A new point of view!

[Geralt]

Geralt smilede svagt som han sagde "ja, men jeg var ikke så skuffet over den fælles misforståelse at jeg besluttede mig for at forsøge en voldtægt" han vidste at den kommentar sikkert ville få hende lig hen i hovedet på ham igen på meget kort tid sikkert

[anno]

Hun så tilbage på han med et stenhårdt blik. "pas nu på.." sagde hun mens hendes håndflader blev ildrøde. "jeg trode du ville holde dig fra mig efter det der skete sidst. jeg tror heller ikke du vil have noget lignende eller værrer til at ske" sagde hun mens hendes ånde kunne ses i den kolde luft

[Geralt]

Geralt grinede og sagde roligt "dengang... var jeg ikke indstillet på kamp" hvilket var sandt nok, dengang var det bare om at komme væk før han dummede sig med hende og både hun og han selv fik Zill på nakken. godt nok var han lige så stærk som Zill men for pokker hvor ville det ikke være besværet værd uden at vide Anno ikke bare var ude efter ham fysisk eller ville have ham helt så der havde han jo forsøgt at flygte. hvilket kostede ham en heftig skade i ryggen

[anno]

Hun nikkede som at sige 'også i den grad' selvom det ragede hende lige så meget som resten af verden efterhånden. Hun gad ikke have flere problemer i verden. Det ville være meget nemmere hvis hun bare kunne starte det hele forfra. Hun vendte om og satte sig ned på knæ mens hun lagde hænderne på tændingerne og blev siddende der indtil sneen begyndte endelig at lægge sig på hendes hovede lår og skuldre

[Geralt]

Geralt holdte sig klar til hvis hun fløj lige på ham men da hun så bare gav ham en advarsel og satte sig på knæ stirrede han bare kort på hende inden han grinede kort for sig selv og holdte sig på Darklia's side af floden, han måtte jo ikke komme ind i Nirelia og at pisse den rimelig emotionelle Anno af gad han ikke mere end højest nødvendigt

[anno]

"du må godt komme på Nirelias side igen" mumlede hun lige ligegyldigt. "der er nok ikke nogen grund til at holde dig væk" fortsatte hun inden sneen begynde at reagere omkring hende og hvivlede op i luften. Den gjorde ikke rigtigt andet end det udover at den samlede mere og mere sne

[Geralt]

Geralt trak på skuldrene og hoppede over floden, imens blev han sit meneskelige jeg og slappede af selvom han nu stod omkring fem meter fra Anno men det rørte ham ikke rigtig længere. det var som om en væg var dukket op mellem dem efter hun havde smadret hans ryg og han havde afvist hende ret groft sidst de mødtes og hun uden videre var begyndt at helbrede hans ryg

[anno]

Ringen af sne blev med et fast og faldt til jorden med et brag lige for næsen af Geralt. "jeg sagde du kunne være i Nirelia... Ikke i nærheden af mig!" sagde hun mens hun så koldt tilbage på ham. Derefter vendte hun blikket til jorden foran hende og samlede igen sne så det snurrede omkring hende istedet oppe i luften

[Geralt]

Geralt smilede skævt og sagde "og hvis skyld er det lige jeg først nu betræder Nirelia igen?" han ville lige se om hun mon ville angribe ham for hvis hun gjorde det kunne han jo godt tillade sig at lave lidt ballade om end han ikke ville gøre alt han havde tænkt sig. kun en lille smule

[anno]

"din" sagde hun 100% overbevist og helt koldt. Hun lod sneen falde til jorden og gik over den lille cirkelmur om hende hen imod nirelia. "hvad vil du så Geralt. Jeg trode du var lykkelig med din demon af en dronning i Darklia?" snerrede hun mens hun fortsatte uden at overhovedet kikke tilbage på ham

[Geralt]

Geralt kunne ikke lade være med at grine over det Anno sagde og svarede så igen "så vidt jeg husker landsforviste du mig to gange, den første fordi du skulle giftes. den anden på grund af misforståelsen som var vores begges skyld" er var det ikke bare hans skyld, faktisk burde det mest være hendes, han forsatte "og Zill er ikke så slem, ret emotionel dog med hjertet tilbage og sådan men vil nu sige det er som om i har skiftet rundt på hinanden lige nu" ærligt nok, mens Zill mere tænkte over alt muligt så virkede det til at Anno forberedte sig på krig

[anno]

"muligvis.. syntes bare Cec tog det for pænt at Zill har angrebet Nirelia i årevis. Jeg syntes det nok at blive ved med at stå og gøre INTET!" sagde hun. "og.. foresten er det din helt egen skyld at du blev landsforvist fra starten af!" sagde hun og vendte sig så endelig om for at se ham i øjnene. "jeg fatter ikke du valgte den slange istedet BARE fordi du er bange for hvad konsekvencerne kunne være! du er værrer end hende jo! hun har i det mindste nerverne til at stå frem og gøre hvad hun har lyst til. seriøst fysisk er i nok lige stærke men psykisk er du virkelig en undermåler med eller uden zills hjerte" sagde hun og var kort efter lige ved at kaste en gren efter ham men hun lod dem bare ryge ned i sneen hvor det smeltede omkring den. Anno vendte derefter hurtigt om på foden og gik med hastige skridt afsted

[Geralt]

Geralt måtte grine igen ved hendes ord og sagde "jeg husker nu ellers den nat jeg blev landsforvist anden gang, den nat inden dit bryllup. jeg var klar på at blive kaldt lands forræder men det endte jo så i misforståelsen og du kylede mig ud af landet for anden gang" imens han fulgte efter hende, kvinden skulle ikke få lov til at slippe bare sådan for nok var hun stærk nu men kun magisk

[anno]

"SOM OM!" skreg hun så jorden rystede under hende fødder. "du har altid være for bange til at gøre det du vil. Du finder altid bare det letteste at gøre. Uanset og det ødelægger andre liv bare SÅdan" sagde hun med et knips i fingrende. Hun kunne ikke tåle at han prøvede at forsvare sig selv da hun viste hvor fej han egentlig var

[Geralt]

Geralt grinede igen selvom han vidste det bare pissede Anno mere af lige nu inden han svarede hende ""mig... fej, nu må jeg sku le Anno, husk lige på hvordan du var inden du blev dronning, jeg derimod har haft våben i hænderne siden jeg var otte. fej er jeg ikke og heller ikke dum, om end jeg var klar til at smide alt væk for at være med dig den nat. det er ødelagt nu og grunden til jeg er med Zill nænner du ikke at indrømme, løgnen er nemmere at leve med end sandheden jo!" for han havde holdt af Anno og ja i starten havde forholdet til Zill været udelukkende fysisk men de var begyndt at lære hinanden at kende nu jo, det var utroligt hvor lidt man kunne vide om hinanden selvom man mødtes ofte