Don't back down now..

[Rai Mirriko]

Det var ikke ligefrem planen at hans hjemkomst skulle have udviklet sig på denne måde. Han havde nærmere forestillet sig en fredelig hjemkost og så en lur, helst en lang en af slagsen, eftersom at hans krop egentlig var udmattet af turen. Selvfølgelig havde han ikke skullet klage overfor Drazilla, da det havde været hans eget valg at tage ud på en mindre rejse. Mest af alt fordi han trængte til at komme lidt væk fra alt den ballade, han havde forårsaget igennem årene. I det mindste havde Drazilla tilladt det, for ellers var han nok mere på spanden nu end nogensinde. Scenariet i tronsalen havde givet ham stof til eftertanke, men det havde også forvirret ham, som han aldrig havde troet at Drazilla ville forsvare ham i en lignende situation, men bare kaste ham ud i det og se det som underholdning. Mon noget hade ændret sig efter at han rejste? Rai havde lovet hende at komme tilbage, han ville altid komme tilbage uanset hvad. Uanset hvor mange straffe han skulle få, så ville han altid komme kravlende tilbage og undskylde. Måske han i virkeligheden skulle have undskyldt? Men alligevel så befandt han sig i Drazilla's soveværelse og vidste ikke rigtig hvor han skulle gøre af sig selv. Han vandrede rundt i værelset og mumlede blot til sig selv, som han overvejede hvordan han skulle tage dette. I det mindste var han klar over at ingen ville røre ham eller gøre ham skade, men var det nu også smart? Blikkene fra tronsalen fortalte helt sikkert en anden historie og Colton lod også til at have et udestående med ham. Han sukkede irriteret, som han lænede sig mod væggen og lukkede sine øjne. Roen var med til at give ham tid til at tænke, noget han ikke havde behov for lige nu. Rai strøg sine hænder ned langs med sine arme, han havde efterhånden været van til at rejse i sin ulveskikkelse, da det var hurtigere og nemmere, men så længe at han var på slottet, så beholdte han gerne sin menneskeskikkelse, eftersom at Drazilla's sidste møde med hans ulve skikkelse, ikke havde været særlig succesfuld for ham. Han endte med at rive sig selv i håret, som han uglede det let og blot gled ned langs med væggen og hvilede sine hænder mod hans knæ. Et suk forlod hans læber, som han stirrede op i loftet. Hans øjne gled langsomt i, som tanker flød rundt i hovedet på ham, han var alt for træt til at tage hensyn til noget af det. Dog var han van til at sove i sin ulveskikkelse så gulvet var egentlig ikke så slemt at ligge på i sidste ende.
Da han vågnede igen kunne han hverken fornemme festen nedenunder eller noget omkring ham. Han satte sig op, som han kom i tanke om hvor han var henne og hurtigt rejste sig op igen. Indtil at han lagde mærke til at han faktisk var alene endnu, faldt han mere til ro. Han kløede sig lidt i håret og begyndte straks at undre sig over hvor mod Drazilla blev af. Han regnede blot med at hun havde fået en del at drikke og muligvis ikke var helt færdig med at feste endnu. Det lod til at være lang tid siden, at hun sidst havde holdt en fest, så han kunne egentlig ikke bebrejde hende blot vente. Det kunne godt ske, at han ville være nød til at vente meget længe, så han valgte blot at bevæge sig lidt rundt i værelset før at han satte sig ned på kanten af hendes seng og stirrede på gardinerne med hovedet let på skrå. Han havde ingen ide omkring hvad klokken kunne være, men det kunne egentlig også være ligegyldigt, eftersom at han jo ikke skulle nå noget. Han kunne jo bevæge sig frit og behøvede ikke at rende efter ting for at opvarte Drazilla mere.

[Drazilla Dragoens]

Festen havde varet længe ja, og nu var Zill efterhånden blevet temmelig træt for der var sket en del alligevel, nogle ting som var kommet bag på hende og andre ikke helt så meget men det havde alligevel gjort hun måske havde taget lidt ekstra til sig af alkoholen bare for at kunne holde det ud i længden. Dog ikke så meget hun ikke kunne finde vej op til hendes eget soveværelse, hvor hun på et eller andet punkt havde glemt at Rai ville være men på et punkt vidste hun også han ville være der for hun var gået alene op til de gange som tilhørte den kongelige del af slottet, hvor det nærmest kun var vagter som var tilladt sammen med slaver, medmindre det var meget vigtigt selvfølgelig.
Hun gik ikke helt stabilt på hendes fødder og ind i mellem måtte hun hvile hånden imod de kolde mure for at holde balancen mens den anden hånd tog sig til hovedet. Efter noget der virkede som en evighed af en gang åbnede hun endelig døren ind til hendes soveværelse og så Rai gå rundt derinde hvilket i første omgang virkede til at forvirre hende men så rystede hun svagt på hovedet før hun gik ind og lukkede døren efter sig. "Det er sjovt som du altid skaber problemer for mig" mumlede hun for sig selv som hun gik hen imod sengen uden rigtigt at anse ham, selv da hun smed sig på den og lagde sig på ryggen fordi hun egentlig var for træt til at tage hendes tøj af selvom hun burde gøre det. "Det her kan ikke ske igen Rai.. Næste gang må du hellere vente med at melde din tilbagekomst til der ikke er nogle i nærheden.. Selvom jeg nu er glad for du kom tilbage" sagde hun mere roligt for han måtte nok hellere vente, det andet satte hende jo bare i dårligt lys og det brød hun sig vitterlig ikke om, ikke foran hendes krigere eller de andre adelige der fandtes rundt omkring. Tjenestefolket og slaverne var hun jo ligeglade med, deres mening betød ikke noget for hende for det var ikke dem hun skulle forsøge at være stærk og kold overfor. Hun rettede sig en smule op for hendes hårpynt stak hende lidt så hun hev den mindre kniv ud af håret og smed den hen over gulvet, selvom hun nok burde have behandlet den bedre.

[Rai Mirriko]

Rai lyttede ikke rigtig efter, han regnede blot med at hun ville dukke op på et eller andet tidspunkt. Hvad enten hun var ved sin fulde fem eller ej. På et tidspunkt skulle hun nok finde vej til sit eget værelse, det var jo en rute hun var van til at tage? Alligevel var han en anelse forbavset, da døren lige pludselig gik op, som han vendte blikket mod hende og smilte let, som han efterfølgende bukkede sit hoved undskyldende. "Det var ikke planen" forklarede han roligt, som han ikke havde haft nogen intentioner om at skabe problemer for hende. Han havde godt været klar over, at det ville skabe problemer for ham selv, men stadig så virkede det ikke som om at han havde forstået det helt. Rai vendte sig mod hende, som han blot smilte let og trak på skulderne, da hun smed sig på sengen. Han bevægede sig roligt over til hende og stod overfor hende. "Det vil ikke ske igen" forsikrede han hende, som han havde lært sin lektie, at det ikke havde været særlig smart at afbryde festen på den måde. Han vidste udmærket godt, at det hele havde startet på grund af ham, så hvis han nu ikke var dukket op, så var det måske blevet en anderledes fest. "Frygtede jeg ville glemme at sige det til dig, men jeg skal nok tænke mig bedre om næste gang" forklarede han, selvom han godt vidste, at der ikke var nogen undskyldning til det at han havde brudt reglerne med hensyn til hvem der var tilladt og hvilke der ikke var. Han gik roligt lidt tilbage, som hun satte sig op igen. Han fulgte hårpyntet, som hun smed det hen over gulvet, før at han lod blikket glide tilbage mod hende. "Jeg kan ikke rigtig blive her for evigt, på dit værelse" lo han let, også selvom han godt vidste, at han var på hendes værelse for ikke at støde ind i nogle utilfredse typer i nærheden af hans eget værelse. Det var vel for hans egen skyld at hun havde bedt ham om det.

[Drazilla Dragoens]

Hun havde egentlig godt regnet ud at det ikke havde været meningen med at skabe ballade og alligevel havde han det altid med at skabe en eller anden form for ballade lige så snart han dukkede op. Men det kunne hun ikke rigtigt tage sig af lige nu for hun var træt og nærmest døddrukken, for hun havde nu fået lidt for meget alligevel, det kunne hun da godt mærke da hun lagde sig ned for det svimlede lidt for hende. "Eller så skal vi bare have en anden ordning med hvornår du skal melde det" sagde hun roligt for det var måske bedst de mødtes andre steder, måske i hendes soveværelse på et eller andet tidspunkt det var jo det sted hvor de virkede til at kunne være alene og der kunne ikke ske meget ballade.
Efter hun havde sat sig lidt op og smidt hendes hårpynt væk tog hun sig lidt til hovedet for det her var en meget begivenhedsrig aften, og måske ikke helt på den måde hun skulle have forstillet sig selvom hun da havde set nogle personer hun ikke havde længe, hvilket jo både var godt og skidt. "Det ved jeg, derfor får du et værelse tættere på. Der er et ledigt værelse lidt længere ned af gangen som vil blive gjort i stand til dig" sagde hun bare roligt for han var mere sikker her på denne gang hvor hun boede med hendes børn, væk fra næsten alle andre på slottet. Hun løftede lidt benet for at se på de sko hun havde på før hun igen sænkede det for hun orkede virkelig ikke at skulle til at tage de sorte støvler af for det virkede bare til at være for meget arbejde. "De næste par dage bør du dog ikke gøre opmærksom på dig selv. Men skal også have hårdt hvad du har fundet ud af, men jeg er bare så træt lige nu" sagde hun roligt for hun var forbandet træt lige nu og orkede ærligtalt ikke meget andet end bare at ligge på hendes silkelagner og slappe af.

[Rai Mirriko]

Egentlig kunne han ikke brokke sig i en sitaution som denne. Det var hans skyld at ting havde udviklet sig som de havde gjort, hvilket også var grunden til at han var villig til at tage imod, hvad end hun måtte finde på. Det var efterhånden meget normalt, at han skulle straffe på en eller anden måde, også selvom han ikke følte at han havde gjort voldsomt meget forkert, så kunne han godt se det fra hendes synsvinkel. Ikke at han mente at det havde været nødvendigt at forsvare ham på den måde, og dog så var han taknemmelig for at hun havde gjort det. Det gav ham som sagt lidt mere beskyttelse. Noget som han tydeligvis ville få brug for efter i aften. "Eller måske jeg bare skulle sende et sendebud?" lo han let, som det måske var mere naturligt at tjenere henvendte sig til hende, som at han bare kom vadende ind på et tilfældigt tidspunkt. Ikke at han ville have noget imod, hvis de kunne finde en ordning til det, så længe han ikke skulle vente for længe, da hans tanker hurtigt kunne tage overhånd og så ville han glemme timerne, der bare passerede ham, som var det ingenting.
Rai rynkede en anelse på brynene, som han godt kunne fornemme på hende at hun måske ikke var helt klar i hovedet. Det havde tydeligvis været en hård aften og han havde ikke ligefrem gjort det nemmere for hende, ved at bryde ind. Til at starte med var han ikke helt sikker på at han havde hørt rigtigt, men da det gik op for ham, smilte han blot mere. "Hvis det bringer mig tættere på min dronning, så vil jeg se frem til det" smilte han let, som han egentlig ikke havde noget imod det. Men samtidig ville det muligvis være smartest, hvis han kunne holde det for sig selv. Hvis andre først fandt ud af det, så ville de da først kalde ham for et kæledyr? Han fulgte hendes bevægelser med et smil, som han bukkede sig ned og placerede sine hænder omkring hendes støvle. "Skal jeg hjælpe dig ud af tøjet?" spurgte han roligt som han godt kunne se på hende, at det ikke rigtig virkede som om hun havde kræfter til det. Han lyttede roligt til hendes ord, som han nikkede til dem. Han kunne sagtens se hvad hun mente og det gjorde ham egentlig ikke noget. "Jeg har ogås nogle noter jeg skal igennem før jeg kan præsentere det for dig. Så jeg vil nok blive på værelset eller være på biblioteket" foreslog han, som han sagtens kunne få tiden til at gå med. Der var jo nok at se til, når man ville forsøge at opbygge nogle gamle ruiner, som ingen virkede til at kende og dem der gjorde, virkede ikke til at ville tale, så han blev nød til at finde en vej uden om det. Eventuelt igennem magi.

[Drazilla Dragoens]

Hun viftede kort med hånden som tegn til at den del blev der nu ikke tale om, selvom hun ikke gad kommentere det for ville bare gøre at for mange ville blive indblandet i det hele og det ville hun heller ikke have, selvom slaverne eller tjenestefolket nok ikke havde meget andet at give sig til end at vente på at blive sat til noget. Men hun gad nu ikke at diskutere det lige nu, for det havde hun slet ikke hoved til, ellers så måtte han bare liste ind på hendes soveværelse om natten, selvom det måske heller ikke ville være det smarteste men hun tænkte ikke så meget over det lige nu.
"Så får du det, der er nemlig en hemmelig gang som tjenerne plejede at bruge eller den tidligere ejere brugte til at komme ned til tjenerne. Så kan du smutte uset mange steder hen" sagde hun roligt men alligevel en smule træt for det ville nok gøre det en del lettere for ham at komme uset rundt på slottet og dermed flippe for hendes krigere, selvom de nu ikke var kendt for at bruge biblioteket eller sådan noget særlig meget. Hun så lidt på ham et stille smil da han spurgte om han skulle hjælpe hende af med tøjet. "Ja det ville du kunne lide var? Men gør det bare er alligevel for træt til selv at gide" sagde hun roligt for hun var jo for træt til at hun egentlig gad tage tøjet af, så det kunne han lige så godt få lov til, selvom hun nok ville beholde armbåndet på for den sad jo fin nok som den gjorde uden det irriterede hende, men støvlerne og kjolen ville nok ende med at gøre det. "Så snakker vi om det om et par dage, lige nu skal jeg dog sove og du skal sove sammen med mig" forsatte hun for han var nok mest sikker på hendes værelse i nat eller morgen eller hvad det nu var, men bare indtil hans værelse blev gjort i stand så kunne han flytte derned og hun kunne for en gang skyld gå til ham om natten hvis hun havde lyst til det.

[Rai Mirriko]

Rai acceptede hurtigt hendes ønske om at lade det vente til en anden dag, han kunne godt se, hvorfor det ikke ville være passende at snakke om lige nu, hvis hun nu ikke helt var klar over hvad de snakkede om eller hvilke konsekvenser det ville have for hende i det lange løb. Det kunne også sagtens vente, da han ikke havde i sinde at tage afsted lige foreløbig, så der var ingen grund til at få det på plads nu.
"Det får jeg sikkert behov for" lo han let, som han godt vidste at det ikke ville være smart at støde ind i nogen af krigerne, så han ville også være nødsaget til at holde sig fra alle de steder, hvor de kunne befinde sig. Men mest af alt, havde han på fornemmelsen af, at han skulle holde sig langt fra Colton for nu. Han var blot taknemmelig for at Drazilla ville være med til at holde ham fra dem og samtidig give ham en hjælpende hånd. Han kunne godt undre sig over, at hun havde fortalt krigerne at han var hendes lærling, men på den anden side, så havde han også lært hende besværgelser. Så det var ikke fordi han var helt håbløs? Han var egentligt blevet virkelig meget interesseret i besværgelser og den magi han faktisk kunne benytte sig af, noget han kunne takke Drazilla for, at få ham til at indse. Han havde også fået mere styr på sig selv, efter at hun havde taget fat i ham og fortalt det direkte. Han lo let ved hendes ord, som han ikke kunne gemme sit smil. "Du ved, jeg nyder det" grinte han let, som han løsnede den første støvle og trak den af hende for at stille den ved siden af sengen og trække den næste af. Han stillede dem roligt på plads, som han lod blikket glide op på hende igen. Rai rejste sig op igen for at bevæge sig hænder om på hendes ryg og løsne kjolen hun havde på. "Sikke en hjemkomst" sagde han med et smil, som han fik løsnet kjolen og overvejede hvordan han skulle få den af hende, nu hvor hun ikke lod til at ville rejse sig op.

[Drazilla Dragoens]

Hun kommenterede ikke mere på det med han skulle flytte værelse, for der var jo ikke noget at diskutere eftersom hun havde bestemt sig og sådan blev det, men han ville nu også få et lidt større værelse hvor han kunne få plads til at studere det der nu skulle studeres og plads til at øve sig en smule på, dog ikke så stort som hendes værelse men nok mere på størrelse med hendes børn. Men hun skulle lige have det indrettet først, det var nemlig ikke blevet brugt i flere år så hun måtte jo lige sørge for der blev støvet af og skiftet sengetøj samt at der kom andre ting ind i rummet som Rai kunne bruge og sikkert også noget tøj men det blev ikke nu hun tænkte på det, for hun var for træt i hovedet og det ville bare gøre hende vred hvis hun skulle.
Hun smilede dog skævt og lettere frækt til ham som han sagde han ville nyde det, for det var hun da sikker på at han ville. Hvor mange fik ellers lov til at klæde deres dronning af uden hun gjorde modstand eller kom med ordre? Da han kom op for at få hendes kjole af kunne hun dog ikke lade være med at tage fat i hans nakke og hiv ham ind til et kys, bare et lille let et for at drille ham en smule. "Ja du er så heldig" sagde hun lettere drillende før hun lod begge hænder hvile om hans nakke så han ville kunne løfte hende lidt op hvis det var. Selvom hun ikke rigtigt gad gøre det selv for nu var de alene så kunne de jo godt få det lidt sjovt? Ihvertfald behøvede de ikke rigtigt holde sig selv tilbage med at røre ved hinanden for det andet ville jo ikke se godt ud foran alle andre, selvom det bare ville more hende mere at de ville være jaloux på Rai for hun havde godt set nogle af blikkende da han havde sat på hendes armlæn. "Fortæl mig nu Rai, har du overhovedet savnet mig og været en god dreng?" spurgte hun mere drillende for det var jo altid rart at vide også det han nok efterhånden havde lært hans lektie med der var visse ting som hun bare ikke fandt sig i.

[Rai Mirriko]

Rai havde egentlig aldrig forestillet sig, at han ville få muligheden for at få et værelse så tæt på hende, men man kunne vel godt sige, at han muligvis havde et ønske om det alligevel. Selvom han nu havde fundet sig til rette ved hans normale værelse fordi det havde været hans i flere år nu. Det bar præg af utrolig mange ting, men han kunne da heller ikke vente med at starte forfra og forhåbentlig gøre det bare en smule bedre end da han først ankom til slottet for at søge efter arbejde hos Drazilla. Tanken fik ham muligvis til at smile en anelse, noget han ikke rigtig lagde mærke til selv, som han blot overvejede hvordan han kunne gøre det til sit. Selvfølgelig ville han overlade det meste til Drazilla, da hun nok havde mere forstand på, hvad han havde brug for og hvad der ville gøre hans hverdag nemmere, når han skulle studere.
Hendes smil bragte blot minder frem i ham, som han dog havde savnet det smil, når han fik æren af at se det. Han lo let for sig selv, som han blot lod til at følge naturens gang, også selvom han bestemt ikke ville sige nej til dette. Han var lettere forbavset over at hun pludselig greb fat i hans krave, men mødet med hendes læber fik ham hurtigt til at glemme situationen, som han kun nåede at reagere kort og kysse tilbage, før at hun afbrød det. Han kiggede blot på hende, som om at han ville stjæle et kys hvornår det kunne være. Han lo let til hendes kommentar før at han så lettere undrende på hende inden at han løftede hende op fra sengen og trak kjolen ned under hendes knæ. Han endte med at fjerne hendes kjole helt, som han vendte sig mod hende igen, efter at have lagt kjolen væk. Det var for fin til bare at smide et sted hen. Til at starte med var han forbavset over hendes spørgsmål, men så smilte han blot, som han bevægede sig hen til hende og skubbede hende ned i sengen, som han bevægede sig ind over hende. "Jeg vil altid savne min dronning, hvad enten hun er i rummet ved siden af mig eller flere kilometer væk" forsikrede han hende, som han kyssede hende på halsen. Han kiggede roligt op på hende igen, som han smilte. "Har jeg ikke altid været en god dreng?" drillede han blot tilbage, som han kyssede hendes kraveben. "En omstrejfende ulv er ikke særlig interessant for folk" forklarede han roligt, som han lod blikket glide op på hende igen. "Jeg har lært min lektie" lo han let. Han havde jo intet at skjule.

[Drazilla Dragoens]

Hun smilede bare drillende til ham som hun var blevet hevet op fordi kjolen skulle af hende, dog kunne hun ikke lade være med at grine lidt da han skubbede hende ned i sengen igen, måske en anelse for hurtigt for hun kunne nu godt mærke hun havde fået noget at drikke, det svimlede helt et kort øjeblik men det hjalp da han kom over hende. "Så er det i det mindste godt vi kan få noget tid sammen" sagde hun med et kælent smil for det var jo altid rart at stjæle de her øjeblikket, hvor ingen rigtigt kunne forstyrre dem eller når de var ude og rejse uden der var andre i nærheden. Det føltes også som en evighed siden de havde gjort det, men begge havde de deres pligter at passe, hende havde fulgt med titlen og ham fordi han skulle gøre noget for hende som hun ikke selv havde tid til. Hun strakte halsen en smule da han kyssede der for hun kunne nu godt lide det især fordi hun havde tid til det når det værste lyster var blevet stillet. Hun kom dog til at grine lidt af ham da han spurgte om han ikke altid havde været en god dreng, for det kendte de begge svaret på, det havde han jo ikke og sikkert heller ikke helt efter alle de gange hun havde måtte sætte ham på plads. "Det håber jeg sandelig også du har efterhånden, jeg kan jo ikke lide at skade dig" sagde hun roligt selvom hun til tider havde skadet ham bare for sjov men mest havde det været fordi han skulle lærer noget og det hjalp kun en smule på den hårde måde. "Jeg kan bedre lide at kysse dig og have dig helt tæt på" hviskede hun mere blidt som hun lod hendes hænder komme om bag på hans ryg og stryge ham stille før hun kort rejste hovedet op som hun krævede et kys fra hans læber, for hun ville meget hellere have ham i sin seng eller ved sin side end at gå og straffe ham hele tiden, til den del kunne hun ikke lyve om. Lige nu virkede verden uden for heller ikke til at interessere hende fordi langt de fleste var alligevel gået til ro for natten og så fik hun jo også lov til at få ham for sig selv. Igen brød hun kysset og smilede til ham "Du får altså ikke lov til at have tøj på i sengen. Det ville ikke være retfærdigt" sagde hun lettere drillende for selv havde hun ikke andet end trusser på for andet kunne hun ikke have under kjolen og den havde jo også holdt barmen oppe så det havde ikke været nødvendigt. Men han skulle da ikke have tøj på i seng, især ikke når silkelagnerne var så dejlig bløde i sig selv og varme når de en gang kom under dynerne.

[Rai Mirriko]

Nu hvor han havde muligheden for at klæde hende af og faktisk fik lov til at røre hende, så kunne han have svært ved at holde sig tilbage. Det var næsten som om at han ikke kunne styre sig selv, da han muligvis havde ventet på dette i lang tid. Som om at hans krop blot længtes efter hende og hendes krop. Rai havde intet imod, at han for en gangs skyld fik lov til at være over hende, muligvis fordi hun var påvirket af alkohol, dog ikke på den sædvanlige måde, hvor det ville gå ud over ham i form af en straf. "Jeg tager imod al den tid, jeg kan få" sagde han med et roligt smil på læben, også selvom hans øjne helt sikkert afslørede hans intentioner. Det var ikke fordi han følte at det var nødvendigt at skjule det, da hun efterhånden havde kendt ham i lang tid, og godt vidste at han havde en tydelig svaghed for hende. Også selvom han godt vidste, at de ikke ville have meget tid sammen, når hun var dronning og han i teorien skulle bruge sin tid på at undersøge fortiden. Noget han gjorde for hende, også selvom hun ikke ville få noget ud af det, men det ville folket måske? Han var blot beæret over at hun havde givet ham chancen. Eftersom at hun gav ham plads så tolkede han det, som at hun ikke havde noget imod det, også selvom hendes latter, fik ham til at kigge op på hende. Han vidste udmærket godt, hvorfor hun havde grint og han kunne ikke rigtig sige hende imod. Han var jo balladen selv. Og aftenen havde tydeligt vist det. "Jeg gør mit bedste, ellers må du jo bare vise mig vejen" lo han let. Ikke at han foreslog at hun skulle ty til straffe igen, også selvom han var udødelig så var han stadig i stand til at føle smerten og ikke mindst fornemmelsen af det varme blod. "Jeg stopper dig ikke" smilte han let, som han da bestemt ikke ville have noget imod, at hun bedre kunne lide, at han var tæt på og at kysse ham. Det var da helt sikkert det han ville vælge frem for det andet i form af straffe og smerte. Hans blik hvilede mod hende, som han mærkede hendes hænder over hans ryg og mødte hendes læber for at gengælde kysset. Rai så lettere lusket på hende, som hun nærmest beordrede ham til at smide tøjet, hvis han ville ligge i samme seng som hende. Det var ikke noget hun havde behov for at sige mere end en gang. Han grinte let til hendes ord, som han kyssede hende drillende på kravebenet, før at han rejste sig op endnu en gang og trak sin trøje over hovedet, som han lod den glide ned på gulvet, hvorefter han blot rettede lidt på det lange hår, også selvom det blev mere pusket, i takt med at han gjorde det. Rai smed roligt skoene, som han holdt øje med hende, før at han smed sine bukser ved siden af sine sko og bevægede sig tilbage til sengen og hen over hende. Som han lod deres hud mødes, da han bevægede sig tæt op af hendes krop og kyssede hende fra navlen og op.

[Drazilla Dragoens]

Hun smilede bare lettere frækt til den del han sagde om han ville tage alt den tid som han kunne få med hende, mere forlangte hun jo egentlig heller ikke for hun havde jo heller ikke konstant tid til at være i hans nærhed, så hun kunne ikke tillade sig at forlange mere, men igen det var jo også sjovt med de her små stjålne øjeblikke eller når de rejste for at være alene. Det var altid rart at have noget andet at tænke på end de irriterende pligter som kunne være noget så kedelige.
Det lille grine kom igen da han sagde han ville gøre sit bedste for det tvivlede hun også lidt på. "Jeg kan nu godt lide dig når du er lidt af en ballademager" sagde hun dog mere roligt for hun kunne nu godt lide det, så det var ikke sjovt at straffe ham hele tiden. Det morede hende jo når han sådan gik og lavede ulykker eller ballade, så længe han ikke gik i seng med andre kvinder eller bare rørte dem så kunne hun vidst godt overleve det andet medmindre han virkelig pissede hende af. Hun havde det jo sjovt ligesom hun havde det lige nu og der skete da ikke så meget andet end at være tæt på hinanden og grine sammen. "Nej det ved jeg" grinede hun let for nej han ville sikkert ikke stoppe hende på det punkt, det var jo noget andet end de slag hun ellers ville give ham, det kunne jo kun være bedre.
Da han rejste sig fra hende smilede hun bare frækt til ham som hun rettede sig lidt op for at betragte ham som han tog tøjet af, for hun kunne jo godt lide det hun så selvom han ikke altid havde været det, men nu var hun jo blevet lidt glad for ham. Hun lagde sig dog ned igen da han kom over hende endnu en gang og hun igen kunne mærke hans varme krop, selvom hun grinede lidt af hans kys. "Se det var meget bedre. Men nu heller ikke godt nok" sagde hun lettere drillende for han skulle da smide tøjet helt selvom hun nok også skulle smide hvad hun nu havde tilbage på, selvom det krævede lidt hun fik lov til det. "Elsk med mig før jeg går kold" hviskede hun mere blidt til selvom det nu ikke helt lignede hende at ville sådan noget, så var det jo rart at gøre det en gang i mellem, bare for at være anderledes.

[Rai Mirriko]

Det lod ikke rigtig til, at hun var helt sikker på, hvordan hun ville have ham. Det lod mere til at hun var en anelse forvirret, for han skulle både opføre sig ordentligt, men samtidig så kunne hun også godt lide ham som en ballademager. Det fik ham blot til at smile let, som han accepterede det. Desuden så ville det også blive meget svært for ham at holde op med at være en ballademager, eftersom at balladen altid virkede til at lede efter ham. Som om det blev tiltrukket af ham. Aftenen var jo også endnu et eksempel på, at han tiltrak balladen af sig selv. I det mindste var det stadig ikke gået ud over ham, men han havde en mindre fornemmelse af, at han ikke ville slippe helt uden om det. Dog valgte han at nyde øjeblikket, som han ikke var i tvivl om, at det var noget der skulle nydes, i tilfælde af at der ville ske noget andet, efter at de vågnede op igen. Rai kunne umuligt stoppe hende, når hun var i dette humør og hvorfor skulle han i det hele taget stoppe hende, når han faktisk gerne ville dette? Muligvis mere end han burde, siden at han godt vidste, at det var ren og skær leg.
Han var udmærket klar over, at hun ikke ville have noget imod at have udsyn til at han smed tøjet, hvilket også var grunden til at stillede sig foran hende og blot roligt smed tøjet, som han holdt et vågent øje med hende. Som han bevægede sig tilbage i sengen, kunne han ikke lade vær med at lade sine fingre glide hen over hendes hud, som han nød den varme, hendes krop afgav. Han så lettere undrende på hende, men smilte efterfølgende, som han godt vidste hvad hun snakkede om. Rai lod til at overveje det for en stund før at han bevægede sig ned over hendes krop med hans fingre, hvorefter han blot greb fat i hendes undertøj og trak det ned over hendes ankler, som han så spørgende på hende. "Nu kan jeg også smide det sidste" lo han let, som han trak sit undertøj af og lod det ligge på gulvet, før at han bevægede sig hen over hende. Han lod sine fingre glide op langs med hendes ben, før at han selv kravlede hen over hende. Egentlig var han lettere forbavset over at hun sagde det direkte på den måde, men det bragte blot et smil frem på hans læber. Han lagde sig hen over hende og kyssede hende ned langs med halsen, før at han bevægede sig ned til hendes bryst og legede let med hendes nipple før at han lod sin hånd vandre ned over hendes mave og imellem hendes ben for at kærtegne hende blidt udenpå. Hans kærtegn omkring hendes bryst blev til grådige bid, som han tog fat i hendes bryst og skubbede hendes ben til siden for at gøre plads til ham. Han lod til at lege let med hende før at han trængte ind i hende. Hun havde jo ikke rigtig givet ham noget valg, det var en chance, som han umuligt kunne sige nej til. Han ville altid tage chancen, når den bød sig. Drazilla var den eneste han havde lov til at røre, hvilket også gjorde det yderst pirrende, at han ikke kunne gøre det altid.

[Drazilla Dragoens]

Det var sandt at hun ikke var helt sikker på hvordan hun ville have ham, det havde måske også været problemet ved hendes tidligere forhold? Hun vidste ikke hvilken form for mand hun ville have, udover hun vidste en ting, de skulle være tro, den eneste egenskab hos en mand som åbenbart var den sværeste at finde hos en mand, selv Rai havde været hende utro, ihvertfald på den måde hun mente var utroskab. Og så delen med mændene jo ikke måtte være kedelige eller for blødsødne fordi det bare ville kede hende i længden, den del gjorde Rai dog ikke, han var jo spændende nok fordi hun aldrig helt vidste hvor hun havde ham.
Hun morede sig en smule over han smed tøjet for hende men han burde vel heller ikke vente når han fik sådan en mulighed? Det var ikke altid man fik sådan en velkomst eller fik lov til at have lidt sjov i sengen med hende efter hun havde været vred, selvom han ikke havde været den som hun havde været vred på. Hun kom dog til at grine en smule over hans kommentar om at han også kunne smide det sidste, for det var jo sandt nok så var det jo meget fair når det kom til stykket. Smilet blev dog på hendes læber som han kom hen til hende igen for så kunne de jo snart komme i gang for hun ville se hvordan hans form for elskov var, så det behøvede ikke at være det vilde de ellers normalt gjorde.
Hun grinede en smule af ham da han kom over hende igen og hun lod hænderne glide om hans nakke og nussede ham nærmest kærligt mens han kyssede hende ned langs halsen og selv da han kravlede lidt længere ned, dog kom hun med et mindre grinende gips da han begyndte på hans grådige bid for det var jo ikke helt det hun havde ment med elskov, eller hvad havde hun ment? Hun kunne jo ikke føle kærlighed så på det punkt var hun ikke sikker på hvad hun skulle gøre når 2 elskede hinanden, selvom hun da altid virkede til at give sig hen til ham når de endelig gjorde det. Et mindre støn undslap dog hendes smilende læber da han trængte ind i hende, for det havde hun ventet på, den bedste måde at udnytte hendes sidste energi. Den ene hånd kærtegnede hans nakke som hun forsøgte at hive ham op da hun hellere ville kysse ham end at hans hoved virkede til at være for langt væk. Lige nu ville hun bare have hans nærhed uden alt det kærtegn for det var så længe siden hun havde set ham så hun ville bare have ham tæt på, noget der også tydede på det som hun virkede til at kramme ham ind til sig med benene viklet om ham og hænderne imod hans nakke og ryg.

[Rai Mirriko]

Det var ganske tydeligt, at Drazilla havde visse krav til en mand, men samtidig så virkede det heller ikke som om det ville være nok for hende med blot en mand. Rai vidste godt, at det ville være umuligt for ham at gøre krav på hende, eftersom at hendes lyster ville være umuligt at tilfredsstille som enkelt mand. Derfor lod han blot til at nyde den tid han kunne få i hendes selskab, hvad enten han var jalou eller ej. Egentlig kunne han ikke tillade sig noget, sådan som han havde opført sig i starten. Men efterhånden som det var gået op for han, så lod han helt vær med at nærme sig andre kvinder, man skulle jo næsten tro at han havde mistet lysten? Den eneste han virkelig havde lyst til var Drazilla.
Han vidste udmærket godt, at han ikke skulle spilde tiden på snak og andet, når hun tilbød sig på denne måde, for enten gjorde man det lige med det samme ellers missede man chancen for det meget hurtigt. Men havde han overhovedet noget i mod det, at hun ville have det på denne måde? Nej egentlig ikke, han kunne stadig nyde hende, også selvom hun gik lige i kødet på ham og tvang ham til at være hurtig og ikke bruge tid på pjat. Nu hvor de bgge var nøgne, så var der egentlig ikke meget andet at gøre, end at nyde hendes krop fuldt ud, noget han så sandelig havde savnet på sin rejse. I det mindste havde han minderne omkring andre aftener, så han havde aldrig helt glemt det. Det var jo gode minder.
Måske han blev grebet en smule af stemningen og derfor ikke kunne lade vær med at bide hende. Det kom dog ikke bag på ham selv og eftersom at hun ikke stoppede ham, så så han ingen grund til at lade vær i fremtiden, medmindre at hun kun tillod ham dette, fordi hun var fuld? Følelsen af at trænge ind i hende var fantastisk og han mødte bide sig selv i læben, som han ikke havde haft muligheden for dette i flere måneder og bare tanken gjorde ham opstemt. Hvordan kunne han ikke nyde dette, hendes krop va jo helt igennem fantastisk og de var alene, så hun var kun hans. Det var jo i virkeligheden den perfekte situation at befinde sig i. Det var lidt som om de fleste ting var til hands fordel, måske Colton's løgn ikke havde været hel så dårlig alligevel. At takke ham ville måske være at gå over stregen. Han lod til at følge hendes lyst, som han bevægede sig tilbage mod hendes mund og kyssede hende dybt, før at han lod sin tunge lege på hendes læber. Han bevægede sig roligt inde i hende, som følelsen var ganske fantastisk og helt sikkert ikke noget han ville være foruden. Han brød dog ikke kysset, som hun virkede til at ville have hans fulde opmærksomhed, hvilket han gav hende.