not a good day

[Selia Jheduar]

Der var overskyden og det kunne nemt se ud til regne, der var lidt lunt men ikke det vilde. og vinden var kølig men ikke så hård, Selia hade jagt det meste af den tidlig morgen, sammen med nogle fra hendes flok men det var ikke endt med noget, så de andre var tage hjem men Selia jagte vider for hun ville finde mad og tage med hjem! hun hade luske rundt i skoven og prøve og opspor et par hjorte hun hade fundet spor af, og var godt på vej da hun uheldig vis stød på et vildsvin som angreb hende bag fra, hun hade slet ikke set den eller lugte den, så hun hade mærke vild svinet smadder direkte ind i siden på hendes ene ben, med sin stød tænder. hvilke hade resulter i et dybt blødene stik sår. Selia hade valgt og stikke af i steden for og kæmpe med vild svinet og da hun nåde til lysningen hvor hun humpe hen mod vandfaldet men måtte opgive da hendes lår blødt grimt og det gjord rigtig ondt, hun lage sig der for i græsset og så på sit lår og sukke og begyndt forsigtig og slikke såret rent, selv om det gjord møg ondt men det skulle renses og der var lang vej hjem til flokken.

[Eru Ubasa]

Eru var gået ud for at hente nogle planter ved vandfaldet. hun kom roligt over til vandfaldet da hun pludselig kunne lugte blod. hun så rundt på sig selv og kunne konkludere det ikke var hende. hun snussede dybt ind og kunne lugte det var lidt længere væk. hun så rundt og så en ulv der slikkede et sår. hun tog kurven hun havde med på hovedet og hoppede stille i vandet og svømmede over på den anden side hvor ulven var. hun kom op fra vandet og så på ulven.
"bare rolig ulv. jeg gør intet, jeg vil bare hjælpe"
hun troede det var en rigtig ulv så hun prøvede at berolige den imens hun gik med små skridt mod den

[Selia Jheduar]

Selia hade ikke lugte Eru efter som hun ikke var i retningen af vinden og efter som hun nu var våd ikke kunne lugtes så nemt, da hun snakke til Selia for hun op i chok og vendt sig mod Eru og begyndet og knurre truene for hun hadet andre væsner hun hade allered prøve en gang og blive fandet hun tog ingen chancer, men da hun så på denne underlig pige med øre? og hale? hvad pokker var hun for en, hun line ikke en ulv men hun var heller ikke et menneske som hun hade set før hun stod og så underne på hende og glemt helt og knurre af hende, hendes ben ryste og hun endt med og måtte ligge sig igen i smerte, hun var svimmel og dårlig på grund af blod tabe og blev det ved ville hun ikke kunne holde sin ulve form i længten og der ved blive menneske og der var for koldt for hende i det tøj hun hade til ikke og være i sin ulve form.

[Eru Ubasa]

Eru trak sig lidt da hun knurrede af hende. hun så på såret og trak vejret dybt for at få mod. hun gik mod hende og tyssede stille til hende. hun ville jo bare hjælpe. da hun lagde sig ned skyndte Eru sig over til hende og tog kurven ned fra hovedet og fandt nogle urter. hun knuste dem i hånden og lagde i såret. hvilket ville svi ekstremt meget.

[Selia Jheduar]

Selia lå bare stille for at hvile men holdt stadig øje med denne underlig pige der nu kom helt hen til hende, hun kunne lugte urterne og ryste på hovedet da det lugte kraftig i hendes følsomme næse, og mærke hun putte det på. hun hyle som det sveg utrolig meget, hun rejste sig tros smerten og ryste benet i håbe om at få urterne af men da det ikke virke, lod hun sig blive menneske og prøve og kratte det af mens hun sag "av av av av!" hun kunne ikke så meget sprog hun var bedste til enkle ord eller simpel sætninger, hun kratte i såret hvilke gjord det blev være og gjord mere ondt hvor hun endt med at ligge sig fladt på maven, kun iført sit lilla undertøj mens hun puste og knurre mens hun tog sig til låret der nu blødt mere og ikke så meget kønner ud.

[Eru Ubasa]

Eru blev forskrækket da hun blev menneske og skyndte sig at tage fat i pigens hænder. "stop stop. det er læge urter, de hjælper selv om det gør ondt." hun så bekymret på kvinden og holdte så godt fast som muligt og håbede på at kvinden ville lytte. også selv om det sveg til helvede. hun så på kvinden med sine brune øjne og håbede på det bedste.

[Selia Jheduar]

Selia lå bare og mærke kvinden tage fat i hendes hænder, de mørke brun øjne rette sig mod hende hvor hun rev hænderne til sig og knurre som var hun stadig ulv. hun forsøgt og rejse sig men kollapse og lå bare på maven i græsset og knurre og lå ellers stille, hun forstod ikke rigtig hvad kvinden sag hun forstod hjælper og urter men ikke flere ord ind det, hun så på hende som hun lå så lang hun var i græsset, det sort fedt hår lå ud over græsset løst. hun trak vejre heftig som en ulv/hund normalt gjord når de hade ondt eller var trætte og hun hade virkelig ondt, "av" pev hun og så på kvinden og lå bare stille.

[Eru Ubasa]

Eru så på hende da hun kollapsede. hun så mod såret og vuderede om blødningen var stoppet. det gjorde urten. hun gik roligt over til såret og tog lidt af urterne ud for at se såret. det blødte ikke mere. hun tog fat i sin kjole og rev den i stykker. hun forbandt roligt såret og så på hende hun tog en urte og gik over til hende og smilte.
"spis det her"
hun holdte en urte der ville hjælpe mod svimmelhed og mod blodtab. hun håbede bare hun ikke skulle tvinge det i hende. da smagen godt kunne være lidt underlig. det smagte bittert men også sødt.

[Selia Jheduar]

Selia lå bare stille og knurre svagt når Eru rørt såret men rørt sig ikke og vente bare på hun blev færdig med og rør hendes sår, hun hørt lyden af stof der blev reven over og mærke hun bandt hende lår med stoffet og så på urten hun nu holdt hen til hende, hun snuse og rynke på næsen skulle hun spise den? det var tydelig Selia ikke var tryg ved det og tøve længen inden hun tog urten og putte i munden og tykke på det og ryste på hovedet, hun var ikke til sur og søde ting hun var mere til ja kød rå kød smag se det var lækkert sådan noget. hun lå stille og mærke langsomt urten virke hvilke resulter hun efter længer tid kunne skifte tilbage til sin ulve form, hun kigge ned på sit ben hvor forbening stadig kunne ses tros hun nu var skifte til sin hvide ulve form. hun så på Eru og satte sig roligt op tros det stadig gjord temmelig ondt, hun begyndt ellers og snuse til Eru for hun ville finde ud af hvad katten hun var for et væsen for hun var ikke som hende men heller ikke et normalt menneske.

[Eru Ubasa]

Eru så på hende og blev glad for at hun tog urten og spiste. Eru så på den nu hvide ulv der snussede til hende. hun blev lidt undrene over hun gjorde det. men hun var jo bare en almindelig Halbie. en hund og et menneske blandet til et. Eru rakte en tom hånd frem for at vise hun ikke ville noget ondt eller noget andet der kunne skade hende. de var jo en slags familie til hinanden. en hund og ulv var jo familie.

[Selia Jheduar]

Selia så på Eru da hun rakt hånden frem og bakke kort væk og brumme og kigge på den tomme hånd, hun snuse til den lidt inden hun så igen lag hovedet på skrå og kigge på hende med de mørke øjne, hun valgt og rejse sig og humpe hen om bag Eru og så på halen og med potten daske til den for og se var den nu ægte? hun hev også en smule i den med munden men da den ikke røg af slap hun og fokuser på erus øre og satte sig mod eru og stak næsen i hendes øre og snuse til dem og hev også lidt i dem også og de røg ikke af? hvad katten var hun for en, hun satte sig for and eru og så meget forvirret ud, hun kunne lugt hun lugte af hund. og hunde og ulve var jo i familie, da hunde var udsprungne af ulve der var bleven tæmme. hun forstod virkelig ikke, var det en fjerne familie hun så på? eller var hun bare en eller anden sær hunde menneske? burt hun prøve og hive hende med hjem? hun virke jo ikke farlig som sådan?

[Eru Ubasa]

Eru så på hende og bed tænderne sammen da hun bed hende i halen og ørene. det gjorde jo ondt. hun så på hende og begyndte at logre med halen for at vise hun var ægte. hun så på hende og smilte. hun var lige så nysgerig som hun var. men hvorfor talte hun ikke når hun nu var menneske. hvorfor forblev hun ulv. Eru kunne ikke dyresprog så hun forstod meget lidt

[Selia Jheduar]

Selia hoppe lidt tilbage da Eru begyndt og lover med halen og så meget forsigtig på hende mens hun liste nærmer og snuse igen hvordan kunne hun være sådan der? kun halv dyr nej ikke en gang halv måske minder, hun så på Eru og snuse til hende hals og op i håret, jo hun lugte af hund. hun fnøs og ryste på hovedet det gav ikke mening. hun så på hende og skifte til menneske forme igen og kigge på hende tydelig med et meget forvirret og nysgerrig blik, hun pege så på øren og halen meget intens og prøve at formulere orden hvordan men det komme ikke rigtig ud som det skulle og pege vider på hende hale og øre for det var ikke normalt i hendes verden at der fandtens sådan nogle som eru men der fandtes folks som hende.

[Eru Ubasa]

Eru så på hende og grinte da hun snussede op af hendes hals. hun så på hende og da hun blev menneske og pegede på ørene og halen. "ja de er ægte, jeg er en Halbie. halvt dyr, halvt menneske" hun smilte til hende og logrede videre med den hvid sorte hale. hun så på Selia og smilte hun pegede på sine øre og sagde roligt. "hund,"

[Selia Jheduar]

Selia så på eru som hun snakke til hende og hun prøve da og forstå hvad hun sag men det var altså ikke nemt når det var begrænset hvad sprog man nu kunne, hun så på eru og gentog efter hende "hund" hun så på hende, hun var jo ikke en hund! ikke helt i vært fald. hun så på hende og i menneske form også snuse til hendes hals for det var der hun syntes lugten var stærkest, hun brumme og trak sig igen og fnøs og så på hende, hun syntes altså ikke hun var en hund og hun hade svært ved og tro på den ellers logerne hale der var bag eru, hun så meget forvirret på eru det var temmelig tydelig hun ikke rigtig forstod hvad eru var.