte bare lidt flere kvist.

[Dorian Gray]

Ved hendes reaktion kom han alligevel til at le, for den reaktion havde mange nu alligevel fordi de troede at han var født som en rigmands søn og bare havde forstået at bygge videre på det hans far havde, men ak nej han var født på bunden af samfundet og kunne lige så godt have havnet som slave i stedet for tjener men på det punkt havde han nu alligevel været heldig. "Tjener, søn af en farmer, blevet udnyttet og brugt på mange forskellige måder så jeg ved skam hvordan det er at leve på bunden selvom det er mange år siden" forklarede han roligt efter han havde leet lidt af hendes spørgsmål, men det charmende smil var dog stadig over hans læber for han tog det jo ikke tungt, hvorfor skulle han da også det? se bare hvor livet havde bragt ham, han var nu rig, ejede flere fine ting, var rådgiver for dronning og lærermester for et andet familie medlem af den anden dronning, så han havde jo sådan set hænderne fulde af alt muligt, men det var jo kun dejligt at have flere bolde i luften hvis det ene ikke gik så gik det andet jo.
Dorian skulle lige til at protestere over at hun ville være den der fandt brænde når det egentlig var hans opgave som mand og hun kunne bare have fået hans vest eller noget til at hjælpe hende, men han holdt dog mund selvom han dog rejste sig efter hende for at gå ud og hjælpe hende bare ved at gå lidt til den anden side og søge i mørket men han fandt ikke rigtigt andet end sten og sand hvilket slet ikke ville hjælpe, og han ville da heller ikke gå for langt fra hulen i tilfælde af han nok blev nødt til at komme hurtigt ind i den igen så han ikke rendte lettere forvildet rundt i bjergene, da man havde hørt om de der bjergfolk der angreb alt og alle men de var vidst blevet slagtet mange af dem så det var vidst længe siden der var kommet et angreb.
Da han efter nok 10 minutter ikke havde fundet noget brugbart til at brænde vendte han tilbage til hulen og satte sig ned på hans plads igen som han ventede på hende for de måtte jo bare finde en anden måde at holde varmen på hvis det var, som ved at sidde tæt for han ville jo stadig ikke være den der gjorde noget først, for dum var han heller ikke da han havde hørt om hvad der ville ske hvis man rørte Kilia og han havde nu ikke lyst til en evighed med tortur.

[Draknie Dragoens]

Hvad angik kviste og gren jagten så gik det ikke meget beder for kilia, hun hade kun fundet nogle god skabe sten der kunne bruges til våben men dem hade hun nu ladet ligge for det var ikke lig det hun hade brug for, hun hade kun fundet en lille kvist så de måtte bare nøjes med den ild de hade og hvor længe den nu måtte holde, hun begyndt at gå tilbage mod hulen, hun var ved at skride et par gang men hun var temmelig hurtig til at få fod fæste igen, hun kunne godt mærke hun var lidt ude af form lige når det galt bjerg bestigning men det var vel prisen hun hade betalt for nu at leve på slotte og få en dannelse ingen for manere og opførsel selv om hun ind i mellem hade mest lyst til at smid det hele væk for det var ikke just altid sjovt at vær en fine dame og kilia hade virkelig svært ved at skulle vende sig til at vær noget som faktisk var det som hun var født til at vær, men bare ikke var sket på den måde som var mening. hun fik enlig sig selv sikkert tilbage til hulen og måtte kort lige ømme sin finger for det hade gjord lidt ondt når hun hade vær ved og glide og så greben fat i klippen med de bare finger, hun hade jo ikke søger for at lade sin hænder vær dække af skæld som hun jo kunne, hun så roligt på Dorian og smile skævt "hade du noget held med dig?" hun så på ham før hun så på bålet, det ville ikke holde meget mere ind 1 time måske lidt mere vis de var rigtig heldig hvilke hun hade en følelse af de ikke helt var, kilia endt med at sætte sig tilbage ved stene de hade sit ved før og læne sig tilbage og så roligt på ilden mens hun prøve at slappe af så kroppen kunne hvile sig lidt.

[Dorian Gray]

Efter Dorian havde sat sig ind i hulen igen så han roligt imod ilden som dansede foran ham som de kvinder fra bordellerne gjorde det for at lokke mænd, hvor han dog manglede hans luksusliv med alle de smukke kvinder og mænd som bare bad ham om at udnytte og misbruge dem indtil han selv blev træt af dem så han gik fra dem igen uden at tænke på hvor knuste deres hjerter blev og egentlig hvad der skete med dem bagefter, han kunne dog ind i mellem godt mindes de gode tider med dem men ikke ligefrem noget han ville savne.
Han så dog roligt op på hende da hun trådte ind i hulen med et charmende smil rettet imod hende, for hun var nu køn at kigge på når det kom til stykket og den første som længe havde fået ham væk fra hans luksusliv, men igen de fleste kvinder kom jo gerne til ham fordi de netop godt kunne lide den luksus han kunne tilbyde. "Desværre ikke, vi er vidst for langt oppe efterhånden, så vi må bare klare os med hinanden" sagde han roligt men der var dog lidt dril i det, for han havde jo endnu ikke rigtigt lagt an på hende for han ikke skulle have noget klinget med Darklias Dronning, selvom han jo nok ville overleve Kilias vrede i sidste ende men evig tortur var han nu ikke med på selvom han nu godt kunne lide det. "vi burde vel snart sove? eller skal vi udmatte hinanden med historier?"

[/color] spurgte han roligt bare for at de skulle lave et eller andet eller om de bare skulle sidde og glo ind i ilden hvis de ikke så på hinanden i stedet, men det ville jo bare vække for mange fristelser i sidste ende.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han fortalt han heller ikke hade haft held med sig, tja hun hade heller ikke just regne med han hade fundet noget, og de var jo temmelig højt oppe nu så det ville blive svære og finde brænde. hun gik roligt hen og satte sig ved siden af ham og trak vejre dybt for lig at slappe helt af igen, inden hun så på ham som han spurt om de skulle sove eller trætte hinanden med historier "tja vis du har en historie der er god så må du da gerne fortælle den.. ellers vil det nok vær en temmelig god ide at du får din skønheds søvn" hun smile med et lidt kækt smile og så på ham, for hun kunne da godt lig historier og den slags men hun hade en god følelse af doiran nok var træt for han var nok ikke vand til denne slags tur i forhold til hende. og vis de ikke ville sove ja så kunne se stirre ind i ilden eller på hinanden hvad en så det ikke lig ville ende, sikkert akavet bare at side og kigge hinanden i øjne uden at sige et ord eller rør sig. hun så roligt på ham som hun vente på at høre om hvad han gerne ville, før hun selv ville tage stilling til om hun ville sove eller side oppe lidt i nu og holde øje med indgangen i tilfælde af der skulle komme nogle vilde dyr eller andre væsner og overfalde dem.

[Dorian Gray]

Han kunne ikke lade være med at le over hendes sidste bemærkning med han skulle have sin skønhedssøvn, hun skulle bare vide hvor lidt søvn han egentlig fik fordi han normalt hyggede sig med nattens væsner lige så snart solen gik ned til den stod op igen.
"Jeg har nu ikke særlig gode historier, det tror jeg ihvertfald ikke. Det kommer jo an på om der er noget du vil høre om, men vi har sikkert en lang dag foran os i morgen så noget søvn vil sikkert være godt for os begge 2" svarede han roligt igen for det kunne vidst være godt for dem begge. Han løftede hånden kun for at rette på en tot af hendes hår som sad og irriterede ham en smule men han ville jo ikke rigtigt gøre noget der ville irritere hende for meget, men det her kunne han vidst godt tillade sig, derefter flyttede han hånden tilbage igen og satte sig til at læne tilbage imod stenen for at slappe af, det skulle ihvertfald nok blive en hård nat når han ikke havde sin bløde seng.
Han endte med at række ud efter tæppet som han lagde over deres ben for at de ikke ville fryse hen på natten, dog rykkede han sig kort tættere på hende blot for de kunne få lidt af hinandens varme i løbet af natten når bålet alligevel var brændt ud. "Uanset hvad skal det her nok gå hen og blive en interessant tur, det er ihvertfald længe siden jeg har skulle sove ude i naturen" sagde han roligt for det skulle nok blive interessant, men igen en god massage når han kom hjem ville da også være forfriskende når det kom til stykket.

[Draknie Dragoens]

kilia så på ham som han snakke, hun sad blot ganske roligt og lytte til om han kendt nogle historier og det var jo sandt, for hun viste jo ikke om den type historier var noget hun kunne lig og høre og selv hade hun ikke hørt ret mange historier i sin tid så hun hade ikke just skabt sig en bestemt smag inden for historier. hun så på ham han sag de nok burt sove, og nikke for hun var enig der var stadig et godt stykke til at de ville være det sted hvor hun selv tit var flygte hen, så de burt sove lidt. hun så på ham som han rette på et tot af hendes hår, det gjorde hende ikke så meget så det var okay. hun så på ham, som han fik lagt et tæppe over hendes fødder og at han hade rykket sig så de kunne få hinandens varme, hun nød allered varmen fra ham, og så roligt på ham som han snakke om turen "det håber jeg sandelig eller er det jo ikke så sjovt vis ikke den bliver bare lidt interessant" svar hun roligt og lag sig tilbage mod stenen, og læne sig en smule op af ham og lukke roligt øjne for at prøve at få bare en smule søvn og håbe ikke der kom nogle andre til hulen eller et større dyr.

[Dorian Gray]

Ligesom Kilia så forsøgte Dorian at få noget søvn, men han sov nu ikke så godt i denne siddende stilling for han var vant til hans seng, men der var ikke meget at gøre så måtte han jo bare prøve at komme igennem dagen i morgen og så tage nogle ekstra hvil hvis det endelig var men han plejede nu ikke at føle mangel på søvn selvom han ikke sov så meget om natten, så det kunne være det blev en fordel.
Adskillige timere senere omkring solopgang
Solen var ved at stå op men den var endnu ikke nået ind i hulen og der var ikke sket noget specielt i løbet af natten, kun en enkelt sten som faldet ned fra loftet så det havde givet et mindre chok i Dorian den gang, men da der ikke skete mere faldt han hen i søvnen igen og vågnede ikke før hans indre ur mente at det var tid til at stå op. Han så lidt hen på den hvilende Kilia før han stille trak sig væk fra hende og sørgede for hun ikke ville falde til siden før han helt rejste sig fra stedet blot for at strække sig lidt og gik hen til åbningen af hulen hvor han stillede sig til at se udover stien de havde fulgt, et nu meget smukt sted men det var alligevel temmelig koldt når man ikke havde noget ild at varme sig på, så han følte sig lidt stiv i leddene men det ville vel gå over når de endelig begyndte at gå lidt rundt for hun havde jo stadig et sted hun skulle vise ham, nu havde de da heldigvis brugt en dag på at nå temmelig langt.