knive og sværd

[Ishtar]

Ishtar kom langsomt gående ned langt det sorte markede, alle de mærkelige boder med mange mærkelige ting. hun havde fået besked på at gå derned af madmor for at finde hendes fætter. hun skulle give besked omkring en familie middag på gården. hun gik langsomt da hun var bange for de mange mennesker, og hun havde før hørt om slavehandel og det var jo ikke det hun ville have. hun sukkede lidt og trådte forsigtigt ned af en lille vej mod nogen boder med sværd hvor hun stoppede, der var råben og skrigen fordi nogen stod og fægtede med sværdene og en anden holdte knivene op foran ansigtet for ikke at blive ramt. hun stod nu bare der og vidste ikke hvad hun skulle gøre

[damian]

Damian kom stille gående da han hørte råben fra de smede der skulle lave hærens våben, han gik stille derned af og stoppede op da han så dem fægte "hvad er det her?" råbte han og gik hen til dem, først tog han fat i den ene og kastede ham hen til sin bod og så den anden, han så på dem og så meget sur ud "igang.. NU!" råbte han "i får ikke jeres penge for ingen grund" sagde han kort efter og så på den unge pige "ingenting at være bange for" sagde han roligt, dog så han staidg sur ud.
Der gik fire vagter med ham, allesammen var vampyrer som han selv, det var hans elite soldater, resten af hæren var hjemme på godset, der var kun få hundred mand med, da nogen skulle bære tingene tilbage.

[Ishtar]

hun så på ham, han havde været ret voldsom, og dog havde han stoppet de kæmpende. hun åbnede munden for at sige noget men lukkede den igen da hun så uniformerne. hendes ansigt blev en andelse blegt og hun nikkede blot som tak og gik langsomt lidt videre og stoppede så igen. hun så op på den bod hun skulle hen til, den var lukket, hvor kunne han dog være. hun så lidt tilbage før hun så ned, og blev bare stående og ventede.

[damian]

Hans soret rustning med den sorte kappe der gik ned til jorden fik ham til at se meget ond ud, han havde nogen bure "hmm.. det vile dronningen blive glad for" sagde han med et smil og så på nogen ellers voldsomme væsner "betal dem" sagde han med et smil på læben og gik videre, der gik ikke lang tid før man hørte nogen skrig der blev stoppet brat, han gik stille rundt og kiggede efter nogen ting han måske kunne bruge, der var ikke noget der hvor han lige kiggede men kiggede dog videre.

[Ishtar]

hun kiggede hurtigt op da hun hørte skriget, hendes hjerte hamrede hurtigt af angst nu. hun bed sig i læben og så ned, boden var lukket men der stod et skilt hvad man kunne købe så hun gav sig til at slå og se på det som om alt var okay. hun lukkede øjnene lidt og så så igen på skiltet, prøvede at fokusere på hvad der stod men kunne enlig ikke.. hun var bange. hun så lidt op igen og så sig om efter nogen der måske var gode nok og ville hjælpe hende væk derfra. hun så hurtigt ned igen og stod nu og pillede ved en tråd fra hendes trøje.

[damian]

Han sukkede lidt før han stoppede med at kigge rundt og gik hen imod der hvor smedene var og kiggede om de var igang, han kiggede efter hvor de havde lagt det de havde lavet og gik hen til en masse kasser og kiggede på dem, det kongelige mærke fra Darklia var på og han smilede, han klappede på en af kasserne og kiggede rundt "stå ret!" råbte han og man hørte en march, der gik ikke mere end nogen få minutter før alle soldaterne var klar, de fik en kasse til to personer, han smilede og så lidt rundt mens de begyndte at tage kasserne væk.

[Ishtar]

hun vendte hurtigt om da en hel masse soldater farede forbi hende og hen på deres pladser. hun gik helt i stå og så bare mod dem før hun så ned "hvorfro er der så mange soldater alle vejne" mumlede hun og så på dem igen. hun så på Damian og tænke lidt *Han er deres leder det er klart når han kan kontrolere så mange soldater på en gang* hun lagde hovedet på skrå og så på dem et øjeblik før hun vendte om og så på skiltet igen og begyndte at læse, men det var svært for hende da hun ikke kunne læse så godt, og havde heller ikke lært det.

[damian]

Han kiggede da alle kasserne var væk, kun de fire soldater var ved ham igen og han smilede roligt, han gik stille hen til hende igen "de er hjemme" sagde han og smilede lidt før han gik forbi, de fire soldater kiggede hen imod de bure han havde fået fat i med de voldige væsner og en af dem sagde "Hærføre.. hvad med burende?" og damian så bare på ham "i fire.. tag dem til slottet" og de nikkede og stillede sig ret før de gik derhen, han sukkede kort "omgivet af idioter" kom det lavt fra ham mens han bare gik stille hen imod en mod med smukke våben og smykker.

[Ishtar]

hun blev helt forsrkækket over han snakkede til hende og hoppede lidt i vejret og så efter ham da han snakkede til soldaterne, og hun kunne ikke lade vær med at smile da hun gik forbi ham og nåede at h're han sagde han var omgivet af idioter. hun stoppede lidt ved en tøjbod og kiggede på nogen kjoler og løftede en op, en kjole var ikke så dyr og især ikke den hun holdte, men dyr nok for hende. hun sukkede og lagde den hurtigt ned igen og så sig om, hun ventede stadig på hendes madmor's fætter kom til boden. hun skulle nemlig ikke komme hjem uden at havde medelt ham om middagen. hun så på kjolen igen og bed sig i læben før hun langsomt gik væk derfra prøvede at glemme alt om den kjole. hun satte sig ned på en kasse og begyndte at pille ved en hårtot.

[damian]

Han så på hende og gik efter hende, han kastede kjolen hen til hende med et lille smil på læben "her" sagde han og kastede en lille pose med nogen sølvmønter hen til boden og gik lidt væk derfra, han stoppede op ved den samme bod igen og kiggede på de smukke våben, han faldt over en kniv, han smilede lidt og så på den, han lagde hovedet på skrå og gav man en mønt for den og tog den ned i en lomme, han vidste præsis hvem der skulle have den, han begyndte så småt at tænke på Zill med et smil på læben, og at han skulle op til hende når han var færdig her, han så hen imod sin hest for at se hvordan den havde det, og den havde det meget fint.

[Ishtar]

hun grab kjolen og så bare på den og gjorde store øjne før hun hurtigt rejste sig og gik hen til ham, hun ragte den ud til ham og rystede på hovedet. hun vidste ikke hvordan hun skulle sige hun ikke kunne tage imod den. hun ville jo gerne tage imod den, men når hun kom hjem ville den blive taget fra hende igen som havde hun stjålet den. hun så bare på ham uden et ord men hendes øjne sagde hun virkelig gerne ville have den. hun bed sig i læben og kastede den hurtigt til ham da hendes madmor's fætter kom hen til boden og åbnede den. hun skyndte sig derhen og stillede sig. hun smilte lidt og ventede på han sagde noget, han ullede hendes hår lidt og snakkede med hende før hun fik en kurv i hænderne og hun afleverede nogen penge for den. det var noget hun skulle have med hjem til madmor men selve kurven havde kostet penge, fordi hun ikke havde kunnet bære det hele selv, hun blev nød til at købe kurven for hendes sidste penge.

[damian]

Han smilede bare lidt før han gik hen til boden, han lagde kjolen oven på kurven "det er din" sagde han, og samtidig havde han lagt nogen guldmønter i en lille pose lavet af fin læder, med en lille seddel hun skulle give sin madmor, han havde dog bare skrevet at kjolen var betalt og så underskrevet den og lavet den kongelige segl, eftersom han var hærføre måtte han jo lidt mere end andre, han kiggede på fættern og sukkede lidt før han gik igen, han gik hen til sin hest og klappede den mens han gav den noget at spise.

[Ishtar]

hun vendte hurtigt blikket mod ham da han gav hende kjolen igen og så på fættern og smilte stort. hun vinkede til fættern og begyndte at gå lige så stille, kom langsomt forbi Damian og nejede hurtigt "tak hr." sagde hun stille og skyndte sig videre, hun smilte stort og så ned på kjolen igen med glade øjne, det var lang tid siden hun havde fået noget fra nogen.

[damian]

Han løftede et øjenbryn og gik stille efter "Kender du ikke din egen hærføre når du ser på ham?" spurgte han og gik stadig stille bagefter, han smilede roligt og var ikke sur på hende, han var jo ny som hærføre og hun var ikke så gammel og var nok ikke så glad for krig, han smilede stadig mens han bare så på hende, hun var da ikke så gammel og havde ikke så mange penge, han var jo nærmest blevet født med en guld ske i røven som man siger, at blive født ind i en familie der havde så mange penge var ikke noget man gjorde hver dag, der fandtes da ikke det store udvalg af store og rige familier.

[Ishtar]

hun vendte sig hurtigt om da han nævnte det og bed sig i læben"undskyld undskyld hr.. hærføre.. jeg.. undskyld" hun virkede pluslig så genert og på en måde bange. hun kiggede ned og lukkede øjnene mens hun tænkte, hvordan kunne hun dog være så dum, han havde jo haft det der segl. hun så lidt på ham igen med et lile usikkert blik og bed sig igen i læben"j..jeg er ikke herfra.."sagde hun meget lavmælt.