|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Dec 18, 2014 20:41:20 GMT 1
Det hun sagde gjorde en smule ondt selvom det var sandt. Han havde taget chancen da den var der selvom han nok skulle have holdt sig selv i skindet. Men han lod det ikke ses på ham hvad hans tanker var. Han vidste jo at hun ikke mente det på en hård måde så godt kendte han hende alligevel. Han kunne dog ikke lade være med at grine lidt som hun prøvede at komme op. ”Det var skam dig der bød op til det smukke” kom det roligt fra ham inden han lagde tøjet på kanten af hendes seng og derefter lænede sig ind over sengen og tog armene under hende inden han løftede hende op. Han kunne ikke bare lade hende ligge der selvom det nu engang så lidt sjovt ud. ”Lig stille så skal jeg nok hjælpe dig”. Hans stemme var rolig som han trak hende ind til sig og bar hende prinsessestil mod badeværelset. Det gjorde ham ikke så meget at hun var nøgen det han tænkte mest på var ikke at ryste hende så hun ville få det dårligt.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 18, 2014 20:52:51 GMT 1
At sandheden gjorde ondt, tog hun sig ikke af, specielt ikke når hun var i dette humør for hun var nærmest for træt til at tage sig af noget som helst, selvom hun nu ikke mente det ondt, snerre som en slags dril for lige netop ham kunne nærmest få lov til at udnytte hende når som helst. "Ja det skulle ikke undre mig" sagde hun bare dovent og roligt igen for det skulle egentlig ikke undre hende at hun selv havde sagt han måtte gøre det så havde han jo nok ikke gjort det, for kun en yderst modig eller dum person ville have udnyttet det. Da han ville hjælpe hende i bad, hjalp hun selv lidt til med at få vendt sig rundt selvom hun ikke ligefrem havde det særlig godt men hun kom dog op i favnen på ham, så han kunne bære hende ud i badeværelset og ned i hendes bassin med trapperne ned til et lidt dybere vand som var varmet op af magiske krystaller der lyste grønt dernede så der var aldrig mørkt. "Mens jeg vågner lidt op kan du så ikke skaffe noget at drikke? Jeg har en grøn flaske inde i mit tøj skab, den plejer at tage det værste" spurgte hun roligt for hun skulle have fat i den eliksir så den kunne tage det værste kvalme og hovedpine.
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Dec 18, 2014 21:03:22 GMT 1
Som han fik ordenligt fat om hende og bar hende ind i badeværelset og ned i vandet smilede han bare roligt. Han var skam glad nok for at kunne hjælpe hende. Han gik dog op af karet igen da han havde fået sat hende ned i det og tog håndklædet om sig igen, da han havde smidt det inden han gik ned i vandet med hende. Han smilede så til hende og nikkede til det hun sagde. Det ville nok være for det bedste hvis hun fik noget til at tage det værste. Han gik ind og ledte lidt efter flasken men fandt den rimelig hurtigt og gik så bare tilbage til badeværelset med den. Han rakte hende den ganske roligt inden han bare vendte sig om for at gå ind og få lavet sin skjorte. De havde nok meget at snakke om men han vidste slet ikke hvor han skulle starte så for nu ville han lade hende nyde sit bad og forhåbentlig få det en smule bedre. Dog vendte han sig om i døren og smilede til hende. ”Lad nu være med at drukne mens jeg ikke er her” kom det fra ham med et drillende smil over læberne. Han vidste godt det nok ikke ville ske men han ville lige sige det alligevel. Han gik så gennem døråbningen og ind for at ordne sit tøj.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 18, 2014 21:13:51 GMT 1
Zill var nærmest for træt og doven til at smile uden på selvom hun gjorde det en smule inden i, for han var nu gelant ham Jace, også selvom hun normalt ikke var særlig vild med sådan noget blid noget, så havde mænd det med at forandre sig på den måde overfor hende, til trods for hun egentlig ikke forstod det for der var da aldrig noget i hendes opførsel som bad om det? Hun sukkede dog stille som hun kom ned i det lune bassin for det virkede altid så opkvikkende, så da han var gået op igen lod hun sig synke ned på næste trin så hun rigtigt kunne få varmen. Da han så vendte tilbage med flasken som hun gemte til sådan nogle stunder, havde hun det dog en smule bedre selvom tømmermændene stadig var der ligesom hun havde en smule kvalme. Hun tog flasken og skulle lige til at drikke af den da han sagde hun ikke måtte drukne, dog kunne hun ikke lade være med at lave en magisk vandkugle ud af det vand i bassinet og kaste over skulderen efter ham, bare som tegn til at han skulle passe lidt på ellers fik han en omgang vand. Efter han var gået tog et hun en ordentlig slurk af den lille flaske og skar ansigt for det smagte forfærdeligt men hun vidste hun snart ville få det bedre, og det havde hun brug for hvis hun skulle ud og gå på gangene.
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Dec 18, 2014 21:23:25 GMT 1
Vandet ramte ham lidt men ikke helt, så han kunne bare tørre det væk med håndklædet, men han kunne dog ikke lade være med at grine lidt over det. Han var kendt for at være blid ved kvinder og var det af instinkt men han kunne sagtens være hård, han viste det bare ikke så tit. Han fik fat i en af tjenestepigerne og fik dem til at finde noget nål og tråd til ham, inden han satte sig ned på hendes seng for at begynde at sy knapperne tilbage på hans skjorte. Han begyndte stille for sig selv at nynne lidt mens han sagde og syede hans skjorte og smilede bare roligt. Tro det eller lad være men han havde ikke været så glad som han var lige der, i meget lang tid. Dog ville han nok holde det for sig selv for nu, hvis der skulle blive mere ud af det skulle han nok vente til en dag hvor hun selv var mere klar i hovedet. Men han var lykkelig for at være tilbage tæt på hende igen og han ville skam gøre sit bedste for at det forblev sådan. Da han endelig fik syet den sidste knap på skjorten begyndte han at tage sit tøj på igen. Han fik dog kun bukserne på før han lige gik ud på badeværelset for at tjekke til Zill. Han stak hovedet ind af døren og smilede roligt. ”Lever du endnu?” kom det drillende fra ham som han sørgede for så lidt af ham som muligt var i skudzonen.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 18, 2014 21:35:50 GMT 1
Et stille tilfreds suk kom over hendes læber mens hun lænede sig lidt tilbage, da der var ro i noget tid for det var sådan en stille morgen hun havde brug for, en stille tid til at hovedet kunne få ro på igen og lade eliksiren virke. Hun lukkede øjnene og nød den men blev forstyrret af hans nynnen som irriterede hende en smule, men hovedet var stadig ikke helt klar så den mindste lyd gjorde ondt eller irriterede hende men hun sagde dog intet til det, gjorde bare hendes bedste for at lukke det ude. Da han dukkede op i åbningen åbnede hun dem igen for hovedet var begyndt at være som det plejede og hun begyndte at blive mere frisk. Så som svar på at hans spørgsmål lavede hun 3 vandkugler og lod dem blive kastet imod ham selvom hun ikke helt kunne se hvor han stod så vidste hun det måtte være i åbningen hvor han nok ville forsøge at gemme sig bag muren, for der var ingen dør at gemme sig bag. Så hvis hun ikke ramte ham kunne hun risikere at de røg direkte ind på hendes seng, men det var jo bare vand så det ville jo nok tørre med tiden. "Du er i alt for godt et humør" sagde hun med rolig stemme for han var da utroligt og irriterende frisk denne morgen hvor hun bare havde det dårligt, selvom det værste var overstået.
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Dec 22, 2014 20:31:05 GMT 1
Som det var at han stak hovedet ind for at se om hun var der endnu og han havde stillet sit spørgsmål måtte han reagere hurtigt for ikke at blive ramt af vandkuglerne. Han var dog ikke helt hurtig nok da han blev ramt af de to af dem. Den første ramte hans skulder og den anden ramte ham lige i hovedet. Dog blev han ikke sur han grinede bare let som han gik helt ind, nu var han alligevel blevet våd. Han tog et håndklæde og tørrede sig let som han gik hen mod hende. ”Det havde jeg nok fortjent” smilede han bare som det var han stoppede foran hendes svømmebassin. Han tog sig ikke så meget af hendes kommentar da han nok vidste hun ikke ville forstå det om så han forklarede hende det. De tænkte ikke ens når det kom til den slags så han ville bare holde det for sig selv. Han satte sig ned i hug og så mod hende. ”Går det bedre med hovedet?”. Hans stemme var lavere og blid da han ikke ville have hun skulle have ondt i hovedet af hans stemme.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 23, 2014 10:41:40 GMT 1
At hun ramte ham var jo altid noget, selvom hun ikke gik så meget op i det, for hun ville bare straffe ham lidt for at være at være i så godt humør. "Det havde du ihvertfald" sagde hun roligt med et skævt smil for ja det havde han fortjent, sammen med en masse andet men hun gjorde nu ikke noget andet ved det. "Ja det gør det. Det er derfor jeg altid har en eliksir i skabet, men der er en mere som jeg vidst skal drikke for en sikkerhedsskyld" sagde hun roligt for gættede hun rigtigt så havde de lavet noget bestemt om aftenen, hvilket gjorde hun ville tage hendes sikkerhedsforanstaltning ved at drikke en anden en. Hun rejste sig fra vandet og gik op af trapperne, for nu havde han jo set hendes krop før så der var ikke nogen grund til at gemme den. Hun gik hen til skabet i badeværelset hvor hun tog et håndklæde og svøbte det om hendes krop, mest for at blive tørret og for ikke at dryppe alt for meget som hun gik ind i hendes soveværelse igen og begyndte at rode i hendes skab hvor hun denne gang fandt en rød flaske frem, for den skulle hun huske at drikke inden hun forlod hendes rum.
|
|