How can it be?

[Deleted]

Damon og Gabriel havde været på kroen mens deres mor var væk, Gabriel havde vogtet over Damon, og hver gang Damon havde sagt noget han havde været lige ved siden af ham, han passede virkelig på sin bror, han elskede ham over alt på jorden. Gabriel kunne ikke lide han var syg, hvis det stod til Gabriel ville han rede ham og gøre ham rask, men han kunne ikke. Hvor var deres mor? Hvornår kom Hun tilbage???

Gabriel var usikker og satte sig på sengen ved siden af Damon og græd stille ” Damon du skal nok klare den, det lover jeg dig ” sagde han stille og holdte om hans svedige hånd. Da der kom nogen ind på værelset til dem, og fortalte at de skulle med. Gabriel stillede sig i vejen for dem, de måtte ikke tage Damon, men da en fortalte at de skulle over til en der kunen hjælpe Damon og til deres mor, flyttede gabriel sig. Damon blev løftet op, den slappe og svedige lille krop , blev båret ned og Gabriel fulgte efter.

Turen over til hvor deres mor , føltes lang for Gabriel, han sad sammen med Damon og holdte hans hånd, et par tårere trillede stille ned af hans kind, da en kvinde lagde en blid hånd på Gabriel skulder og tørrede hans tåre væk, sagde hun ” ” han skal nok klare den min ven, ” Gabriel , kiggede op på hende og sagde ” er du sikker, han er den eneste bror jeg har ” . Damen nikkede og smilede.

Da de kom frem ,blev Damon båret ind og op på et gæste værelse, Gabriel var lige i hælene på dem og holdte godt øje med at de ikke gjorde hans bror noget. Gabriel satte sig i sengen hvor Damon blev lagt. Da hans mor og en mand kom op til dem, så han kort på dem inden han så tilbage på sin bror og sagde ” han skal blive rask mor ” sagde Gabriel, det var tydeligt at se på ham han havde grædt. ” mor lov mig han bliver rask igen” sagde Gabriel og så på hende. Hvor efter han lod blikket glide over på manden (Shade) og sagde ” er det lægen mor ?” spurgte han stille og så på Shade, han havde aldrig set ham før. Han virkede en smule skræmmende. Gabriel så på sin mor og gik over til hende ” du må ikke forlade os så længe igen, jeg var så bange ” sagde han stille, tiden hun havde været væk fra kroen, føltes som en evighed når Gabriel ikke kunne hjælpe sin bror Damon.

[Turo]

Turo så på shade som han ramse det hele op og sukke "behøve du lige og ramse hele historien op.. det gør det ikke beder" mumle hun og så på ham og sukke bare, at hun ikke drak menneske blod var ikke kun en princip sag men sådan var deres race menneske blod gave ondt i maven, og hun gade ikke til og blive syg. hun så ham før hun så på manden der kom ind med den stor kande hun kunne lugt blodet og hun mærke sulten gnave i hende men hun holdt sig i ro og fuldt bare med hen til gæste værelset hvor hun hurtig fik øje på damon og gabriel der sad ved sin bror, hun smile bare glad for at Gabriel var så optimistisk og var så sikker på damon nok skulle blive raske, "det rigtig Gabriel han skal nok blive frisk" hun gik roligt nærmer hun strøg Damon over håret og så bekymret på ham inden hun så på Gabriel og nusse ham over håret også og fik et lille smile frem og satte sig ned i hans højde "jeg lover damon nok skal blive frisk okay" hun kysse gabriel på panden og så på shade som Gabriel spurt efter om han var lægen. "Nej...nej han er ikke lægen Gabriel" svar hun og var ikke helt sikker på om hun burte sige til Gabriel at det var hans far han så på men lige nu syntes hun ikke hun ville bringe så stor en nyhed til ham for det var tydelig gabriel var bekymret. hun så på Gabriel som sag hun ikke måtte være så længe væk igen, og lag blidt armen om ham "det lover jeg.. undskylde i skulle vente så længe.. det klar i virkelig flot" hun kramme Gabriel ind til sig og nusse ham i håret hun hade set han hade grædt det var tydelig på hans øjne, hun nusse ham blot blidt i håret og ned på ryggen "det okay.. mor er her nu.. det okay og være ked af det" sag hun ganske stille og holdt Gabriel lidt ud for sig og nusse hans kind og roligt rejst sig igen og nusse blot drengen i håret og så på damon der tydelig svede og hade det utrolig dårligt, hendes øjne viste en tydelig bekymring og frygt for hendes lille drengs liv, hun fik dog hurtig en mere rolig blik for ikke og skræmme Gabriel yderlig og glemt kort at shade var i rumme sammen med dem.

[Deleted]

Vandringen fra pejsestuen ovenpå var lang, han skulle se sine sønner, den ene var døden nær, han havde det som om han skulle besvime igen, men ikke af manglende søvn, nej af alle de tanker som strømmede igennem hans hoved. Shade kunne slet ikke finde hoved og hale i det, han havde jo Regina som han elskede højt og som han faktisk ville fri til, men det her satte jo disse ting på standby i den grad. Selvom det var mange år siden hans dejlige døtre havde været små, kendte hans faderrolle jo ingen grænser, han trådte ind af døren med Turo og betragtede dem blot til at starte med. Der gled et smil hen over hans læber da der blev spurgt om han var lægen, han rystede roligt på hovedet og gik roligt over mod dem.
"Jeg ejer herregården her og skal nok sørger for Damon bliver fin igen. Der kommer en om lidt som allerede har kigget på ham, og hvad jeg har hørt i min øresnegl, så bliver han helt fin igen." Kom det beroligende fra ham, han var godt klar over at et chok i at de lige pludselig havde en far ville være det sidste de behøvede nu og han ville gerne have Damon også var ved ordenlig bevidsthed så drengene kunne sluge nyheden sammen. Shade tænkte over hvordan det ville være bedst for dem at skulle, under samme tag, eller en tilbygning. Og hvordan skulle det ikke gå med rygter, kunne han klare det her udefra også? Han bed tænderne sammen og lukkede øjnene kort og viftede så tjeneren med blodet hen til dem.
"I må være sultne, frisk blod fra et sundt og rask dyr. Tag blot for jer, jeg vil hjælpe Damon med at få lidt ned også." Forsatte han så, tjenere skænkede de tre glas og gav det ene til Shade som gik over mod sengen og satte sig på den modsatte side af hvor Turo havde været. Her løftede han roligt drengen op at sidde halvt, han rettede på et par lokker og stirrede ned på drengen som var snydt ud af næsen på ham, her ville ingen kunne tage fejl.
"Lille ven, du får brug for nærring til at blive stærk på, din mor regner med dig. Jeg vil hjælpe dig med at få noget blod." Hviskede han faderligt, ømt, mens han nussede drengen i håret som var fugtigt af feberen der stadig lod til at herske. Den lægekyndige kom i det samme ind med en pose med nogle urter, Shade nikkede roligt godkendende og urter blev blandet i det glas som han havde med til Damon. Forsigtigt lod han glasset ramme Damon's læber og hældte forsigtigt ned i hans svælg, det ville ikke engang kræve at han var ved bevidsthed, på den måde han lå, ville det glide ned helt uden at han ville kvæles eller det ville vække ubehag, det krævede intet af drengen. Shade havde prøvet dette før, han havde faktisk været frivillig ved mange syge bønner og selvom man ikke så ham som en der ville blande sig i lavere rangs væsner, så var han det faktisk.

[Deleted]

Gabriel så på sin mor og sagde ” Han må ikke dø mor, han er min tvillinge !” sagde han da hans mor krammede ham ind til sig. Han krammede sin mor og så på Shade. ” hvorfor er vi her mor ?” spurgte han og gik over til Damon i sengen igen, han passede på sin bror. Da Shade sagde at de skulle have noget blod, nikkede Gabriel. Han tog i mod glasset og holdte øje med Shade, han gav sin mor glasset da han så Shade løfte Damon en smule op og hjalp ham med at drikke ” NEJ!!!!!!!!” skreg Gabriel og prøvede at hive Shade væk ” mor han må ikke. !! ” sagde han og så bange på shade. ” du må ikke, det min bror !” sagde han stille og blev ved med at prøve at hive ham væk, men måtte til sidst opgive fordi Shade var større og stærkere end Gabriel.

Da lægen kom ind og han blandede noget drik til Damon, så Gabriel på sin mor og var tydeligt bange. Han tog sit glas og drak blodet og holdte øje med Damon imens, det var svært at drikke og holde øje samtidig, han var virkelig sulten. Dog drak han pænt, det havde hans mor lært ham, man skulle ikke lege med maden, det skulle drikkes pænt og uden at spilde. ” mor jeg vil ikke ha de gør det” sagde Gabriel og satte glasset på bordet og gik over til Damon, og satte sig i sengen og prøvede at skubbe Shade væk ” Mor!!! Hjælp mig, de gør det hele værrere” sagde han grædende. Han kunne ikke forstå hvad de gjorde, han viste ikke hvad det var de gav ham. Og derfor handlede han panisk. For han ville ikke mindste sin bror.

[Turo]

Turo så på Shade som han snakke til gabriel, hun kunne tydelig høre han brugt en faderlig tone og det passe enlig godt til ham. hun kunne dog mærke hun hade svært ved og skulle til og lære og dele drengen med ham og også lade ham være en del af deres liv og opdragelse efter at have stået for det alene de sidste 7½ et halvt år, hun så på gabriel da han spurt hvad de lave der. "vi..vi er her for at få hjælpe til Damon min skat" svar hun og ville ikke afsløre de nu skulle bo der og ikke hos sam mere, hvilke hun vist drengen ville savne for der hade de jo rigtig kunne mudder sig til go være normale drenge nu skulle de sikkert til og være pæn og rene hele tiden og være fine små drenge, hun gøs helt ved tanken. da Gabriel så begyndt og hive i shade skyndet hun sig og tage om gabriel og fjerne ham "Gabriel rolig! han gør ikke Damon noget, han søger bare for damon også får lidt og spise ikke? det ikke noget som gør ham mere syg." hun så på Gabriel og tog selv i mod koppen, hun tog selv en slurk og nød virkelig at få et ordenlig måltid igen efter så lang en vinter i sulte. hun så på Gabriel som var så søde og spise pænt, og smile bare til ham før hun roligt fik tømt sin kop og fik med fingerne fjerne lidt blod i mund vigen. da Gabriel flippe igen måtte hun igen tage om ham og trak ham ind til sig "Gabriel træk vejre dybt.. det er lægen.. og det damon for nu er den medicien som skal gør ham frisk igen! du nød til og slappe helt af ingen gør din bror noget.. det skal jeg nok søger for" sage hun i en rolig mens fast tone og så på sin søn og strøg ham over håret og kysse ham på panden "spis nu heller færdig ikke.. jeg ved hvor sulten du har være de sidste par dag" hun nusse Gabriel i håret og så på ham og holdt forsat sin bekymring skjult for ham før hun rette blikke mod shade og lægen og ikke mindst damon. at turo lig nu forvoldt problemer for shade med hensyn til hans privat liv med hans kærlighed kendt hun jo intet til, hun hade jo ikke være i nærheden til og høre rygter eller ligene så hun regne ikke med hun var til så stort et problem som hun faktisk var, hun lod Gabriel drille færdig mens hun holdt øje med damon "hvor længe vil der gå før han bliver raske?" spurt hun lægen og håbe ikke damon skulle være i sengen for længe.

[Deleted]

Børn forstod ikke altid hvad der skete omkring dem, og efter så lang tid med en syg bror, hvis bånd var ubrydeligt som tvillinger, så havde Shade forståelse for hvorfor Gabriel reagerede som han gjorde. Der kom et roligt suk, som han sad og beskyttede Damon lidt fra broderen små voldsomme reaktion, men stadig formåede at bevare ro og lade sit blik være blidt.
"Gabriel lyt til mig, din bror har brug for medicin til at få renset kroppen for hvad der end gør ham syg. Du er nød til at stole på lægen, som din mor gør og stol på mig. Jeg vil aldrig lade noget som helst ske med hverken din bror eller dig." FOrklarede han roligt med en alvorlig tone, han var nød til at skrue lidt op for den hårdhed der skulle bruges her, for knægten var nød til at tage den med ro og lytte til hvad der blev sagt. Det var tydeligt de kom fra en verden der udelukket var fyldt med fare og det handlede om at passe på hinanden da det var alt de havde. Et sted gjorde det virkelig ondt på ham, for det her ønskede han ikke for sine børn. Med et lidt opgivende blik, bad han Turo uden ord om at få styr på drengen, han kunne ikke gøre alting selv her, ikke som fremmede. Han forstod godt Gabriel, men han vidste også at den der skulle tages hensyn til nu var Damon hvis krop kæmpede bragt for at holde sig igang. Lægen så til med et roligt blik, da Turo henvendte sig direkte, trak han på skuldrende.
"Der kan gå alt fra en dag, til en uge. Jeg ved ikke hvor dybt det sidder i ham, eller hvor stærk hans krop er. Men jeg efterlader urterne, dem skal han have fast hver dag, til morgen, middag og aften sammen med frisk blod. Det er febernedsættende og dræber de ting som ikke høre hans lille krop til. Jeg stoler på han er i gode hænder her hos greven, der er virkelig ikke mere jeg kan gøre." Lød det så i et svar fra lægen, han nikkede mod Shade, som nikkede roligt igen og så forsvandt han. Tjenerne forsvandt også og lod dem være alene.

[Deleted]

Gabriel nikkede stille til sin mor som at han havde forstået at de var her for at hjælpe Damon. Da hans mor fjernede ham fra Shade gjorde han først modstand men stoppede da hun tog ham ind til sig. ” jeg bange mor ” sagde han stille og så hen på Damon, der var næsten helt livløs der på sengen. Hvor Shade hjalp ham med at drikke og få det hele ned uden at han blev kvalte eller det røg ved siden af.

Gabriel der igen var henne for at skubbe Shade væk blev endnu engang hevet væk og taget ind til sin mor, han græd højt, og krammede sin mor ” jeg elsker Damon mor ” sagde han stille og så på hende, han faldt langsom ned igen ,og drak resten af sit blod i glasset. Han gik derefter hen til shade og satte sig ved side af ham og lagde sin lille fine halv beskidte hånd på Shade’s bukser ” lover du mig, min bror bliver rask igen ?” spurgte han forsigtigt og med meget håbe fulde øjne. ” Min far siger, når jeg bliver stor, må jeg gerne blive ridder. Jeg vil gerne være ridder sammen med Damon. Men Damon vil ikke være ridder. ” sagde han stille og så på Shade, han prøvede at bevare roen det var tydeligt, derfor han snakkede om noget andet. ” ved du hvad, Damon ikke, han er rigtig god til at finde på nye lege og tegne, han tegner tit tegninger til mig. Og så han Bare RIGTIG god til at finde ud af at skære i træ” sagde Gabriel STOLT.

[Turo]

Turo så på gabriel og lag roligt armen om ham da han begyndt og græde, "det ved jeg skat det okay og være bange" hun holdt ham blot tæt ind til sig og nusse ham trøstene på ryggen. hun tog sig ikke af Shades ordløse hentydning til og få styr på Gabriel han skulle ikke tro han kunne hunse med hende. hun så roligt på gabriel og nusse ham i håret "jeg ved du elsker damon gabriel du skal ikke være bange han skal nok blive frisk." hun så på lægene der gav sit bud på hvornår damon kunne blive raske, hun håbe det gik hurtig for drengen skylde det ville være synd og se ham ligge der i sengen hele tiden, hun så på gabriel som han satte sig hos shade og begyndt og snakke til ham. da gabriel snakke om sin 'far' vist hun godt det var sam han snakke om, hun hade hele deres liv kaldt sam for onkel sam men drengen så ham som den far de ind nu ikke vist sad der for næsen af dem, hun trak vejre dybt og så på gabriel med armen let i kors "Gabriel jeg har jo fortalt dig at sam ikke er din far" hun smile bare og ryste på hovedet, utrolig som den dreng skulle rose sin bror det var dog sødt og hun vist gabriel drømt om at blive ridder og vis han ville var hun da også sikker på han nok skulle blive det. "du ved damon ikke er til så voldsomme lege gabriel " sag turo blot ganske blidt og så på drengen og lytte bare til hans fortælling om damons evner, det var lidt synd at drengen ikke frem hæve de ting han var god til også, det fik det til og lyde som om han slet ikke var dygtig til noget og gabriel hade da sin talenter som damon ikke hade, de to var så forskellig som dag og nat tros de så næsten helt ens ud.

[Deleted]

Inde i Shades hoved, havde han overbevist sig selv om, at han nok hellere måtte lægge farrollen lidt på hylden, have styr på Damon blev rask og så se hvad tiden måtte bringe dem. Et sted, kunne han godt se drengene nok ikke blev glade for at skulle flytte fra alt de kendte og hvis de virkelig var lykkelige uden ham, var det så ikke bedst at give slip? Nej! Det kunne han ikke! Han ville ikke! Det var trættende at have alle de overvejelser, han forkuserede på at få resten af blodet i Damon og da han flyttede glasset, fandt han et lommetørklæde fra sin vest og duppede Damons læber for blod. At Gabriel nu var kommet hen til ham, lagde han mærke til, han lagde sig op dobbelt sengen med Damon ved sin ene side liggende op af sig, stadig mere eller mindre livløs, dog trak han vejret og lidt bedre efter at have fået blod synes han at lægge mærke til. Det kunne jo også være hans håb der skød lidt højt. Det gjorde på en måde ondt at de så en anden mand som deres far, men han kunne jo intet gøre, Turo havde ikke ladet ham være der, det var ikke hans skyld. Natten var faldet ind, det var ikke kun aften mere, og Gabriel burde sove, så Shade klappede på sengen ved siden af sig og smilte varmt.
"Jeg ved godt jeg er fremmede Gabriel, men jeg lover dig, såvel som jeg lovede din mor, at Damon nok skal blive rask. Jeg sover her hos Damon så jeg sikre mig han er okay, vil du være en tapper ridder og sove her også og våge over din bror selv i dine drømme?" Kom det roligt fra ham, han havde ligget sig ned med en god støtte så han stadig sad halvt oppe og havde Damon ind til sig. Shade havde lagt staven ind bag pudderne så den var ved ham, han rørte kort ved den og så mod pejsen i dette værelse som tændte uden problemer og straks gjorde rummet varmt på ny. Der var gjort plads så Turo kunne ligge på den anden side af Damon, det skar i Shades faderhjerte at se så stærk en kvinde stå model til alt dette som moder.

[Deleted]

Gabriel så på sin mor nikkede stille, det var okay at være bange, det prøvede han at sige til sig selv flere gange. Han så på sin mor og sagde ” han skal nok blive rask ” sagde han og løb hen og krammede sin mor og kyssede hende på kinden. ” men mor, hvem er så min far ?” spurgte han usikkert og slog ud med armene. Det handlede ikke om gabriel lige nu, det var derfor han valgte ikke at fortælle om det han var god til, for det handlede om Damon. ” nej det erhan ikke mor ” sagde han. Da det var at Shade havde givet Damon alt blodet og tørrede hans mund ,lagt ham ned stille , drejede Damon svagt i hoved, og åbnede langsomt men svagt øjnene. ” mor ” sagde han meget lavt og svagt. Gabriel vendte sig med det samme om og så på Damon ” MOR damon sagde noget !” sagde han og lyste helt op.

Damon gik over til Shade og kravlede op i sengen, og lagde sit hoved på hans skød, og sagde ” nu skal Damon nok blive rask” sagde han kort og stille og smilende, han gabte svagt, men prøvede at skjule det.

[Turo]

Turo så roligt på Gabriel som han igen sag damon nok skulle blive raske og gav hende et kram og et kys på kinden, hun smile bare og så på ham "ja han skal nok blive frisk" sag hun ganske stille og så på sin søn som han spurt til hvem hans far var, turo tav og kigge kort på shade hun mente stadig ikke tidspunket var rigtig til og sige det var shade der var deres far. så hun nusse bare gabriel i håret "det fortæller jeg når din bror er frisk igen okay" hun smile svagt og rette sig op igen, at shade hade tænkt sig og ligge hos hendes to drenge og sove var hun ikke helt vild med, hun syntes han masse rimlig meget på for at komme ind på livet af hendes to drengen, et sted 'ønske hun stadig og være bleven væk da hun hørt damon kalde på hende kigge hun hurtig hen på ham, og gik hen og satte sig på den fri side af damon "jeg er her damon.. du skal ikke være bange mere" sag hun ganske stille og strøg drengen over håret og smile med svagt antydning af tåre i øjene, så glad for at høre damons stemme igen og de ham mere vågen. Turo så på Gabriel der lage sig hos shade med hoved på mandens skød, igen mærke hun mave knuge sig sammen. hun kunne se han var træt og det var hun enlig også en hun ville ikke ligge sig niks! hvem vist hvad der ville ske ved hun lukke øjnene. "sov bare gabriel det langt over din senge tid" hun kunne lige nå hen og stryg ham over kinden, inden hun igen så mod damon og tog hans ene hånd og holdt blidt om dem mens hun var så glad for at se sin lille dreng vågen igen.

[Deleted]

Der gled bare et roligt smil hen over Shades læber, han var helt rolig, men tydeligt glad for at Damon nu rørte en smugle på sig og kaldte på sin mor. Han ville ikke trænge sig på i den forstand, men hvad havde hun forventet, at han forlod drengen når han var i den tilstand? Hun måtte da være bindegal! At Gabriel var hoppet op til ham, gjorde ham varm om hjertet, for det viste jo velvilje og han virkede til at tø lidt op overfor ham, hvilket jo var en god ting. Hellere det gik langsomt fremaf, end den modsatte vej. Lige nu valgte han at forblive stille, han så bare til og nød at ligge her med drengene på hver sin side, det gjorde et eller andet ved ham at have små børn igen, og han tog sig selv i at glæde sig til når en af hans døtre skulle være mødre og han bedstefar. Selvom han mente han var alt for ung, så var børn dejlige og det stod han ved, selvom en overraskelse som den her kunne han godt være foruden en anden gang. Men han havde fået sønner! To styks og han var faktisk overlykkelig lige nu, men viste det slet ikke på samme måde som det var indeni. Lige nu så han blot glad ud for at Damon var vågnet lidt op igen, selvom han burde hvile, var livstegn fantastisk!

[Odette Soul]

Der havde været meget postyr på gården, lidt for meget så selv Odette der ellers havde passet hendes pligter havde opdaget det og havde nedlagt arbejdet for at se hvad der foregik, for der virkede til at være et ran af mennesker så hun måtte hellere se hvad alt det postyr var om, det tog hende dog ikke længe om at finde frem til det værelse hvor hendes far lå inde i med 2 drenge ved sin side, hvilket fik hende til at se undrende på ham som hun stod i døren og derefter så hun på Turo. "Hvad foregår der her? Far hvem er de?" spurgte hun roligt som hun så fra den ene til den anden, ligeglade med om de var trætte eller ikke for hun ville have svar på hvorfor alt det postyr der var sket på herregården. Hang dette mon sammen med Reginas forsvinden? Dog kommenterede hun det ikke på nogen måde, ventede bare på svar fra en eller anden for hun fortjente i det meste et svar når hendes arbejde sådan blev forstyrret fordi de folk hun skulle bruge blev sat til at gøre noget andet af hendes far.

[Deleted]

GAbriel gabte et par gange og smilede til sin mor og kravlede lidt over til hende og gav hende et kys på kinden og sagde godnat mor " sagde han stille og lagde sig ned igen på Shade's skød ,han faldt forholdvis hurtigt i søvn. Damon åbnede øjnene langsomt mere " mor, jeg bange " sagde han svagt og så rundt. Han så på sin mor og klemt blidt hendes hånd, og slap hendes hånd inden han løftede hånden op til hendes kind ,hans hånd var klam og svedig, og hans hår var helt vådt af sved. " jeg sveder mor " sagde Damon stille og så på sin mor, han så over på Shade der lå ved siden af mig hvor er jeg ?" spurgte damon. og hans øjne var næsten helt åbne nu.

Gabriel lå og sov trygt lige ind til døren gik op og en fremmede stemme lød, han vågnede med et sæt og var klar til at beskytte sin bror. Gabriel havde ikke sovet så tungt som han plejede siden at Damon blev syg, han havde hele tiden vågnet ved den mindste lyd og det gjorde han også denne gang " Hvem er du ?" spurgte Gabriel træt og kunne næsten ikke holde øjnene åbne, han var virkelig træt.

[Turo]

Turo så på Gabriel og smile blidt "godnat min skat" sag hun og kysse ham på kinden og lod ham ligge sig hos shade igen, hun så der efter ned på damon der igen snakke og åbne øjnene mere, "det ved jeg skat..men jeg er lig her.. du skal ikke vær bange mere" sag hun ganske blidt og trøstene og mærke hans varme svedene hånd på kinden hun nusse ham over håret "jeg ved godt du sveder skat men vi nød til og holde dig varm så du kan blive frisk ikke" hun så på damon som han også spurt til hvor han var, hun trak vejre dybt men stille hun hade lyst til og fortælle ham det men han skulle altså blive frisk første og valgt bare og sig "vi er et sikkert sted skat.. det skal du ikke tænke på.. bare hvile dig så du kan blive frisk igen ikke." turo var temmelig god til og holde en rolig og blid fasade oppe selv om hun inden i var knust over og se damon så syg og så svag lig nu, hun ville så nødig se ham lide og have det skidt mere men de var nød til og vente og se hvor længe han hade brug for at komme sig efter 14 dags sygdom. hun så mod døren som den gik op, og så på kvinden der tråde ind. hun kunne godt se det var shades datter, der var noget over hende der fortalt hende det. hun valgt og lade shade svar på datters spøgersmåle og valgt og ligge sig ned på siden og hade en arm let om damon, hun så på gabriel "unge mand du skal sove nu.. kom " hun så på gabriel og tilbød han kunne ligge mellem hende og damon så de kunne passe på ham sammen og alle 3 få lidt søvn, det var sådan de hade sådan de hade sovet det meste af vinteren i hendes seng, på vær sin side af hende så de kunne holde varmen i de lange vinter nætter.