That's hurt.. Or.. Not?

[Zack Gray]

Zack havde haft en fantastisk dag, ligesom alle andre drage. Men nogen dage var vel bedre end andre. Det var ikke fordi han havde lavet det helt store, udover at være kommet til skade, den ene dag, hvor han ville ud at flyve. Han havde ramt ind i et træ med sin vinge, det var nok ikke det smarteste han havde gjort længe. Men eftersom han aldrig havde været så glad for læger, havde han ikke gjort noget ved det.
Tjenerne derhjemme, var dog rimelig utilfreds. De mente han skulle af sted, nu.
Han havde dog prøvet at få dem overtalt til at han absolut ikke skulle af sted, men forgæves. Egentlig havde han mere lyst til bare lade armen være, men det kunne heller ikke betale sig, hvis den nu var brækket, og havde fået knoglen groet forkert sammen.

Den eneste grund til han havde taget afsted var på grund af hans arm, og mere fordi han helst ville komme til at flyve igen, ellers havde han ikke nogen grund til at være Draconian længere.

Han håbede inderligt, at der i det mindste var en pæn sygeplejerske som skulle have ham, mere fordi han nok ikke kunne lade dem være. Han elskede jo kvinder, det var ingen hemmelighed.
Endelig var han ved hospitalet, mere fordi han ikke gad at høre på den tjener mere, som havde taget med ham. Han sukkede kort inden han gik ind, selvom han havde lyst til at blive væk. Han lod blikket glide lidt rundt, med armen i en slynge som han egentlig selv havde lavet.

[Zema Alenjando]

Inde på hospitalet var der mange sygeplejsker og mange læger. Zema havde lige været inde på børne afdelingen hvor en lille pige havde faldet og fået skuldren ud af led. Zema var der til at hjælpe med at holde hendes lille krop. hun kom ud i det den unde man kom ind. hun smilte da det jo var hendes job. hun nikkede til ham som tegn til hun havde set ham.
Zema gik roligt over til ham i hendes sygeplejske kjole som gik til knæene og var hvid som en engels vinger. hun gik over til ham og nejede.
"Goddag hr. Kan jeg på nogle måde være Dem behjælpelig?"
hendes stemme var klar og smuk. hendes længe brune hår var sat op i en knold. hendes øjne var klare og så ind i hans med blidhed som hun havde lært man skulle overfor mænd. noget hun hadede men var oplært med.

[Zack Gray]

Et charmerende smil kom på hans læber, da en sygeplejerske kom til ham. Det generede ham ikke at kjolen var så lang, men samtidig synes han den godt kunne være kortere. "Jeg har nok forstuvet eller brækket min arm. Uheldigt." hans charmerende smil forlod ikke hans læber, og han havde heller ikke noget i mod synet af hende. Det var jo ikke fordi at hun var frastødende, faktisk mere tiltrækkende.
Den sidste kvinde han havde været sammen med var Ellie, mere fordi han faktisk ikke havde haft tid til at more sig med kvinder, eftersom han havde pligter derhjemme, ikke fordi det var hans favorit. Zack havde haft en alvorlig snak med sin fader, omkring pligter. Tjenerne havde ikke ligefrem været tilfredse med hans indsats.
Men egentlig gjorde det ham ikke noget, for det var ofte han havde sådan en snak med sin fader.

[Zema Alenjando]

Nok ville han ha den kjole hun havde på skulle være kortere men hun ville helst ha den var længere. Zema rullede med øjnene indvendigt da hun så hans smil og hørte hvad han mente. uheldigt? meget! Zema smilte og nikkede.
"kom med denne vej"
sagde hun roligt og gik foran ham ind mod en stue hvor der log to andre med brækkede lemmer. en med føden og en anden med håndledet. Zema gik over til en seng og lod ham ligge sig på den. før hun roligt spurgte.
"hvordan gik det så til at De kom til skade?"
hun havde taget en blok frem til at skrive ned hvad han fortalte hende.

[Zack Gray]

Da hun først begyndte at gå, lod hans blik ramme hendes røv, før han fulgte efter. Et stykke tid gik han med blikket på hendes røv, før han igen lod blikket glide op, da de ankom til et rum, hvor der vel var andre som havde brækket noget. Da de kom til sengen, sukkede han. Han følte sig som en invalid som nu skulle ligge der og vente på han skulle dø. Han havde mere lyst til at gå igen, og så bare lade knoglen gro til på hans måde. Han gik over til sengen, og snitsede hendes bagdel, men det var jo ikke med 'vilje'?

Da han havde lagt sig til rette, så han på hende, da hendes spørgsmål kom. "Jeg var ude at flyve. Så min ene vinge ramte træet - fejl bedømmelse af afstand mellem to træer."
Igen lod han et charmerende blik glide på hans læber, og et drillende blik var på hende. Det kunne godt være hun var svær at få fat på, men det skulle han vel nok ændre på?

[Zema Alenjando]

hun så på ham da han kom ind og da han snitsede hendes bagdel trak hun vejret dybt da det ikke var noget hun lige brød sig om men det var en del af arbejdet at mænd gjorde sådan noget. hun så på ham da han lagde sig og skrev ned imens han svarede.
"okey en flyveulykke. jeg skal lige ha lov at røre Deres arm for at tjekke hvad der er sket. De skal bare sige til når det gør ondt"
hun gik roligt tæt på ham og lænede sig ind over ham for at løse hans knude på den hjemmelavet slynge. hun trak sig og havde slyngen med sig. hun gik over til hans dårlige arm og strøg sine blide og bløde hænder ned af hans arm imens hun trykkede nogle forskellige steder for at mærke om hun kunne mærke en knogle bryd nogle steder.

[Zack Gray]

Da hun først kom ind over ham, lod han blikket være på hendes barm, det var vel typisk ham. "De dufter godt, frøken." et charmerende smil var stadig på hans læber. En finger lod han kærtegne hendes lår, før hun trykkede på hans arm. Hans brune øjne hvilede på hende, og tegn på smerte kunne man egentlig ikke se på ham, men det var normalt. Da hun trykkede hvor det gjorde ondt, smilede han blot skævt "Dér." sagde han blot, uden nogen tegn på smerte, selvom det gjorde ondt.

[Zema Alenjando]

hvor han kiggede kunne hun ikke bestemme men da han sagde hun duftede godt nikkede hun bare og roligt forsætte til han sagde der. hun stoppede og mærkede roligt om hun kunne mærke et bryd. hun kunne desværre mærke et bryd. hun så rundt i lokalet for at tjekke hendes lærermester ikke var der. hun sukkede og kunne ikke lig at han havde kærtegnet hendes lår men hun måtte ikke være uhøflig over for mænd. hun så på hans arm og så på hans øjne.
"jeg kan hele Deres arm hurtigt men det vil gøre ondt. og det er heller ikke tillads for mig at gøre så vis De siger god for den skal jeg nok gøre det så forsigtigt jeg kan gøre det."
hun var jo ikke troldkvinde for ingen ting. hun læste om forskellige helings formulare og havde læst meget om en der kunne hele knoglebryd.

[Zack Gray]

Det undrede vel ikke nogen, hvis Zack var ligeglad hvis han ikke kunne få en dame til at give ham interesse. Det var jo ikke alle, som var interesseret i ham, eller mænd. Men han anede jo ikke noget om hendes seksualitet.
Han stoppede med at kærtegne hende, eftersom interessen ikke var der. Men alligevel havde han en kilden i hans fingerspidser, bare for at prøve, bare for at røre.
Da hun kiggede ham i øjnene mødte et forførende og drillende blik hende. Hun var jo en tiltrækkende kvinde, og der var jo ikke noget ved hende, som ikke var pænt.
"Det glæder mig."

[Zema Alenjando]

da han endelig stoppede med at kærtegne hende kunne man se hun var lettet. hun så på det drillende blik der også havde lidt forførene over sig. vis han havde været en kvinde var hun faldet pladask for ham. da han sagde det glædede ham tog hun staven frem og sukkede. hun bladrede igennem en masse besvægelser i hovedet og kom til den hun skulle bruge og svang staven over hans arm og udtalte nogle besvægelsers ord og armen ville blive sat på plads men det ville føles som om der gik ild i armen og smerten ville for mange være uudholdelig.
hun så rundt og så hendes chef ikke var der og lagde staven væk, hun var nok tiltrækkende og rigtig smuk men hun var jo også af en rigmands familie så hun havde lært hvordan man skulle se ud for at blive gift.
"håber ikke det var for slemt for Dem"
sagde hun og lagde en hånd der hvor han før havde givet tegn på det gjorde ondt.

[Zack Gray]

Da hun først svang staven, og helingen var i gang, lod han tænderne bide sammen, og greb fat i madrassen, helt inde ved hans eget lår, folk ville ikke rigtig lægge mærke til det, udover hans arm ville være spændt. Det var en smerte han ikke havde følt før, en smerte som egentlig ikke rigtig kunne beskrives. Hans charmerende blik var stadig i hans øjne, selvom det gjorde ondt på ham. Da hun stoppede, var det en lettelse. Han stoppede med at spænde i armen, og lod være med at bide tænderne sammen.
Det charmerende blik blev rettet mod hende, "Det var ikke så slemt, frøken." han havde i hvert fald nogen maner.

[Zema Alenjando]

da han spændte var hun bange for hun havde gjort det forkerte men da han så slappede af og sagde det ikke var så slemt smilte hun glad. hendes øjne strållede af lykke over at hun havde gjort ddet rigtige og ikke udtalt det forkert og gjort det værre. Zema satte sig ned på madrasen ved hans side og smilte til ham.
"vis Deres arm for det værre skal De straks søge til hos igen. så kan der nemlig være gået infektion i Deres arm over brudet"
sagde hun lægeligt og håbede han ikke var sådan en piveskid som mange mænd var når det galt om at komme til lægen. Zema vidste ikke hvad mænd havde imod læger men noget måtte der jo være

[Zack Gray]

Det var vel typisk mænd, ikke at gå til læge hvis det blev værre, eller bare hvis de havde en sygdom. Men derimod var Zack meget glad for at gå til læge, de hjalp jo kun ens helbred. Det var ikke fordi at han havde noget imod læger, eftersom han var glad for sit helbred.
Han lod hans charmerende blik glide ind i hendes øjne, før han lod en hånd glide på hendes arm. "Jeg kommer gerne tilbage, hvis det bliver værre, frøken." Han slap hende, før han rørte lidt på sin arm igen, og lod den få lidt bevægelse.

[Zema Alenjando]

hun så på ham og da han så bevægede armen så hun nysgerigt på for t se om det nu havde fungeret som det skulle. og det så det heldigvis ud til at den gjorde. hun så på ham og rejste sig op fra sengen og tog hånderne foran sig som en fin dame gjorde.
"jeg håber ikke De for yderligere problemmer med Deres arm."
sagde hun sødt og vidste ikke om han ville mere end det. om der måske var andet i vejen.

[Zack Gray]

Han smilede, "De har gjort et godt stykke arbejde, frøken." han rejste sig, og han lod sig bevæge ud af rummet, før et blik lod sig hvile på de andre patienter, som lå og undrede sig over hvorfor de ikke var blevet behandlet så hurtigt. Et kækt smil var på hans læber.