Cheers!

[Amare Karda]

Amare kom gående ind i krostuen fra hendes værelse af. Hun havde brugt de sidste par dage på at købe stof, som hun selv havde syet en kjole af. Hun havde lært at sy af hendes mor, hvor hun var blevet helt forelsket i noget helt hvidt stof. Noget hun bestemt ikke måtte købe hvis hun havde boet hjemme, i det at det hvide stof hurtigt ville blive beskidt. Men nu var der ingen der kunne fortælle hende hvad hun måtte eller ej. Godt nok skulle hun finde et arbejde og det ville hun nok ikke få i en helt hvid kjole. Men i aften ville hun slappe af og nyde aftnen i den varme krostue. Amare bestilte et glas vin, hvor hun satte sig ved et bord så tæt på pejsen som muligt. Gad vide om hun skulle finde en god bog at købe i morgen? Eller burde hun gemme pengene? Hun burde nok gemme de penge hun havde.. Hun vidste aldrig hvornår hun fik et arbejde og uden penge havde hun intet sted at bo. Det store spørgsmål var bare hvornår. Hvornår fik hun arbejde? Hvornår fandt hun et ordenligt sted at bo? Hvornår fandt hun manden af hendes liv, så hun kunne få en familie igen? Amare tog hurtigt en tår af hendes vin, for at stoppe de tanker der begyndte at komme frem i hendes hoved. 

[Leonora Darkrose S. Potor]

En smuk stjerne klar aften, en fuldmåne der oplyste gaderne fra en skyfri himmel, faklernes knitren, de fulde folks latter og udbud. Larmen fra forskellige huse og kroer som hun havde placeret for lidt under en time siden, men nu var månen på sit højeste punkt men der var stadig en del timer til at solen ville vise sig i horisonten og så var det om at være inden for, men de bekymringer måtte komme senere for nu skulle der slappes af og muligvis bruges lidt penge, så nu skulle hun se om hun ikke kunne finde noget sjovt at bruge dem på. Dog var hun for en gang skyld alene, uden nogle andre til at følge hende som man ellers normalt så.
Det var begyndt at blive varmere i vejret om dagen og det kunne ses på tågen som herskede hen over marker og i skoven, men i disse gader fik det nærmest ikke en chance. Leonora var nu heller ikke ligefrem klædt varmt på for hendes kjole afslørede meget af hendes krop, så hun overlod heller ikke meget til fantasien, men der var alligevel en del som allerede på gaden havde fløjtet eller råbt efter hende men hun havde ignoreret dem og nu hvor hun var kommet inden for og havde fundet sig et bord, var der stadig mange blikke imod hende og hun nød egentlig denne opmærksomhed hun fik, selvom hun ikke virkede til at bemærke det særlig meget som hun nappede til hendes rødvin som hun havde været oppe og bestille. Bare slappe af og finde på det næste hun kunne gøre af ballade, selvom der ikke virkede til at være særlig mange her som var interessante objekter i hendes øjne, de fleste dødelige og kedelige fordi de ikke havde udseendet med sig.

Valget af aftenens kjole

[Amare Karda]

Amares blik fangede en kvinde der kom ind i kroen. Det var tydeligt at denne kvinde ikke respekterede hendes krop, da man tydeligt kunne se hendes former. Intet var overladt til fantasien, hvilket også gjorde at mange blikke hvilede på hende. Den sorte kjole, det mørke hår, tænk at to væsner kunne være så forskellige og alligevel ikke. De sad begge på den samme kro og drak den samme vin. Amare lagde ikke skjul på at hun kiggede på kvinden, så hvis kvinden kiggede derhen ville hendes blik ikke vie væk. Amare var faktisk nysgerrig over hvem denne kvinde var og så længe at kvinden ikke var sortelver, så skulle det nok gå. Hvad kunne kvinden gøre hende på en overfyldt kro på grænsen? Nysgerrigheden omkring kvinden havde slukket for Amares andre tanker. Nu tænkte hun kun på om de måske havde mere til fælles? Andet end at drikke vin og være på det samme sted på det samme tidspunkt.

[Leonora Darkrose S. Potor]

At være alene gjorde vidst også at specielt mænd troede de havde en chancen, for hun havde ikke andet end nået at sidde få sekunder før en mand kom hen til hende, men hun afviste ham blankt, virkede ikke en gang til at se at han overhovedet eksisterede fordi han ikke var interessant for hende. De smaragd grønne øjne vandrede blot rundt i kroen efter interessante emner denne nat, hvis ikke for at lave ballade så for at snakke, det endte dog med at de faldt på en kvinde som nærmest var helt hvid som et spøgelse, der sad og stirrede på hende, ikke med et blik fyldt med had som mange andre kvinder ville sende hende, men med noget andet.
Hun vendte blikket tilbage til manden ved hendes side som stadig forsøgte at få hendes opmærksomhed, dog endte hun bare med at rulle med øjnene inden hun rejste sig med sit glas i hånden som hun gik over imod den fremmed kvinde i stedet, med en lettere forførende gang som lå til hende og hun ikke behøvede at tænke over, og efterlod en lettere vred mand som sad og stirrede efter hende men intet gjorde udover at gå tilbage til hans plads. Hun satte sig overfor hende med et roligt blik rettet imod hende, nærmest tænkende før hun endelig åbnede munden for at sige noget. "Du ved godt det ikke er pænt at stirre ik?" spurgte hun bare roligt selvom der var en forførende undertone.

[Amare Karda]

Det var ikke overraskende at en mand kom over til kvinden. Det overraskende var dog at kvinden afviste manden, hvilket manden også blev overrasket over. Det kunne godt være at kvinden så ud til at være let at få fat i, men det var hun åbenbart ikke. Hm, interessant. Kvinden kiggede væk fra manden og over på Amare, hvor deres blikke mødtes. Enhver anden ville kigge væk, tænke at Amare var tosset og så ignoreret hende, men kvinden her rejste sig op og gik over til Amare, hvor hun satte sig overfor hende. "Jeg stirre ikke, jeg kigger. Mændende stirre, der er foreskel." sagde hun roligt. "Jeg kigger fordi jeg er nysgerrig over hvem du er. De stirre fordi de tror de ved hvad de ser. Men gør de åbenbart ikke.." sagde hun mere tænkende, mest til sig selv. "Må jeg spørge hvem du er?" spurgte hun med et venligt smil.

[Leonora Darkrose S. Potor]

"Både mænd og kvinder stirre, der er bare forskel på hvordan de gør det." sagde hun bare for sådan var det for hende, at kigge ville man jo ikke gøre helt på samme måde, det var jo stadig at stirre når man så på en person i længere tid, igen sådan var hendes mening. Kvinder stirrede normalt mere hadefuldt på hende end mænd gjorde, medmindre der jo var kvinder der var interesseret i andre kvinder.
"Mit navn er Lea, og du er?" forsatte hun stadig i rolig forførende tone inden hun begyndte at nippe til hendes vin, for hun havde da ikke travlt med at komme afsted igen eller at blive fuld.

[Amare Karda]

Lea? Ikke et navn Amare ville forbinde med sådan en kvinde, men det var jo nu kvindens navn. "Mit navn er Amare. Sig endelig til hvis mine spørgsmål bliver for meget, eller De ikke ønsker at svare på dem" sagde Amare. Hun brugte De, i det at hun ikke vidste hvem Lea var, så hellere være høflig end nedladende. Også selvom at Lea omtalte Amare som du. Det kunne jo være at kvinden faktisk kunne hjælpe hende med et arbejde? "Skal høre, for bare at høre. Er for tiden arbejdsløs, ved ikke om De kender nogen der mangler en arbejdskræft? Selvom det nok ikke kan ses, er jeg vant til fysisk arbejde" forklarede hun roligt. Hun var nød til at høre alle dem hun kom i nærheden af. Hellere spørge en gang for meget, end en gang for lidt. Man skulle jo helst være på den sikre side, frem for at tænke hvad-nu-hvis. 

[Leonora Darkrose S. Potor]

Leonora smilede bare roligt selvom hun egentlig ikke morede sig særlig meget lige nu, så var det da stadig bedre end mænd som hele tiden forsøgte på noget de lige så godt kunne glemme alt om.
Til det første Amare sagde trak hun let på skuldrene som om hun egentlig ikke ville bekymre sig om det, og hun havde jo heller ikke meget at skjule og skulle det endelig være så ville hun bare snakke uden om. Det andet Amare spurgte om undrede hende en smule for den slags spørgsmål hørte hun ikke særlig tit, dog kunne hun ikke lade være med at grine en smule over det. "Lille skat, det arbejdskraft jeg søger kan du næppe holde til, ligesom de personer jeg kender som altid søger folk, ville heller ikke være noget for dig." sagde hun roligt for det her morede hende nu lidt, for hun regnede ikke ligefrem med Amare var sådan en som kunne finde på at slå ihjel, det virkede hun for uskyldig til.

[Amare Karda]

Amare var for uskyldig vil Leas arbejde? Hun vidste det! Lea var altså en luder! Men ikke bare en luder, men bordel mutter, som hyrede piger. Det hele gav mening for Amare nu. Lea ville ikke mændende her, fordi hun enten havde en aften fri, eller havde en anden mission, som.. ja.. var noget? Hvis Lea mente at Amare havde stirret før, så var det intet i forhold til det blik hun nu gav Lea. "Årh, din stakkel. At du ikke kan respektere dig selv og din krop.. Du er mere værd en det" sagde hun bekymret. Amare havde ingen anelse om hvor gammel Lea var, men Amare troede inderligt på at hun kunne reddes ud af denne synd imod hende selv og hendes egen krop.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Det Amare sagde fik Leonora til at se meget undrende på hende, hvilket var et meget sjældent blik som Leonora ikke rigtigt havde brugt før fordi hun nærmest forventede alt men lige det her var hun ikke med på. "Jeg har ingen ide om hvad du snakker om.. Men noget siger mig at du sidder og sammenligner mig med en simpel luder, det tager jeg som en fornærmelse, fordi det er noget af det mest nedværdigende jeg nogensinde har hørt" hun endte med at lyde temmelig fornærmet over at hun overhovedet kunne sammenligne hende med sådan noget, at nedværdige sig til sådanne primitive ting gjorde hun ikke, selv ikke hvis folk ville give mange penge for det, for hun havde det bedst ved at narre folk og aldrig tage det fuldt ud. Hun endte med at rejse sig og gå ud af kroen af ren og skær fornærmelse over at blive kaldt sådan noget, når hun nu kun havde lagt med 2 mænd i over 400 år.

[Amare Karda]

Okay, Amare havde tydeligt misforstået Lea. Ups. Det var klart at Lea først så meget undrende ud, hvorefter hun blev utroligt fornærmet. Det viste bare at Amare på ingen måde skulle dømme folk ud fra deres udseende, med mindre de altså var sortelvere. Amare rejste sig hurtigt op og skyndte sig ud af kroen og efter Lea. "Undskyld, jeg er så ked af det. Det du sagde med arbejdet forvirrede mig og det var det første der kom frem i mine tanker.. Siger mere om mig end dig.." sagde Amare hurtigt efter Lea, i håb om at hun ville tage imod hendes undskyldning. Dog havde Amare på ingen måde fortjent Leas tilgivelse, men hun kunne da håbe at Lea i det mindste ville lytte. Det var helt pinligt at Amare kunne misforstå sådan en ting.. Men hun kunne ikke bare lade det gå, hun var nød til i det mindste at prøve at gøre det godt igen.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Leonora var rasende over at blive kaldt luder når det var det sidste man kunne kalde hende, ihvertfald til hendes åbne ansigt og specielt ikke hvis hun havde gjort noget for at stjæle den anden kvindes mands opmærksomhed, men så var hun jo selv ude om det og så var det fair nok.
Leonora vendte sig imod hende "Skrid dog tilbage til Nirelia og fin arbejde der, for du ender alligevel bare med at fornærme de forkerte i Darklia, når du går og kalder folk du ikke kender for luder.." sagde hun vredt som hun knyttede hænderne i ren og skær raseri, hvis det ikke var fordi der var så mange personer i nærheden så havde hun allerede myrdet hende bare for den fornærmelse. Hun vendte sig rundt igen og satte kurs imod stalden for at få fat på en hest så hun kunne komme væk herfra inden hun gjorde noget hun senere ville fortryde.

[Amare Karda]

Lea var stadig rasende og blev ved med at gå væk fra Amare. Amare stoppede op, i det hun hellere måtte respektere at Lea prøvede at opnå en afstand til hende. Selvom Amare faktisk var fra grænseområdet, så havde Lea nok ret. Det var måske sikres at finde arbejde i Nirelia? Men flyttede Amare til Nirelia, så var hun først helt sikker på at hun aldrig så hendes bror igen. Hvis hun blev på grænseområdet, så var hun alligevel forholdsvist sikker med de regler der var, samtidig med at der var en stor chance for at hun mødte hendes bror igen. Netop fordi Alaric sikkert var i Darklia med hans elskede sortelver.. Dog ville Amare aldrig gå så langt og lede efter ham i Darklia. Amare vendte stille ryggen til Lea for at gå tilbage til kroen. Hun havde sagt undskyld og kunne ikke rigtigt gøre mere. Det var altså også lidt Leas egen skyld, sådan som hun gik klædt og snakkede om hendes arbejde på...

[Leonora Darkrose S. Potor]

Leonora gik i mod stalden fordi hun skulle bruge en hest fordi hun ikke havde hendes brors hurtighed, så hun blev nødt til at have andre transportmidler for at komme hurtig frem og tilbage, men ude i stalden mødte hun en hun ikke ligefrem havde forventet at møde lige her og da ikke lige nu. En ældre herre hun nærmest råbte og skreg af men denne mand tog det helt roligt før han overtalte hende til at gå med ind igen i kroen for han var lige ankommet og så kunne de lige så godt snakke, nu havde hun også fået det meste af hendes raseri ud af kroppen og hænderne hang igen slapt ned ved hendes sider.
Til sidst lod hun sig overtale og fulgte tavs efter ham ind i kroen igen som han bestilte noget at drikke til dem begge sammen med et værelse for dagen fordi han regnede ikke med at han skulle videre denne nat. Alt i mens Leonora forholdt sig tavs ligesom hun kom ned til bordet hvor de begge satte sig tavse ned men så ind i mellem på hinanden som om almindelig tale ikke var nødvendig før de kendte hinandens sinds tilstand og de vidste hvad den ville sige allerede inden det blev sagt. Hun tog imod glasset med rødvin som hun sad og nippede af ind i mellem.

[Amare Karda]

I mellem tiden var Amare kommet tilbage til kroen. For en sikkerheds skyld havde hun bestilt et nyt glas vin, selvom hendes tidligere glas stadig stod på bordet og havde noget vin tilbage. Hendes far havde lært hende at man aldrig skulle spise eller drikke noget, som man havde ladet ude af syne. Så hellere bestille noget mere. Hellere bruge nogle ekstra penge end at spise noget giftigt, hvis nogen ville en ondt. Amare sad ved det samme bord og drak hendes vin. Hun havde brug for at blive fuld, efter hvad der var sket.. Men til hendes store forbløffelse fik hun øje på Lea som kom ind af kroen med en ældre mand. Amare holdte hurtigt blikket fra dem, men holdte hendes hørelse mod dem. Dog hørte hun intet da de havde sat sig ned. De snakkede slet ikke sammen? Hvem var han? Var Lea ikke på vej væk fordi hun var så rasende på Amare? Amare forstod slet ikke noget, men en ting vidste hun: Hun havde ikke lyst til at afbryde dem. Amare tømte derfor hendes glas, hvor hun rejste sig op for at gå imod hendes værelse. Desværre skulle hun bare forbi deres bord for at komme derhen. Dog sørgede hun virkelig for at undgå alt øjenkontakt denne gang, da hun virkelig skammede sig over at havde troet at Lea var en luder.