Familyplans

[Deleted]

Sommeren gjorde nætterne lysere, men det hindrede skam ikke Dereck i at holde en familiefest. Det var meget fjerne slægtningen, så vel som tætte der blev inviteret og der var virkelig mange som var dukkert op. Der stod velkomstdrinks på et bord i hallen og der var dækket op på flere borde hvor folk sad og snakkede, indhentede det forsømte og hyggede sig. Senere ville der blive serveret frisk blod, et dejligt måltid til hans elskede familie, derefter ville der være dæmpet musik til under samtalerne og forretningerne mellem familierne ville blive talt igennem. Det han glædet sig allermest til, var Carmilla der gik ind af de store døre, udemærket klar over at han havde en plan for natten. Lige nu stod han og snakkede med noget familie langt ude som også var samme smedsag som han selv var, det var bredt sig og det passede Dereck fint. At de voksede i firma, var kun helt igennem perfekt og aftalemæssigt i arbejde, ville hans onkel blive travlt beskæftiget. Denne aften var han iklædt et par beige løse bukser, en ligeledes løs langærmet skjorte og en sort vest over skjorten. Han havde sit evige charmerende smil på læben og var parat til at lade sin plan lykkes. Alt han kunne gøre var at vente, selvom det var ret svært og han næsten glædet sig til udfaldet!

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla sad i heste vogne på vej hen til derecks og familie festen, hun sukke inde i. tanken om han kendt til hendes hemmelighed med hun hade sne hvid hår plage hende for hun så jo det som en skam at hun hade den hår farve når ingen andre i familien hade noget i nærheden af det. hun så ud af vogn vinduet hendes far hade tvunget hende med selv om hun hade prøve alt, fra at tikke om ikke og komme med til prøve at smutte op i sin hemmelig hytte i bjerge til begrave sig i arbejde men niks nej afsted skulle hun. hun så på sin far ud af øjnene krogen, han var klædt i skjorte og brun veste og mørke brun bukser til. og carmilla ja hun var klødt i en smuk mørke blå kjole der hade et lag af hvid og lyser blå også og en lys blå¨lilla sløjfe på ryggen. og i den sort paryk hade hun en blå rosen dekoration i håret. hun vist dereck hade planer for hende til denne fest det hade han jo sagt, og hun frygte virkelig for hvad det dog kunne være. hun frygte han ville af sløre hendes hår til alle, eller udsætte hende for situationer mangen til dem fra sidst med og lave de tilnærmelser. vogen stoppe og hendes far tråde ud og gik hen og hjalp hende ud. hun sukke hun ville helst ikke men fuldt da roligt med ind. hun gik med ret ryg og fast rolig skridt det hjalp ikke og vise hun var nervøs og utilpas. hende og hendes far tråde roligt ind i salen, hendes far var med det samme henne hos nogle slætningen, så Carmilla stod alene i døren, hun fik øje på Dereck men så blot den anden vej og gik hen til nogle af familiens unge piger og stod og snakke med dem, det var jo længe siden hun hade set dem og snakke med dem.

[Deleted]

Kort fik han hilst på sin onkel og lod så ham glide ind i dybet af forretningstaler og fornøjelser, selv, havde han helt andre planer for aftenen og han gik derfor roligt mod hans slægtningene, nogen så langt ude at han godt kunne tillade sig at knalde dem, men sådan var han bare ikke. Dereck smilte sit charmerende smil, nikkede blidt som hilsen og bukkede fint.
"Det glæder mig at se de unge i familien kan træde til, vi er trods alt fremtiden, ikke sandt?" Lod han sig forføre, med charmen der steg nogle af deres slægtninge helt op til ørene, det var tydeligt med deres fnisen og overdrevne måde at virke pænere på. Noget der væmmede ham, men nok ikke så meget som Carmilla, hun væmmede ham mest og lige siden den fest, var han blevet mere eller mindre vanvittig. Tanken om at låse hende nede i kælderen havde strejfet ham, men hans onkel ville opdage det. Der var så mange muligheder og han havde haft svært ved at vælge. Her stod han, som om intet var sket og alligevel, sendte han et tydeligt lumsk blik direkte ind mod Carmillas øjne så snart de fik øjenkontakt. Elegant, gik han hen og lagde sin arm om hendes liv, han stod bare roligt og lod som ingenting, før han hviskede ind i hendes øre:
"Vi burde gå et mere privat sted hen, synes du ikke?" Hans øjne lynede af intensitet og han havde det tydeligt sjovt, bare tanken om hendes reaktioner ville fryde ham noget så forfærdeligt.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla stod roligt og snakke med pigerne til en velkendt stemme ramt hendes øre, hun mærke maven knuge sig sammen. hun så på pigerne som de pluslig begyndt og fnise og prøve og virke pænere ind de var, du godeste og det ved at dereck bare brugt den chamerene tone han altid brugt, hun syntes jo selv dybest inde det var chamerne men efter den sidste fest var hun meget forsigtig og prøve at holde alt inde og prøve at virke som hun pleje, hun dreje hovedet og så på dereck og da hun så hans øjne dreje hun hovedet igen. hun fik et sug i maven da han lag en arm om hendes liv og hade enlig mest lyst til og forsøge og kyle ham i gulvet men så ville mange nok se temmelig underne på dem for førhen hang hun jo altid på dereck så vis hun pluslig begyndt og tage afstand ville folk blive meget mistroisk og underne. hans hviske i hendes øre fik hende og og knytte hænderne svagt, hun hade virkelig ikke lyst til og gå med ham! hun vist han var ude på ting og hun ville ikke vide hvad det var! "nej det syntes jeg ikke vi skal" hvisle hun svagt og fik vreden sig ud af hans arm og så på ham med et streng blik "du må vente til det bliver din tur med og snakke fætter jeg har slet ikke hilst på resten.. hvor er din maner dog" sag hun spydig og begyndt så langsomt og gå rundt og hilse på og snakke med alle hun kunne for at trække tiden rigtig godt og langt ud så muligt.

[Deleted]

Det morede ham lidt hun opførte sig sådan, Dereck lod hende blot gå og fulgte hende over alt med øjnene, han gik roligt hen til hans onkel og begyndte at snakke med i forretningerne. Her forklarede han at han var taknemmelig for arbejdet mellem hans onkel og ham selv, og hvor stor en del Carmilla gjorde noget for dem.
"Onkel, jeg tænkte på, det ville være fantastisk hvis Carmilla's håndværk blev en bestemt signatur i vores firma?" Lød det fra ham i et forslag som var oprigtigt. Det var sande ord fra ham, for han beundrede virkelig hendes værker, han fandt hende nyttig og mente det ville gøre godt for hans forretning. Da han blev færdig med at snakke der, gik han over mod Carmilla, han lod en seddel glide ned i hendes barm og forsvandt ud bagom i baghaven som stod smukt i månens skær. Her var en pavillon i hvid marmor, der var udskåret drager i, der stod en stor sofa lignende ting hvor to personer sagtens kunne ligge. Der var roser som klatrede smukt op af søjlerne som holdte taget. Dereck valgte at stille sig inde i den, op af en søjle, afslappet og afventende.
På den lille seddel stod der:
Hvis du ønsker at din hemmelighed forbliver hemmelig, følge du efter mig, lige nu! Vi skal have afgjort nogle ting!

Dereck vidste præcis hvad han ville gøre og glædet sig, det kom til at overskride nogle af hans principper og grænser, men han skulle nok få sandheden frem. Desuden, havde han fået de bedste ideer håndplukket fra de mange han havde haft i ugevis.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla stod roligt og snakke med familie medlemmer men hun hørt dog godt hvad dereck snakke med hendes far om, hendes far så på ham og nikke "det lyder som en glimmerene ide dereck min dreng" sag han og tog lidt af sin drik. carmilla tænke selv over det hun hørt og det lød jo enlig som noget godt, hun var jo dygtig til at lave smykker og dekorationer på metal og armor. hun kigge dog mod dereck da hun så han kom mod hende i øjnen krogen. hun hade lig fjerne sig fra dem hun snakke med da hun mærke sedlen glide ned mellem hendes bryster kigge hun ned og fiske sedlen op, hun mærke maven igen slog knuder. hvor var han bare tarvelig! hun viste at når han skrev sådan så ment han det og hun ønske ikke flere kendt til den hemmelighed, hun sukke og krølle sedlen sammen og gik hen og smed den væk, hun prøve og trække tiden ud men til sidste gik hun da mod haven og fik hurtig øje på ham da hun kom ud, hun så på ham med et roligt og køligt ansigts udtryk hun gik roligt hen mod ham men stoppe dog en halv meter fra ham, "hvad vil du så fætter" spurt hun roligt men dog køligt mens hun lag armen let over kors under bryste og så bare afventene på ham, og ville bare have det overstået så hun kunne komme tilbage til familien.

[Deleted]

Der gled en kølig brise igennem luften og kærtegnede hans ansigt, han lukkede øjnene og lod duften af Carmilla trænge ind som hun kom tættere på. Han havde altid undret sig over man ikke kunne lugte at hun var i familie med dem, men tænkte sig til det var hendes moders gener som gjorde det. Nu, var han ret sikker på andet. Hun var ikke hans familie, ikke i kød og blod. Men en ting, en ting kunne bestemt afgøre det, og det var derfor de var her ude og han ville nyde hvert sekund af det, nok mere end han selv anede. Disse uger var imellem hans private fest og familiefesten, var gået på træning i al hans fritid, hård fysisk træning for at blive bedre og stærkere. Hurtigt var han henne ved hende, han lod sin hånd gribe fat om hendes ene håndled, dernæst det andet. Det gik så stærkt han knapt selv kunne følge med. Han tvang dem sammen oppe på ryggen op pressede hende op af søjlen, den frie hånd fjernede det falske sorte hår fra hendes hals og skulder, blottede hendes smukke hud og fik ham til at smile.
"Have svar på et spørgsmål der har plaget mig som en gal siden vore sidste møde." Hviskede han og kyssede hendes skuldre, blidt, pirrende blidt. Sådan stod han kun kort, inden han greb hende om munden for hun ikke skulle sige en lyd, inden han lod sine tænder glide ind i hendes hud. Smagen af blod fra sin egen art, fik hans øjne til at spærres helt op og han mærkede sit indre dyr træde frem. Dereck nød smagen og smagen bekræftede alt, hun havde intet med hans blodslægt af gøre, ikke så tæt på som en kusine. Han tog på ingen måde meget blod, men slap hende igen hurtigt og slikkede hen over hendes sår. Man kunne sige han var blevet vanvittig, det ville nok passe meget godt, men den effekt havde kvinder, de drev en til vanvid. Roligt slap han hendes mund mens han tyssede på hende, for hun skulle ikke få nogle ideer om at råbe op.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla stod bare og så på ham, hun hade ingen ide om hvad hans plan var. det næste han gjord gik så hurtig at hun knap nok nåde og register det overhovedet. hun mærke armene blive holdt hårdt om bag på hendes ryg, og hendes front blive presset mod søjlen. hun stirre chokeret bag ud på ham, hvad i alverden hade han gang i! var han bleven helt sindsyg! hans ord gave ikke rigtig mening hvad pokker ville han få svar på? og hvordan. hun ville til og protester ind til han holdt hende for munden, og hun tydelig mærke han bed hende. hun begyndt og vride sig selv om det ikke var mere ind et par få spjet fordi han holdt hende så hårdt op af søjlen. hun bed tænderne sammen bag sin læber og mærke han enlig slap og slikke såret i hendes ellers før perfekte hud, hun så koldt på ham og tog sig kort til skulderne hun så godt han lave tegen til hun ikke skulle råbe op men det stoppe hende ikke fra at bruge sin hurtighed og stak ham sådan en næve i ansigt og det var tydelig hun ikke lage finger i mellem med hensyn til styrken i slaget "Hvad fanden biller du dig ind! Man bider sgu ikke i sin Familie!" hvæse hun og så vredt på ham, hun slap sin skulder igen og så vare vredt på ham "jeg har ikke mere og snak med dig om!" hvæse hun og gik uden om ham, hun ville ikke være alene med ham et minut mere hun måtte tilbage til familien til hendes far i sikkerhed fra sin tydelig vandvittig fætter. at hun ikke var i familie med dereck pr blod kendt hun intet til over hovedet, hun hade jo altid fået og vide hun var hendes fars datter og hendes mor var død. men sandheden var jo andet men den kendt den kære carmilla ikke til, hun tog sig til bidet det var virkelig komme bag på hende og et sted var hun bleven skræmt men også lidt tændt fordi hun jo var lun på ham men hun vist jo ikke han også kendt til den sandhed.

[Deleted]

Dereck tog imod slaget, han fortjente det og smilte bare opmuntret. Han tog sig til ansigtet kort, inden han begyndte at grine lidt, hun havde virkelig ingen ide om det selv. Hurtig som før, stod han foran hende med en finger opppe i luften, som tegn på at hun skulle vente, han slikkede sig kort om munden og mærkede virkelig dyret brage indeni. Den lyst han havde til hende lige siden han så på hende, havde ligget der og lige nu, var der faktisk intet der forhindrede ham i at skulle overfalde hende lige nu og her, hvilket hans krop skreg efter han gjorde, men fornuften sagde nu andet og han havde ikke fået nok af hendes blod til at gå helt amok. Eller havde han? Dereck stilte sig tættere på hende, hver en ting hun ville gøre var han forberedt på.
"Carmilla der er en mening med mit vanvid, og inderst inde, ved jeg det vil lette dit hjerte og smerte det. Jeg tror jeg kender en sandhed som end ikke du kender." Hviskede han stille, inden han lod sine fingre føre hendes hår om bag hendes øre, han kiggede bedende på hende, han ville have hun lyttede. Det her var vigtigt, meget vigtigt, desuden, så var det svært for ham at holde sig væk fra hende. Hans krop, hans dyr, det hele kørte rundt og han var blevet småbesat af tanken om de ikke var i familie, for så var hun lovlig grund. Ingen behøvede jo at vide det. Behøvede hun overhovedet at vide sandheden, han ville så nødig såre hende. Men nu stod han og havde noget af en forklaring at give.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla stoppe op som Dereck på ny stod for and hende, hvor var han dog bare træls! hun så vredt op på ham sur over han hade bidt hende! hvad fanden line det ikke også at bid ens kusine. hun så på ham som han gav tegen til hun skulle vente og lytte. "Hvad mener du lig med en sandhed der vil lette og gør ondt? du jo fuldstændig tosse" hun så på ham men bleven da ståenden for hun ville da godt høre hvad det dog var for en gang ævle han fyre af på hende, hun kunne et sted se i hans øjne at hendes blod hade gjort et eller andet ved ham som et sted gjord hende nysgerrig men også en smule nervøs for hun vist jo ikke han kendt til hendes begær til ham også, hun så på ham og lag armen over kors "Nå lad mig så hør Fætter... det har bare og vær en god forklaring" hun så på ham og vente bare på han begyndt og fortælle hvad det var han åben bart hade fundet ud af ud over hun hade hvidt hår og ikke sort, hun så bare på ham og nød et sted vinden der fik det sort hår til og bevæge sig en smule, og som køle dejlig på bid mærket som var begyndt og heale stille og roligt, hun var et sted nervøs for hvad det var han ville sig og hvad det var han hade hun frygte et sted det var noget hun allerhelst ikke ville høre.

[Deleted]

"Først, har jeg en bekendtgørelse. Natten jeg låste dig inde, var fordi du overfaldte mig. Du kyssede mig, du.... rørte ved mig, tiggede mig om at tage dig med i seng." Fortalte han først i en sensuel hvisken, han lod nu sine fingre køre ned af hendes hals, på den modsatte side af hvor han havde bidt hende. Smagen lå stadig i hans mund og bekræftede ham gentagende gange om hans teori, grunden til at han pludselig fandt det okay at begære hende, grunden til at han var så fattet omkring det og tacklede det så flot. Dereck smilte svagt.
"Du har ingen ide om hvor fristet jeg var, men jeg holder af dig og jeg nægtede at give efter." Forsatte han så, trådte helt tæt på og stod op af hende, så tæt nu kunne komme på og lod sit blik glide mod hendes læber, han lagde hovedet på skrå og kyssede hende forsigtigt, kort og roligt. Fingrene gled ned af hendes kraveben og førte hen over hendes bryst kort, inden han endelig fjernede sine fingre fra hende.
"Dit blod Carmilla, er som under min mistanke, ikke blandet med vores. Vi er ikke beslægtet i blod, hvilket gør du ikke er forbudt område mere." Lød en lidt for glad hvisken til sidst, han lod sin arm glide fast om hendes liv, der gled et charmerende smil hen over hans læber, et rigtigt "skal vi lege?"-smil. Dereck kunne godt mærke hans indre dyr skrige, han var ligeglad, han tog hende gerne lige her midt i baghaven.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla så på ham stadig sur på ham over han hade bidt hende, hun så på ham som han begyndt og snakke og mærke maven slog knuder. Shit hade hun virkelig gjort det mens hun var fuld! fandes.. så kendt han også til den hemmelighed, hun mærke maven slog knuder og hoved der skreg af hende at hun hade dumme sig noget så sindsygt, hun så bare på ham hun skjulte et gys da han lod fingeren stryge over den anden side af hendes hals, og lytte til det næse han sag om han hade nægte og give efter fordi han holdt af hende. det var jo sødt af ham, for hun hade nok fortrudt vis hun ikke hade været ædru så hun kunne huske de hade gjort det men han hade jo holdt igen og ikke rørt hende, så det var jo godt nok. hun så op på ham som han nu kom helt tæt på, hun mærke maven slog hård knuder som hun fuldt hans øjne ned mod sin læber som han valgt og kysse roligt og forsigtig, hun stod helt stiv i kroppen. kysse hendes fætter hende lige frivilligt! nu hade han da miste forstanden selv om hun ikke hade noget i mod det for hun begær jo den mand temmelig meget og hade gjort det i nogle år nu. det gave et lille z´t i hende da hans finger strøg over hendes kraveben og bryst kort før han smed bomben.

de var ikke i familie... hendes hjerne stod stille og hun kigge bare op på ham og line en der hade fået noget smidt lig i hovedet. Hvad fanden skulle det lig betyde! de var ikke blod beslægtet! så.. det betød jo.. at hendes far ikke var hendes far.. hun hade levet på en løgn! hun rette blikke ned igen, hun følt at alt det hun hade levet på og alt det hun hade være igennem med hendes far og dereck var en løgne, hun hun mærke ikke han hade tage fast om hende, hun var helt i chok hun hade levet på en løgne! og det forklare hendes ellers hvide hår som ingen i familien hade, de var slet ikke hendes familie.. hvem fanden var så hendes familie! hun var sloget helt ud. og det betød jo også hun slet ikke have begært sin rigtig fætter, han var bare en helt normale mand som hun hade gået og troede var hendes fætter af kød og blod. hun kørt en hånd gennem håret og kigge på det sort hår, hvem fanden var hun enlig! "så..jeg har i hele mit liv levet på en løgn.." mumle hun tone løst og fik reven sig ud af derecks arme, det begrær hun hade haft til ham var et sted ikke det samme og dog var det jo for han var jo stadig en lækker steg men, hun hade vel tændt på tanken om at det var forbudt i deres familie og være i seng med en fra familien. hun så igen på det sort hår, hun hade lyst til og rive paryken af i vrede hun var så vred lig nu! og så ked af det. hun hade behov for at få afledt tankerne, hun så mod dereck. hendes ansigt var først liv løst før et smile gled over de let rosa læber og øjne fik et glimt i sig, hvor hun blot lag hænderne på hofterne og så på ham med et blik der lage op til leg, hun hade brug for at få afkoble tankerne og han stod jo selv der og så ud til ikke længer og have de samme hæmninger som før.

[Deleted]

Der var jo intet at sige til hun reagerede som hun gjorde, men at hun lukkede ned for det hele, var fint nok for ham. Havde han lidt af sit vanvid af sporet, havde han nok trøstet hende, men blodet fra hende havde gjort han var helt ivrig for at få mere af hende, dog ikke på det blodmæssige plan. Dereck brugte sin fart, til at give hende med sig hen mod den sofalignende ting som stod der, han var ovre hende som et vildt dyr der havde nedlagt sit bytte og han var ivrig, ikke ligefrem blid, og helt igennem intens da han pressede sine læber mod hendes og lod sin hånd glide op langs hendes lår, for at trække kjolen med sig. Det var rent begær og tanken om at et sted var det jo stadig forbudt, nød han overraskende nok. Måske fordi at det var tilladt, men stadig på en måde forkert. Dereck lod kysset, eller snavet nok nærmere, dø hen, han så ned mod hende med et frækt smil på læberne og grinte lidt.
"Dit liv er ikke en løgn kære kusine, du er opfostret af min onkel, du er stadig min kusine og han er stadig din far. Familie er mange ting, ikke blot blod." Hviskede han småliderligt, inden han lod sin hånd finde frem til hendes underliv som han nussede blidt udenpå trussen som hævn fra sidst.

[Carmilla Mortella Redd]

Carmilla nåde igen ikke og opfatte en dyt inden dereck hade være henne og fået om hende og trukket hende hen til den sofa-linene ting og lagt hende der, med ham over hende. hun var da godt træt af han hele tiden skulle brug den hurtighed på hende hun nåde aldrig og opfatte eller reager det mindste når han gjord det, hun så på ham og kunne godt nu se vildskaben i ham og det blev bekræfte af kysset som hun så godt hun kunne gengældt selv om det var svært når nu man var ny i så heftig en snave for hun hade snave før men aldrig så heftig. hun så på ham som han lod snaven dø ud og han snakke til hende, han hade jo ret de var vel stadig hendes familie bare ikke biologisk så det her ville jo tekniske set stadig vær forbudt fordi hun jo var betragte som familie, hun mærke hans hånd glide op af hendes blød fyldig lår og kjolen der gled med op "og tros det ligger du stadig over mig og snaver med din kusine.. fyyy dereck.. du har vist beskidte tanker" sag hun og bed sig i læben og måtte slippe en sukende /stønne lyd fra sig da han presse fingerne mod hendes skød uden på de mørke blå trusser, og endt med i en smule panik og nybegynder angst at læge hænderne på hans bryst og prøve at skubbe ham lidt væk, det føltes underligt når han rørt hende der men på en god måde og tanken om hun lå der med sin fætter der rørt hende på den måde og hade kysset hende fik denne lyste til mere vokse i hende men hun vist ikke hvordan hun skulle udtrykke den eller håndtere den, hun så på ham "Dereck det ender med nogle ser os" kom det fra hendes læber i et suk som hun måtte ligge hovedet lidt tilbage mens hun prøve at vende sig til det der skete og prøve at bearbejde alle de ting hun lige nu hade fået smidt i hovedet.

[Deleted]

Der gled et grinende smil hen over hans læber, så så han helt uskyldig ud og pegede på sig selv med hånden som ikke kælede for hendes underliv. Hans blik gled op og ned af hende, han fjerende fingeren igen og kyssede hende lidt op og ned af halsen som han lyttede til hver mindste lyd i deres omgivelser.
"Åh du skulle bare vide hvor beskidte mine tanker kan blive." Hviskede han drillende mellem sine kys, han slikkede hen over stedet han havde vidt hende, allerede nu var hun jo healet flot. Hans krop dirrede helt, den spænding der lå i luften var fantastisk og han nød faren i det, hvilket dannede en passion som var helt ude af kontrol, selv for ham som normalt var så fattet. Med en pludselig bevægelse, fik han dem rullet ned på marmorgulvet så de lå gemt bag den sofalignende ting, han endte øverst som før og hånden var fjernet igen da de rullede, men var allerede på vej op af hendes ben igen. Langsomt og pirrende.
"Så, her kan vi gemme os lige så længe vi ønsker det. Eller, til der bliver råbt efter værten og hans forsvundne kusine." Lød det lavmeldt fra ham, han smilede sin charmerende frække smil, og lod hånden vandre om på hendes bagdel, løftede hende lidt op så han bedre kunne gribe ordenlig fat og tage på hende. Mange gange havde han da klasket den for sjovt, men lige nu fik han lov til at gramse og han nød det, det morede ham tydeligt og det beviste den noget påtrængende bule som pressede mod hendes lår sådan som de lå.